Categories
Blogs Education/Undervisning Kim Blog (English)

Die Vernunft

Erasmus of Rotterdam censoreret af Index Librorum Prohibitorum
Erasmus of Rotterdam censoreret af Index Librorum Prohibitorum
(Lester K. Born, Public domain, via Wikimedia Commons)
  • Es ist das Schicksal jedes Fanatismus, daß er sich selbst überspielt. Die Vernunft, sie, die ewige und still geduldige, kann warten und beharren. Manchmal, wenn die anderen trunken toben, muß sie schweigen und verstummen. Aber ihre Zeit kommt, immer kommt sie wieder.
  • Fanaticism is fated to overreach its own powers. Reason is eternal and patient, and can afford to bide its time. Often, while the drunken orgy is at its highest, she needs must lie still and mute. But her day dawns, and ever and again she comes into her own anew.

Stefan ZweigTriumph und Tragik des Erasmus von Rotterdam (Erasmus of Rotterdam)

References

ps

Stefan Zweig, 60, Austrian-born novelist, biographer, essayist (Amok, Adepts in Self-Portraiture, Marie Antoinette), and his wife, Elizabeth; by poison; in Petropolis, Brazil. Born into a wealthy Jewish family in Vienna, Zweig turned from casual globe-trotting to literature after World War I, wrote prolifically, smoothly, successfully in many forms. His books banned by the Nazis, he fled to Britain in 1938 with the arrival of German troops, became a British subject in 1940, moved to the U.S. the same year, to Brazil the next. He was never outspoken against Naziism, believed artists and writers should be independent of politics. Friends in Brazil said he left a suicide note explaining that he was old, a man without a country, too weary to begin a new life. His last book: Brazil: Land of the Future

TIME Magazine – Milestones, Mar. 2, 1942

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Kunst Livet Open Source Technology Undervisning Wikipedia

2. Søndag i Advent 2022 – “Spaghetti”

2. Søndag i Advent 2022

Det er 2. Søndag i Advent 2022, og som lovet hermed en artikel i den anledning.

Det handler stadig om Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst, Wiki Labs Kultur, et ønske om at kunne automatisere upload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons og kode der har stået over en sagte ild i mange år.

Om koden er lige så velsmagende som en portion frutti di mare ved jeg ikke, men det er i hvert spaghetti.

Frutti di mare. CC-BY-SA MundaSirry

30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.

Det første billede blev dette:

Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle, 1500-1550, KKS5261, Statens Museum for Kunst
Antonio da Trento – Antonio da Trento: Augustus og den tiburtinske sibylle, Public domain, via Wikimedia Commons og Statems Museum for Kunst

Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.

Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:

Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.

Oversat efter ringe evne fra Wikipedia contributors, “Tiburtine Sibyl,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 4. december 2022).

Så lærte jeg noget nyt :-D.

Stay tuned!

Nu er det så spændende at høre hvad fællesskabet siger til vores testkørsel, men vi føler at vi er meget tæt på.

Wondering if Mr. Kim will give me the coveted gay discount. Stay tuned (30288479665)
JasonParis from Toronto, Canada, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons

Se også

One more thing

Der mangler en artikel om Den tiburtinske sibylle på dansk Wikipedia, men da den findes på norsk og svensk burde det være muligt at skrive en 🙂

Something about us 😉

ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.

Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Open Source Resources Udfordring Wikipedia

1. Søndag i Advent 2022 – Pantheon

Adventskrans 1. Søndag i Advent 2022
Adventskrans 1. Søndag i Advent 2022

I år tæller jeg ned til jul, ved at løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet med i 4-5 år, nemlig at gøre Statens Museum for Kunsts digitale, public domain, billeder tilgængelige på Wikimedia Commons.

Første lys er Pantheon i Rom

Pantheon i Rom er en af verdens smukkeste bygninger, bygget i det første århundrede CE, stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Når man ser Pantheon på Roms skyline, ligner den noget fra fremtiden.

Man kan prøve at beskrive og fotografere Pantheon, det har jeg selv prøvet, men den skal opleves selv, det er en helt fantastisk oplevelse, og jeg kan anbefale at deltage i Gudstjeneste i Pantheon, det efterlod et dybt aftryk i min kortex at gøre det. PACE!

Pantheons Okulus
Pantheons Okulus CC-BY-SA Kim Bach

Statens Museum for Kunst har en gravering af Det indre af Pantheons, udført af Giovanni Battista Piranesi, og han gør et fantastisk job med at formidle de følelser det giver at stå i Templet og betragte Pantheons okulus

Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst – Public domain, via Wikimedia Commons

Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst og Wiki Labs Kultur

Graveringen af Det indre af Pantheon er kommet på Wikipedia Commons ved at konvertere data direkte fra Statens Museum for Kunst til Wikipedias Wikitext format.

Det er sket i regi af Wiki Labs Kultur, et samarbejde mellem

Jeg har udviklet Python-kode der kan konvertere data leveret fra Statens Museum for Kunsts API, et API er typisk en grænseflade hvorigennem programmer kan læse og konvertere data fra digitale arkiver, fra det oprindelige format til andre formater.

I dette tilfælde konverteres data fra SMKs API fra SMKs JSON format til Wikipedias dataformat (Wikitext), således det kan anvendes til masseupload af data til Wikimedia Commons.

Python-koden har sådan set været klar i flere år, men der manglede lige det sidste.

I løbet af december bliver vi klar til at frigive det, og jeg vil hermed præsentere det første eksempel genereret af en release kandidat, Piranesis Det indre af Pantheon.

Det meste af Wikikoden er genereret af Python-programmet, og tilrettet manuelt, for at kunne forbedre konverteringen, og se om Wikimedia Commons fællesskabet har nogle gode idéer.

Metode

JSON fra SMKs API

JSON
Data i JSON format hentet fra SMKs API

Pythonkode

Pythonkode der konverteret SMKs data til Wikitext
Pythonkode der konverteret SMKs data til Wikitext

Wikitext dannet af Pythonkode

Data konverteret til Wikitext format
Data konverteret til Wikitext format

Resultatet

Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst

Chi Rho

Chi Rho
Chi Rho – Piazza della Rotonda

Dedikeret til Merete Sanderhoff fra SMK

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories IT Guruer Kunst Livet Resources Undervisning Videnskab Wikipedia

Charlotte S. H. Jensen er gået bort

Charlotte gik bort den 26. juli 2019, i en alt for tidlig alder.

Jeg vil dele nogle små erindring jeg har om Charlotte.

I 2012 stod jeg akut og manglede nogle lokaler til et arrangement. Dagen efter jeg skrev, fik jeg dette svar.

Så skulle det være i orden klokken 16.00 i Guldbergsalen (det grønne rum, vi har været i før)
Jeg kommer susende fra et møde i Odense, så måske skal vi satse på sodavand og lakridskonfekt?

Sådan var Charlotte, hun satte alt i bevægelse for at hjælpe, i sandhed en ildsjæl der brændte for sit fag og hvordan man kunne anvende digitale værktøjer i formidling på alle mulige og umulige måder.

Jeg husker ikke præcis hvornår jeg mødte Charlotte første gang, det har været en gang før 2010, det har sandsynligvis været i forbindelse med en fotosafari på Nationalmuseet som var arrangeret af Wikimedia Danmark.

Hendes humør var smittende.

Jeg husker dog Charlotte tydeligst fra #HACK4DK hvor hun kom med utrolig mange spændende ideer, jeg husker f.eks. at vi kiggede på kjoler, og hvordan man kunne lave søgealgoritmer der kunne finde kjoler i bestemte farver.

På nethinden ser jeg nu hendes storsmilende ansigt, i det jeg genkalder mig dengang hun proklamerede “at 1700-tallet var det BEDSTE århundrede”. (Hmm…Nu bliver jeg i tvivl, var det det 17-århundrede hun sagde).

De sidste par år mødtes jeg mest med Charlotte i det nu lukkede STORM20, et fantastisk historisk makerspace, hvor Wikimedia Danmark en hel del gange afholdt #Wikiwednesday, det var et dejligt sted.

Charlotte var og forbliver en kæmpe inspiration. Tak Charlotte.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Frivillig arbejde Historier/Stories Livet Politik

Afgørelse i forbindelse med min klage over Folketingsvalget 5. juni 2019 – Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2018-19 (2. samling) #dkpol

Scap - Pinocchio
Som den opmærksomme læser vil vide, så klagede jeg til Økonomi- og Indenrigsministeriet over valghandlingen på Skottegårdsskolen ved Folketingsvalget 5. juni 2019 , hvor det var helt klart at valglovens § 46 stk. 3, ikke blev overholdt.[1]

Nu har Folketinget behandlet klagerne. Jeg var en af kun 33 personer der klagede over valget, min klage findes på side 51 i Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2018-19 (2. samling) som klage nummer 26.

Udvalget tager det af Tårnby Kommune og Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.

Udvalget noterer sig endvidere Tårnby Kommunes beklagelse af, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling

Fint, og som i nok har opdaget så blev valget godkendt, andet ville nok også have været lidt for voldsomt, og jeg har nu aldrig mistænkt at der har været urent trav, og det er dejligt at Kommune og Folketing indskærpe proceduren.

Det der generer mig er dog følgende:

Tårnby Kommune har i anledning af klagen oplyst, at valgstyrerformanden og de fire administrative hjælpere på afstemningsstedet ikke er bekendt med, at en vælger ikke skulle have fået lov til at se de tomme stemmekasser

Der står jo ikke direkte at jeg lyver, men jeg henvendte mig nu direkte til valgstyrerformanden og blev kontant afvist med et nedladende “rolig nu”, men der er jo travlt på sådan en dag, så det er da klart at man kan glemme sådan en detalje i skyndingen.

Selv om jeg er skuffet over at Kommunen og valgstyrerformanden ikke lagde sig fladt ned, og at valgstyrerformanden påberåber sig “the fifth”, så er der jo præcedens for glemsomhed i politik.

Nå Kim Bach, Kastrup er nu en del af historien.

Hele svaret

26) Kim Bach, Kastrup, har klaget over, at han ikke fik mulighed for at kontrollere, at stemmekasserne på afstemningsstedet Skottegårdsskolen var tomme, inden valghandlingen begyndte på folketingsvalgdagen kl. 8.00. Kim Bach har oplyst, at han var på afstemningsstedet kl. 7.55, og at kontrol af stemmekasserne kan være sket, før han var til stede.

Tårnby Kommune har i anledning af klagen oplyst, at valgstyrerformanden og de fire administrative hjælpere på afstemningsstedet ikke er bekendt med, at en vælger ikke skulle have fået lov til at se de tomme stemmekasser. Kommunen har desuden oplyst, at det er beklageligt, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget denne mulighed, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling. Kommunen har endelig oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det fremgår af § 45, stk. 2, i folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen og for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.

Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.

Ministeriet har desuden oplyst, at det fremgår af § 46, stk. 3, i folketingsvalgloven, at inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

Valglovgivningen indeholder således regler om, at det skal kontrolleres, at stemmekasserne er tomme, før disse låses eller forsegles. Kontrollen skal ske, ved at tilforordnede vælgere skal vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme, før disse låses eller forsegles, og dette skal ske inden stemmeafgivningens begyndelse.

Med hensyn til klagen har ministeriet noteret sig, at Tårnby Kommune har oplyst, at det er beklageligt, at vælgeren har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling. Ministeriet har desuden noteret sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.

Tårnby Kommunes udtalelse har herefter ikke givet ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Tårnby Kommune og Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.

Udvalget noterer sig endvidere Tårnby Kommunes beklagelse af, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling.

Korrespondance med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Nedenfor har jeg gengivet ordlyden i mine henvendelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministereit tog ikke stilling til indholdet, men opfattede mine henvendelser som defacto klager, og sendte dem videre som en klage. Underligt system, men nok også et fornuftigt armslængdeprincip.

Jeg mangler kun selve kommunens svar, det kan jeg bede om aktindsigt i for at få, og det skulle være en formsag at få denne, men jeg forventer nu ikke at der står mere end der gør i lovteksten.

Ellers er jeg imponeret over hvor let det er at klage og hvor hurtigt der kommer svar. Man kan skrive direkte til myndighederne i Digital Post.

  1. Åbn Digital Post
  2. Vælg Skriv ny post
  3. I Til feltet vælger du Vælg modtager
  4. Søg på en postkasse, f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet og tryk på Søg
  5. Vælg nu den relevante postkasse, i dette tilfælde Valgpostkasse

5. juni 2019 10:00 skrev jeg:

Emne: Spørgsmål vedr. valghandlingen på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 63, 2770 Kastrup 5. juni 2019, i Københavns Storkreds, Tårnbykredsen, Skottegårdsskolen og åbningsproceduren

Hej Valgpostkasse
Jeg har et spørgsmål vedr. valghandlingen på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 63, 2770 Kastrup 5. juni 2019, i Københavns Storkreds, Tårnbykredsen, Skottegårdsskolen
Jeg var tilstede da valghandlingen blev åbnet, og jeg er af den opfattelse at den var i strid med valglovens § 46 stk. 3, da jeg ikke blev givet muligheden for at kontrollere valgurnerne.
Direkte adspurgt, sagde valgbestyren til mig, noget i stil med “rolig nu”.
Da jeg gik sagde jeg “i kan ikke selv vælge de tilstedeværende”.
“Stk. 3. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.”
Der står dog ikke klart at denne kontrol skal foretages på det tidspunkt stemmeafgivningen påbegyndes, bare at den skal ske før kl. 8:00.
Da jeg først var på valgstedet kl. 7:55, kan det være sket før jeg var til stede, og det kan jo være i overensstemmelse med god åbningsprocedureskik.
For mig er det en essentiel del af min borgerlyst at deltage i denne del af valghandlingen, så jeg kunne bare tænke mig at vide om der har været tale om korrekt procedure, og om jeg skal gøre noget andet, end at møde op ved valghandlingens begyndelse, for at opnå denne glæde og det privelegie det er at kontrollere stemmeurnerne, ved det næste valg.
Venlig hilsen
Kim Bach
———-
5. juni 2019 14:15 skrev Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Kære Kim Bach

Tak for din henvendelse.

Efter folketingsvalglovens § 46, stk. 1, begynder afstemninger, der finder sted på arbejdsdage kl. 8. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles, jf. § 46, stk. 3.

Det kan oplyses, at enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Det følger af folketingsvalglovens § 88. Klager skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og afgøres af Folketinget. Klager skal være Økonomi- og Indenrigsministeriet i hænde senest ugedagen efter valgdagen, dvs. onsdag den 12. juni 2019. Hvis du ønsker, at din henvendelse skal behandles som en valgklage, bedes du give ministeriet besked herom senest den 12. juni 2019.

Med venlig hilsen
———-

6. juni 2019 10:00 skrev jeg:

Emne: Sv: Kim Bach: Spørgsmål vedr. valghandlingen

Kære Valgpostkasse,

Tak for svaret, jeg var bekendt med valgloven, jeg må antage at i ikke har hjemmel til at rådgive mig om hvorvidt min valgleder på Skottegården har overtrådt reglerne, og det har jeg fuld forståelse for.

Hvis jeg tager fejl, så ønsker jeg naturligvis ikke at klage, men ønsker blot at reglerne indskærpes.

Hvis i ikke kan oplyse på forhånd om reglerne er overholdt, eller kan henvise mig til en myndighed der kan, så ser jeg mig nødsaget til at overveje min stilling, og indgive en formel klage, med mængder af tidsspilde som resultat.

Venlig hilsen og på forhånd tak

Kim Bach
———-
7. juni 12:03 skrev Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Kære Kim Bach

Økonomi- og Indenrigsministeriet opfatter din e-mail af 6. juni 2019, som en tilkendegivelse om, at du ønsker, at din henvendelse af 5. juni 2019 skal behandles som en klage over Tårnby Kommune i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget den 5. juni 2019. Du har oplyst, at du ikke fik mulighed for at kontrollere, at stemmekasserne var tomme, inden valghandlingen begyndte.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i dag anmodet Tårnby Kommune om en udtalelse i anledning af din klage. Når udtalelsen fra Tårnby Kommune foreligger, vil din klage sammen med denne udtalelse blive oversendt til Folketinget, der træffer afgørelse vedrørende klager over folketingsvalg. Der henvises til § 88 i folketingsvalgsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019).

Økonomi- og Indenrigsministeriet gør opmærksom på, at Folketinget som led i en godkendelse af valget udarbejder en betænkning, hvor de modtagne klager gennemgås. Betænkningen vil blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside. Klageres navne, og hvilken by en klager bor i, vil fremgå af betænkningen. Klageskrivelser og myndigheders svar herpå vil ligeledes være offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Referencer

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Education/Undervisning Historier/Stories Politik Undervisning

Borgerlyst

Stemmeboks

Onsdag den 5. juni 2019 var der valg til Folketinget, jeg gjorde det jeg plejer, og mødte op før valgstedet åbnede.

Dette gør jeg for at kunne være med til åbningen af valghandlingen.

Proceduren foreskriver at de fremmødte skal være med til at kontrollere stemmeurnerne før de lukkes og forsejles, det står der ret klart i § 46 stk 3 i Folketingsvalgloven.[1]

Stk. 3. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

I nedenstående video kan man se hvordan valgåbningen forgik til Kommunalvalget i Kolding i 2017.

Stor var min overraskelse da valgstyreren ikke læste op fra Folketingsvalgloven, og heller ikke gav de fremmødte mulighed for at kontrollere stemmeurnerne.

Det er da muligt at de valgtilforordnede på forhånd havde udvalgt nogle personer blandt de fremmødte, og at det var sket før kl. 07:55, da jeg mødte op.

Jeg konfronterede valgbestyreren med dette, hvorefter hun sagde “rolig nu“, hvilket klart betød at jeg skulle gå væk. Da jeg gik sagde jeg “I kan ikke selv vælge hvem der skal kontrollere stemmeurnerne“.

Da jeg kom hjem skrev jeg til Økonomi- og Indenrigsministeriets Valgpostkasse, det er overraskende let at gøre med Digital Post. De kunne ikke give mig et svar på om det var korrekt procedure, så de opfattede det som en klage, som de sendte til Kommunen for en udtalelse, herefter den sendes til Folketinget, hvor den offentliggøres på en hjemmeside, og bliver vurderet.

En bekendt, der er valgtilforordnet, sagde at han udvalgte en enkelt person, “fordi det andet tager for lang tid”, så det er åbenbart normal praksis.

Jeg er ked af at belaste systemet med dette, og potientielt spilde mange menneskers tid, så det er ærgerligt at ministeriet ikke havde hjemmel til at komme med en vurdering, men det er altså vigtigt for mig.

Jeg har ingen grund til at mistænke at der er sket noget ulovligt på mit valgsted, men muligheden for at kontrollere stemmeurnerne giver mig en fornemmelse af at være med, det er et privilegie og det giver mig glæde over vores demokrati, denne glæde fik jeg ikke onsdag.

Det er mit håb er at dette resulterer i at proceduren indskærpes eller ændres.

Referencer

Kip med hatten (HT)

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Resources Technology Undervisning Wikipedia

Lær at skrive artikler til Wikipedia



Fredag den 29. marts 2019 gav jeg, ved et arrangementKøbenhavns Stadsarkiv, en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med at skrive artikler til Wikipedia.

Det var en fantastisk ramme, og jeg elskede det.

Arrangementet var ganske velbesøgt, og jeg håber at jeg fik hjulpet deltagerne over wikipedias dørtærskel, der kan være ganske høj.

Nedenfor kan du finde min præsentation i flere formater og et kompendie

Hvis der er spørgsmål og kommentarer, så kan jeg f.eks. kontaktes gennem Wikipediamail og de “fleste andre steder”.

Brug frit indholdet af præsentationen, det er “fælled” dvs. offentligt/public domain.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Livet NGOs Photography Wikipedia

Jeg er en af de lokale, lige der hvor jeg bor

Mødte et par tyske turister på Kastrup Station, der så ud til at være lidt på udebane.

“No no, we’re just looking for the Park Inn Hotel, they told us it was one stop from the airport”.

“No, it’s the next stop. I’m pretty sure about this, since I provided the photo for the wikipedia page.”

Park Inn Copenhagen Airport HotelBy Kim Bach (Own work), via Wikimedia Commons

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Sundhed

Er det en god idé at have afgifter på tobak?

My bonfire's burning

Debatten om hvorvidt der skal indføres højere afgifter på cigaretter er dukket op igen i Danmark, fordi en undersøgelser viser at forbruget af tobak ikke er faldet de sidste 6 år.[1][2].

Der er mange grunde til at det er ønskværdigt med et lavere tobaksforbrug. På et tidspunkt koster det f.eks. sundhedssystemet penge, de amerikanske sundhedsmyndigheder (Centers For Disease Control) angiver at rygning koster USA, ikke kun det offentlige, $300 mia. årligt,[3].

I Danmark er det blevet vurderet at de direkte omkostninger for en ryger beregnet over en livstid, defineret som udgifter ved brug af sundhedsydelser som hospitalsindlæggelser, praktiserende læge, medicin, m.m., er ca. 70% højere end for en aldrig-ryger.[4]

Men det giver ikke rigtig mening at kigge samfundsøkonomisk på det, der skal i stedet fokuseres på de menneskelige omkostninger.

At højere afgifter virker, er der masser af forskning der peger på, den er dog svær at gøre objektiv, i høj grad fordi der er tale om empiri.

Ifølge en WHO manual med titlen “WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration”, der indeholder råd til hvordan regeringer kan indføre afgifter på tobak, argumenterede selveste Adam Smith i 1776 for at afgifter på varer der ikke er nødvendige for opretholdelsen af livet (f.eks. sukker, rom og tobak), er perfekte til beskatning, og at indtægterne kan bruges til at sænke afgifter på produkter der er nødvendige, for hvilke efterspørgslen så ville stige og skabe flere job, hvor der produceres noget der er nødvendigt for livets opretholdelse, ikke mindst for de mindrebemidlede. Frit efter Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of The Wealth of Nations, Book V, Chapter III, side 474-476, 1776; redigeret af Edwin Canaan, 1976

Det er naturligvis taget ud af en sammenhæng og kan ses som et forsøg på at manipulere, men et interessant argument, ikke mindst når det kommer fra en af grundlæggerne af den frie markedsøkonomi.

WHO manualen indledes med dette:

Studies consistently show that raising taxes on tobacco is the most cost-effective measure for reducing tobacco use.

WHO Technical Manual on Tobacco Tax Administration.[5]

Spørgsmålet er nu hvordan man implementerer det, og det er der mange bud på i WHOs manual, f.eks. er anbefalingen at afgifterne skal udgøre mindst 70% af prisen.

WHO angiver i manualen at 5 millioner årligt dør, på globalt plan, som et resultat af tobaksrygning, altså af årsager der kunne være undgået.

Mht. afgifter, så er beregningen af tobaksafgift i Danmark ikke helt triviel, med de aktuelle afgifter (2018) udgør tobaksafgiften 24,10 kr. for en 20 stk. pakke der koster 45 kr (20 stk. af 118,25 øre + 1% af 45 kr) svarende til 53%.[6]

Derudover har de danske cigaretpriser siden 2002 langsomt, men sikkert, nærmet sig de tyske. I 2002 var cigaretter kr. 11,98 dyrere i Danmark men i 2012 var de kun 65 øre dyrere i Danmark.[7] Afgifterne er i øvrigt blevet løbende omlagt, og for nylig således at stykafgiften nu udgør størstedelen, og da tobaksafgiften fastsættes ved lov, vil dens størrelse næppe følge den almindelige prisudvikling.

Cigaretter er reelt blevet billigere i Danmark de sidste 15 år.

Øgede afgifter er det der virker bedst, og jeg ser gerne at afgifterne bliver øremærket til forebyggelse, f.eks. ved at det offentlige tilbyder rygestopkurser og medicin. Så vidt jeg ved er det ikke tilfældet i Danmark, selv om det er det i mange andre lande. I Danmark indgår skatter og afgifter typisk bare i statens finanser.

Det er kontroversielt hvis det offentlige tilbyder rygestopkurser og medicin, og der har bla. været fremført kritik fra CEPOS af dette,[8] men rygestopkurser og medicin virker. Et forsøgsprojekt viste at når tilbuddet om gratis rygestopmedicin kombineres med et rådgivningsforløb, var 52 pct. af ca 1.000 deltagere fortsat var røgfri efter seks måneder mod 36 pct. i de sædvanlige forløb uden tilskud.[9]

Så vi ved hvad der kan gøres for at få flere til at kvitte cigaretterne, højere afgifter kombineret med rygestopkurser og medicin, tiltag som tobaksafgifterne passende kan finansiere.

Kilder

Eksterne henvisninger

Facebook diskussion

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Livet Wikipedia

Mit wikipedia-år 2017 – vær modig?


Wikimedia Foundation [CC BY-SA 3.0 or CC BY-SA 3.0], via Wikimedia Commons

I 2017 engagerede jeg mere mere i dansk wikipedia end tidligere, specielt glad var jeg for at være med til at arrangere dansk wikipedias 15’års jubilæum, hvor jeg mødte mange af de garvede wikipedianere, som jeg ikke havde mødt før.

Se billeder fra begivenheden på wikimedia commons.

At stå på mål for emner

Ellers var den første del af mit wikipedia-år præget af artikler vedr. psykofarmaka, hvor det viste sig svært at holde artiklerne neutrale, bla. fordi mange at dem blev tæppebombet med tvivlsomme påstande og kilder, typisk i kølvandet på mediebevågenhed.

Når jeg stødte på noget, valgte jeg at undersøge påstandene, og var i den forbindelse nødt til at sætte mig ind i lægevidenskabelige artikler, det er ikke let, og populærvidenskabelige- og massemedier overfortolker og fordrejer ofte de videnskabelige resultater og artikler.

I foråret var det særlig slemt, pga. en meget omtalt undersøgelse fra Copenhagen Trail Unit ved Rigshospitalet, der påstod at antidepressiv medicin af typen SSRI, gjorde mere skade end gavn.

Det kan jo godt være at det passer, men det er ikke det der er konsensus om blandt læger, og alle synspunkter skal, så vidt muligt, være repræsenterede, og undersøgelsen er blevet mødt med massiv kritik fra de fleste lægevidenskabelige kredse.

Underligt nok fik jeg ikke opbakning fra andre wikipedianere, da jeg kritiserede artiklernes ensidighed, jeg synes jeg støder på en holdning om at man skal tilbagevise andres påstande, i stedet for at de skal underbygge dem, noget jeg vil kalde “facebookgenerationens tankegang”.

For mig blev det til hele 90 redigeringer af artiklerne Selektive serotoningenoptagshæmmere og Diskussion:Selektive serotoningenoptagshæmmere, og jeg er nogenlunde tilfreds med artiklen nu, specielt synes jeg at afsnittet om CTUs undersøgelse fremstår ret neutralt.

Dansk wikipedia Selektive serotoningenoptagshæmmere – Kritik -SSRI kontra placebo hos patienter der har klinisk depression

Jeg brugte oceaner af tid på det, og kom nok til den konklusion at man skal henvise til den accepterede videnskab, og ikke mavefornemmelser, populærvidenskab og Go’ Morgen Danmark.

Jeg lærte utroligt meget af det, og det var inspirerende at se hvorledes mere trænede wikipedianere var knap så inkluderende, når det kom til at vurdere om redigeringer skal rulles tilbage, som jeg.

Utroligt nok fandt Copenhagen Trail Units undersøgelse vej til definitionen af SSRI på engelsk wikipedia, hvor påstanden “and may be outweighed by side effects.”, bemærk ordet may, har stået uimodsagt siden april 2017.

Wikipedia contributors, “Selective serotonin reuptake inhibitor,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, //en.wikipedia.org/w/index.php?title=Selective_serotonin_reuptake_inhibitor&oldid=813678107 (hentet 10. december 2017).

Cannabis-optimister

Jeg har også holdt øje med artikler vedr. medicinsk cannabis, hvor der også, fra tid til anden, dukker en række meget tvivlsomme påstande op. Det kan hænge sammen med den nye forsøgsordning i Danmark, der træder i kraft 2018, hvis L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, bliver vedtaget.

For mig har det været positivt at jeg fik lejlighed til at undersøge emnet, og jeg har lært meget.

F.eks. er det, udover at der er meget få dokumenterede medicinske virkninger, interessant er det det ser ud til at den amerikanske stat har et patent på medicinsk cannabis, det lyder jo som ren sammensværgelsesteori, og jeg synes i øvrigt at teksten i patentet er noget af det, der ofte ser ud til at drive cannabis-optimisterne.

Se afsnittet “Lægemiddel”: Wikipedias brugere, “Tetrahydrocannabinol,” Wikipedia, Den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetrahydrocannabinol&oldid=9294005 (hentet 10. december 2017).

Der er masser af dokumenterede effekter af medicinsk cannabis, men det er ikke et vidundermiddel, og der er masser af dagsordener fra landbrugsorganisationer til organisationer og politikere der går ind for fuldstændig legalisering.

Tilbage sidder lægerne, lægemiddelstyrelsen og sundshedsstyrelsen der ikke har klare retningslinjer at forholde sig til.

L 57 er ren lovsjusk og jeg er glad for at jeg ikke er læge.

Træd et skridt tilbage

Jeg har fulgt et godt princip på wikipedia, og er trådt et skridt tilbage nu.

Det kan jo godt være at jeg føler at jeg skulle stå på mål for disse artikler, men man skal jo også lade andre komme til.

Helt generelt er jeg overbevist om at dansk wikipedia, på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bliver et sted man kan benytte til at søge information om lægefaglige emner, lige nu ser det ikke for godt ud, og jeg føler at det er gået tilbage, det er mit indtryk at der bliver grinet hånligt af wikipedia i sundhedsfaglige kredse, og med god ret synes jeg.

Jeg ville nu ønske at de sundhedsfaglige kom med i kampen, og det er det jeg er overbevist om kommer til at ske på et tidspunkt.

Fokus på oversættelse

Heldigvis var der andet en lægefaglige artikler i mit wikipedia-år 2017, hvor jeg også fokuserede på oversættelse af artikler fra svensk, norsk og engelsk wikipedia, med et fokus på datalogi og Islands geografi.

Oversættelsesværktøjet fungerer efterhånden virkelig godt, og det blev til to artikler om hvordan jeg bruger det.

Jeg skrev også en artikel om hvad det egentlig er jeg har har gang i, når jeg sidder ved computeren og redigerer, det ser bestemt lidt underligt og uforståeligt ud.

Indtil videre har jeg i 2017 oprettet 50 artikler, jeg kom da lidt omkring, se hele listen nedenfor.

Vær modig

Og så har jeg slet ikke nævnt WikiLabs Kunst der nu hedder WikiLabs Kultur (link til Facebook gruppe). Der er efterhånden en lang række institutioner med i det projekt, det var f.eks. stort at stifte bekendtskab med vovehalsen Emilie Sannom.

At der stadig er noget at lære i forbindelse med at bidrage til wikipedia, kan aflæses i det faktum at de billeder Det Danske Filminstitut lagde på wikimedia commons, bla. af Emilie Sannom, er blevet slettet.

Emilie Sannom var modig, og da wikipedias motto er “Vær modig”, var vi modige og delte DFIs billeder. Desværre var vi for ustrukturerede, og det var ikke klart for wikimedia commons om rettighederne var afklarede, hvorfor de, naturligvis, måtte skride til sletning.

“Deleted: per nomination – I agree with Hedwig in Washington. Such a claim from DFI is highly implausible. No OTRS agent should even consider to take such a statement for granted without any evidence.”

Selv var jeg mindre modig, da jeg prøvede at stå på mål for kontroversielle emner.

Så der er nok at tage fat på, specielt hvis man er modig. Vi ses i 2018.

  1. Aletta Jacobs
  2. Wikipedia:Sletningsforslag/Ulykkepiller
  3. Diskussion:Ulykkepiller
  4. Gudrid Thorbjørnsdatter
  5. Medborgernes Menneskerettighedskommission
  6. Sædinge Kirke
  7. WannaCry ransomware angreb
  8. Brugerdiskussion:Dander13
  9. Kolind Centralskole
  10. Kategori:Folkeskoler i Syddjurs Kommune
  11. Ting Jellinge Kirke
  12. Oskar Fischinger
  13. Eva Ekeblad
  14. Mastix
  15. Indrek Saar
  16. Sister Rosetta Tharpe
  17. TPB AFK
  18. Psykologisk resiliens
  19. Gerbrandskolen
  20. California Institute of Technology
  21. Mount Wilson Observatory
  22. Grágás
  23. Kristenretten
  24. Ruhnama
  25. Claire Démar
  26. Guido Knopp
  27. Guglielmo Micheli
  28. Madame de La Fayette
  29. To søstre
  30. Urri?afoss
  31. Hvalfjör?ur
  32. Kategori:Fjorde i Island
  33. Kirkjufell
  34. Ólafsvík
  35. Esjan
  36. Boolsk variabel
  37. Brugerdiskussion:Somewhereindenmark
  38. Variolation
  39. Government Communications Headquarters
  40. How to Create a Mind
  41. Ray Kurzweil
  42. Access control list
  43. Værktøjslinje
  44. JUnit
  45. Shellsortering
  46. Holbergs Film + Teaterskole
  47. MPEG-3
  48. Syntaksfejl
  49. Echo & the Bunnymen
  50. Katedralen i Astorga