Troldeprutter og “platinreglen”

Jeg har i nogle år været med i Ateistisk Selskab – Debatgruppe på Facebook, størsteparten af den tid jeg har brugt der, har gået med at kontrollere fakta, især de ekstremistiske islamofobe af slagsen, og gentagne gange er jeg blevet beskyldt for at være “apologetiker”, det er vist nok det værste skældsord i en fundamentalistisk ateists ordforråd.

Men der er også nogle gange nogle interessante spørgsmål som dette, ofte fra folk jeg antager er troende, og ikke forstår at livet kan have en mening uden “religion”, som f.eks. her:

Hasan Abi stillede den 17. august dette spørgsmål i Ateistisk Selskabs Debatgruppe.

Hejsa håber det er i orden at jeg stiller dette spørgsmål.
De fleste religioner har en tro om et næste liv efter døden, eller reinkarnation.
Men hvad mener ateister der venter mennesket efter døden. ?

Det synes jeg selv at jeg tog seriøst.

#1:

Evigt liv naturligvis (hvis man ellers har sat sit aftryk på Universet på en eller anden måde som andre kan bruge, bidraget mere end man har forbrugt, på den anden side er man glemt når den sidste person der har mødt en dør, så man “lever” som regel ikke meget mere end 50 år efter man er død, jeg “lever” så nok længere f.eks. pga. dette https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Bidrag/Kim_Bach og dette https://commons.wikimedia.org/wiki/Special:Contributions/Kim_Bach og dette http://www.openstreetmap.org/user/Kim%20Bach/history)

#2

Lidt lommefilosofi: Tid er en illusion, din “rum/tids-pølse” eksisterer til evig tid; du HAR eksisteret og du vil ALTID være en del af Universet når du tænker i 4 dimensioner. Om 13,7 mia. år når “mine” fotoner “kanten” af det nuværende observerbare Univers, til den tid befinder “jeg” mig så faktisk “der”…

Nu er der meget højere intellekter end mit tilstede i Ateistisk Selskab (her et som som sjovt nok ikke kan læse):

Kim, mens vi graver dybt i lommerne efter lidt filosofi, må jeg lige pointere. Det kan så aldrig nogensinde blive “dine” fotoner, – med mindre du er selvlysende. De er kun reflekteret af dig.
Den prut du lige har slået er til gendgæld godt på vej… 😉

Jeg overfortolker jo nok “anmeldelsen” af mit opslag, men det var “dråben”, da jeg er tilhænger af “platinreglen”, overbygningen til “den gyldne regel“:

#3:

jeg vil stadig påstå at jeg “lever” evigt baseret på videnskabelig evidens 🙂 ps. og NEJ DET argument må man ikke bruge)

Man skal behandle andre som de ønsker at blive behandlet

Men jeg bøjer mig ydmygt i støvet overfor verdens højere intellekter. Lommefilosofi bør forblive i lommen.

Så tak Facebook: Ateistisk Selskab – Debatgruppe, jeg var alligevel 99% troll ;-), og nyd jeres islamofobi, “sjove” memes, tvivlsomme citater, blinde Richard Dawkins og Carl Sagan tilbedelse og generelle fundamentalistiske religionshad (er i misundelige?).

Jeg håber på at der kommer nye trolls efter mig, da de er nødvendige, men det er altså dumt at spilde sin, og andres, tid med at debatere på Facebook, specielt med fundamentalister.

Se også

Leave a Reply