Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Livet NGOs Open Source Technology Undervisning Wikipedia

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

For nylig var der en der kiggede mig over skulderen da jeg sad ved min computer og det resulterede i denne kommentar

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Det kan jeg sådan set godt forstå for det lignende ikke just Facebook, næh det så ca. sådan ud:

Wikidata - Ting Jellinge Kirke

og jeg skiftede mellem flere forskellige sider, der så mindst lige så mystiske ud.

Så hvad er det egentlig jeg har gang i?

Jeg hjælper med at gøre dansk kulturarv mere tilgængelig, f.eks. ved at registrere danske kirker på Wikipedia.

På billedet ovenfor kan man se hvordan en side på Wikidata ser ud, og det var bla. den jeg var i gang med at redigere, da jeg fik kommentaren.

Wikidata er en database over emners egenskaber, det der også kaldes metadata. Det kan f.eks. være et emnes, i dette tilfælde en kirkes, geografiske placering, årstal for opførsel, adresse og hjemmeside.

Når jeg er på farten og f.eks. passerer en kirke, så tjekker jeg om den er registreret på dansk Wikipedia for at kunne læse om den. Da jeg for nylig passerede en kirke nær Skælskør, dukkede den ikke op på dansk Wikipedias “I nærheden” funktion.

Det er ret let at finde “I nærheden” funktionen hvis man bruger Wikipedia fra en mobilbrowser, man skal bare åbne menuen og vælge “I nærheden”, se billede nedenfor.

Wikipedia - I nærheden

Det sker faktisk ret sjældent at danske kirker ikke dukker op når man bruger “I nærheden”. Så jeg tjekkede OpenStreetMap, og fandt ud af at der måtte være tale om “Ting Jellinge Kirke”.

Da jeg kom hjem, kontrollerede jeg om der allerede var en artikel for kirken på Wikipedia, det kunne jo tænkes at grunden til at den manglede, var at der ikke var registreret en geografisk placering for kirken.

Da det ikke var tilfældet, men der var en henvisning til den fra artiklen om Ting Jellinge Sogn, sørgede jeg for at artiklen om kirken blev oprettet på dansk Wikipedia (billedet nedenfor) og på Wikidata (billedet øverst).

Wikipedia - Ting Jellinge Kirke

Da jeg havde oprettet artiklen, sørgede jeg for at at OpenStreetMap blev opdateret med en henvisning til den nye Wikipedia artikel.

OpenStreetMap - Ting Jellinge Kirke

Det viste sig iøvrigt at der allerede fandtes et billede af kirken på Wikimedia Commons, det blev, pudsigt nok, brugt på den hollandske artikel om Ting Jellinge Sogn, men ikke på den danske!

Så var jeg færdig med de første spadestik, og hvad er resultatet så af dette arbejde, der tog ca. 1 time.

  1. “Ting Jellinge Kirke” dukker nu op når man bruger Wikipedias “I nærheden” funktion
  2. OpenStreetMap har nu en henvisning til Wikipedia
  3. Når man søger på Google dukker artiklen op
  4. Kirken var allerede med på Historic Place, men nu er der også et billede hentet fra Wikidata
  5. Alle andre tjenester der, nu og i fremtiden, benytter åbne data fra Wikipedia, Wikidata og OpenStreetMap kan drage nytte af dette arbejde

Historic Place er et godt eksempel på en side der bygger videre på mit arbejde, fordi den kombinerer data fra OpenStreetMap, Wikidata og Wikipedia som det ses nedenfor.

Historic Place - Ting Jellinge Kirke

Hvis du synes Wikipedia-artiklen om Ting Jellinge Kirke er lidt kort, så har du ganske ret, du er velkommen til at bidrage.

Den geografiske placering af kirken fik jeg, naturligvis, fra OpenStreetMap.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Sådan bindes det hele sammen og som det fremgår, er denne grundlæggende registrering alt andet end triviel, og man skal have et godt kendskab til hvordan man bidrager til indtil flere projekter, og hvordan man binder data sammen på kryds og tværs. Men i takt med at Wikidata vinder indpas, forventer jeg at det meste af den grundlæggende registrering kan foregå der.

Pokéstop - Afrodite og Den Døende Adonis

Frugten af mit arbejde kan høstes fordi det nu bør være lettere for andre at bidrage med mere indhold, da jeg har foretaget den grundlæggende registrering. Der er nu især gevinst hvis, eller når, denne registrering dukker op nye og uventede steder.

For et eksempel på noget uventet, så har jeg da undret mig over hvordan det kan være at f.eks. skulpturen Afrodite og Den Døende Adonis, dukker op som et Pokéstop i Pokémon GO, kan det have noget at gøre med at det var mig der registrerede kunstværket i OpenStreetMap for tre år siden? Det er uvist, men ikke utænkeligt.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Livet Resources Technology

Det kreative rejsekort – Korte rejser betragtes som lange

I'm sorry Kim, I'm afraid I can't do that

Jeg er en ret tilfreds bruger af rejsekortet, men jeg har nu to gange oplevet at blive takseret ca. 100,00 kr. for korte rejser. Dette skyldes de seneste ændringer af zonesystemer og regler for rejsekortet, hvor man kan risikere at blive straffet ganske hårdt for at glemme at tjekke ud.

Før det nye system blev indført gjaldt et check ind i 4 timer, hvorefter man blev opkrævet et tillæg for den rejsetid der gik ud over den normale rejsetid.

Så vidt jeg husker kostede det sjældent mere end 60 kr.

Efter ændringen så gælder et check ind i 5 timer, og herefter bliver det kreativt. Man kigger på hvor mange zoner man burde have kunnet rejst på den tid der er gået siden check ind.

Dette betød at jeg i går blev takseret til 111,00 kr. for en rejse på 3 zoner!

Grunden til dette var at jeg brugt 4 timer og 48 minutter på rejsen, fordi jeg havde glemt at checke ud, og havde påbegyndt en ny rejse uden at checke ud.

Dette betød at jeg blev takseret for at have rejst i 17 zoner, svarende til 4 timer og 48 minutter.

Hvis jeg havde husket at checke ud ville det have kostet 40 kr., og hvis der var gået 12 minutter længere inden jeg checkede ud, ville det kun have kostet mig 25 kr., men så ville jeg heller ikke have haft gyldig billet, uden at vide det, da jeg jo checkede ind uden at få en advarsel.

Her er rejsekortets regnestykke:

Betal for : Kl.
(04h48m)
3 zoner 1 x Voksen 111,00
Total 111,00

Rejsens længde Afstand : 3 zoner + Betal for 17 zoner (varighed)

Jeg synes det er et helt urimelig ekstragebyr, og det er for kreativt bare at øge den maksimale rejsetid til 5 timer med et pennestrøg, og hvad hvis ens transportmiddel er forsinket.

Systemet er defekt, og der er absolut ingen retssikkerhed, hvordan kan en virksomhed egentlig slippe afsted med at kræve penge for en ydelse man ikke har fået leveret?

Derudover er det komplet umuligt at forstå systemet.

Jeg synes det ligner en sag for forbrugerombudsmanden, men de er jo nok allerede bekendt med denne kreative praksis, da det har forholdt sig sådan siden rejsekortet blev indført, nu er der bare blevet skruet et nyk op for kreativiteten.