Categories
'i dag' (Danish) Blogs Education/Undervisning Historier/Stories Politik Undervisning

Borgerlyst

Stemmeboks

Onsdag den 5. juni 2019 var der valg til Folketinget, jeg gjorde det jeg plejer, og mødte op før valgstedet åbnede.

Dette gør jeg for at kunne være med til åbningen af valghandlingen.

Proceduren foreskriver at de fremmødte skal være med til at kontrollere stemmeurnerne før de lukkes og forsejles, det står der ret klart i § 46 stk 3 i Folketingsvalgloven.[1]

Stk. 3. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

I nedenstående video kan man se hvordan valgåbningen forgik til Kommunalvalget i Kolding i 2017.

Stor var min overraskelse da valgstyreren ikke læste op fra Folketingsvalgloven, og heller ikke gav de fremmødte mulighed for at kontrollere stemmeurnerne.

Det er da muligt at de valgtilforordnede på forhånd havde udvalgt nogle personer blandt de fremmødte, og at det var sket før kl. 07:55, da jeg mødte op.

Jeg konfronterede valgbestyreren med dette, hvorefter hun sagde “rolig nu“, hvilket klart betød at jeg skulle gå væk. Da jeg gik sagde jeg “I kan ikke selv vælge hvem der skal kontrollere stemmeurnerne“.

Da jeg kom hjem skrev jeg til Økonomi- og Indenrigsministeriets Valgpostkasse, det er overraskende let at gøre med Digital Post. De kunne ikke give mig et svar på om det var korrekt procedure, så de opfattede det som en klage, som de sendte til Kommunen for en udtalelse, herefter den sendes til Folketinget, hvor den offentliggøres på en hjemmeside, og bliver vurderet.

En bekendt, der er valgtilforordnet, sagde at han udvalgte en enkelt person, “fordi det andet tager for lang tid”, så det er åbenbart normal praksis.

Jeg er ked af at belaste systemet med dette, og potientielt spilde mange menneskers tid, så det er ærgerligt at ministeriet ikke havde hjemmel til at komme med en vurdering, men det er altså vigtigt for mig.

Jeg har ingen grund til at mistænke at der er sket noget ulovligt på mit valgsted, men muligheden for at kontrollere stemmeurnerne giver mig en fornemmelse af at være med, det er et privilegie og det giver mig glæde over vores demokrati, denne glæde fik jeg ikke onsdag.

Det er mit håb er at dette resulterer i at proceduren indskærpes eller ændres.

Referencer

Kip med hatten (HT)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *