Archive for the ‘Blogs’ Category

Anerkendelsesværdigt II

Wednesday, August 1st, 2018

Et anerkendelsesværdigt formål

De maskerede demonstranter behøver dog ikke frygte for bøder til selve demonstrationen onsdag. Maskering af ansigtet er ifølge den nye lov tilladt, hvis det har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål.

Fra Rigspolitiets vicepolitiinspektør Benny Ernst Øchkenholt lyder det, at de betragter demonstrationen som netop dette.

– Det er politiets vurdering, at det går ind under et anerkendelsesværdigt formål. Fordi det er en demonstration i medfør af grundlovs- og ytringsfrihed, som er rettet imod tildækningsforbuddet, og derfor vil det være naturligt, at deltagerne møder op tildækkede, siger vicepolitiinspektøren.

Det er til gengæld ikke tilfældet, når man går til og fra demonstrationen:

– Til og fra demonstrationen, hvis man færdes på offentlig vej eller i offentlige transportmidler, jamen så vil det ikke i sig selv være anerkendelsesværdigt. Der vil man kunne risikere at blive stoppet af politiet, og så er det op til politipatruljen på stedet at vurdere, hvordan situationen skal håndteres, siger Benny Ernst Øchkenholt.

Referencer

Se også

Anerkendelsesværdigt

Saturday, June 2nd, 2018


neatorama.com 65 Cosplay Pictures From San Diego Comic Con 2013

Forbuddet omfatter som udgangspunkt heller ikke eksempelvis kostumer og masker anvendt i forbindelse med karnevaller, fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder og lignende. Derudover omfatter forbuddet ikke anvendelse af eksempelvis masker og hjelme i forbindelse med jagt, fiskeri, sportsudøvelse og lignende – f.eks. sikkerheds- eller camouflageudstyr – hvis det efter omstændighederne foregår på en sædvanlig og rimelig måde.1

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

“Kanonføde”

Monday, March 26th, 2018

4.04 Overenskomst Not Found

Information bragte 25. marts 2018 en meget fin artikel af Erik Herss “Offentligt ansatte bliver brugt som kanonføde i en konflikt med tre usolidariske og ligegyldige krav”, om den måske kommende storkonflikt i den offentlige sektor, en konflikt jeg er varslet om kommer til at omfatte mig.

Jeg er sådan set enig i artiklens analysen, og dette er faktisk hvad det handler om for mig.

“Jeg har fuld forståelse for, at mange er utilfredse med både arbejdsvilkår, et stresset arbejdstempo, dårligt psykisk arbejdsmiljø, lønninger, der ikke er for høje – slet ikke for de lavestlønnede ­– utidig kontrol af arbejde, opskruet arbejdstempo, indskrænkninger i friheden (for eksempel rygeforbud mv.), ’tag selv bord’ for de højestlønnede ved lønforhandlinger, bonusordninger til chefer, der ikke er det værd, manglende ligeløn, og jeg kunne blive ved. Men det er jo netop ikke disse forhold, der er en del af konflikten.”

Derudover er det faktuelt forkert at der ikke forhandles om de ting, men der bliver ikke plads til ufaglærte som mig, for øverst i afsnittet “Højere basisløn og andre krav” står der dette:

Blandt de øvrige krav til forbedring af organisationsaftalerne gælder nogle for alle medlemsgrupper – det vil sige både kontorfunktionærer, laboranter og it-folk. Det drejer sig om blandt andet:

Stramning af overenskomstens bestemmelser om fortrinsvis at ansætte uddannet personale. Nu står der i aftalen, at der fortrinsvis bør ansættes uddannede. Kravet er, at der kommer til at stå skal.

Jeg skal vist lige tale med tillidsrepræsentanten om at være en usolidarisk løntrykker.

Til sidst:

Og så vil jeg opfordre medlemmerne til at kræve, at de bliver spurgt, om de vil i konflikt, inden den iværksættes.

Ja, det kunne da være rart, men så kan man jo også melde sig ud og tage en for holdet, ved at blive lockoutet (ja, ja ved godt at det ikke er et valg man reelt har). En fagforening er ikke basisdemokratisk og mon ikke repræsentanterne er repræsentative?

Eksterne henvisninger

“Brændende platform”

Saturday, March 24th, 2018

Du har jo nok hørt om at oplysninger fra Facebook er blevet indsamlet og brugt til at køre meget præcise kampagner på Facebook.

Her er der hverken tale om en data-lækage eller et data-tyveri, det er ganske enkelt den måde Facebooks system er designet på, der har gjort det muligt, og du har selv sagt ja til det.

Indtil Facebook ændrer deres politik, kunne man jo overveje at lukke sin konto, men der er dog også det alternativ at man “brænder platformen”.

Facebooks system der gør det muligt for tredjepart at tilgå dine oplysninger, hedder nemlig Platform, og den kan man faktisk ret let “sætte ild til”, eller rettere slå fra.

  1. Gå til Appindstillinger https://www.facebook.com/settings?tab=applications
    Apps, Websites og plugins

    Tryk på Rediger

  2. Nu vises dette billede, der forklarer hvad konsekvensen af denne ændring er
    Slå Platform Fra
    Tryk på Deaktiver Platform

Hvis du vil vide mere

Jeg kan anbefale at læse denne artikel fra Electronic Frontier Foundation How To Change Your Facebook Settings To Opt Out of Platform API Sharing, hvor det bliver beskrevet præcist hvad sagen handler om, der er også mindre drastiske råd end at “brænde platformen”.

Generelt handler det om at uddanne sig i hvad det egentlig er der foregår, når man anvender nettjenester, for der bliver konstant opsamlet oplysninger om dig, ikke kun af Facebook, de har bare flest og mest præcise oplysninger om dig.

Røgslør

For nogle år siden havde jeg nogle personer til at kigge på min Facebook-profil, med det formål at få svar på spørgsmål som hvad jeg kunne forventes at stemme til afstemningen om EUs patentdomstol, de var ret mystificerede, fordi de sider jeg havde trykket “synes godt om” pegede i alle mulige retninger.

Forklaringen var at jeg trykkede “synes godt om” på samtlige sider jeg fik reklamer for, grunden var at jeg ønskede at hjælpe med at gøre fjolser der annoncerer på Facebook fattigere, og Mark Zuckerberg rigere.

De kunne ikke bruge min profil til ret meget, men de var dog ret sikre på at jeg f.eks. var glad for at udføre frivilligt arbejde, og det var ganske korrekt, røgslør eller ej.

Til sidst blot dette:

Følg Electronic Frontier Foundation, for kun en tåbe frygter ikke nettet

Se også

Eksterne henvisninger

Kaldet

Sunday, March 18th, 2018

Det, som er dårskab i verden, blev udvalgt for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, blev udvalgt for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, blev udvalgt for at gøre det, som er noget, til ingenting

Jeg er en af de lokale, lige der hvor jeg bor

Sunday, March 4th, 2018

Mødte et par tyske turister på Kastrup Station, der så ud til at være lidt på udebane.

“No no, we’re just looking for the Park Inn Hotel, they told us it was one stop from the airport”.

“No, it’s the next stop. I’m pretty sure about this, since I provided the photo for the wikipedia page.”

Park Inn Copenhagen Airport HotelBy Kim Bach (Own work), via Wikimedia Commons

Benspænd

Tuesday, February 27th, 2018

Højre

Højre

Venstre

Venstre

Eksterne henvisninger

Er det en god idé at have afgifter på tobak?

Sunday, January 7th, 2018

My bonfire's burning

Debatten om hvorvidt der skal indføres højere afgifter på cigaretter er dukket op igen i Danmark, fordi en undersøgelser viser at forbruget af tobak ikke er faldet de sidste 6 år.[1][2].

Der er mange grunde til at det er ønskværdigt med et lavere tobaksforbrug. På et tidspunkt koster det f.eks. sundhedssystemet penge, de amerikanske sundhedsmyndigheder (Centers For Disease Control) angiver at rygning koster USA, ikke kun det offentlige, $300 mia. årligt,[3].

I Danmark er det blevet vurderet at de direkte omkostninger for en ryger beregnet over en livstid, defineret som udgifter ved brug af sundhedsydelser som hospitalsindlæggelser, praktiserende læge, medicin, m.m., er ca. 70% højere end for en aldrig-ryger.[4]

Men det giver ikke rigtig mening at kigge samfundsøkonomisk på det, der skal i stedet fokuseres på de menneskelige omkostninger.

At højere afgifter virker, er der masser af forskning der peger på, den er dog svær at gøre objektiv, i høj grad fordi der er tale om empiri.

Ifølge en WHO manual med titlen “WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration”, der indeholder råd til hvordan regeringer kan indføre afgifter på tobak, argumenterede selveste Adam Smith i 1776 for at afgifter på varer der ikke er nødvendige for opretholdelsen af livet (f.eks. sukker, rom og tobak), er perfekte til beskatning, og at indtægterne kan bruges til at sænke afgifter på produkter der er nødvendige, for hvilke efterspørgslen så ville stige og skabe flere job, hvor der produceres noget der er nødvendigt for livets opretholdelse, ikke mindst for de mindrebemidlede. Frit efter Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of The Wealth of Nations, Book V, Chapter III, side 474-476, 1776; redigeret af Edwin Canaan, 1976

Det er naturligvis taget ud af en sammenhæng og kan ses som et forsøg på at manipulere, men et interessant argument, ikke mindst når det kommer fra en af grundlæggerne af den frie markedsøkonomi.

WHO manualen indledes med dette:

Studies consistently show that raising taxes on tobacco is the most cost-effective measure for reducing tobacco use.

WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration.[5]

Spørgsmålet er nu hvordan man implementerer det, og det er der mange bud på i WHOs manual, f.eks. er anbefalingen at afgifterne skal udgøre mindst 70% af prisen.

WHO angiver i manualen at 5 millioner årligt dør, på globalt plan, som et resultat af tobaksrygning, altså af årsager der kunne være undgået.

Mht. afgifter, så er beregningen af tobaksafgift i Danmark ikke helt triviel, med de aktuelle afgifter (2018) udgør tobaksafgiften 24,10 kr. for en 20 stk. pakke der koster 45 kr (20 stk. af 118,25 øre + 1% af 45 kr) svarende til 53%.[6]

Derudover har de danske cigaretpriser siden 2002 langsomt, men sikkert, nærmet sig de tyske. I 2002 var cigaretter kr. 11,98 dyrere i Danmark men i 2012 var de kun 65 øre dyrere i Danmark.[7] Afgifterne er i øvrigt blevet løbende omlagt, og for nylig således at stykafgiften nu udgør størstedelen, og da tobaksafgiften fastsættes ved lov, vil dens størrelse næppe følge den almindelige prisudvikling.

Cigaretter er reelt blevet billigere i Danmark de sidste 15 år.

Øgede afgifter er det der virker bedst, og jeg ser gerne at afgifterne bliver øremærket til forebyggelse, f.eks. ved at det offentlige tilbyder rygestopkurser og medicin. Så vidt jeg ved er det ikke tilfældet i Danmark, selv om det er det i mange andre lande. I Danmark indgår skatter og afgifter typisk bare i statens finanser.

Det er kontroversielt hvis det offentlige tilbyder rygestopkurser og medicin, og der har bla. været fremført kritik fra CEPOS af dette,[8] men rygestopkurser og medicin virker. Et forsøgsprojekt viste at når tilbuddet om gratis rygestopmedicin kombineres med et rådgivningsforløb, var 52 pct. af ca 1.000 deltagere fortsat var røgfri efter seks måneder mod 36 pct. i de sædvanlige forløb uden tilskud.[9]

Så vi ved hvad der kan gøres for at få flere til at kvitte cigaretterne, højere afgifter kombineret med rygestopkurser og medicin, tiltag som tobaksafgifterne passende kan finansiere.

Kilder

Eksterne henvisninger

Facebook diskussion

Mit wikipedia-år 2017 – vær modig?

Sunday, December 10th, 2017


Wikimedia Foundation [CC BY-SA 3.0 or CC BY-SA 3.0], via Wikimedia Commons

I 2017 engagerede jeg mere mere i dansk wikipedia end tidligere, specielt glad var jeg for at være med til at arrangere dansk wikipedias 15’års jubilæum, hvor jeg mødte mange af de garvede wikipedianere, som jeg ikke havde mødt før.

Se billeder fra begivenheden på wikimedia commons.

At stå på mål for emner

Ellers var den første del af mit wikipedia-år præget af artikler vedr. psykofarmaka, hvor det viste sig svært at holde artiklerne neutrale, bla. fordi mange at dem blev tæppebombet med tvivlsomme påstande og kilder, typisk i kølvandet på mediebevågenhed.

Når jeg stødte på noget, valgte jeg at undersøge påstandene, og var i den forbindelse nødt til at sætte mig ind i lægevidenskabelige artikler, det er ikke let, og populærvidenskabelige- og massemedier overfortolker og fordrejer ofte de videnskabelige resultater og artikler.

I foråret var det særlig slemt, pga. en meget omtalt undersøgelse fra Copenhagen Trail Unit ved Rigshospitalet, der påstod at antidepressiv medicin af typen SSRI, gjorde mere skade end gavn.

Det kan jo godt være at det passer, men det er ikke det der er konsensus om blandt læger, og alle synspunkter skal, så vidt muligt, være repræsenterede, og undersøgelsen er blevet mødt med massiv kritik fra de fleste lægevidenskabelige kredse.

Underligt nok fik jeg ikke opbakning fra andre wikipedianere, da jeg kritiserede artiklernes ensidighed, jeg synes jeg støder på en holdning om at man skal tilbagevise andres påstande, i stedet for at de skal underbygge dem, noget jeg vil kalde “facebookgenerationens tankegang”.

For mig blev det til hele 90 redigeringer af artiklerne Selektive serotoningenoptagshæmmere og Diskussion:Selektive serotoningenoptagshæmmere, og jeg er nogenlunde tilfreds med artiklen nu, specielt synes jeg at afsnittet om CTUs undersøgelse fremstår ret neutralt.

Dansk wikipedia Selektive serotoningenoptagshæmmere – Kritik -SSRI kontra placebo hos patienter der har klinisk depression

Jeg brugte oceaner af tid på det, og kom nok til den konklusion at man skal henvise til den accepterede videnskab, og ikke mavefornemmelser, populærvidenskab og Go’ Morgen Danmark.

Jeg lærte utroligt meget af det, og det var inspirerende at se hvorledes mere trænede wikipedianere var knap så inkluderende, når det kom til at vurdere om redigeringer skal rulles tilbage, som jeg.

Utroligt nok fandt Copenhagen Trail Units undersøgelse vej til definitionen af SSRI på engelsk wikipedia, hvor påstanden “and may be outweighed by side effects.”, bemærk ordet may, har stået uimodsagt siden april 2017.

Wikipedia contributors, “Selective serotonin reuptake inhibitor,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, //en.wikipedia.org/w/index.php?title=Selective_serotonin_reuptake_inhibitor&oldid=813678107 (hentet 10. december 2017).

Cannabis-optimister

Jeg har også holdt øje med artikler vedr. medicinsk cannabis, hvor der også, fra tid til anden, dukker en række meget tvivlsomme påstande op. Det kan hænge sammen med den nye forsøgsordning i Danmark, der træder i kraft 2018, hvis L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, bliver vedtaget.

For mig har det været positivt at jeg fik lejlighed til at undersøge emnet, og jeg har lært meget.

F.eks. er det, udover at der er meget få dokumenterede medicinske virkninger, interessant er det det ser ud til at den amerikanske stat har et patent på medicinsk cannabis, det lyder jo som ren sammensværgelsesteori, og jeg synes i øvrigt at teksten i patentet er noget af det, der ofte ser ud til at drive cannabis-optimisterne.

Se afsnittet “Lægemiddel”: Wikipedias brugere, “Tetrahydrocannabinol,” Wikipedia, Den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetrahydrocannabinol&oldid=9294005 (hentet 10. december 2017).

Der er masser af dokumenterede effekter af medicinsk cannabis, men det er ikke et vidundermiddel, og der er masser af dagsordener fra landbrugsorganisationer til organisationer og politikere der går ind for fuldstændig legalisering.

Tilbage sidder lægerne, lægemiddelstyrelsen og sundshedsstyrelsen der ikke har klare retningslinjer at forholde sig til.

L 57 er ren lovsjusk og jeg er glad for at jeg ikke er læge.

Træd et skridt tilbage

Jeg har fulgt et godt princip på wikipedia, og er trådt et skridt tilbage nu.

Det kan jo godt være at jeg føler at jeg skulle stå på mål for disse artikler, men man skal jo også lade andre komme til.

Helt generelt er jeg overbevist om at dansk wikipedia, på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bliver et sted man kan benytte til at søge information om lægefaglige emner, lige nu ser det ikke for godt ud, og jeg føler at det er gået tilbage, det er mit indtryk at der bliver grinet hånligt af wikipedia i sundhedsfaglige kredse, og med god ret synes jeg.

Jeg ville nu ønske at de sundhedsfaglige kom med i kampen, og det er det jeg er overbevist om kommer til at ske på et tidspunkt.

Fokus på oversættelse

Heldigvis var der andet en lægefaglige artikler i mit wikipedia-år 2017, hvor jeg også fokuserede på oversættelse af artikler fra svensk, norsk og engelsk wikipedia, med et fokus på datalogi og Islands geografi.

Oversættelsesværktøjet fungerer efterhånden virkelig godt, og det blev til to artikler om hvordan jeg bruger det.

Jeg skrev også en artikel om hvad det egentlig er jeg har har gang i, når jeg sidder ved computeren og redigerer, det ser bestemt lidt underligt og uforståeligt ud.

Indtil videre har jeg i 2017 oprettet 50 artikler, jeg kom da lidt omkring, se hele listen nedenfor.

Vær modig

Og så har jeg slet ikke nævnt WikiLabs Kunst der nu hedder WikiLabs Kultur (link til Facebook gruppe). Der er efterhånden en lang række institutioner med i det projekt, det var f.eks. stort at stifte bekendtskab med vovehalsen Emilie Sannom.

At der stadig er noget at lære i forbindelse med at bidrage til wikipedia, kan aflæses i det faktum at de billeder Det Danske Filminstitut lagde på wikimedia commons, bla. af Emilie Sannom, er blevet slettet.

Emilie Sannom var modig, og da wikipedias motto er “Vær modig”, var vi modige og delte DFIs billeder. Desværre var vi for ustrukturerede, og det var ikke klart for wikimedia commons om rettighederne var afklarede, hvorfor de, naturligvis, måtte skride til sletning.

“Deleted: per nomination – I agree with Hedwig in Washington. Such a claim from DFI is highly implausible. No OTRS agent should even consider to take such a statement for granted without any evidence.”

Selv var jeg mindre modig, da jeg prøvede at stå på mål for kontroversielle emner.

Så der er nok at tage fat på, specielt hvis man er modig. Vi ses i 2018.

  1. Aletta Jacobs
  2. Wikipedia:Sletningsforslag/Ulykkepiller
  3. Diskussion:Ulykkepiller
  4. Gudrid Thorbjørnsdatter
  5. Medborgernes Menneskerettighedskommission
  6. Sædinge Kirke
  7. WannaCry ransomware angreb
  8. Brugerdiskussion:Dander13
  9. Kolind Centralskole
  10. Kategori:Folkeskoler i Syddjurs Kommune
  11. Ting Jellinge Kirke
  12. Oskar Fischinger
  13. Eva Ekeblad
  14. Mastix
  15. Indrek Saar
  16. Sister Rosetta Tharpe
  17. TPB AFK
  18. Psykologisk resiliens
  19. Gerbrandskolen
  20. California Institute of Technology
  21. Mount Wilson Observatory
  22. Grágás
  23. Kristenretten
  24. Ruhnama
  25. Claire Démar
  26. Guido Knopp
  27. Guglielmo Micheli
  28. Madame de La Fayette
  29. To søstre
  30. Urriðafoss
  31. Hvalfjörður
  32. Kategori:Fjorde i Island
  33. Kirkjufell
  34. Ólafsvík
  35. Esjan
  36. Boolsk variabel
  37. Brugerdiskussion:Somewhereindenmark
  38. Variolation
  39. Government Communications Headquarters
  40. How to Create a Mind
  41. Ray Kurzweil
  42. Access control list
  43. Værktøjslinje
  44. JUnit
  45. Shellsortering
  46. Holbergs Film + Teaterskole
  47. MPEG-3
  48. Syntaksfejl
  49. Echo & the Bunnymen
  50. Katedralen i Astorga

Din telefon er et kreditkort, og MobilePay er ikke det eneste problem

Friday, November 24th, 2017

Apple-payment-square

Der har været historier fremme i medierne om at MobilePay skulle være et usikkert system, f.eks. hos Version2.

MobilePay har øget sikkerheden efter svindel

Der ligger dog noget mere fundamentalt bag den slags rapporter, og det er det faktum at vi, i stigende grad, binder vores telefonnummer sammen med et kreditkort. Hvis du har et mobilabonnement, så er din telefon i sig selv et kreditkort, f.eks. gennem indholdstakserede tjenester, der betales over dit mobilabonnement.

Hvis du betaler en andens mobilabonnement, f.eks. for børn under 18, så sørg for at få stoppet for indholdstakserede tjenester, så de ikke har et tikkende kreditkort, dit, i lommen.

Indholdstakserede tjenester kan bruges til fine ting som indsamlinger til velgørende formål, men også til fup, som teknisk set ikke er ulovlig, men klart tvivlsom, og det er fup som i høj grad rammer børn.

Man kan være en enkelt SMS fra at have accepteret et månedligt træk på op til 50 kr, som man dog skal acceptere hver måned.

Selv om mobilselskaberne skriver at man til enhver tid kan få stoppet for muligheden for indholdstakserede tjenester, så skulle de være mere end tunge at danse med, og de kan ikke stoppe tjenester der teknisk set er lovlige, det ville nok være en sag for konkurrencestyrelsen.

En ting er sikkert, vi har kun set begyndelsen af denne slags problemer. Let’s be careful out there

Eksterne henvisninger