Archive for September, 2015

Heros Of The Working People

Saturday, September 12th, 2015

Heros Of The Working People

You might, or rather might not, have wondered why I changed my profile picture on social media four times these last ten days.

It has something to do with the first cosmonaut of Danish heritage, Andreas Mogensen, who just returned safely to Earth after a visit to the, boringly named, International Space Station.

The images are some of the icons of the Soviet space program, from top left clockwise Sergei Pavlovich Korolev – designer of the Soviet rockets that is the foundation of the Soyuz Andreas Mogensen flew, Laika – the first living being launched into space by humans, Alexey Arkhipovich Leonov – the first human to perform a EVA (spacewalk) and Valentina Vladimirovna Tereshkova – the first woman, and civilian, to have flown in space.

I grew up with the spacerace in the 1960ies and if anyone had told us that the first human of Danish heritage in space would be a cosmonaut flying in Soviet rockets we would probably have laughed.

It’s interesting to note that Arthur C. Clarke had foreseen a future of cooperation in space similiar to what we se to day in the book and movie 2001, space exploration is way too costly, and the International Space Station is a testament to excatly that, peaceful cooperation between adversaries, I thoght the Russians were the bad guys?

Now if we could only get the Chinese aboard.

References

Андреас Энеуолль Могенсен (англ. Andreas Enevold Mogensen; род. 2 ноября 1976, Копенгаген, Дания) — астронавт ЕКА, первый астронавт — гражданин Дании[1] и 544-й космонавт мира, доктор философии. 2 сентября 2015 года в качестве бортинженера-1 транспортного пилотируемого корабля «Союз ТМА-18М» и экспедиции посещения ЭП-18 стартовал с космодрома Байконур к Международной космической станции.

Википедия contributors, “Могенсен, Андреас,” Википедия, свободная энциклопедия, http://ru.wikipedia.org/?oldid=73244457 (accessed сентября 12, 2015).

Sergei Pavlovich Korolev (Russian: Серге́й Па́влович Королёв; IPA: [sʲɪrˈgʲej ˈpavləvʲɪtɕ kərɐˈlʲɵf], Ukrainian: Сергі́й Па́влович Корольо́в, Serhiy Pavlovych Korolyov, also transliterated as Sergey Pavlovich Korolyov; 12 January [O.S. 30 December 1906] 1907 – 14 January 1966) was the lead Soviet rocket engineer and spacecraft designer in the Space Race between the United States and the Soviet Union during the 1950s and 1960s. He is considered by many as the father of practical astronautics.

Wikipedia contributors, “Sergei Korolev,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Sergei_Korolev&oldid=672293804 (accessed September 12, 2015).

Laika (Russian: Лайка; c. 1954 – November 3, 1957) was a Soviet space dog who became one of the first animals in space, and the first animal to orbit the Earth. Laika, a stray dog from the streets of Moscow, was selected to be the occupant of the Soviet spacecraft Sputnik 2 that was launched into outer space on November 3, 1957.

Wikipedia contributors, “Laika,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Laika&oldid=680429457 (accessed September 12, 2015).

Alexey Arkhipovich Leonov (Russian: Алексе́й Архи́пович Лео́нов; IPA: [ɐlʲɪˈksʲej ɐˈrxʲipəvʲɪtɕ lʲɪˈonəf]; born 30 May 1934 in Listvyanka, West Siberian Krai, Soviet Union) is a retired Soviet/Russian cosmonaut and Air Force Major General. On 18 March 1965, he became the first human to conduct extra-vehicular activity (EVA), exiting the capsule during the Voskhod 2 mission for a 12-minute spacewalk.

Wikipedia contributors, “Alexey Leonov,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Alexey_Leonov&oldid=667662194 (accessed September 12, 2015).

Valentina Vladimirovna Tereshkova (Russian: Валенти́на Влади́мировна Терешко́ва; IPA: [vɐlʲɪnʲˈtʲinə vlɐˈdʲimʲɪrəvnə tʲɪrʲɪʂˈkovə]; born 6 March 1937) is the first woman to have flown in space, having been selected from more than four hundred applicants and five finalists to pilot Vostok 6 on 16 June 1963. In order to join the Cosmonaut Corps, Tereshkova was honorarily inducted into the Soviet Air Force and thus she also became the first civilian to fly in space.

Wikipedia contributors, “Valentina Tereshkova,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Valentina_Tereshkova&oldid=678010614 (accessed September 12, 2015).

Comments here too:

New article on Kim Bach . Org:"Heros Of The Working People"

Posted by Kim Bach on Friday, 11 September 2015

Dødelig idioti og organiseret benægtelse #psykiatri

Thursday, September 10th, 2015

Endnu engang er der en debat i medierne pga. nogle påstande om psykiatrien og at der skulle finde et overforbrug af psykofarmaka sted, specielt den slags anti-depressiv medicin der er af typen SSRI, og at det skulle kunne undværes næsten fuldstændig.

Sidst debatten var oppe for et par år siden, foranlediget af en anden bogudgivelse af samme forfatter, og der udkæmpede sig, også dengang, en krig i de trykte medier.

Til min store overraskelse var der, den gang som nu, bred anerkendelse fra psykiatrien af at der finder en overbehandling sted, og at den er af en anseelig størrelse.

Så da DR i 2013 bragte Peter Gøtzsche og Poul Videbech sammen i det samme rum herskede der fred og fordragelighed.

Generelt ved vi for lidt om hvad psykiske lidelser skyldes, og traditionelt er der blevet solgt nogle ikke videnskabelige forklaringer på hvordan psykofarmaka virker, især det at det skulle skyldes en “kemisk ubalance”. Forklaringer der viser sig ikke at være korrekte, men der er skam videnskabelig evidens for at psykofarmaka virker.

Denne artikel er i øvrigt et svar på en kommentar på ovenstående indlæg på Facebook, hvor det blev fremhævet at man hellere skulle skyde på de privatpraktiserende læger end på psykiatrien.

Det er jeg sådan set enig i, men min egen erfaring siger, at det ikke er så udtalt længere, selv om det er individuelt, og den praktiserende læge er godt klar over at han ikke har tilstrækkelig viden. Derfor bliver man henvist til en speciallæge, ja faktisk er det min erfaring, at den privatpraktiserende læge ofte ikke er ret meget andet end en “fordelingsstation”. Sidst jeg var i konsultation tog det 15 minutter og jeg forlod lægen med to henvisninger til læger i somatikken.

Der findes naturligvis gode og dårlige læger, gode og dårlige kommuner og gode og dårlige regioner, og siden 1990’erne har jeg kke oplevet at min privatpraktiserende læge tilbød mig anti-depressiver pr. automatik.

Den mørke middelalder

Jeg har været heldig at have mødt gode privatpraktiserende læger hvor jeg bor i dag, men i 70’erne havde jeg f.eks. en læge der hørte til i den mørke middelalder.

Da jeg var 7 fik jeg en voldsom halsbetændelse, og der blev ordineret penicillin, da jeg hurtigt fik de bedre stoppede mine forældre behandlingen, og det skal man ikke gøre. Betændelsen var ikke slået ned og den havde bredt sig, med det resultat at jeg var så hævet at mine øjne nærmest var sprækker og mit tis varhelt mørkebrunt. Lægen ordinerede vanddrivende piller og skrev i journalen “moderen synes stadig drengen er hævet”.

Da han langt om længe bad om at få mig indlagt udtalte lægerne bagefter “er han selv gået ind på hospitalet”? Jeg var mere død end levende, betændelsen havde bredt sig til nyrerne og det havde retning mod hjertet.

Det at være indlagt på et hospital i 1970’erne var en frygtelig traumatisk oplevelse for en 7 årig. Der var en times besøgetid om dagen, og jeg så slet ikke min lillebror i de fem uger jeg var indlagt.

Ingen forklarede mig hvad der foregik, og det var så slem blufærdigshedskrænkende for mig at der ikke var døre til toilettet, at jeg ikke gik på toilettet, det var naturligvis meget kritisk, ikke mindst da jeg var alvorligt syg, så de endte med at give mig afføringsmiddel og jeg skulle besørge i et stålbækken, en ekstemt ydmygende situation.

Men det må være nok men denne indskudte sætning om den mørke middelalder aka. 1970’erne, for den lever vi heldigvis ikke i dag.

Selv om der naturligvis er plads til mange forbedringer, så er der faktisk sket nogle kæmpe fremskridt i behandlingssystemet, ikke kun siden 1970’erne i somatikken, men også siden 1990’erne og 2000’erne i psykiatrien.

En rigtig mand

I 1990’erne blev jeg ved flere lejligheder tilbudt medicin. Jeg tror at lægerne vurderede at jeg led af depressioner, allerede før jeg havde talt med en psykiater, jeg sagde nej tak!

I disse tilfælde havde jeg opsøgt lægen på opfordring fra familie, men det var ikke “mit” projekt, og jeg tog det ikke alvorligt, selv om min kone, der nu er eks, sagde at hun ville forlade mig hvis jeg ikke fik hjælp.

Men jeg var jo en “mand”, der kunne klare mig selv, f.eks. tog jeg aldrig smertestillende fordi jeg mente at man kunne udvikle en tolerance overfor det, og så bare skulle tage mere – “no pain, no gain”!

Nå, jeg talte langt om længe med en psykiater i midten af 90’erne, men jeg syntes at det var spild af tid, jeg havde jo altid klaret mig selv, jeg var opdraget til at man bare skulle tage sig sammen.

10 år senere blev jeg så indlagt…Udskrevet til ingenting, min svigerindes far, der var psykolog og i øvrigt er far til Poul Videbech, fandt telefonnummeret til distriktspsykiatrien, der også kiggede forbi, men jeg synes ikke at jeg kunne bruge det til noget.

Krise og vendepunkt

Herefter fulgte så 6 års op- nedture og ensomhed, der endte med min værste krise.

I løbet af de 6 år havde jeg også opsøgt en privatpraktiserende kognitiv psykolog, denne gang på opfordring fra en bekendt, desværre betød det kun at jeg brugte en formue, det er dyrt at få psykologhjælp.

Krisen betød dog også at behandlingssystemet tog mig alvorligt, og ikke mindst at jeg selv gjorde det, det der skulle til var en læge der klart og utvetydigt fortalte mig at min “hjerne kunne tage skade af psykoserne”, det er der måske ikke videnskabelig evidens for, men det fik mig til at vågne op, er der noget jeg sætter pris på, så er det min hjerne og især min hukommelse.

Den læge var et vendepunkt, jeg begyndte at tage min medicin og kom langsomt tilbage til livet.

Efter krisen var jeg slemt ramt på mine kognitive funktioner, her hjalp det at distriktspsykiatrien fortalte mig at det ville blive bedre over tid, de sagde at der nok ville gå et år, der gik nu nok nærmere to år.

I dag er jeg tilknyttet distrikts- og socialpsykiatri og jeg har det bedre end nogensinde, distriktspykiatrien tilbyder mig f.eks. gratis psykologhjælp, noget jeg, modsat i 2009, ikke har råd til nu.

Det har gjort mig til en såkaldt ressourcestærk, jeg er aktiv som frivillig i EN AF OS kampagnen gennem hvilket jeg har fået skabt et stærkt netværk, der skal skaffet mig både fuldtidsarbejde, deltidsarbejde og sågar tillidshverv i Region H Psykiatri.

Jeg vil også lige nævne at min nuværende læge har sagt at hun aldrig ville ordinere anti-depressiver til mig, da det er velkendt at det kan udløse maniske episoder hos bipolare som mig, der har tendenser til manier.

Kan det gøres bedre? Ja også i den grad, der skal ikke gå seks år fra en diagnose til man selv fatter alvoren og bliver i stand til at tage ansvar i samarbejde med behandlingssystemet.

Jeg har mødt masser af inkompetence, men jeg synes der er sket en god udvikling siden jeg fik min diagnose i 2005 frem til nu.

Min vision er at man som ny-diagnosticeret straks tilbydes at blive tilknyttet et såkaldt psykoedukationsforløb med fokus på hjælp til selvhjælp, samt mulighed for at indgå i netværk med andre der har været i samme situation, først i offentligt regi, senere f.eks. i patientforeninger.

Man kunne f.eks. blive sat i forbindelse med en mentor med brugerbaggrund eller en frivillig selvhjælpsgruppe i en af patientorganisationerne.

Jeg vil også fremhæve at Region Hovedstadens Psykiatri netop har åbnet “Skolen for Recovery”, efter engelsk forbillede, den første i Danmark af sin art. Jeg synes det viser at der er visioner, på trods af udpiningen af psykiatrien.

“Skolen for Recovery” har sikkert været meget billig at etablere, modsat de store, dyre, sygehusprojekter som myndighederne er så stolte af at de endog bruger ord som “velfærdsarkitektur” og “prestigebyggerier”, men jeg tror desværre at træningsfaciliteter, spabade osv. osv. kommer til at stå ubrugte hen, fordi der ikke er personale til at vejlede i brugen af det, jeg ved at man har fyret den ene pædagog og fysioterapeut efter den anden, og det personale der er, har alt rigeligt at gøre med administration.

Men jeg ville slutte af med at forklare denne artikels titel:

Den “dødelige idioti” er mest min egen, den “organiserede benægtelse” er også min egen, men også i høj grad omgivelsernes, specielt i form af stigmatiserende udtalelser som at man bare “skal tage sig sammen” og at jeg har da også “været ked af det”.

Vi har alle brug for hjælp og ikke mindst støtte og forståelse.

Jeg føler at vi kender vejen frem, nu skal det implementeres.

One more thing

Til allersidst et citat fra interviewet med Poul Videbech i Politiken og et fra Peter Gøtzsches kronik ligeledes i Politiken:

Hvad har vi ikke forstået?
Det er kærkomment, at vi diskuterer medicin, men faconen er destruktiv og stigmatiserende, for uanset hvad vil der være nogen, som ikke har nogen gavn af psykoterapi, lige meget hvor god den er

»Depression er en helt anden tilstand, som de færreste kender til. Den har intet med ’ked-af-det-hed’ at gøre. De syge oplever en meningsløshed, en tomhed og en håbløshed, som er helt hinsides, hvad vi andre kender til. Derfor er det meget svært at sælge det budskab, at depressioner kan være så svære, at det ikke alene er rimeligt at give medicin, men helt uetisk ikke at gøre det. Du kan selv se, hvor mange sætninger det kræver at forklare det. Så det er kærkomment, at vi diskuterer medicin, men faconen er destruktiv og stigmatiserende, for uanset hvad vil der være nogen, som ikke har nogen gavn af psykoterapi, lige meget hvor god den er. Vi er nødt til at råde over alternativer, for eksempel medicin. Eller[sic] lader vi disse mennesker i stikken«.

Og her er afslutningen af Gøtzsches kronik i Politiken.

I de kommende år bør psykiatrien derfor gøre alt, hvad den kan, for at behandle så lidt som muligt, i så kort tid som muligt, eller slet ikke, med psykofarmaka.

Åben dialog synes at være en god tilgang, og der er også effekt af psykoterapi og motion. Men det bliver svært, når fagets ledere er så blinde over for kendsgerningerne, at de ikke vil se, at deres fag er i dyb krise.

Det mål er der vel ingen der er uenige i og “åben dialog” er en meget lovende terapi.

Der er jo enighed, så lad os bygge en psykiatri der er tilpasset individet, bruger medicin og terapi med omtanke, og har et bredt arsenal i stedet for at skændes og kaste mudder

Denne debat er med til at gøre os utrygge og usikre, der er ingen der er glade for at tage medicin, men der er evidens for at det virker, og jeg ved hvad der sker hvis jeg ikke tager min.

Som oplægsholder for nyt personale i den kliniske psykiatri i Region H ved jeg at både Peter Gøtzsches og Robert Whitakers bøger omtales og anbefales, så døren står på vid gab.

SÆT I GANG!

Bilag

Præsentation om medicinbrug jeg anvender når jeg laver oplæg til nye ansatte i den kliniske psykiatri.

Præsentation medicinbrug from Kim Bach

Eksterne henvisninger

  • Uddrag af: ‘Dødelig psykiatri og organiseret benægtelse’ – Politiken.dk http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2814922/uddrag-af-doedelig-psykiatri-og-organiseret-benaegtelse/
    (hentet 5. september 2015)
  • Psykiatri på afveje – Politiken.dk http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2174657/psykiatri-paa-afveje/ (hentet 5. september 2015)
  • »Jeg har fået patienter indlagt, som stoppede med medicin og forsøgte selvmord på grund af den debat, der kørte« – Politiken.dk http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2827020/jeg-har-faaet-patienter-indlagt-som-stoppede-med-medicin-og-forsoegte-selvmord-paa-grund-af-den-debat-der-koerte/ Hentet 2015-09-05
  • åben dialog – Google-søgning https://www.google.dk/search?q=%C3%A5ben+dialog (hentet 5. september 2015)
  • ssri – Google-søgning https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-8#q=ssri (hentet 5. september 2015)
  • bipolar affektiv sindslidelse – Google-søgning https://www.google.dk/search?q=bipolar+affektiv+sindslidelse Hentet 2015-09-05
  • Skolen For Recovery i Ballerup http://skolen-for-recovery.dk
  • Googlesøgning “skolen for recovery” https://www.google.dk/search?q=skolen+for+recovery+ballerup
  • Lokalgrupper – DepressionsForeningen http://depressionsforeningen.dk/hvad-tilbyder-vi/lokalgrupper/
    (hentet 5. september 2015)
  • Forum for standardiserede og effektive arbejdsgange https://www.psykiatri-regionh.dk/om-hospitalet/organisation/moedefora-i-rhp/Sider/Forum-for-standardiserede-og-effektive-arbejdsgange.aspx (hentet 5. september 2015)
  • En-af-os.dk – Start dialogen i socialpsykiatrien http://en-af-os.dk/da/VidenOgVaerktoejer/Start%20Dialogen%20-%20i%20socialpsykiatrien.aspx (hentet 5. september 2015)
  • Nyt psykiatrisk sygehus er velfærdsarkitektur, vi kan være stolte af – Politiken.dk
    http://politiken.dk/kultur/ECE2816693/nyt-psykiatrisk-sygehus-er-velfaerdsarkitektur-vi-kan-vaere-stolte-af/ (hentet 5. september 2015)
  • Wikipedia contributors, “Anatomy of an Epidemic,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Anatomy_of_an_Epidemic&oldid=674067987 (hentet 5. september 2015).

Følg også kommentarer her:

Ny artikel på Kim Bach . Org: "Dødelig idioti og organiseret benægtelse" #psykiatri

Posted by Kim Bach on Thursday, 10 September 2015

“Apple relateret psykose” – og hvad jeg hører mellem rillerne

Thursday, September 10th, 2015

Macnyt T-Shirt - BOOM

Disclaimer: jeg er ikke fan-boi (længere), i 2005 var jeg dog nok blevet så begejstret for Apple at man måske kunne kalde den psykose jeg fik for “Apple relateret psykose”, en diagnose jeg har på fornemmelsen rent faktisk findes. Den gang slog jeg mine folder på en side der hedder Macnyt, og vi lavede sågar en T-Shirt konkurrence, et af mine forslag var det der vises her med, en med gode gamle Steve Jobs klichér.

Jeg kan i øvrigt anbefale denne kur mod “Apple relateret psykose”.

Ellers er det ret længe siden jeg har skrevet noget i forbindelse med en Apple præsentation, det var ellers noget jeg nød at gøre før det blev populært, men da f.eks. min mor havde hørt om iPhone før mig kunne jeg godt se hvor det bar hen.

Dette opslag, som i øvrigt nu til dags, faktisk er teknologijournalisternes gamle plade, har dog fået mig ud af fjererne.

KOMMENTAR Spil en ny plade, Apple | Viden | DR

I 2005, da jeg købte min første Apple computer var der ingen der anede hvem Steve Jobs var, jeg var blevet tillokket af en ny række lækre produkter som Mac Mini og iPod Shuffle.

På arbejdet, et mobilselskab, gik jeg rundt og forestillede mig at de borde der var fyldt med Nokia telefoner, pludselig var fyldt med Apple produkter, og folk grinede af mig, måske min ulykke at jeg aldrig har været i stand til at kapitalisere mine evner til at spå om fremtiden, men der kom da “Æbletræet.dk” ud af det. De andre fra Macnyt ville skrive en bog, men jeg synes da at vi skulle lave en åben og fri Wiki…

Mht. til gårsdagens præsentation, så synes jeg faktisk der var rigtig mange nye plader, man skal bare lytte mellem rillerne, og se den langsigtede strategi, som er en hidtil uset markedsdominans i distributionsledet af digitalt indhold.

Jeg føler at vi har vist ikke set den samme præsentation, og jeg synes måske at journalisterne skulle tie stille og rent faktisk se præsentationen, eller bedre, ignorere det.

Men de ved jo at Apple trækker klik, og jeg vil blot henvise til at alle danske teknologijournalister dømte iPad ude efter præsentationen i 2010.

Teknologijournalister har jo som regel iPhones, og er de første i køen til at købe en ny selv, men det giver måske street cred at se ud som man går i mod en strøm.

Lyt mellem rillerne

I går var der faktisk mere nyt end længe set, TV synes jeg faktisk er en ny plade, og det at give iPad en stylus er et direkte brud med et Steve Jobs dogme “if it has a stylus, it has failed”.

Nu er den tåbeligt navngivne Pencil jo noget ganske andet end en stylus, men alligevel er det overraskende og fornuftigt og iPad med en Lightning port? Og så ægte multitasking, det er altså første gang iOS får det, og det giver først rigtig mening nu, og efter min mening noget af det sidste der gjorde at jeg f.eks. ikke kunne skrotte pcen.

Og hov HVAD var det! Microsoft var på scenen som dem der vidste mest om produktivitetssoftware? Og jeg synes det lignede “Information at your fingertips” mere end Microsoft nogensinde har leveret før.

Hvis ikke det er relativt nyt (eller rettere gammelt – 1997), så ved jeg ikke hvad er.

Den gang udtalte Steve Jobs:

“The era of competition between Apple and Microsoft is over as far as I’m concerned,” Jobs announced. “This is about getting Apple healthy, this is about Apple being able to make incredibly great contributions to the industry and to prosper again.”

Der kom så en krig igen, men efter Steve Jobs døde, og forbrugerelektronik, ikke computere, blev fokuspunktet for Apple, så er krigen slut, igen.

Det der er det nye er at Tim Cook gør det meget bedre end jeg havde fantasi til at forestille mig.

Det jeg hører mellem rillerne er partnerskaber og en uhørt grad af venlig, produktiv, kappestrid. Apple producerer ikke ret meget indhold selv, men leverer et sammenhængende økosystem der giver indholdsleverandører tryghed.

I den tid hvor krigen rasede sørgede Steve Jobs for at lave aftaler med indholdsleverandørerne, det gør Apple fortsat, og baseret på iTunes succes er de allesammen nu klar til at gå digitalt, og at de kan synliggøre deres varemærke gennem apps betyder mere end man forestiller sig.

Hvorfor skal man sælge sit indhold til nationale TV-kanaler, når man har direkte adgang til stuerne, og det uden reklamer.

“Tilbage til fremtiden”.

ps. Kære DR journalist, du må nok til at kigge dig om efter et nyt job, det kunne jo f.eks. være som tvOS app-udvikler, DR og TV2 mangler en.