Som en lille purk kom jeg tit i Jordbærkælderen der lå på Strøget i en kælder direkte overfor Helligåndskirken. Jordbærkælderen står for mig som indbegrebet af et København der ikke længere eksisterer.
Ingen Københavnertur var komplet uden en tur i Jordbærkælderen. For mig var hittet gulerodssaft, men de var specialister i alle former for grøntsagsdrikke, og som sådan vel egentlig en forløber for de trendige caféer der dukkede op i 1980’erne.
Jordbærkælderen prøvede at holde stand med en uændret stil, og jeg må med skam erkende at jeg ikke gav dem den støtte de fortjente. Jeg trøster mig med at de nok havde bukket under for konkurrencen fra la-lat-barer, burger-barer og hjemme-grøntsagspresseren, men jeg føler mig alligevel med-ansvarlig.
Man blev hensat i en helt bestemt stemning når man trådte ned i Jordbærkælderen. Rummet var aflangt og smalt med spejle på væggene, der fik det til at virke meget større end det rent faktisk var.
Møblerne var i rødt imiteret læder og væggene havde den obligatoriske nikotin-patina. Der var noget ubeskriveligt tidløst over stedet, der gjorde at man fik en fornemmelse af at man var trådt ind i en helt anden dimension.
Det første man bemærkede var grønssagspresseren, et stort metal-monster der lavede en vidunderlig larm, og var placeret ved en speciel skranke. Mens man ventede på sin drik, kunne man kigge op på strøget, hvor man kun kunne se folks sko.
I dag er der kun een ting der hensætter mig i den samme stemning, nemlig synet af den gamle skopudser stol på Hovedbanegården. Stolen var faktisk fjernet en kort periode, men den er nu tilbage – tak for det.
Min barndoms Københavnertur kan opsumeres på følgende måde:
- Forsædet i et af de gamle S-toge – Der fandtes et sæde i de gamle S-toge der var placeret ved siden af styrehuset hvor man kunne kigge ud af forruden og se sporet. Det var stort
- Magasin du Nord – Icecreamsoda i det gamle cafeteria
- Jordbærkælderen – Et glas gulerodssaft eller to
Som teenager kom min mor ofte i Jordbærkælderen da hun var under uddannelse.
Min mor fortæller:
Den første gang jeg var i Jordbærkælderen var i 1952. Det bedste man kunne få var noget så eksotisk som tykmælk med puddersukker til 80 øre. Dengang kendte man kun tykmælk, som det der var på toppen af en for gammel mælk.
Jeg var så glad for tykmælk med puddersukker, at jeg engang gik fra Rådhuspladsen til Jordbærkælderen med en sut i munden for at få en portion, en anden gang var det med en uattraktiv stikhue trukket langt ned over ørene, noget af en bedrift af modebevidst frisør-elev.
Jordbærkælderen førte et bredt sortiment af mælkedrikke og is, det mest ekstravagante var en banana-split til 2 kr., det var “hundedyrt”.
Min mor mener at det var familien Sømod, måske dem med bolcherne, der ejede Jordbærkælderen. Der vist basis for lidt research, det kommer i næste version.
Opdatering 24. oktober 2015
På “Den Gamle Fabriks” hjemmeside er der en side om deres historie, hvor det fremgår at de har deres rødder i “Jordbærkælderen”, deres prosa synes “lettere” inspireret af den artikel du læser lige nu…
- Jordbærkælderen – Den Gamle Fabrik [1] (Hentet 24. oktober 2015)
Oprindelig udgivet på http://www.pinkdild.org, et site som nok ikke kommer op igen, hvergang jeg hører ordet “portal” spænder jeg hanen på min høne