Det tabte København: Jordbærkælderen
Som en lille purk kom jeg tit i Jordbærkælderen der lå på Strøget i en kælder direkte overfor Helligåndskirken. Jordbærkælderen står for mig som indbegrebet af et København der ikke længere eksisterer.
Ingen Københavnertur var komplet uden en tur i Jordbærkælderen. For mig var hittet gulerodssaft, men de var specialister i alle former for grøntsagsdrikke, og som sådan vel egentlig en forløber for de trendige caféer der dukkede op i 1980′erne.
Jordbærkælderen prøvede at holde stand med en uændret stil, og jeg må med skam erkende at jeg ikke gav dem den støtte de fortjente. Jeg trøster mig med at de nok havde bukket under for konkurrencen fra la-lat-barer, burger-barer og hjemme-grøntsagspresseren, men jeg føler mig alligevel med-ansvarlig.
Man blev hensat i en helt bestemt stemning når man trådte ned i Jordbærkælderen. Rummet var aflangt og smalt med spejle på væggene, der fik det til at virke meget større end det rent faktisk var.
Møblerne var i rødt imiteret læder og væggene havde den obligatoriske nikotin-patina. Der var noget ubeskriveligt tidløst over stedet, der gjorde at man fik en fornemmelse af at man var trådt ind i en helt anden dimension.
Det første man bemærkede var grønssagspresseren, et stort metal-monster der lavede en vidunderlig larm, og var placeret ved en speciel skranke. Mens man ventede på sin drik, kunne man kigge op på strøget, hvor man kun kunne se folks sko.
I dag er der kun een ting der hensætter mig i den samme stemning, nemlig synet af den gamle skopudser stol på Hovedbanegården. Stolen var faktisk fjernet en kort periode, men den er nu tilbage – tak for det.
Min barndoms Københavnertur kan opsumeres på følgende måde:
- Forsædet i et af de gamle S-toge – Der fandtes et sæde i de gamle S-toge der var placeret ved siden af styrehuset hvor man kunne kigge ud af forruden og se sporet. Det var stort
- Magasin du Nord – Icecreamsoda i det gamle cafeteria
- Jordbærkælderen – Et glas gulerodssaft eller to
Som teenager kom min mor ofte i Jordbærkælderen da hun var under uddannelse.
Min mor foræller:
Den første gang jeg var i Jordbærkælderen var i 1952. Det bedste man kunne få var noget så eksotisk som tykmælk med puddersukker til 80 øre. Dengang kendte man kun tykmælk, som det der var på toppen af en for gammel mælk.
Jeg var så glad for tykmælk med puddersukker, at jeg engang gik fra Rådhuspladsen til Jordbærkælderen med en sut i munden for at få en portion, en anden gang var det med en uattraktiv stikhue trukket langt ned over ørene, noget af en bedrift af modebevidst frisør-elev.
Jordbærkælderen førte et bredt sortiment af mælkedrikke og is, det mest ekstravagante var en banana-split til 2 kr., det var “hundedyrt”.
Min mor mener at det var familien Sømod, måske dem med bolcherne, der ejede Jordbærkælderen. Der vist basis for lidt research, det kommer i næste version.
Oprindelig udgivet på http://www.pinkdild.org, et site som nok ikke kommer op igen, hvergang jeg hører ordet “portal” spænder jeg hanen på min høne
This entry was posted
on Monday, May 17th, 2010 at 9:43 pm and is filed under Blogs.
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or trackback from your own site.
Print This Post
May 17th, 2010 at 11:23 pm
Åhja – forsædet i de rigtig gamle S-tog, hvor man kunne lege elektrofører. Men man er gammel, når de gamle S-tog er de brune S-tog.
May 17th, 2010 at 11:25 pm
Metroen har lidt af den samme feeling, men det er altså ikke det samme med førerløse tog, altså jeg mener, hvorfor ikke lade det gå på omgang, og så får man turen gratis for det arbejde man udførte
June 2nd, 2010 at 10:55 am
Forstår altså ikke det med sut og strikhue..?:)
June 2nd, 2010 at 11:17 am
Ja, man skulle nok have været der, så vidt jeg har forstået, så var det den måde min mor fik sig en gratis portion tykmælk på. <3 min mor
. Jeg har opdateret indlægget så det er mere klart at det er noget min mor fortæller, tak for hjælpen min kære veninde!
July 14th, 2010 at 3:59 pm
Av, Jordbærkælderen, den havde jeg glemt. Men hvor kom jeg der tit med min mormor – hver eneste gang vi var inde og “gå Strøgtur”, som hun kaldte det. Hun var gammel Københavner (sagde Bre’gade), der var flyttet til Lyngby. Min favorit var også gulerodssaft – det er det stadig. Hun skulle altid have tykmælk med deres hjemmelavede rugbrødsdrys.
Ak ja, det er sandt, man er gammel, når man kan huske Jordbærkælderen og de brune S-tog…
February 1st, 2011 at 10:01 am
Et af mine hyggeligste barndomsminder inkluderer også jordbærkælderen,den forventning når jeg var med min mor på Københavnertur.Vor tur var Illum så den store legetøjs forretning som lå på Strøget,jeg kan desværre ikke huske navnet,og så jordbærkælderen. Jeg husker ikke hvad jeg drak, kun at det var meget lækkert.Tak for indslaget jeg er pludselig 60 år tilbage i tiden.
April 10th, 2011 at 7:13 pm
Hej Rikke,
Tak for din kommentar, og jeg er glad for at du kunne lide indslaget.
Legetøjsforretningen mener jeg hed Thorngren, mener først den lukkede sent i 70erne. 4 etagers Paradis for en knægt.
Venlig hilsen
Kim
November 13th, 2011 at 1:01 pm
Ikke at jeg kan huske Jordbærkælderen (jeg er vist for ung), men jeg ved at det med Søemod ikke er helt forkert. Det var grene af samme familie der havde både Jordbærkælderen, Søemod Bolcher og ikke mindst marmeladen “Den Gamle Fabrik” som egentlig slet ikke er så gammel. Den blev i sin nuværende form vist etableret 35-40 år siden men fordi det var i familien og fordi man havde haft marmeladeproduktion tidligere kunne de skrive “Grundlagt 1834″,
http://www.dengamlefabrik.dk/VidenOm.aspx?intMenuID=5
Mvh,
Jens
November 19th, 2011 at 9:35 pm
tak for kommentaren Jens . Mht. “Den Gamle Fabrik” så husker jeg den heller ikke fra min barndom, i 70erne stod den på Irmas “marmelade-spande”. “Den Gamle Fabrik” minder mig om det franske mærke “Bonne Maman”