Er B 1 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum, i strid med Grundloven og “fundamentale danske værdier”?

Indholdsfortegnelse

  1. Abstrakt
  2. Påstand
  3. Analyse
  4. Konklusion
  5. Referencer
  6. Se også

Abstrakt

Udlændinge- og Integrationsudvalget har behandlet et forslag til Folketingsbeslutning “B 1 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum” som bliver fremsat i Folketinget. Det ser ud til at der kan samles flertal for det.

Umiddelbart ser det ud til at være en udvidelse af Straffelovens § 134 b (maskeringsforbud) fra at omhandle indskrænkninger i Grundlovens § 79 og § 80 om optøjer i forbindelse med den grundlovssikrede forsamlingsfrihed, til at gælde generelt, samt at udvide Straffelovens § 134 b til at dække forsamlinger der kun omfatter enkeltindivider samt at slække på, hvad der i Straffelovens § 134 b betegnes som “anerkendelsesværdige formål”, i forbindelse med enkeltindividers påklædning og adfærd i det offentlige rum.

Forslaget har været behandlet i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Påstand

  1. Beslutningsforslaget er i strid med Grundlovens ord og tanke, specifikt § 79 og § 80, og er en udvidelse af straffelovens § 134 b.
  2. Beslutningsforslagets bevæggrundlag er at kunne begrænse enkeltindividers mulighed for at iføre sig kulturelt betinget påklædning i det offentlige rum.
  3. Beslutningsforslaget indebærer et opgør med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7, og dermed et opgør med fundamentale danske værdier.

Analyse

Det juridiske grundlag for beslutningsforslaget er at Justitsministeriets jurister har rådgivet Folketinget vedr. en ændring af straffelovens § 134 b (maskeringsforbud).

“»Det omfatter bl.a., at forbudet skal varetage det, man kalder et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet [sic] må ikke være udformet på en måde, der udgør diskrimination på grund af trosbekendelse eller diskrimination på grund af forhold, der er så nøje forbundet med trosbekendelsen, at resultatet vil blive noget nær det samme. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, f.eks. fordi ønsket med et forbud er at forskelsbehandle på grund af trosbekendelse, rejser et forbud efter Justitsministeriets opfattelse reel tvivl om foreneligheden med grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention. Men det er altså juridisk muligt – for nu at svare forslagsstillerne – at udforme et generelt forbud mod maskering eller ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum, og det betyder, at det er en anden type forslag, Folketinget skal forholde sig til i dag end tidligere.« (jf. B 10, folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, sektion F, møde 23, kl. 11.13).”

Fra formålet med beslutningsforslaget:

Forslaget skal gælde generelt og stille et objektivt krav om, at al form for maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum – med undtagelse af de særlige, legitime tilfælde – skal forbydes med det formål at værne om og sikre den sociale samhørighed i Danmark. Der er således ikke tale om et forbud, der specifikt retter sig mod visse former for religiøse beklædningsgenstande, men et generelt forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum i Danmark.

Og det er ganske rigtigt noget ganske andet end Straffelovens § 134 b.

Straffeloven § 134 b

§ 134 b Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til tildækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.

Bevæggrunden for indførelsen af § 134 b var optøjer siden 1980’erne.

Siden 1980’erne har der ved forskellige lejligheder været voldelige konfrontationer mellem på den ene side politiet og på den anden side grupper af aktivister, f.eks. bz’ere og autonome.

Men mere fundamentalt lader det til at beslutningsforslaget er et opgør med med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7:

Artikel 7.

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til
lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling
i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan
forskelsbehandling.

Konklusion

  1. Forslaget findes ikke at være i strid med Grundloven, da der i den tales om frihedsberøvelse, og er dermed heller ikke en udvidelse af straffelovens § 134 b. Beslutningsforslaget taler om sanktionsmuligheder i form af bøde. Der kan godt argumenteres for at forslaget er i modstrid med Grundlovens ord og tanke.
  2. Vigtigst er det at beslutningsforslaget har været behandlet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og ikke Retsudvalget. Derfor findes det påvist at beslutningsforslagets bevæggrundlag er at kunne begrænse enkeltindividers mulighed for at iføre sig kulturelt betinget påklædning i det offentlige rum, specifikt dem der signalerer tilknytning til en bestemt verdensreligion, båret af kvinder
  3. Der er tale om et opgør med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7, og dermed et opgør med fundamentale danske værdier.

Referencer

Se også

Leave a Reply