Archive for the ‘‘i dag’ (Danish)’ Category

“Tilbage til fortiden” – sjov med OpenStreetMap i tekstbaserede grænseflader med MapSCII

Thursday, August 3rd, 2017

Det er, måske mest heldigvis, svært at forestille hvad folk kan finde på, også at bruge åbne data til. Med MapSCII projektet kan man nu bruge OpenStreetMap i en tekstbaseret grænseflade, det man også kalder ASCII, leveret gennem en internetstandard der hedder Telnet (en forkortelse for teletype network), en standard der har sine rødder så langt tilbage som i 1969. Og selv om standarden er blevet forbedret mange gange siden, så siger det en del om hvor fremsynede de folk der udviklede internetstandarderne var, fordi det i teorien betyder at selv oldgammelt computer-udstyr, vil kunne vise OpenStreetMap kort.

For at tilgå MapSCII skal du anvende et telnet-program. Det kan du f.eks. starte fra Terminal-programmet på Mac, på Windows kan man f.eks. hente programmet PuTTY.

Herefter skriver du:

telnet mapscii.me

Og så ser du det velkendte standardbillede af Jorden, blot vist med skrifttegn ikke højtopløst grafik, som vi er vant til fra web-browseren.

MapSCII World Zoom

Her kan man så zoome ind og ud, centrere og ændre den måde kortet bliver vist på.

Se videoen for at se et animeret zoom på “Linden ASCIIram”, MapSCII versionen af mit hjem, “Linden Ashram”, den starter og slutter med en normal OpenStreetMap visning så man kan sammenligne.

Back to the past

Telnet er fra 1969 og vi hører jo altid at udviklingen indenfor IT går så hurtigt, og at vi skal købe nyt udstyr hele tiden? Det er da imponerende at man kan vise OpenStreetMap kort med så gammel teknik, men ellers er det vel ubrugeligt i dag?

Det er ikke tilfældet, Telnet er stadig yderst anvendligt, jeg bruger det f.eks. ofte til at teste om der er forbindelse til en server, hvis man f.eks. vil teste om der er forbindelse til en standard konfigureret MySQL database server på computeren, kan man bruge denne kommando:


telnet localhost 3306

Med Telnet kan man rent faktisk tilgå alt på internettet, det er bare ikke altidaldrig så let at anvende som MapSCII.

Hvis man f.eks. vil tilgå en side på min blog med Telnet kan det se sådan ud.

I eksemplet prøver jeg at hente siden http://www.kimbach.org/CountDownToTheEndOfTheWorld.html

Først åbner jeg en terminal, console eller cmd og starter telnet programmet, første parameter er serverens adresse anden parameter er portnummeret, port 80 er standard når man tilgår en webside. Forsimplet sagt, svarer port 80 til at man skriver http:// foran adressen i web-browseren.


telnet www.kimbach.org 80


Trying 212.97.134.17...
Connected to www.kimbach.org.
Escape character is '^]'.
GET /CountDownToTheEndOfTheWorld.html HTTP/1.1
Host: www.kimbach.org
User-Agent: Bond, James Bond

Her er den første del af det serveren svarer:


HTTP/1.1 200 OK
ETag: "94e-50d0ba94-d93c204455698b21"
Last-Modified: Tue, 18 Dec 2012 18:48:52 GMT
Content-Type: text/html
Content-Length: 2382
Date: Fri, 28 Jul 2017 12:41:07 GMT
Accept-Ranges: bytes
Server: LiteSpeed
Connection: Keep-Alive

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<head>
<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" />
<title>The Real Countdown to the end of the world - 21st December 2012&tt;/title>

</head>
...

Så telnet kan også bruges som browser, men det er unægtelig noget upraktisk, for sådan ser det ud i en browser:

CountDownToTheEndOfTheWorld

It’s all ASCII to me?

Det er jo i øvrigt noget af en tilsnigelse at kalde det for (Map)SCII, det er jo en hentydning til ASCII, en måde at repræsentere tekst digitalt. Oprindelig var ASCII, eller US-ASCII, begrænset til 127 tegn, hvilket var nok til det Latinske alfabet både med store og små bogstaver, alle tal i 10-tals systemet, samt nogle kontroltegn og specialtegn, se tabel nedenfor.

US-ASCII code chart

MapSCII benytter faktisk tegn fra Braille-tegnsættet beregnet til syns-handikappede for at tegne kortet, det er smart fordi det kun består af prikker, som computerbilleder, hvilket jo også viser teknologis langtidsholdbarhed.

Unicode Braille table

Sådan ser billedet af Linden Ashram ud som tekst i Braille taget direkte fra MapSCII.


⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠒⠒⠤⠤⠤⠤⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢣⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠃⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠔⠒⠊⠉⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⢺⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠖⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⢤⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠉⠉⠉⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⢀⠇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠉⠉⢹⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠤⠤⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⡇⠀⡇⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⠇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠸⢤⠀⠘⢤⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⣇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢹⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⢲⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⡜⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⣀⣀⣀⣀⡇⠀⠀⠘⢄⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠧⠤⠤⠇⠀⠀⠀⠀⠓⠒⠒⠚⠀⠀⠀⣇⣀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠘⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠁⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠒⠒⢳⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠸⡀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀

Hvis man brugte et standard US-ASCII tegnsæt, så ville billedet sikkert have set ca. sådan ud, det er jo ikke helt så detaljeret, smart af MapSCII at bruge Braille.

  
                                                              `    `       .  
                 .                                            ` .`   .       :  
                 :                                            - ..   .       :  
```              -                                            : `-   .       :  
 ``````` `......-.      `                      `              -` :   .       :  
                --...```:.``````      `.  ````.-``````````````-. :   .       :  
                :  `/   `     ```........-.``     ``       ```-:.:   .       .  
                :   :                    -`-  ..``.```..``-    - :   .       `  
                :  `-                    :`-....``....````-    : :   .       :  
                :  -`                    :      ```   ``...:.--: :   .       /  
                :  :                     `....``` ```..``` : `-: :   .       :  
                :  :                        -..::.```      :  -: :   .       -  
               `-  :                        :  ::          : `.: :   .       -` 
               .`  :                        :  ::         `- - : :   .       .. 
               :   :                        :  ::         .` : : -   .       `- 
               :  `-                        .- :-.        -. --: -   ``       : 
               :  -`                        `. --`  ..``   :  :: -    .       : 
               :  :                         -` ::   -  :   :  :: -    .       : 
-.```          :  :                         :  ::   :..-   :  -: -`   .       : 
   ````````````:  :............``` `   `    `...:          -.-`: ..   .       : 
              `-               ````..`-..```````-............../..-   .       : 
              -`                                               -``-   .       : 
              :                                                .. :   .       / 
              :                                                `- :   .       : 
              :                                                 - -   .       : 
              -                                                 ` `   `       - 

Den avancerede understøttelse af specialtegn og skrifttyper vi har i dag, er et af de største fremskridt inden for IT siden 1969. Dengang krævede det typisk specialskærme at vise andet end US-ASCII. I dag tager vi det for givet at vores enheder kan vise de nyeste mojis. Hmm…sagde jeg fremskridt?

Kilder

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Monday, June 19th, 2017

For nylig var der en der kiggede mig over skulderen da jeg sad ved min computer og det resulterede i denne kommentar

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Det kan jeg sådan set godt forstå for det lignende ikke just Facebook, næh det så ca. sådan ud:

Wikidata - Ting Jellinge Kirke

og jeg skiftede mellem flere forskellige sider, der så mindst lige så mystiske ud.

Så hvad er det egentlig jeg har gang i?

Jeg hjælper med at gøre dansk kulturarv mere tilgængelig, f.eks. ved at registrere danske kirker på Wikipedia.

På billedet ovenfor kan man se hvordan en side på Wikidata ser ud, og det var bla. den jeg var i gang med at redigere, da jeg fik kommentaren.

Wikidata er en database over emners egenskaber, det der også kaldes metadata. Det kan f.eks. være et emnes, i dette tilfælde en kirkes, geografiske placering, årstal for opførsel, adresse og hjemmeside.

Når jeg er på farten og f.eks. passerer en kirke, så tjekker jeg om den er registreret på dansk Wikipedia for at kunne læse om den. Da jeg for nylig passerede en kirke nær Skælskør, dukkede den ikke op på dansk Wikipedias “I nærheden” funktion.

Det er ret let at finde “I nærheden” funktionen hvis man bruger Wikipedia fra en mobilbrowser, man skal bare åbne menuen og vælge “I nærheden”, se billede nedenfor.

Wikipedia - I nærheden

Det sker faktisk ret sjældent at danske kirker ikke dukker op når man bruger “I nærheden”. Så jeg tjekkede OpenStreetMap, og fandt ud af at der måtte være tale om “Ting Jellinge Kirke”.

Da jeg kom hjem, kontrollerede jeg om der allerede var en artikel for kirken på Wikipedia, det kunne jo tænkes at grunden til at den manglede, var at der ikke var registreret en geografisk placering for kirken.

Da det ikke var tilfældet, men der var en henvisning til den fra artiklen om Ting Jellinge Sogn, sørgede jeg for at artiklen om kirken blev oprettet på dansk Wikipedia (billedet nedenfor) og på Wikidata (billedet øverst).

Wikipedia - Ting Jellinge Kirke

Da jeg havde oprettet artiklen, sørgede jeg for at at OpenStreetMap blev opdateret med en henvisning til den nye Wikipedia artikel.

OpenStreetMap - Ting Jellinge Kirke

Det viste sig iøvrigt at der allerede fandtes et billede af kirken på Wikimedia Commons, det blev, pudsigt nok, brugt på den hollandske artikel om Ting Jellinge Sogn, men ikke på den danske!

Så var jeg færdig med de første spadestik, og hvad er resultatet så af dette arbejde, der tog ca. 1 time.

  1. “Ting Jellinge Kirke” dukker nu op når man bruger Wikipedias “I nærheden” funktion
  2. OpenStreetMap har nu en henvisning til Wikipedia
  3. Når man søger på Google dukker artiklen op
  4. Kirken var allerede med på Historic Place, men nu er der også et billede hentet fra Wikidata
  5. Alle andre tjenester der, nu og i fremtiden, benytter åbne data fra Wikipedia, Wikidata og OpenStreetMap kan drage nytte af dette arbejde

Historic Place er et godt eksempel på en side der bygger videre på mit arbejde, fordi den kombinerer data fra OpenStreetMap, Wikidata og Wikipedia som det ses nedenfor.

Historic Place - Ting Jellinge Kirke

Hvis du synes Wikipedia-artiklen om Ting Jellinge Kirke er lidt kort, så har du ganske ret, du er velkommen til at bidrage.

Den geografiske placering af kirken fik jeg, naturligvis, fra OpenStreetMap.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Sådan bindes det hele sammen og som det fremgår, er denne grundlæggende registrering alt andet end triviel, og man skal have et godt kendskab til hvordan man bidrager til indtil flere projekter, og hvordan man binder data sammen på kryds og tværs. Men i takt med at Wikidata vinder indpas, forventer jeg at det meste af den grundlæggende registrering kan foregå der.

Pokéstop - Afrodite og Den Døende Adonis

Frugten af mit arbejde kan høstes fordi det nu bør være lettere for andre at bidrage med mere indhold, da jeg har foretaget den grundlæggende registrering. Der er nu især gevinst hvis, eller når, denne registrering dukker op nye og uventede steder.

For et eksempel på noget uventet, så har jeg da undret mig over hvordan det kan være at f.eks. skulpturen Afrodite og Den Døende Adonis, dukker op som et Pokéstop i Pokémon GO, kan det have noget at gøre med at det var mig der registrerede kunstværket i OpenStreetMap for tre år siden? Det er uvist, men ikke utænkeligt.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Eksterne henvisninger

Det kreative rejsekort – Korte rejser betragtes som lange

Saturday, June 3rd, 2017

I'm sorry Kim, I'm afraid I can't do that

Jeg er en ret tilfreds bruger af rejsekortet, men jeg har nu to gange oplevet at blive takseret ca. 100,00 kr. for korte rejser. Dette skyldes de seneste ændringer af zonesystemer og regler for rejsekortet, hvor man kan risikere at blive straffet ganske hårdt for at glemme at tjekke ud.

Før det nye system blev indført gjaldt et check ind i 4 timer, hvorefter man blev opkrævet et tillæg for den rejsetid der gik ud over den normale rejsetid.

Så vidt jeg husker kostede det sjældent mere end 60 kr.

Efter ændringen så gælder et check ind i 5 timer, og herefter bliver det kreativt. Man kigger på hvor mange zoner man burde have kunnet rejst på den tid der er gået siden check ind.

Dette betød at jeg i går blev takseret til 111,00 kr. for en rejse på 3 zoner!

Grunden til dette var at jeg brugt 4 timer og 48 minutter på rejsen, fordi jeg havde glemt at checke ud, og havde påbegyndt en ny rejse uden at checke ud.

Dette betød at jeg blev takseret for at have rejst i 17 zoner, svarende til 4 timer og 48 minutter.

Hvis jeg havde husket at checke ud ville det have kostet 40 kr., og hvis der var gået 12 minutter længere inden jeg checkede ud, ville det kun have kostet mig 25 kr., men så ville jeg heller ikke have haft gyldig billet, uden at vide det, da jeg jo checkede ind uden at få en advarsel.

Her er rejsekortets regnestykke:

Betal for : Kl.
(04h48m)
3 zoner 1 x Voksen 111,00
Total 111,00

Rejsens længde Afstand : 3 zoner + Betal for 17 zoner (varighed)

Jeg synes det er et helt urimelig ekstragebyr, og det er for kreativt bare at øge den maksimale rejsetid til 5 timer med et pennestrøg, og hvad hvis ens transportmiddel er forsinket.

Systemet er defekt, og der er absolut ingen retssikkerhed, hvordan kan en virksomhed egentlig slippe afsted med at kræve penge for en ydelse man ikke har fået leveret?

Derudover er det komplet umuligt at forstå systemet.

Jeg synes det ligner en sag for forbrugerombudsmanden, men de er jo nok allerede bekendt med denne kreative praksis, da det har forholdt sig sådan siden rejsekortet blev indført, nu er der bare blevet skruet et nyk op for kreativiteten.

IRL Klottersanering #wikipedia

Sunday, March 19th, 2017

Counter Vandalism Unit-en

Almindelige søde, raske danske knægte i S-Toget. En af dem siger, mens han roder med den håndholdte internetterminal, sådan en alle sunde, raske danske drenge har:

Jeg kan lave en wiki for dig, bare skriv noget random shit, alle kan skrive der!

Jeg henvender mig til dem, i det jeg peger på min Wikipedia-sticker der dækker æble-logoet på min laptop, og siger:

Det bliver slettet, der er nogen der overvåger det.

Dreng:

:-O gør du det?

Mig:

Nej, men jeg kender nogen der gør.

#herligt det skal nok få dem til at prøve hårdere på at teste patruljanternes tålmodighed 😀 / :'(, og hvad mon deres forældre siger til at ældre mænd henvender sig til deres drenge, selv om det er for at påpege vandalisme og hærværk.

Søg og du skal finde…

Tuesday, March 14th, 2017

…hvis du ellers er præcis nok og der er andre der hjælper med at løfte. Det eneste det kostede mig var en registrering på Stack Overflow så jeg kan vise respekt, når jeg selv er blevet respektabel

Google-søgning: divi Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined at builder.js

Første søgeresultat var dette Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined in builder.jsStack Overflow, og der fandt jeg løsningen på mit problem.

Guld

Friday, February 17th, 2017

Guld

Ung mand:”Vil du ikke have en kørebajer”?
Mig:”Jow, tak!”
Ung mand:”Det er en gylden dame”
Mig:”TAK! Jeg giver den næste”

Sådan en helt almindelig fredag i indre by er…GULD <3

Mit liv som bipolar

Thursday, December 22nd, 2016

Er du bange for mig?I 2015 fandt jeg pludselig mig selv hængende i 3 meters størrelse på en plakat på Rådhuspladsen, hvor jeg holdt et skilt med teksten “Er Du Bange For Mig?”

Det var i forbindelse med en kampagne som Depressionsforeningen kørte for at gøre opmærksom på den psykiske lidelse jeg lever med, bipolar affektiv sindslidelse, af mange nok bedre kendt som manio-depressivitet.

Kampagnen kørte i forbindelse med den årlige bipolardag i 2015, og meningen var at sætte fokus på at undersøgelser viser at mange er bange for mennesker med psykiske lidelser.

Bipolardagen finder sted den 30. marts hvert år, og falder sammen med Vincent van Goghs fødselsdag, fordi mange er af den opfattelse at van Gogh havde bipolar.

Efter bipolardagen i 2015 tænkte jeg nok at jeg var blevet eksponeret rigeligt, så det er glædeligt at andre stiller op, f.eks. i den udsendelse DR viste den 20. december 2016: Når sindet splittes – mit liv som bipolar (linket holder nok op med at virke ret hurtigt).

I udsendelsen følger vi tre personer, Hanne, Helene og Mikkel, der alle lider af bipolar affektiv sindslidelse.

Jeg kan genkende mange ting fra udsendelsen, især mange aspekter af Hannes og især Helenes historier.

I Hannes tilfælde, genkender jeg den hektiske tid før lidelsen brød ud, med alt for meget arbejde og for mange aktiviteter, for mig ledte det i 2005 til et sammenbrud, min første episode og en efterfølgende indlæggelse.

I Helenes tilfælde, genkender jeg kaoset og det uoverskuelige i selv de mindste ting, men selv om det rodede i mit hjem og i mit hovede, kunne jeg passe et arbejde.

I Mikkels tilfælde genkender jeg at jeg i dag lever et ganske normalt liv med et fuldtidsjob, og så fandt jeg også fællesskaber som lektiehjælper, at gå til koncerter, i selvhjælpsgrupper, at gå i kirke samt at holde oplæg om mit liv med min faste “partner”, bipolar affektiv sindslidelse.

Herudover har jeg de sidste 5 år været i behandling i distrikts- og socialpsykiatri, men er nu færdigbehandlet.

Som udsendelsen kommer ind på, er der flere typer af lidelsen, min er den klassiske, type 1. Mine største udfordringer er manier og psykoser. Der er lidt beklageligt at der ikke tales så meget om det aspekt i udsendelsen, men det kan også være meget voldsomt, og det i høj grad i mit tilfælde. Det er nok meget godt at nedtone det aspekt, og det er positivt at DR har stået for fristelsen til at slå ned i det spektakulære.

Manierne kan jeg håndtere i dag, det er værre med de depressive episoder, fordi jeg bliver handlingslammet. Heldigvis er mine depressive perioder sjældent dybe, og de var dybere før jeg kom i behandling.

I programmet tales der også om præparatet Lithium, og at det virker rigtig godt på ca. 10%. Jeg er en af dem det virker på. Lithium er min redningskrans, og jeg har ikke nogle bivirkninger, en man ofte ser er tremor, dvs. voldsom rysten.

Hvis jeg ikke passer min Lithium bliver jeg efter ca. 3 uger, ustabil, manisk og lidende. Ubehandlet vil det helt sikkert udvikle sig til voldsomme psykoser, og det er ikke noget jeg har lyst til at “udforske” igen.

Ellers er jeg en af dem der er kommet sig godt og har lært at leve med lidelsen. En af nøglerne til at leve med lidelsen, har været at bryde isolationen, hvilket desværre er noget af det sværeste at gøre

Mine råd er altid at man får hjælp, indsigt i sin lidelse og hvordan man kan leve med den, og bryder isolationen ved at deltage i fællesskaber.

At bryde isolationen er desværre ofte svært, specielt hvis man lider af depression, jeg har oplevet at “flatline”, altså at hjernen er gået helt i stå, og som Helene, skammede jeg mig over at der var så meget rod, at jeg ikke inviterede gæster.

Man skal også væbne sig med tålmodighed. Efter min værste episode fik jeg kognitive skader, f.eks. blev min hukommelse dårlig og jeg var ikke i stand til at udføre selv simple ting, som at dosere min medicin. Det fik jeg hjælp til af distriktspsykiatrien, og i flere år kom jeg der ugentligt.

Distriktspsykiatrien forsikrede mig om at jeg ville få det bedre, de sagde at der ville gå 1 år. Det tog nok nærmere 1,5 år, men de havde ret, jeg fik det bedre, de ved hvad de taler om at at de giver håb er centralt.

Min historie er blevet til en succeshistorie, og jeg er netop blevet fastansat efter et forløb hvor jeg, på 2,5 år er gået fra kontanthjælp til praktik (15 timer/uge) til løntilskud (24 timer/uge) til 2 midlertidige ansættelser (37 timer/uge) og nu fastansættelse det samme sted.

Jeg kan også invitere gæster nu, fordi mit hjem er blevet beboeligt, det havde jeg ikke magtet uden pårørende og venner.

Det kunne nu sagtens have været anderledes. Den største succes er nok at jeg stadig er her, ikke fordi jeg har haft selvmordstanker, men ganske enkelt fordi jeg i de psykotiske episoder, laver ting der er farlige for mig selv.

DR udsendelsen løfter også en flig af hvor individuelt lidelsen udspiller sig, og at det ikke er alle der kommer sig lige godt, endsige i det hele taget. Så min historie kan godt tjene til inspiration, men man skal ikke glemme, som Maj Vinberg siger i udsendelsen, at ca. 1/3 går det rigtig godt, 1/3 er det op og ned og 1/3 hvor sygdommen kan have et meget ondartet forløb.

Jeg kunne godt have tænkt mig at hørt endnu mere fra Overlæge Maj Vinberg, som jeg kender fra et forskningsprojekt, men alt i alt synes jeg udsendelsen kom godt omkring emnet.

Eksterne henvisninger

Tillykke til os med “FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne”

Saturday, December 10th, 2016

ForenetI dag, den 10. december 2016, er det 68 år siden FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af de 56 medlemsnationer, ingen stemte imod, men 8 afholdt sig fra at stemme.

Fra start bliver tonen lagt:

Artikel 1
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Ja! Verdenserklæringen er stadig frisk, visionær, enkel og nødvendig, selv om den er 68 år gammel.

Ellers skal man passe på med at sakse fra en samlet erklæring, men jeg finder f.eks. at Artikel 19 om ytringsfrihed er helt klar, ikke mindst sammenlignet med Den Danske Riges Grundlovs § 77, som jo også er næsten 100 år ældre.

Artikel 19
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Bemærk at der tages hensyn til elektroniske medier og at det er universelt.

Der er naturligvis ting man kan kritisere i Erklæringen, specifikt dens kompromisløse kulturelle sensitivitet, som desværre bliver brugt og misbrugt, men menneskeheden er et projekt der konstant skal udvikles, så den kulturelle sensitivitet handler også om tålmodighed og uddannelse, det er b.la. det vi kan tage med fra de visionære mennesker der udfærdigede og vedtog dette dokument, sikkert ud fra overbevisningen “aldrig igen”, lad os holde fast i det princip.

Læs hele erklæringen her

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne,” Wikisources brugere, Wikisource, Det frie bibliotek, (hentet 10. december 2016).

Glædelig Fødselsdag til os alle!

Kompetenceudvikling

Thursday, September 29th, 2016

Umiddelbart er den tegning jo fin, men i min ungdom var det anderledes.

I begyndelsen af 70’erne var jeg meget optaget af den kommende dommedag, olien var ved at slippe op, The Limits to Growth dokumenterede at uanset hvad vi gjorde, så ville det gå galt, og at feks. de kommende supersoniske fly og raketter ville ødelægge ozonlaget.

Alt det var jeg meget bevidst om, og det var ikke noget jeg lærte i skolen, det var gennem Danmarks Radio, ikke mindst det hedengange P1 program: Leksikon.

I 1977 tog jeg så selv et kursus på Ungdomsskolen for at lære at programmere, i 1978 tog jeg kurset igen, på det alter ofrede jeg min spejderkarriere, som også var svært inkompatibel med sen 70’ernes fremherskende ideologi i Gymnasierne. Det var også svært inkompatibelt at arbejde med datamaskiner i sen 70’erne, så det droppede jeg også til fordel for politik og marginalkultur – nørden var ikke velset dengang…

Men dette, mit første program skrevet i BASIC, hang dog, trods alt, ved:

10 LET H=5
20 LET G=10
30 LET A=0.5*H*G
40 PRINT A

Og det mere generelle:

10 INPUT H,G
20 LET A=0.5*H*G
30 PRINT A

Senere, efter Gymnasiet hvor jeg startede på et teknisk universitet, rettede jeg ind, og har vel i min karriere været medvirkende til at kanalisere rigtig mange millioner, regnestykket er komplekst, til Seattle og Cupertino, men også til Indien, Kina og Ukraine.

Jeg magtede så ikke at gennemføre min uddannelse, men jeg har alligevel arbejdet professionelt det meste af tiden siden 1983, og jeg tør slet ikke regne min gennemsnitlige timeløn ud, og min månedsløn før skat har svinget fra 0 til 80.000, og min arbejdsuge fra 0 til over 100 timer.

Udokumenterede kompetencer

At du så næppe kan få et fast arbejde i det etablerede system, bla. pga. manglende dokumenterede kompetencer, er vore alles problem.

Pensum

Mit budskab er at du, når du har lært de basale færdigheder som at læse og skrive, så lær informationssøgning og kildekritik, herefter står du for din egen uddannelse, men find nogle gode lærere, det der populært kaldes venner.

Her kan du passende starte din egen uddannelse:

Og du kan fortsætte her:

Sjovt nok var det første programmeringssprog jeg lærte, i 1977, programmeringssproget BASIC, og det stadig er i udbredt brug, f.eks. til makroer i Microsoft Office, så det mest karrierefremmende du kan gøre, hvis du vil arbejde med udvikling af programmer, er måske stadig at lære BASIC.

Myten om den hurtige teknologiske udvikling

At den teknologiske udvikling går ekstremt hurtigt, er en vandrehistorie, dine udokumenterede, såvel som de dokumenterede, kompetencer indenfor teknologi er langtidsholdbare.

Her viser jeg bla. hvordan mit første program ville se ud i andre programmeringssprog, nå ja, det minder mig om hvor meget jeg elsker APL, det er måske det du skal lære først, dine kompetencer er så mindre brugbare, underdrivelse, hvis du skal have et arbejde som programmør i en virksomhed…

Samme program i APL som i BASIC :-O. Jep! Det skal læses fra højre mod venstre.

(∼R∈R°.×R)/R←1↓ιR?

2009 04 2 I Can Haz Code Mac Meetn Greet Kim Bach from Kim Bach

One more thing…

Resultatet af afstemningen som altid følger en Joy of Tech stribe? What would be highest on your list of things to teach in school?

46% svarede:

How to learn, and how to love to keep learning, … curiosity may have killed the cat, but it died as clever as a fox.

Vi lader lige den stå.

Vores fred

Friday, August 26th, 2016

Netværksgruppen i Mjølnerparken

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Verdenserklæringen om menneskerettighederne

For snart mange år siden gik det op for mig at ortodokse muslimske kvinder ikke kunne bade offentligt, og jeg spurgte en af dem, hvad hun sagde til at man lavede en ny slags badedragt, der kunne muliggøre det, det synes hun var en rigtig god idé.

Jeg følte ikke at det er et knæfald for en fremmed kultur, men bare et udtryk for at jeg synes det var synd, at de ikke kunne komme i vandet, da det øger min livskvalitet at gøre det.

Når en medlemsstat har tiltrådt en konvention, har staten pligt til at sikre, at national lovgivning og praksis lever op til konventionens krav. Dette betyder, at man som borger kan påberåbe sig konventionen over for danske administrative myndigheder og domstole, hvis man mener, at konventionens bestemmelser overtrædes.

FN og menneskerettigheder – Justitsministeriet

Kulturel sensitivitet

I mit møde med fremmede kulturer, har det bærende element, de sidste 12 år, været “kulturel sensitivitet”, det betyder at jeg prøver at se situationerne fra de fremmedes synspunkt.

I begyndelsen provokerede det mig voldsomt at mænd og kvinder, der er ortodokse muslimer, ikke måtte give det modsatte køn hånden, med mindre der var “stof i mellem”, kommentaren var at det var mod deres religion.

12 år senere oplever jeg at kvinder, der tidligere, ikke kunne give mig hånden, nu er i stand til det.

Så måske er jeg halalhippie, men jeg har også et signeret eksemplar af Naser Khaders bog “Ære og Skam”, som jeg betragter som pligtlæsning, men min tilgang virker i det små, og det har nu aldrig været os Khader har skudt på.

Om principperne for mit frivillige arbejde

For at sikre at aktiviteterne foregår indenfor klare etiske rammer har Dansk Flygtningehjælp, vores tidligere samarbejdspartner, opstillet otte principper for det frivillige arbejde, som vi følger:

  1. At arbejdet bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværd og forståelse for andres situation.
  2. At arbejdet foregår uafhængigt af partipolitiske, religiøse og lignende interesser.
  3. At nye frivillige indføres i frivilligarbejdet og det grundlag, som det bygger på.
  4. At arbejdet i en frivilliggruppe udføres ud fra demokratiske beslutninger.
  5. At oplysninger om personlige og private forhold behandles fortroligt.
  6. At økonomiske mellemværender med frivilliggruppens brugere undgås.
  7. At der arbejdes ud fra en forståelse af, hvornår frivilligt arbejde er gavnligt, og hvornår der bør henvises til professionel rådgivning.
  8. At man til pressen kun udtaler sig på vegne af det frivillige arbejde, som man står for lokalt. arbejdet overholder landets love og regler.

Disse otte principper forpligter man sig på, når man som ny frivillig udfylder en individuel samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp (red: og Netværksgruppen i Mjølnerparken).

Som frivillig organisation skal vi desuden indhente en såkaldt børneattest fra alle frivillige. Attesten videregives til Politiet, der på den baggrund kan tjekke, at der ikke er tale om tidligere straffede for overgreb på børn.

Netværksgruppen i Mjølnerparken

Vores fred

Baggrunden for “Verdenserklæringen om menneskerettighederne” var tanker som disse.

24) Vi kræver Frihed i Staten for alle religiøse Bekendelser, såfremt de ikke truer Statens Beståen eller støder an mod den germanske Races Sædeligheds- eller Moralfølelse. Partiet som sådant repræsenterer en positiv Kristendoms Standpunkt uden konfessionelt at være bundet til en bestemt Bekendelse, Det bekæmper den jødiske materialistiske Ånd i og udenfor os, og er overbevist om, at varig Helbredelse af vort Folk kun kan ske indefra på Grundlaget:

Gemeinnutz vor Eigennutz

Det nazistiske partiprogram

Heldigvis ved vi jo bedre i dag, men…

Hvad giver egentlig fællesskabet ret til at blande sig i hvordan enkeltindivider går klædt?

ps. Jeg ved godt jeg har tabt fordi jeg trak nazi-kortet, men jeg håber alligevel at se jer som aktive i det frivillige integrationsarbejde, det er “vores fred”.

Kilder