Archive for the ‘Computere og Internet’ Category

YouTube, Koda og “dansk” indhold – the plot sickens

Sunday, August 16th, 2020

Som det turde være de fleste bekendt, så brød forhandlingerne mellem YouTube og Koda, der repræsenterer de fleste danske musikere omkring betaling for musik, sammen.

Det blev i danske medier præsenteret som at YouTube havde blokeret dansk indhold, men det stikker en del dybere, her er hvad Koda skriver på deres hjemmeside:

Hvilken musik bliver blokeret på YouTube?
YouTube har meddelt, at de vil blokere den musik, som Koda repræsenterer, fra den danske del af alle YouTubes tjenester. Koda repræsenterer stort set al dansk musik på YouTube, så det er primært den musik, som YouTube nu blokerer fra den danske del af YouTube. Internationale sange risikerer dog også at blive blokeret fra den danske del af YouTube, hvis der er et Koda-medlem, som har en andel på en international sang. Endelig vil der være sange, hvor det er et udenlandsk forvaltningsselskab, der har bedt Koda om at repræsentere deres rettigheder i Danmark, som vil kunne blive blokeret fra den danske del af YouTube – det gælder fx musik fra Norge, Finland og Island. Vi kan dog ikke garantere, at der ikke bliver blokeret mere end dette. Det er YouTube, der på teknisk niveau styrer hvilket indhold, der blokeres, og hvornår.

Få svar på spørgsmål til Googles blokering af musik på YouTube

Bemærk det jeg har fremhævet, et uvist antal sange af internationale kunstnere kan også være blokeret!

YouTube svarede igen med et debatindlæg fra Dan Chalmers, direktør for Youtube Music i Europa, i Politiken, og Soundvenue har også skrevet om det: soundvenue.com: Youtube udtaler sig om blokering af dansk musik: »Vores største ønske er at nå frem til en aftale«

Som jeg nu vil dokumentere er der også tale er om at YouTube, men også rettighedshaverne, udøver decideret hærværk på kunstværker.

Hovedproblemet er at der tales om sange og ikke samlede værker, og at et samlet værk ikke nødvendigvis fremstår sådan rettighedsmæssigt, selv om det er blevet udgivet som et samlet værk, også digitalt.

Jeg er klar over at dette skyldes komplicerede problemer med at få sikret – clearet som det hedder – rettighederne, f.eks. når det handler om brug af sampling, men lad og kigge på detaljerne.

Jeg har længe abonneret på Google Play Music, og har været ret tilfreds med det, f.eks. synes jeg tjenesten virker rigtig godt til at finde ny musik til mig, herunder anbefalinger baseret på live koncerter i nærheden, med i pakken fik jeg YouTube Music, en tjeneste der ikke har musik som sit eneste område, men blander det hele sammen til en stor pærevælling, jeg er ikke rigtig interesseret i musikvideoer når jeg vil lytte til hele albums.

Google har nu, i deres visdom, besluttet at migrere Google Music Play, der havde samme musikbibliotek som de andre tjenester som Spotify, youSee Music og Apple Music, til YouTube Music.

Man kan stadig bede om afspille hele albums fra bestemte kunstnere, eller det troede jeg da, indtil jeg ville lytte til Beastie Boys’ album Paul’s Boutique fra 1989 på YouTube Music.

Det så sådan ud:

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube Music

Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube Music

Bemærk (!) tegnene og at titlerne “Hey Ladies” og “5-Piece Chicken Dinner” ikke kan vælges.

Det var da underligt, så jeg tjekkede lige Google Music Play:

Beastie Boys - Hey Ladies - Google Play Music

Beastie Boys – Hey Ladies – Google Play Music

Som forventet ingen problemer.

Her er det at det går op for mig at Google har gang i et sololøb her, ved at migrere Google Play Music til YouTube Music, der følger samme regler som YouTube, også selv om man betaler de samme 99 kr./md for YouTube Music som for Google Play Music.

Og det bliver jo ikke bedre af at man da sagtens kan finde Hey Ladies på YouTube, hvis man søger lidt dybere, men det kan algoritmerne jo nok også finde ud af med tiden:

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube Musik fra piratkopi

Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube Musik fra piratkopi

YouTube kan altså fortsætte med at præsentere ulovligt indhold, når brugerne selv har lagt det op, her snyder det nok også algoritmerne, at denne upload kommer fra et opsamlingsalbum.

Musikvideoen lader de dog til at have luget ud, det skyldes nok også at vevo længe har været med til at fjerne ukrudtet.

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube - Musikvideo blokeret i Danmark

Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube – Musikvideo blokeret i Danmark

Men man skal jo ikke længere end til Vimeo for at finde en frisk piratkopi:

Beastie Boys - Hey Ladies -Musikvideo på Vimeo

Beastie Boys – Hey Ladies – Musikvideo på Vimeo

Hvad betyder dette? Jo, det betyder at man som musikelsker, der betragter musikalbums som samlede værk, ikke kan stole på streaming-tjenesterne, der har en “sange” betragtning, som om alting blev udgivet som singler, men også at musikvideoer, der både er kunstværker men måske mest reklamer, også forsvinder.

Hvad er problemet egentlig i dette tilfælde, hvorfor er det kun nogle få sange på albummet der er blokeret?

Det skyldes naturligvis at “Hey Ladies” er et sampling-kludetæppe af dimensioner, ifølge WhoSampledWho er der tale om at 17 forskellige sange er samplet og Slate har en god artikel om det.

Hvilke, en eller sandsynligvis flere, af de 17 sange der repræsenteres af Koda eller deres internationale samarbejdspartnere, vil jeg ikke gisne om, men f.eks. er James Brown, The Sweet og Deep Purple er blandt de samplede kunstnere.

Det er da meget muligt at det for flertallet at forbrugerne ikke betyder noget, men mange musikere og musikelskere vil nok være af en anden opfattelse, og personligt ville jeg foretrække at hele albummet blev fjernet, da det må være ulovligt som et samlet værk.

Nå, det er da godt at jeg har rippet min musiksamling:

Beastie Boys - Hey Ladies - Mit eget musikbibliotek

Beastie Boys – Hey Ladies – Mit eget musikbibliotek

Hvis du vil høre Paul’s Boutique, hvilket jeg kun kan anbefale, så prøv på dit bibliotek, eller brug disse oplysninger når du bestiller din fysiske kopi eller download:

Titel: Paul’s boutique
Af: Beastie Boys
Bidrag: Beastie Boys; Adam Yauch; Michael Diamond; Adam Horovitz. Beastie Boys (Mikey D, MCA, Ad-Rock)
Udgiver: Capitol
Id: Capitol, CDP 7917432
Opstilling i folkebiblioteker: Rock
DK5: 78.794: 5

Konklusion

Anbefalingen herfra er at man sikrer sig en lokal kopi af sin musiksamling, det sker nok bedst ved at købe fysiske medier i en pladebutik, direkte fra kunstneren eller pladeselskabet, og så rippe dem, alternativt at låne CDen på biblioteket, det er muligvis også mere fair trade, selv om det er umuligt at regne sig frem til bundlinjen.

Hvordan ender dette? Flertallet af forbrugerne må antages at være ret ligeglade, så Koda har næppe andre muligheder end at lave en ny aftale med YouTube, men jeg forestiller mig at de danske musikere bliver YouTubere i stedet, og det er alt andet end fair trade.

Personligt håber jeg da at Koda holder fast, uanset hvor meget jeg mener de har sovet i timen, jeg håber også at de vil være med til at give forbrugerne et reelt valg for at kunne handle fair trade.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre Koda og musikernes holdning til, at der bliver “skudt huller” i deres værker på den måde på YouTube Music, og at de egentlig også selv er med til det.

Dette er jo en af de store problemer digitaliseringen, ingen opdager når noget forsvinder, eller ændres, drypvis.

YouTube, og i en vis grad også rettighedshaverne, har tilsyneladende ingen forstand på, eller respekt for, musik!

One more thing

Alt dette startede måske med at Apple solgte musikbranchen på at man kunne sælge musik digitalt på en måde der mindede om fysiske køb, gennem iTunes, med priser der var sammenlignelige med prisen på en fysisk CD, tilsat muligheden for at sælge enkelt-sange.

Vejen var brolagt for streaming og pay-per-play modellen.

Eksterne henvisninger

Sådan bidrager du til OpenStreetMap med appen Go Map!!

Tuesday, August 4th, 2020

I denne artikel kigger jeg på hvordan man kan bidrage til OpenStreetMap med brug af en app, i dette tilfælde Go Map!! til iOS, som du henter ved at trykke på dette link til app store Go Map!! til iOS

Der findes også apps til Android, f.eks. Vespucci.

OpenStreetMap er et kort alle kan redigere, princippet er det samme som man kender fra Wikipedia.

Brugerflade

Når man starter Go Map!! appen præsenteres man for en meget enkel brugerflade, der som standard viser et satellitfoto i baggrunden, OpenStreetMap data vises ovenpå, herudover vises din position og din retning.

Go Map!! brugerflade

Log på eller opret konto på OpenStreetMap

For at kunne opdatere OpenStreetMap skal man først have en konto på OpenStreetMap.

Tryk på Indstillinger-ikonet:
Go Map!! - Åbn Indstillinger

Go Map!! - Indstillinger

Vælg OpenStreetMap Login

Log på OpenStreetMap

Indtast brugeroplysninger hvis du allerede har en konto

Eller opret en konto ved at trykke på Register New Account

Opret konto på OpenStreetMap

Tryk Save og luk indstillinger, og du er klar til at opdatere OpenStreetMap.

Opret objekter i OpenStreetMap

Jeg ved at der er åbnet en ny butik i mit nabolag, som ikke er oprettet på OpenStreetMap, Audika Hørecenter Kastrup, der bla. forhandler høreapparater, denne vil jeg gerne oprette på OpenStreetMap.

Audika Hørecenter

Audika Hørecenter

Jeg gik ned og stillede mig foran butikken, og flyttede det gule kryds i midten af skærmbilledet, til butikkens placering.

Go Map!! brugerflade

Herefter trykkede jeg på [+] ikonen

Go Map!! - Tilhøj  Punkt

Nu er der blevet tilføjet et nyt objekt, der kan redigeres.

Tryk på Tags for at redigere objektet.

Da der er tale om en høreapparatbutik, søger jeg på “høre”, og muligheden høreapparatbutik dukker op, så den vælger jeg.

Go Map!! - Søg efter objekt type

Nu skal der tilføjes detaljer om butikken, herunder navn, adresse, telefonnummer, åbningstider, hjemmeside osv.

Go Map!! - Tilføj objekt

Tryk på Save når du er tilfreds, og nu er vi klar til at sende ændringerne til OpenStreetMap

Send ændringer til OpenStreetMap

Tryk på Upload-ikonet det ligner en “Sky”, som er markeret med rødt på skærmbilledet, for at sende ændringerne til OpenStreetMap.

Go Map!! - Godkend ændringer

Udfyld felterne Changeset comment med en relevant kommentar om redigeringen, og Source med kilden til den nye information, i dette tilfælde skriver jeg Own Survey, da det er noget jeg selv har kortlagt.

Tryk herefter Commit.

Nu er OpenStreetMap opdateret, og ændringerne er tilgængelige for hele verden.

Go Map!! - Objekt tilføjet

Sådan ser det færdige resultat ud på OpenStreetMap.

OpenStreetMap - Audika Hørecenter

OpenStreetMap – Audika Hørecenter

Konklusion

Når du først har oprettet en konto på OpenStreetMap, og har taget Go Map!! i brug, så er det meget let at bidrage til OpenStreetMap når du er på farten.

Man kan f.eks som jeg gjorde i eksemplet, hjælpe med at oprette nye butikker, men stort set alt der har en geografisk placering er relevant for OpenStreetMap.

Begynd f.eks. med at gå rundt i dit lokalområde, og tilføj manglende oplysninger, nye eller lukkede butikker, kunstværker, mindeplader osv.

God fornøjelse.

Ekstrene henvisninger

How to share cultural heritage on Wikimedia Commons and OpenStreetMap

Monday, August 3rd, 2020

It can be difficult to contribute to open data projects.

In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.

Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.

Introduction

I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.

A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.

Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.

Founding of Politiken Commorative Plaque

Founding of Politiken Commorative Plaque

It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.

Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.

Step 1: GeoLocation

NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).

The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.

Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.

GeoLocator – Magasin du Nord

GeoLocator – Magasin du Nord


After I selected it, the map is shown.

GeoLocator - Magasin du Nord

GeoLocator – Magasin du Nord

Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.

Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque

Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.

Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View

Yes, that looks right.

Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading

Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.

That’s it, we now have the camera location:

latitude 55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude 12° 34? 57.84?E (12.582733°)
heading 106°

Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.

Step 2: Upload image to Wikimedia Commons

Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.

First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.

Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Next

Wikimedia Commons – UploadWizard – Next

Select the media-files to upload.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files

Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files

Browse for the media files.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files

Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files

Select the file you want to upload.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded

Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded

Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights

Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights

Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:

location and other in other information we add a link to the Copenhagen Library page on the plaque bibliotek.kk.dk: Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse].

Wikimedia Commons – UploadWizard – Description

Wikimedia Commons – UploadWizard – Description

Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Use

Wikimedia Commons – UploadWizard – Use

Step 3: Add OpenStreetMap (OSM) node

Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already Create new OpenStreetMap account.

Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.

latitude 55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude 12° 34? 57.84?E (12.582733°)

We’ve found the location, so select the link to the location

OpenStreetMap Search Results

OpenStreetMap Search Results

We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.

OpenStreetMap - Location selected

OpenStreetMap – Location selected

There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example.

OpenStreetMap – ID Editor

OpenStreetMap – ID Editor

Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.

OpenStreetMap – ID Editor – Add point

OpenStreetMap – ID Editor – Add point

Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.

OpenStreetMap – ID Editor – Search for Memorial

OpenStreetMap – ID Editor – Search for Memorial

OpenStreetMap – Edit feature

OpenStreetMap – Edit feature

Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”

First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:

OpenStreetMap – Edit feature – All tags

OpenStreetMap – Edit feature – All tags

Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.

OpenStreetMap – ID Editor – Save changes

OpenStreetMap – ID Editor – Save changes

Congratulations: You just edited OpenStreetMap!

OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!

OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!

If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset

OpenStreetMap – Changeset

OpenStreetMap – Changeset

Select the node to view the node you added.

OpenStreetMap – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

OpenStreetMap – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

And, finally, share it on Twitter using the Tweet button on OSM.

OpenStreetMap – Tweet – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

OpenStreetMap – Tweet – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015

This is how the Tweet looks.

You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.

Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.

OpenStreetMap – Share

OpenStreetMap – Share

For this result.

View Larger Map

Vidste du at? MP3 formatet har været blandt os i 25 år. Fire It Up!

Wednesday, July 29th, 2020

Det er 25 år siden MP3 formatet så dagens lys, en teknologi de ændrede musikbranchen for bestandig.

Denne fremragende artikel hos HACKADAY : MP3 IS 25 YEARS OLD! opsummerer meget godt udviklingen og hvordan vi kom til nutidens streamingtjenester.

MP3 er en teknologi der betyder at musik kan komprimeres så det fylder ca. 10% af den ukomprimerede musik overført direkte fra en CD, 1MB pr. sang mod 10MB pr. sang.

I 1995 betød det at det kostede 10 gange så meget at gemme en CD på sin harddisk som en CD kostede, med MP3 formatet blev dette ændret ved et trylleslag, og at Internettet på samme tid stod over for sit store gennembrud, gjorde at vejen var brolagt.

LASAT PCMCIA

Jeg husker i øvrigt hvad den første MP3 fil jeg hentede var, det var Busta Rhymes (aka. fætter BR) Fire It Up! remix med det frække Nightrider sample. Det remix var ikke til at skaffe lovligt i 1998, og det var ikke med på CDen, det var før deluxe CDerne, med alt fra studiegulvet smidt ind

Det var lige efter jeg havde fået en bærbar der kunne gå på nettet, takket være LASATs fremragende PCMCIA modem, ja det var før USB. Med en 58K forbindelse tog det over 500 sekunder at hente de vel ca. 4MB

Det var også her software til at afspille og organisere sin musiksamling kom frem, jeg brugte først WinAmp, men musicmatch Jukebox var bare meget bedre.

musicmatch Jukebox Software

Jeg var også ret hurtigt ude og købe en MP3-afspiller, iRiver var bedst, med line-in så man selv kunne optage direkte i MP3 format, og jeg har altid været en sucker for wearables, så jeg bar den rundt om halsen som en slags smykke.

iRiver MP3 player

Ret hurtigt kom streamingtjenesterne, mest kendt er Napster. Første gang jeg hørte om dem var fordi medierne skrevt at man havde konstateret at en meget høj procentdel af de amerikanske universiteters internetbåndbredde blev brugt til at dele musik med brug af Napster, jeg har dog aldrig selv haft det installeret.

Napster kunne musikbranchen ikke lide, og specielt Metallica og Lars Ulrich stod frem, fildelerne slog igen med en proto-shitstorm mod Metallica.

Jeg kunne heller ikke, og kan stadig ikke, lide fildelere, men det var nu af andre årsager, nemlig at de forbrugte i stedet for at producere, og jeg forsøgte mig med et læserbrev til Politiken, det fattede dog ikke deres interesse, men jeg citerer lige en passage:

Piratgruppen melder sig som bannerførere for en alternativ kultur:fildelings kulturen.

Det er bare underligt at de har valgt at gøre gement tyveri til en mærkesag. At det er ulovligt at kopiere ophavsrettligt beskyttede filer på den måde som piratgruppen er talsmænd for mener jeg ikke kan diskuteres – der er for det meste tale om tyveri.

Herefter smed Apple en fungerende forretningsmodel indover MP3 i form af iTunes og iPod, ikke mindst fordi det lykkedes for Apple, og vel især Steve Jobs, at overbevise pladeselskaberne om at der kunne laves forretninger, at det så betød at Apple blev til pladeselskabet, havde de ikke set, og selv det rigtige Apple faldt til patten.

Det havde jeg allerede gjort, da iPod shuffle og deres motto “Life is random” var med til at sætte fut under en “grøn psykose”.

Jeg er nok af den opfattelse at Apple-relateret psykose hører til i ICD-10 diagnosesystemet, og jeg, og mange, mange andre, blev en reklamesøjle for Apple

Original iPod Shuffle Commercial

One more thing

I disse post MP3 tider, så er Busta Rhymes’ Fire It Up! i det frække remix, selvfølgelig tilgængelig, og frit, på nettet, med musikvideo og det hele. Her skal skal du naturligvis begive dig hen til røverkulen YouTube, der er på tålt ophold hos den stakkels musikbranche, der ikke så den komme, og stadig taler om afgifter på fysiske medier.

Busta Rhymes

Herefter gik jeg over til at RIPpe egne CDer, men nu er jeg nærmest 100% på streaming.

Eksterne henvisninger

Lær at skrive artikler til Wikipedia

Saturday, March 30th, 2019



Fredag den 29. marts 2019 gav jeg, ved et arrangementKøbenhavns Stadsarkiv, en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med at skrive artikler til Wikipedia.

Det var en fantastisk ramme, og jeg elskede det.

Arrangementet var ganske velbesøgt, og jeg håber at jeg fik hjulpet deltagerne over wikipedias dørtærskel, der kan være ganske høj.

Nedenfor kan du finde min præsentation i flere formater og et kompendie

Hvis der er spørgsmål og kommentarer, så kan jeg f.eks. kontaktes gennem Wikipediamail og de “fleste andre steder”.

Brug frit indholdet af præsentationen, det er “fælled” dvs. offentligt/public domain.

“Brændende platform”

Saturday, March 24th, 2018

Du har jo nok hørt om at oplysninger fra Facebook er blevet indsamlet og brugt til at køre meget præcise kampagner på Facebook.

Her er der hverken tale om en data-lækage eller et data-tyveri, det er ganske enkelt den måde Facebooks system er designet på, der har gjort det muligt, og du har selv sagt ja til det.

Indtil Facebook ændrer deres politik, kunne man jo overveje at lukke sin konto, men der er dog også det alternativ at man “brænder platformen”.

Facebooks system der gør det muligt for tredjepart at tilgå dine oplysninger, hedder nemlig Platform, og den kan man faktisk ret let “sætte ild til”, eller rettere slå fra.

  1. Gå til Appindstillinger https://www.facebook.com/settings?tab=applications
    Apps, Websites og plugins

    Tryk på Rediger

  2. Nu vises dette billede, der forklarer hvad konsekvensen af denne ændring er
    SlaÌŠ Platform Fra
    Tryk på Deaktiver Platform

Hvis du vil vide mere

Jeg kan anbefale at læse denne artikel fra Electronic Frontier Foundation How To Change Your Facebook Settings To Opt Out of Platform API Sharing, hvor det bliver beskrevet præcist hvad sagen handler om, der er også mindre drastiske råd end at “brænde platformen”.

Generelt handler det om at uddanne sig i hvad det egentlig er der foregår, når man anvender nettjenester, for der bliver konstant opsamlet oplysninger om dig, ikke kun af Facebook, de har bare flest og mest præcise oplysninger om dig.

Røgslør

For nogle år siden havde jeg nogle personer til at kigge på min Facebook-profil, med det formål at få svar på spørgsmål som hvad jeg kunne forventes at stemme til afstemningen om EUs patentdomstol, de var ret mystificerede, fordi de sider jeg havde trykket “synes godt om” pegede i alle mulige retninger.

Forklaringen var at jeg trykkede “synes godt om” på samtlige sider jeg fik reklamer for, grunden var at jeg ønskede at hjælpe med at gøre fjolser der annoncerer på Facebook fattigere, og Mark Zuckerberg rigere.

De kunne ikke bruge min profil til ret meget, men de var dog ret sikre på at jeg f.eks. var glad for at udføre frivilligt arbejde, og det var ganske korrekt, røgslør eller ej.

Til sidst blot dette:

Følg Electronic Frontier Foundation, for kun en tåbe frygter ikke nettet

Se også

Eksterne henvisninger

Jeg er en af de lokale, lige der hvor jeg bor

Sunday, March 4th, 2018

Mødte et par tyske turister på Kastrup Station, der så ud til at være lidt på udebane.

“No no, we’re just looking for the Park Inn Hotel, they told us it was one stop from the airport”.

“No, it’s the next stop. I’m pretty sure about this, since I provided the photo for the wikipedia page.”

Park Inn Copenhagen Airport HotelBy Kim Bach (Own work), via Wikimedia Commons

Benspænd

Tuesday, February 27th, 2018

Højre

Højre

Venstre

Venstre

Eksterne henvisninger

Mit wikipedia-år 2017 – vær modig?

Sunday, December 10th, 2017


Wikimedia Foundation [CC BY-SA 3.0 or CC BY-SA 3.0], via Wikimedia Commons

I 2017 engagerede jeg mere mere i dansk wikipedia end tidligere, specielt glad var jeg for at være med til at arrangere dansk wikipedias 15’års jubilæum, hvor jeg mødte mange af de garvede wikipedianere, som jeg ikke havde mødt før.

Se billeder fra begivenheden på wikimedia commons.

At stå på mål for emner

Ellers var den første del af mit wikipedia-år præget af artikler vedr. psykofarmaka, hvor det viste sig svært at holde artiklerne neutrale, bla. fordi mange at dem blev tæppebombet med tvivlsomme påstande og kilder, typisk i kølvandet på mediebevågenhed.

Når jeg stødte på noget, valgte jeg at undersøge påstandene, og var i den forbindelse nødt til at sætte mig ind i lægevidenskabelige artikler, det er ikke let, og populærvidenskabelige- og massemedier overfortolker og fordrejer ofte de videnskabelige resultater og artikler.

I foråret var det særlig slemt, pga. en meget omtalt undersøgelse fra Copenhagen Trail Unit ved Rigshospitalet, der påstod at antidepressiv medicin af typen SSRI, gjorde mere skade end gavn.

Det kan jo godt være at det passer, men det er ikke det der er konsensus om blandt læger, og alle synspunkter skal, så vidt muligt, være repræsenterede, og undersøgelsen er blevet mødt med massiv kritik fra de fleste lægevidenskabelige kredse.

Underligt nok fik jeg ikke opbakning fra andre wikipedianere, da jeg kritiserede artiklernes ensidighed, jeg synes jeg støder på en holdning om at man skal tilbagevise andres påstande, i stedet for at de skal underbygge dem, noget jeg vil kalde “facebookgenerationens tankegang”.

For mig blev det til hele 90 redigeringer af artiklerne Selektive serotoningenoptagshæmmere og Diskussion:Selektive serotoningenoptagshæmmere, og jeg er nogenlunde tilfreds med artiklen nu, specielt synes jeg at afsnittet om CTUs undersøgelse fremstår ret neutralt.

Dansk wikipedia Selektive serotoningenoptagshæmmere – Kritik -SSRI kontra placebo hos patienter der har klinisk depression

Jeg brugte oceaner af tid på det, og kom nok til den konklusion at man skal henvise til den accepterede videnskab, og ikke mavefornemmelser, populærvidenskab og Go’ Morgen Danmark.

Jeg lærte utroligt meget af det, og det var inspirerende at se hvorledes mere trænede wikipedianere var knap så inkluderende, når det kom til at vurdere om redigeringer skal rulles tilbage, som jeg.

Utroligt nok fandt Copenhagen Trail Units undersøgelse vej til definitionen af SSRI på engelsk wikipedia, hvor påstanden “and may be outweighed by side effects.”, bemærk ordet may, har stået uimodsagt siden april 2017.

Wikipedia contributors, “Selective serotonin reuptake inhibitor,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, //en.wikipedia.org/w/index.php?title=Selective_serotonin_reuptake_inhibitor&oldid=813678107 (hentet 10. december 2017).

Cannabis-optimister

Jeg har også holdt øje med artikler vedr. medicinsk cannabis, hvor der også, fra tid til anden, dukker en række meget tvivlsomme påstande op. Det kan hænge sammen med den nye forsøgsordning i Danmark, der træder i kraft 2018, hvis L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, bliver vedtaget.

For mig har det været positivt at jeg fik lejlighed til at undersøge emnet, og jeg har lært meget.

F.eks. er det, udover at der er meget få dokumenterede medicinske virkninger, interessant er det det ser ud til at den amerikanske stat har et patent på medicinsk cannabis, det lyder jo som ren sammensværgelsesteori, og jeg synes i øvrigt at teksten i patentet er noget af det, der ofte ser ud til at drive cannabis-optimisterne.

Se afsnittet “Lægemiddel”: Wikipedias brugere, “Tetrahydrocannabinol,” Wikipedia, Den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetrahydrocannabinol&oldid=9294005 (hentet 10. december 2017).

Der er masser af dokumenterede effekter af medicinsk cannabis, men det er ikke et vidundermiddel, og der er masser af dagsordener fra landbrugsorganisationer til organisationer og politikere der går ind for fuldstændig legalisering.

Tilbage sidder lægerne, lægemiddelstyrelsen og sundshedsstyrelsen der ikke har klare retningslinjer at forholde sig til.

L 57 er ren lovsjusk og jeg er glad for at jeg ikke er læge.

Træd et skridt tilbage

Jeg har fulgt et godt princip på wikipedia, og er trådt et skridt tilbage nu.

Det kan jo godt være at jeg føler at jeg skulle stå på mål for disse artikler, men man skal jo også lade andre komme til.

Helt generelt er jeg overbevist om at dansk wikipedia, på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bliver et sted man kan benytte til at søge information om lægefaglige emner, lige nu ser det ikke for godt ud, og jeg føler at det er gået tilbage, det er mit indtryk at der bliver grinet hånligt af wikipedia i sundhedsfaglige kredse, og med god ret synes jeg.

Jeg ville nu ønske at de sundhedsfaglige kom med i kampen, og det er det jeg er overbevist om kommer til at ske på et tidspunkt.

Fokus på oversættelse

Heldigvis var der andet en lægefaglige artikler i mit wikipedia-år 2017, hvor jeg også fokuserede på oversættelse af artikler fra svensk, norsk og engelsk wikipedia, med et fokus på datalogi og Islands geografi.

Oversættelsesværktøjet fungerer efterhånden virkelig godt, og det blev til to artikler om hvordan jeg bruger det.

Jeg skrev også en artikel om hvad det egentlig er jeg har har gang i, når jeg sidder ved computeren og redigerer, det ser bestemt lidt underligt og uforståeligt ud.

Indtil videre har jeg i 2017 oprettet 50 artikler, jeg kom da lidt omkring, se hele listen nedenfor.

Vær modig

Og så har jeg slet ikke nævnt WikiLabs Kunst der nu hedder WikiLabs Kultur (link til Facebook gruppe). Der er efterhånden en lang række institutioner med i det projekt, det var f.eks. stort at stifte bekendtskab med vovehalsen Emilie Sannom.

At der stadig er noget at lære i forbindelse med at bidrage til wikipedia, kan aflæses i det faktum at de billeder Det Danske Filminstitut lagde på wikimedia commons, bla. af Emilie Sannom, er blevet slettet.

Emilie Sannom var modig, og da wikipedias motto er “Vær modig”, var vi modige og delte DFIs billeder. Desværre var vi for ustrukturerede, og det var ikke klart for wikimedia commons om rettighederne var afklarede, hvorfor de, naturligvis, måtte skride til sletning.

“Deleted: per nomination – I agree with Hedwig in Washington. Such a claim from DFI is highly implausible. No OTRS agent should even consider to take such a statement for granted without any evidence.”

Selv var jeg mindre modig, da jeg prøvede at stå på mål for kontroversielle emner.

Så der er nok at tage fat på, specielt hvis man er modig. Vi ses i 2018.

  1. Aletta Jacobs
  2. Wikipedia:Sletningsforslag/Ulykkepiller
  3. Diskussion:Ulykkepiller
  4. Gudrid Thorbjørnsdatter
  5. Medborgernes Menneskerettighedskommission
  6. Sædinge Kirke
  7. WannaCry ransomware angreb
  8. Brugerdiskussion:Dander13
  9. Kolind Centralskole
  10. Kategori:Folkeskoler i Syddjurs Kommune
  11. Ting Jellinge Kirke
  12. Oskar Fischinger
  13. Eva Ekeblad
  14. Mastix
  15. Indrek Saar
  16. Sister Rosetta Tharpe
  17. TPB AFK
  18. Psykologisk resiliens
  19. Gerbrandskolen
  20. California Institute of Technology
  21. Mount Wilson Observatory
  22. Grágás
  23. Kristenretten
  24. Ruhnama
  25. Claire Démar
  26. Guido Knopp
  27. Guglielmo Micheli
  28. Madame de La Fayette
  29. To søstre
  30. Urri?afoss
  31. Hvalfjör?ur
  32. Kategori:Fjorde i Island
  33. Kirkjufell
  34. Ólafsvík
  35. Esjan
  36. Boolsk variabel
  37. Brugerdiskussion:Somewhereindenmark
  38. Variolation
  39. Government Communications Headquarters
  40. How to Create a Mind
  41. Ray Kurzweil
  42. Access control list
  43. Værktøjslinje
  44. JUnit
  45. Shellsortering
  46. Holbergs Film + Teaterskole
  47. MPEG-3
  48. Syntaksfejl
  49. Echo & the Bunnymen
  50. Katedralen i Astorga

Din telefon er et kreditkort, og MobilePay er ikke det eneste problem

Friday, November 24th, 2017

Apple-payment-square

Der har været historier fremme i medierne om at MobilePay skulle være et usikkert system, f.eks. hos Version2.

MobilePay har øget sikkerheden efter svindel

Der ligger dog noget mere fundamentalt bag den slags rapporter, og det er det faktum at vi, i stigende grad, binder vores telefonnummer sammen med et kreditkort. Hvis du har et mobilabonnement, så er din telefon i sig selv et kreditkort, f.eks. gennem indholdstakserede tjenester, der betales over dit mobilabonnement.

Hvis du betaler en andens mobilabonnement, f.eks. for børn under 18, så sørg for at få stoppet for indholdstakserede tjenester, så de ikke har et tikkende kreditkort, dit, i lommen.

Indholdstakserede tjenester kan bruges til fine ting som indsamlinger til velgørende formål, men også til fup, som teknisk set ikke er ulovlig, men klart tvivlsom, og det er fup som i høj grad rammer børn.

Man kan være en enkelt SMS fra at have accepteret et månedligt træk på op til 50 kr, som man dog skal acceptere hver måned.

Selv om mobilselskaberne skriver at man til enhver tid kan få stoppet for muligheden for indholdstakserede tjenester, så skulle de være mere end tunge at danse med, og de kan ikke stoppe tjenester der teknisk set er lovlige, det ville nok være en sag for konkurrencestyrelsen.

En ting er sikkert, vi har kun set begyndelsen af denne slags problemer. Let’s be careful out there

Eksterne henvisninger