Kim Bach . Org

Det er, måske mest heldigvis, svært at forestille hvad folk kan finde på, også at bruge åbne data til. Med MapSCII projektet kan man nu bruge OpenStreetMap i en tekstbaseret grænseflade, det man også kalder ASCII, leveret gennem en internetstandard der hedder Telnet (en forkortelse for teletype network), en standard der har sine rødder så langt tilbage som i 1969. Og selv om standarden er blevet forbedret mange gange siden, så siger det en del om hvor fremsynede de folk der udviklede internetstandarderne var, fordi det i teorien betyder at selv oldgammelt computer-udstyr, vil kunne vise OpenStreetMap kort.

For at tilgå MapSCII skal du anvende et telnet-program. Det kan du f.eks. starte fra Terminal-programmet på Mac, på Windows kan man f.eks. hente programmet PuTTY.

Herefter skriver du:

telnet mapscii.me


Og så ser du det velkendte standardbillede af Jorden, blot vist med skrifttegn ikke højtopløst grafik, som vi er vant til fra web-browseren.

Her kan man så zoome ind og ud, centrere og ændre den måde kortet bliver vist på.

Se videoen for at se et animeret zoom på “Linden ASCIIram”, MapSCII versionen af mit hjem, “Linden Ashram”, den starter og slutter med en normal OpenStreetMap visning så man kan sammenligne.

Back to the past

Telnet er fra 1969 og vi hører jo altid at udviklingen indenfor IT går så hurtigt, og at vi skal købe nyt udstyr hele tiden? Det er da imponerende at man kan vise OpenStreetMap kort med så gammel teknik, men ellers er det vel ubrugeligt i dag?

Det er ikke tilfældet, Telnet er stadig yderst anvendligt, jeg bruger det f.eks. ofte til at teste om der er forbindelse til en server, hvis man f.eks. vil teste om der er forbindelse til en standard konfigureret MySQL database server på computeren, kan man bruge denne kommando:


telnet localhost 3306


Med Telnet kan man rent faktisk tilgå alt på internettet, det er bare ikke altidaldrig så let at anvende som MapSCII.

Hvis man f.eks. vil tilgå en side på min blog med Telnet kan det se sådan ud.

I eksemplet prøver jeg at hente siden http://www.kimbach.org/CountDownToTheEndOfTheWorld.html

Først åbner jeg en terminal, console eller cmd og starter telnet programmet, første parameter er serverens adresse anden parameter er portnummeret, port 80 er standard når man tilgår en webside. Forsimplet sagt, svarer port 80 til at man skriver http:// foran adressen i web-browseren.


telnet www.kimbach.org 80


Trying 212.97.134.17...
Connected to www.kimbach.org.
Escape character is '^]'.
GET /CountDownToTheEndOfTheWorld.html HTTP/1.1
Host: www.kimbach.org
User-Agent: Bond, James Bond


Her er den første del af det serveren svarer:


HTTP/1.1 200 OK
ETag: "94e-50d0ba94-d93c204455698b21"
Last-Modified: Tue, 18 Dec 2012 18:48:52 GMT
Content-Type: text/html
Content-Length: 2382
Date: Fri, 28 Jul 2017 12:41:07 GMT
Accept-Ranges: bytes
Server: LiteSpeed
Connection: Keep-Alive

</head>
...


Så telnet kan også bruges som browser, men det er unægtelig noget upraktisk, for sådan ser det ud i en browser:

It’s all ASCII to me?

Det er jo i øvrigt noget af en tilsnigelse at kalde det for (Map)SCII, det er jo en hentydning til ASCII, en måde at repræsentere tekst digitalt. Oprindelig var ASCII, eller US-ASCII, begrænset til 127 tegn, hvilket var nok til det Latinske alfabet både med store og små bogstaver, alle tal i 10-tals systemet, samt nogle kontroltegn og specialtegn, se tabel nedenfor.

MapSCII benytter faktisk tegn fra Braille-tegnsættet beregnet til syns-handikappede for at tegne kortet, det er smart fordi det kun består af prikker, som computerbilleder, hvilket jo også viser teknologis langtidsholdbarhed.

Sådan ser billedet af Linden Ashram ud som tekst i Braille taget direkte fra MapSCII.


⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠒⠒⠤⠤⠤⠤⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢣⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠃⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠔⠒⠊⠉⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⢺⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠖⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⢤⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠉⠉⠉⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⢀⠇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠉⠉⢹⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠤⠤⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⡇⠀⡇⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⠇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠸⢤⠀⠘⢤⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⣇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢹⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⢲⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⡜⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⣀⣀⣀⣀⡇⠀⠀⠘⢄⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠧⠤⠤⠇⠀⠀⠀⠀⠓⠒⠒⠚⠀⠀⠀⣇⣀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠘⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠁⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠒⠒⢳⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠸⡀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀


Hvis man brugte et standard US-ASCII tegnsæt, så ville billedet sikkert have set ca. sådan ud, det er jo ikke helt så detaljeret, smart af MapSCII at bruge Braille.

  
                                                              `    `       .  
                 .                                            ` .`   .       :  
                 :                                            - ..   .       :  
```              -                                            : `-   .       :  
 ``````` `......-.      `                      `              -` :   .       :  
                --...```:.``````      `.  ````.-``````````````-. :   .       :  
                :  `/   `     ```........-.``     ``       ```-:.:   .       .  
                :   :                    -`-  ..``.```..``-    - :   .       `  
                :  `-                    :`-....``....````-    : :   .       :  
                :  -`                    :      ```   ``...:.--: :   .       /  
                :  :                     `....``` ```..``` : `-: :   .       :  
                :  :                        -..::.```      :  -: :   .       -  
               `-  :                        :  ::          : `.: :   .       -` 
               .`  :                        :  ::         `- - : :   .       .. 
               :   :                        :  ::         .` : : -   .       `- 
               :  `-                        .- :-.        -. --: -   ``       : 
               :  -`                        `. --`  ..``   :  :: -    .       : 
               :  :                         -` ::   -  :   :  :: -    .       : 
-.```          :  :                         :  ::   :..-   :  -: -`   .       : 
   ````````````:  :............``` `   `    `...:          -.-`: ..   .       : 
              `-               ````..`-..```````-............../..-   .       : 
              -`                                               -``-   .       : 
              :                                                .. :   .       / 
              :                                                `- :   .       : 
              :                                                 - -   .       : 
              -                                                 ` `   `       - 

Den avancerede understøttelse af specialtegn og skrifttyper vi har i dag, er et af de største fremskridt inden for IT siden 1969. Dengang krævede det typisk specialskærme at vise andet end US-ASCII. I dag tager vi det for givet at vores enheder kan vise de nyeste mojis. Hmm…sagde jeg fremskridt?

Kilder

• Wikipedia bidragydere, “Telnet,” Wikipedia, Den frie encyklopædi,
  (Hentet 03. august 2017).
• Wikipedia bidragydere, “ASCII,” Wikipedia, Den frie encyklopædi,
  (Hentet 03. august 2017).
• Straßburger, Michael (28. juli 2017). “🗺 MapSCII is a Braille & ASCII map renderer for your console: enter => telnet mapscii.me “. Hentet 28. juli 2017 – via GitHub.

Do you think Facebook cares about it’s users?

“There should be more options, this is why I qualify my vote of “strongly disagree”.

You run a business, and are EXTREMELY good at it, keep up the good work and keep on working with open source software and contribute back.

But do you care about me? I don’t feel it, and I’m not addicted to your service, it would just make my life much more boring and cumbersome it I didn’t use it.

To conclude: your tools are invaluable and impressive, not because you care about me, but because you run a business and would like to grow it, it’s a win-win, but we’re not friends”

“Venner”

Please be my friends on facebook – I know I unfriended you, but it was an art experiment 😉 www.facebook.com/kim.bach

For nylig var der en der kiggede mig over skulderen da jeg sad ved min computer og det resulterede i denne kommentar

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Det kan jeg sådan set godt forstå for det lignende ikke just Facebook, næh det så ca. sådan ud:

og jeg skiftede mellem flere forskellige sider, der så mindst lige så mystiske ud.

Så hvad er det egentlig jeg har gang i?

Jeg hjælper med at gøre dansk kulturarv mere tilgængelig, f.eks. ved at registrere danske kirker på Wikipedia.

På billedet ovenfor kan man se hvordan en side på Wikidata ser ud, og det var bla. den jeg var i gang med at redigere, da jeg fik kommentaren.

Wikidata er en database over emners egenskaber, det der også kaldes metadata. Det kan f.eks. være et emnes, i dette tilfælde en kirkes, geografiske placering, årstal for opførsel, adresse og hjemmeside.

Når jeg er på farten og f.eks. passerer en kirke, så tjekker jeg om den er registreret på dansk Wikipedia for at kunne læse om den. Da jeg for nylig passerede en kirke nær Skælskør, dukkede den ikke op på dansk Wikipedias “I nærheden” funktion.

Det er ret let at finde “I nærheden” funktionen hvis man bruger Wikipedia fra en mobilbrowser, man skal bare åbne menuen og vælge “I nærheden”, se billede nedenfor.

Det sker faktisk ret sjældent at danske kirker ikke dukker op når man bruger “I nærheden”. Så jeg tjekkede OpenStreetMap, og fandt ud af at der måtte være tale om “Ting Jellinge Kirke”.

Da jeg kom hjem, kontrollerede jeg om der allerede var en artikel for kirken på Wikipedia, det kunne jo tænkes at grunden til at den manglede, var at der ikke var registreret en geografisk placering for kirken.

Da det ikke var tilfældet, men der var en henvisning til den fra artiklen om Ting Jellinge Sogn, sørgede jeg for at artiklen om kirken blev oprettet på dansk Wikipedia (billedet nedenfor) og på Wikidata (billedet øverst).

Da jeg havde oprettet artiklen, sørgede jeg for at at OpenStreetMap blev opdateret med en henvisning til den nye Wikipedia artikel.

Det viste sig iøvrigt at der allerede fandtes et billede af kirken på Wikimedia Commons, det blev, pudsigt nok, brugt på den hollandske artikel om Ting Jellinge Sogn, men ikke på den danske!

Så var jeg færdig med de første spadestik, og hvad er resultatet så af dette arbejde, der tog ca. 1 time.

1. “Ting Jellinge Kirke” dukker nu op når man bruger Wikipedias “I nærheden” funktion
2. OpenStreetMap har nu en henvisning til Wikipedia
3. Når man søger på Google dukker artiklen op
4. Kirken var allerede med på Historic Place, men nu er der også et billede hentet fra Wikidata
5. Alle andre tjenester der, nu og i fremtiden, benytter åbne data fra Wikipedia, Wikidata og OpenStreetMap kan drage nytte af dette arbejde

Historic Place er et godt eksempel på en side der bygger videre på mit arbejde, fordi den kombinerer data fra OpenStreetMap, Wikidata og Wikipedia som det ses nedenfor.

Hvis du synes Wikipedia-artiklen om Ting Jellinge Kirke er lidt kort, så har du ganske ret, du er velkommen til at bidrage.

Den geografiske placering af kirken fik jeg, naturligvis, fra OpenStreetMap.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Sådan bindes det hele sammen og som det fremgår, er denne grundlæggende registrering alt andet end triviel, og man skal have et godt kendskab til hvordan man bidrager til indtil flere projekter, og hvordan man binder data sammen på kryds og tværs. Men i takt med at Wikidata vinder indpas, forventer jeg at det meste af den grundlæggende registrering kan foregå der.

Frugten af mit arbejde kan høstes fordi det nu bør være lettere for andre at bidrage med mere indhold, da jeg har foretaget den grundlæggende registrering. Der er nu især gevinst hvis, eller når, denne registrering dukker op nye og uventede steder.

For et eksempel på noget uventet, så har jeg da undret mig over hvordan det kan være at f.eks. skulpturen Afrodite og Den Døende Adonis, dukker op som et Pokéstop i Pokémon GO, kan det have noget at gøre med at det var mig der registrerede kunstværket i OpenStreetMap for tre år siden? Det er uvist, men ikke utænkeligt.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Eksterne henvisninger

• Dansk Wikipedias “I nærheden”
• Wikidata contributors, “Q30321576 – Ting Jellinge Kirke på Wikidata” (hentet 19. juni 2017)
• Wikipedias brugere, “Ting Jellinge Kirke på Wikipedia Den frie encyklopædi” (hentet 19. juni 2017)
• Ting Jellinge Kirke på OpenStreetMap
• Historic Place Websted

For the last couple of days I have been investigating why I couldn’t make conditional feature installation work in a Microsoft Installer (MSI) package.

Google to the rescue, but it sent me in a lot of different directions, none to the point, but then I finally managed to formulate the correct search terms:

Google search: installshield conditionally install feature

And on page two this article showed up:

MSI Application Packaging: Conditionally Installing a Feature

Here I found the solution I was looking for: have each feature, conditionally, set the INSTALLLEVEL property “correctly”, the last bit was not as simple as I thought.

Oldie but goodie

But…WAIT…That article is from 2005, and the newest entry on the blog is from 2005! The author seems to have lost interest after a few months of activity.

It’s quite amazing that a blog, that has been “dead” for 12 yrs, could give me the solution.

This is why you might want to go for a “hosted” blog solution, like Blogspot, instead of hosting your blog yourself.

If you do, there’s a better chance that your content won’t get vandalised due to unpatched software, go to eternal bit fields because you stop paying, in short avoid the dreaded error 404s.

This page must get significant traffic, and a lot of people might have benefitted from this, still I was the first to leave a comment.

So you wanna live forever?

OTOH, does it really matter? “I”‘m on archive.org and so is MSI Application Packaging

And you might not be aware of this, but the Danish Royal Library is harvesting content from the entire Danish web: Netarkivet (The Net Archive) — Det Kgl. Bibliotek too.

The content is only available to researchers through Kulturarvsclusteret (The Cultural Heritage Cluster) – Big data møder dansk kulturarv — Det Kgl. Bibliotek.

So just make your site available for indexing, ie. crawling, and you’re gonna live “forever”.

Almindelige søde, raske danske knægte i S-Toget. En af dem siger, mens han roder med den håndholdte internetterminal, sådan en alle sunde, raske danske drenge har:

Jeg kan lave en wiki for dig, bare skriv noget random shit, alle kan skrive der!

Jeg henvender mig til dem, i det jeg peger på min Wikipedia-sticker der dækker æble-logoet på min laptop, og siger:

Det bliver slettet, der er nogen der overvåger det.

Dreng:

:-O gør du det?

Mig:

Nej, men jeg kender nogen der gør.

#herligt det skal nok få dem til at prøve hårdere på at teste patruljanternes tålmodighed 😀 / :'(, og hvad mon deres forældre siger til at ældre mænd henvender sig til deres drenge, selv om det er for at påpege vandalisme og hærværk.

…hvis du ellers er præcis nok og der er andre der hjælper med at løfte. Det eneste det kostede mig var en registrering på Stack Overflow så jeg kan vise respekt, når jeg selv er blevet respektabel

Google-søgning: divi Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined at builder.js

Første søgeresultat var dette Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined in builder.js på Stack Overflow, og der fandt jeg løsningen på mit problem.

Press release from the office of POTUS

Washington January 21st 2017

As outlined in the inaugural speech January 20th 2017 by POTUS, the POTUS would, as one of the first actions, work to bring U.S. Citizen, cyber terrorist, Edward Joseph Snowden to justice.

This early morning Russian police arrested Mr. Snowden and deported him to his last country of origin, Hong Kong, where a US. airplane waited for him. In the airport Mr. Snowden brandished something that looked like a knife, and he was fatally injured in the head by Hong Kong police, Mr. Snowden died 30 minutes later from his injuries.

The funeral took place at sea from USS Enterprise.

In the investigation ordered by Congress, it was revealed that Mr. Snowden wasn’t brandishing a knife but a plastic toy called a Rubik’s cube, that he was holding behind his back.

Umiddelbart er den tegning jo fin, men i min ungdom var det anderledes.

I begyndelsen af 70’erne var jeg meget optaget af den kommende dommedag, olien var ved at slippe op, The Limits to Growth dokumenterede at uanset hvad vi gjorde, så ville det gå galt, og at feks. de kommende supersoniske fly og raketter ville ødelægge ozonlaget.

Alt det var jeg meget bevidst om, og det var ikke noget jeg lærte i skolen, det var gennem Danmarks Radio, ikke mindst det hedengange P1 program: Leksikon.

I 1977 tog jeg så selv et kursus på Ungdomsskolen for at lære at programmere, i 1978 tog jeg kurset igen, på det alter ofrede jeg min spejderkarriere, som også var svært inkompatibel med sen 70’ernes fremherskende ideologi i Gymnasierne. Det var også svært inkompatibelt at arbejde med datamaskiner i sen 70’erne, så det droppede jeg også til fordel for politik og marginalkultur – nørden var ikke velset dengang…

Men dette, mit første program skrevet i BASIC, hang dog, trods alt, ved:

10 LET H=5
20 LET G=10
30 LET A=0.5*H*G
40 PRINT A

Og det mere generelle:

10 INPUT H,G
20 LET A=0.5*H*G
30 PRINT A

Senere, efter Gymnasiet hvor jeg startede på et teknisk universitet, rettede jeg ind, og har vel i min karriere været medvirkende til at kanalisere rigtig mange millioner, regnestykket er komplekst, til Seattle og Cupertino, men også til Indien, Kina og Ukraine.

Jeg magtede så ikke at gennemføre min uddannelse, men jeg har alligevel arbejdet professionelt det meste af tiden siden 1983, og jeg tør slet ikke regne min gennemsnitlige timeløn ud, og min månedsløn før skat har svinget fra 0 til 80.000, og min arbejdsuge fra 0 til over 100 timer.

Udokumenterede kompetencer

At du så næppe kan få et fast arbejde i det etablerede system, bla. pga. manglende dokumenterede kompetencer, er vore alles problem.

Pensum

Mit budskab er at du, når du har lært de basale færdigheder som at læse og skrive, så lær informationssøgning og kildekritik, herefter står du for din egen uddannelse, men find nogle gode lærere, det der populært kaldes venner.

Her kan du passende starte din egen uddannelse:

• Søgning på: the limits to growth

Og du kan fortsætte her:

• Søgning på: turtle logo programming

Sjovt nok var det første programmeringssprog jeg lærte, i 1977, programmeringssproget BASIC, og det stadig er i udbredt brug, f.eks. til makroer i Microsoft Office, så det mest karrierefremmende du kan gøre, hvis du vil arbejde med udvikling af programmer, er måske stadig at lære BASIC.

Myten om den hurtige teknologiske udvikling

At den teknologiske udvikling går ekstremt hurtigt, er en vandrehistorie, dine udokumenterede, såvel som de dokumenterede, kompetencer indenfor teknologi er langtidsholdbare.

Her viser jeg bla. hvordan mit første program ville se ud i andre programmeringssprog, nå ja, det minder mig om hvor meget jeg elsker APL, det er måske det du skal lære først, dine kompetencer er så mindre brugbare, underdrivelse, hvis du skal have et arbejde som programmør i en virksomhed…

Samme program i APL som i BASIC :-O. Jep! Det skal læses fra højre mod venstre.

(∼R∈R°.×R)/R←1↓ιR?

• Søgning på: basic programming language

One more thing…

Resultatet af afstemningen som altid følger en Joy of Tech stribe? What would be highest on your list of things to teach in school?

46% svarede:

How to learn, and how to love to keep learning, … curiosity may have killed the cat, but it died as clever as a fox.

Vi lader lige den stå.

Udvidet svar til Ingeniørens Leder den 19. august 2016 (https://ing.dk/artikel/leder-nar-pokemon-dor-lever-anden-videre-186122)

MUGGLERS! Hvad tror i at jeres børns lokationsdata kan bruges til? ps. HOV! Der var en Squirtle <3 pic.twitter.com/EQNeB6YWRP

— Kim Bach (@kim_bach) August 20, 2016

Som kulturarvsnørd er det fantastisk at se kunstværker i det offentlige rum dukke op på stribe som Pokéstops, jeg vil tro at de unge mennesker slet ikke har ænset kunstværkerne før.

Og så er det sjovt at møde andre spillere, der lige skal se hvor mange man har fanget.

Men ellers er det bla. en falliterklæring for de mange kultursarvs applikationer der findes, som f.eks. 1001 fortællinger http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/, til at udforske kunst i det offentlige rum.

De har slet ikke har det spilelement som Pokémon Go har, 1001 fortællinger fokuserer f.eks. på at folk selv kan bidrage med historier og billeder, det er da et spilelement, men ikke just enkelt og sexet som Pokémon Go.

Selv har jeg fokuseret på at registrere kunst i OpenStreetMap, og anser det for muligt at jeg dermed har inspireret til nogle af de Pokéstops der findes, selv om Pokémon Go ikke krediterer nogle åbne databaser, der gisnes bla. om at mange data kommer Google Ingres.

Og så har jeg også registreret en del i Foursquare og Mapillary, i det hele taget er det sjovt at se de teknologier, jeg har anvendt dagligt i årevis, blive hver mands eje på ingen tid, og jeg har da fået kommentarer fra folk, der tror at jeg spille Pokémon Go, når jeg bare gør hvad jeg har gjort i årevis 🙂

Men lidt malurt, for jeg undres da over at denne leder slet ikke nævner de potientielle problemer der er med den slags applikationer, problemer det også gælder almindelig online GPS, nemlig hvad de data, som i høj grad vores børn bruger, kan anvendes til.

Og så har jeg da forventet rapporter om høje dataforbrugsafgifter og ekstraregninger for tilkøb i applikationen, men dem har jeg ikke set endnu, udover at salget af ekstrabatterier angiveliget er steget voldsomt.

For ikke at tale om at ingen tilsyneladende har kurateret Pokéstops, en del findes på private eller halvoffentlige ejendomme, som f.eks. i institutioners haver.

Nå, nok malurt, Pokémon Go er en STOR inspiration til at bringe spilelementer ind i kultursarvsapplikationer, og mon ikke der kommer nogle ideer på bordet til næste #HACK4DK https://hack4.dk/, vi har data og sådan så det ud sidste år https://hackdash.org/dashboards/hack4dk!

Har også tænkt på hvor langtidsholdbart Pokémon Go er, og jeg tror det lever længere end jeg lige ville tro, enkelt, sjovt og en god forretning for dem der har udviklet det, bla. i potientielt salg af indsamlede data og af mulighederne for salg af Pokéstops.

Bredbåndsfyr: “Antennestik? Hvor vi skal hen har vi ikke brug for antennestik!”

Svar: “Nå! Og hvordan skal jeg så se Tekst TV?” (hvidt flag og håndklæde kastes)