Categories
Historier/Stories

911 – En Dag Ikke Som De Andre

11-September-2001

Har i hørt det? ”Kongen” kommer hastigt ind af døren, hvad det er der er sket, vil han ikke sige- det er sådan han er- men han haster hen til et TV apparat i den anden ende af kontoret, som jeg først nu opdager at en flok er samlet omkring. Det fremgår at der er en brand i New York, folk siger at World Trade Center tårnene er, eller er ved at styrte sammen. Jeg er totalt lamslået, kan ikke orke at se mere, og går tilbage til mit skrivebord, det er åbenbart tydeligt at jeg er rystet, jeg siger ”Oh my God, Oh my God, Oh my God!” Maria spørger ”What happened? What happened?” Jeg kan først ikke svare, fatter mig endelig og siger ”They have bombed World Trade Center, and it has collapsed”. På dette tidspunkt vidste jeg ikke hvad der var sket, jeg gik udfra at der var tale om et bombe attentat som det i 1993, og at det i modsætning til den gang var lykkedes at få tårnene til at styrte sammen. At det der var sket var at nogle fly havde ramt bygningerne fandt jeg så ud af ved at se billederne af bygningerne med de gabende huller på Internettet.