Archive for the ‘Frivillig arbejde’ Category

Charlotte S. H. Jensen er gået bort

Saturday, August 3rd, 2019

Charlotte gik bort den 26. juli 2019, i en alt for tidlig alder.

Jeg vil dele nogle små erindring jeg har om Charlotte.

I 2012 stod jeg akut og manglede nogle lokaler til et arrangement. Dagen efter jeg skrev, fik jeg dette svar.

Så skulle det være i orden klokken 16.00 i Guldbergsalen (det grønne rum, vi har været i før)
Jeg kommer susende fra et møde i Odense, så måske skal vi satse på sodavand og lakridskonfekt?

Sådan var Charlotte, hun satte alt i bevægelse for at hjælpe, i sandhed en ildsjæl der brændte for sit fag og hvordan man kunne anvende digitale værktøjer i formidling på alle mulige og umulige måder.

Jeg husker ikke præcis hvornår jeg mødte Charlotte første gang, det har været en gang før 2010, det har sandsynligvis været i forbindelse med en fotosafari på Nationalmuseet som var arrangeret af Wikimedia Danmark.

Hendes humør var smittende.

Jeg husker dog Charlotte tydeligst fra #HACK4DK hvor hun kom med utrolig mange spændende ideer, jeg husker f.eks. at vi kiggede på kjoler, og hvordan man kunne lave søgealgoritmer der kunne finde kjoler i bestemte farver.

På nethinden ser jeg nu hendes storsmilende ansigt, i det jeg genkalder mig dengang hun proklamerede “at 1700-tallet var det BEDSTE århundrede”. (Hmm…Nu bliver jeg i tvivl, var det det 17-århundrede hun sagde).

De sidste par år mødtes jeg mest med Charlotte i det nu lukkede STORM20, et fantastisk historisk makerspace, hvor Wikimedia Danmark en hel del gange afholdt #Wikiwednesday, det var et dejligt sted.

Charlotte var og forbliver en kæmpe inspiration. Tak Charlotte.

Afgørelse i forbindelse med min klage over Folketingsvalget 5. juni 2019 – Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2018-19 (2. samling) #dkpol

Thursday, June 27th, 2019

Scap - Pinocchio
Som den opmærksomme læser vil vide, så klagede jeg til Økonomi- og Indenrigsministeriet over valghandlingen på Skottegårdsskolen ved Folketingsvalget 5. juni 2019 , hvor det var helt klart at valglovens § 46 stk. 3, ikke blev overholdt.[1]

Nu har Folketinget behandlet klagerne. Jeg var en af kun 33 personer der klagede over valget, min klage findes på side 51 i Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2018-19 (2. samling) som klage nummer 26.

Udvalget tager det af Tårnby Kommune og Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.

Udvalget noterer sig endvidere Tårnby Kommunes beklagelse af, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling

Fint, og som i nok har opdaget så blev valget godkendt, andet ville nok også have været lidt for voldsomt, og jeg har nu aldrig mistænkt at der har været urent trav, og det er dejligt at Kommune og Folketing indskærpe proceduren.

Det der generer mig er dog følgende:

Tårnby Kommune har i anledning af klagen oplyst, at valgstyrerformanden og de fire administrative hjælpere på afstemningsstedet ikke er bekendt med, at en vælger ikke skulle have fået lov til at se de tomme stemmekasser

Der står jo ikke direkte at jeg lyver, men jeg henvendte mig nu direkte til valgstyrerformanden og blev kontant afvist med et nedladende “rolig nu”, men der er jo travlt på sådan en dag, så det er da klart at man kan glemme sådan en detalje i skyndingen.

Selv om jeg er skuffet over at Kommunen og valgstyrerformanden ikke lagde sig fladt ned, og at valgstyrerformanden påberåber sig “the fifth”, så er der jo præcedens for glemsomhed i politik.

Nå Kim Bach, Kastrup er nu en del af historien.

Hele svaret

26) Kim Bach, Kastrup, har klaget over, at han ikke fik mulighed for at kontrollere, at stemmekasserne på afstemningsstedet Skottegårdsskolen var tomme, inden valghandlingen begyndte på folketingsvalgdagen kl. 8.00. Kim Bach har oplyst, at han var på afstemningsstedet kl. 7.55, og at kontrol af stemmekasserne kan være sket, før han var til stede.

Tårnby Kommune har i anledning af klagen oplyst, at valgstyrerformanden og de fire administrative hjælpere på afstemningsstedet ikke er bekendt med, at en vælger ikke skulle have fået lov til at se de tomme stemmekasser. Kommunen har desuden oplyst, at det er beklageligt, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget denne mulighed, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling. Kommunen har endelig oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det fremgår af § 45, stk. 2, i folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen og for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.

Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.

Ministeriet har desuden oplyst, at det fremgår af § 46, stk. 3, i folketingsvalgloven, at inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

Valglovgivningen indeholder således regler om, at det skal kontrolleres, at stemmekasserne er tomme, før disse låses eller forsegles. Kontrollen skal ske, ved at tilforordnede vælgere skal vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme, før disse låses eller forsegles, og dette skal ske inden stemmeafgivningens begyndelse.

Med hensyn til klagen har ministeriet noteret sig, at Tårnby Kommune har oplyst, at det er beklageligt, at vælgeren har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling. Ministeriet har desuden noteret sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.

Tårnby Kommunes udtalelse har herefter ikke givet ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Tårnby Kommune og Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer sig, at kommunen har oplyst, at de tomme stemmekasser blev kontrolleret af vælgere inden afstemningens begyndelse.

Udvalget noterer sig endvidere Tårnby Kommunes beklagelse af, at en vælger har haft en oplevelse af at blive frataget muligheden for at se de tomme stemmekasser, og at kommunen ved det næste valg inden valgets begyndelse vil indskærpe reglerne over for alle, der deltager i valgets afvikling.

Korrespondance med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Nedenfor har jeg gengivet ordlyden i mine henvendelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministereit tog ikke stilling til indholdet, men opfattede mine henvendelser som defacto klager, og sendte dem videre som en klage. Underligt system, men nok også et fornuftigt armslængdeprincip.

Jeg mangler kun selve kommunens svar, det kan jeg bede om aktindsigt i for at få, og det skulle være en formsag at få denne, men jeg forventer nu ikke at der står mere end der gør i lovteksten.

Ellers er jeg imponeret over hvor let det er at klage og hvor hurtigt der kommer svar. Man kan skrive direkte til myndighederne i Digital Post.

  1. Åbn Digital Post
  2. Vælg Skriv ny post
  3. I Til feltet vælger du Vælg modtager
  4. Søg på en postkasse, f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet og tryk på Søg
  5. Vælg nu den relevante postkasse, i dette tilfælde Valgpostkasse

5. juni 2019 10:00 skrev jeg:

Emne: Spørgsmål vedr. valghandlingen på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 63, 2770 Kastrup 5. juni 2019, i Københavns Storkreds, Tårnbykredsen, Skottegårdsskolen og åbningsproceduren

Hej Valgpostkasse
Jeg har et spørgsmål vedr. valghandlingen på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 63, 2770 Kastrup 5. juni 2019, i Københavns Storkreds, Tårnbykredsen, Skottegårdsskolen
Jeg var tilstede da valghandlingen blev åbnet, og jeg er af den opfattelse at den var i strid med valglovens § 46 stk. 3, da jeg ikke blev givet muligheden for at kontrollere valgurnerne.
Direkte adspurgt, sagde valgbestyren til mig, noget i stil med “rolig nu”.
Da jeg gik sagde jeg “i kan ikke selv vælge de tilstedeværende”.
“Stk. 3. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.”
Der står dog ikke klart at denne kontrol skal foretages på det tidspunkt stemmeafgivningen påbegyndes, bare at den skal ske før kl. 8:00.
Da jeg først var på valgstedet kl. 7:55, kan det være sket før jeg var til stede, og det kan jo være i overensstemmelse med god åbningsprocedureskik.
For mig er det en essentiel del af min borgerlyst at deltage i denne del af valghandlingen, så jeg kunne bare tænke mig at vide om der har været tale om korrekt procedure, og om jeg skal gøre noget andet, end at møde op ved valghandlingens begyndelse, for at opnå denne glæde og det privelegie det er at kontrollere stemmeurnerne, ved det næste valg.
Venlig hilsen
Kim Bach
———-
5. juni 2019 14:15 skrev Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Kære Kim Bach

Tak for din henvendelse.

Efter folketingsvalglovens § 46, stk. 1, begynder afstemninger, der finder sted på arbejdsdage kl. 8. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles, jf. § 46, stk. 3.

Det kan oplyses, at enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Det følger af folketingsvalglovens § 88. Klager skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og afgøres af Folketinget. Klager skal være Økonomi- og Indenrigsministeriet i hænde senest ugedagen efter valgdagen, dvs. onsdag den 12. juni 2019. Hvis du ønsker, at din henvendelse skal behandles som en valgklage, bedes du give ministeriet besked herom senest den 12. juni 2019.

Med venlig hilsen
———-

6. juni 2019 10:00 skrev jeg:

Emne: Sv: Kim Bach: Spørgsmål vedr. valghandlingen

Kære Valgpostkasse,

Tak for svaret, jeg var bekendt med valgloven, jeg må antage at i ikke har hjemmel til at rådgive mig om hvorvidt min valgleder på Skottegården har overtrådt reglerne, og det har jeg fuld forståelse for.

Hvis jeg tager fejl, så ønsker jeg naturligvis ikke at klage, men ønsker blot at reglerne indskærpes.

Hvis i ikke kan oplyse på forhånd om reglerne er overholdt, eller kan henvise mig til en myndighed der kan, så ser jeg mig nødsaget til at overveje min stilling, og indgive en formel klage, med mængder af tidsspilde som resultat.

Venlig hilsen og på forhånd tak

Kim Bach
———-
7. juni 12:03 skrev Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Kære Kim Bach

Økonomi- og Indenrigsministeriet opfatter din e-mail af 6. juni 2019, som en tilkendegivelse om, at du ønsker, at din henvendelse af 5. juni 2019 skal behandles som en klage over Tårnby Kommune i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget den 5. juni 2019. Du har oplyst, at du ikke fik mulighed for at kontrollere, at stemmekasserne var tomme, inden valghandlingen begyndte.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i dag anmodet Tårnby Kommune om en udtalelse i anledning af din klage. Når udtalelsen fra Tårnby Kommune foreligger, vil din klage sammen med denne udtalelse blive oversendt til Folketinget, der træffer afgørelse vedrørende klager over folketingsvalg. Der henvises til § 88 i folketingsvalgsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019).

Økonomi- og Indenrigsministeriet gør opmærksom på, at Folketinget som led i en godkendelse af valget udarbejder en betænkning, hvor de modtagne klager gennemgås. Betænkningen vil blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside. Klageres navne, og hvilken by en klager bor i, vil fremgå af betænkningen. Klageskrivelser og myndigheders svar herpå vil ligeledes være offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Referencer

Eksterne henvisninger

Lær at skrive artikler til Wikipedia

Saturday, March 30th, 2019



Fredag den 29. marts 2019 gav jeg, ved et arrangementKøbenhavns Stadsarkiv, en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med at skrive artikler til Wikipedia.

Det var en fantastisk ramme, og jeg elskede det.

Arrangementet var ganske velbesøgt, og jeg håber at jeg fik hjulpet deltagerne over wikipedias dørtærskel, der kan være ganske høj.

Nedenfor kan du finde min præsentation i flere formater og et kompendie

Hvis der er spørgsmål og kommentarer, så kan jeg f.eks. kontaktes gennem Wikipediamail og de “fleste andre steder”.

Brug frit indholdet af præsentationen, det er “fælled” dvs. offentligt/public domain.

Jeg er en af de lokale, lige der hvor jeg bor

Sunday, March 4th, 2018

Mødte et par tyske turister på Kastrup Station, der så ud til at være lidt på udebane.

“No no, we’re just looking for the Park Inn Hotel, they told us it was one stop from the airport”.

“No, it’s the next stop. I’m pretty sure about this, since I provided the photo for the wikipedia page.”

Park Inn Copenhagen Airport HotelBy Kim Bach (Own work), via Wikimedia Commons

Mit wikipedia-år 2017 – vær modig?

Sunday, December 10th, 2017


Wikimedia Foundation [CC BY-SA 3.0 or CC BY-SA 3.0], via Wikimedia Commons

I 2017 engagerede jeg mere mere i dansk wikipedia end tidligere, specielt glad var jeg for at være med til at arrangere dansk wikipedias 15’års jubilæum, hvor jeg mødte mange af de garvede wikipedianere, som jeg ikke havde mødt før.

Se billeder fra begivenheden på wikimedia commons.

At stå på mål for emner

Ellers var den første del af mit wikipedia-år præget af artikler vedr. psykofarmaka, hvor det viste sig svært at holde artiklerne neutrale, bla. fordi mange at dem blev tæppebombet med tvivlsomme påstande og kilder, typisk i kølvandet på mediebevågenhed.

Når jeg stødte på noget, valgte jeg at undersøge påstandene, og var i den forbindelse nødt til at sætte mig ind i lægevidenskabelige artikler, det er ikke let, og populærvidenskabelige- og massemedier overfortolker og fordrejer ofte de videnskabelige resultater og artikler.

I foråret var det særlig slemt, pga. en meget omtalt undersøgelse fra Copenhagen Trail Unit ved Rigshospitalet, der påstod at antidepressiv medicin af typen SSRI, gjorde mere skade end gavn.

Det kan jo godt være at det passer, men det er ikke det der er konsensus om blandt læger, og alle synspunkter skal, så vidt muligt, være repræsenterede, og undersøgelsen er blevet mødt med massiv kritik fra de fleste lægevidenskabelige kredse.

Underligt nok fik jeg ikke opbakning fra andre wikipedianere, da jeg kritiserede artiklernes ensidighed, jeg synes jeg støder på en holdning om at man skal tilbagevise andres påstande, i stedet for at de skal underbygge dem, noget jeg vil kalde “facebookgenerationens tankegang”.

For mig blev det til hele 90 redigeringer af artiklerne Selektive serotoningenoptagshæmmere og Diskussion:Selektive serotoningenoptagshæmmere, og jeg er nogenlunde tilfreds med artiklen nu, specielt synes jeg at afsnittet om CTUs undersøgelse fremstår ret neutralt.

Dansk wikipedia Selektive serotoningenoptagshæmmere – Kritik -SSRI kontra placebo hos patienter der har klinisk depression

Jeg brugte oceaner af tid på det, og kom nok til den konklusion at man skal henvise til den accepterede videnskab, og ikke mavefornemmelser, populærvidenskab og Go’ Morgen Danmark.

Jeg lærte utroligt meget af det, og det var inspirerende at se hvorledes mere trænede wikipedianere var knap så inkluderende, når det kom til at vurdere om redigeringer skal rulles tilbage, som jeg.

Utroligt nok fandt Copenhagen Trail Units undersøgelse vej til definitionen af SSRI på engelsk wikipedia, hvor påstanden “and may be outweighed by side effects.”, bemærk ordet may, har stået uimodsagt siden april 2017.

Wikipedia contributors, “Selective serotonin reuptake inhibitor,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, //en.wikipedia.org/w/index.php?title=Selective_serotonin_reuptake_inhibitor&oldid=813678107 (hentet 10. december 2017).

Cannabis-optimister

Jeg har også holdt øje med artikler vedr. medicinsk cannabis, hvor der også, fra tid til anden, dukker en række meget tvivlsomme påstande op. Det kan hænge sammen med den nye forsøgsordning i Danmark, der træder i kraft 2018, hvis L 57 Forslag til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, bliver vedtaget.

For mig har det været positivt at jeg fik lejlighed til at undersøge emnet, og jeg har lært meget.

F.eks. er det, udover at der er meget få dokumenterede medicinske virkninger, interessant er det det ser ud til at den amerikanske stat har et patent på medicinsk cannabis, det lyder jo som ren sammensværgelsesteori, og jeg synes i øvrigt at teksten i patentet er noget af det, der ofte ser ud til at drive cannabis-optimisterne.

Se afsnittet “Lægemiddel”: Wikipedias brugere, “Tetrahydrocannabinol,” Wikipedia, Den frie encyklopædi, https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetrahydrocannabinol&oldid=9294005 (hentet 10. december 2017).

Der er masser af dokumenterede effekter af medicinsk cannabis, men det er ikke et vidundermiddel, og der er masser af dagsordener fra landbrugsorganisationer til organisationer og politikere der går ind for fuldstændig legalisering.

Tilbage sidder lægerne, lægemiddelstyrelsen og sundshedsstyrelsen der ikke har klare retningslinjer at forholde sig til.

L 57 er ren lovsjusk og jeg er glad for at jeg ikke er læge.

Træd et skridt tilbage

Jeg har fulgt et godt princip på wikipedia, og er trådt et skridt tilbage nu.

Det kan jo godt være at jeg føler at jeg skulle stå på mål for disse artikler, men man skal jo også lade andre komme til.

Helt generelt er jeg overbevist om at dansk wikipedia, på et eller andet tidspunkt i fremtiden, bliver et sted man kan benytte til at søge information om lægefaglige emner, lige nu ser det ikke for godt ud, og jeg føler at det er gået tilbage, det er mit indtryk at der bliver grinet hånligt af wikipedia i sundhedsfaglige kredse, og med god ret synes jeg.

Jeg ville nu ønske at de sundhedsfaglige kom med i kampen, og det er det jeg er overbevist om kommer til at ske på et tidspunkt.

Fokus på oversættelse

Heldigvis var der andet en lægefaglige artikler i mit wikipedia-år 2017, hvor jeg også fokuserede på oversættelse af artikler fra svensk, norsk og engelsk wikipedia, med et fokus på datalogi og Islands geografi.

Oversættelsesværktøjet fungerer efterhånden virkelig godt, og det blev til to artikler om hvordan jeg bruger det.

Jeg skrev også en artikel om hvad det egentlig er jeg har har gang i, når jeg sidder ved computeren og redigerer, det ser bestemt lidt underligt og uforståeligt ud.

Indtil videre har jeg i 2017 oprettet 50 artikler, jeg kom da lidt omkring, se hele listen nedenfor.

Vær modig

Og så har jeg slet ikke nævnt WikiLabs Kunst der nu hedder WikiLabs Kultur (link til Facebook gruppe). Der er efterhånden en lang række institutioner med i det projekt, det var f.eks. stort at stifte bekendtskab med vovehalsen Emilie Sannom.

At der stadig er noget at lære i forbindelse med at bidrage til wikipedia, kan aflæses i det faktum at de billeder Det Danske Filminstitut lagde på wikimedia commons, bla. af Emilie Sannom, er blevet slettet.

Emilie Sannom var modig, og da wikipedias motto er “Vær modig”, var vi modige og delte DFIs billeder. Desværre var vi for ustrukturerede, og det var ikke klart for wikimedia commons om rettighederne var afklarede, hvorfor de, naturligvis, måtte skride til sletning.

“Deleted: per nomination – I agree with Hedwig in Washington. Such a claim from DFI is highly implausible. No OTRS agent should even consider to take such a statement for granted without any evidence.”

Selv var jeg mindre modig, da jeg prøvede at stå på mål for kontroversielle emner.

Så der er nok at tage fat på, specielt hvis man er modig. Vi ses i 2018.

  1. Aletta Jacobs
  2. Wikipedia:Sletningsforslag/Ulykkepiller
  3. Diskussion:Ulykkepiller
  4. Gudrid Thorbjørnsdatter
  5. Medborgernes Menneskerettighedskommission
  6. Sædinge Kirke
  7. WannaCry ransomware angreb
  8. Brugerdiskussion:Dander13
  9. Kolind Centralskole
  10. Kategori:Folkeskoler i Syddjurs Kommune
  11. Ting Jellinge Kirke
  12. Oskar Fischinger
  13. Eva Ekeblad
  14. Mastix
  15. Indrek Saar
  16. Sister Rosetta Tharpe
  17. TPB AFK
  18. Psykologisk resiliens
  19. Gerbrandskolen
  20. California Institute of Technology
  21. Mount Wilson Observatory
  22. Grágás
  23. Kristenretten
  24. Ruhnama
  25. Claire Démar
  26. Guido Knopp
  27. Guglielmo Micheli
  28. Madame de La Fayette
  29. To søstre
  30. Urri?afoss
  31. Hvalfjör?ur
  32. Kategori:Fjorde i Island
  33. Kirkjufell
  34. Ólafsvík
  35. Esjan
  36. Boolsk variabel
  37. Brugerdiskussion:Somewhereindenmark
  38. Variolation
  39. Government Communications Headquarters
  40. How to Create a Mind
  41. Ray Kurzweil
  42. Access control list
  43. Værktøjslinje
  44. JUnit
  45. Shellsortering
  46. Holbergs Film + Teaterskole
  47. MPEG-3
  48. Syntaksfejl
  49. Echo & the Bunnymen
  50. Katedralen i Astorga

Min hobby: mere om oversættelse af tilfældige wikipedia-artikler

Tuesday, November 21st, 2017

I min forrige artikel skrev jeg om hvordan man kan oversætte (tilfældige) wikipedia-artikler, i denne artikel vil jeg skrive om hvordan man kan fokusere sit oversættelsesarbejde ved at vælge tilfældige artikler indenfor specifikke emner.

Igen tager vi udgangspunkt i svensk wikipedia, hvor der findes en funktion der hedder Slumpartiklar, her er det muligt at vælge en tilfædlig artikel indenfor en bestemt kategori.

Svensk Wikipedia - Slumpartiklar

Jeg interesserer mig f.eks. for datalogi, en kategori der, underligt nok, virker ret tynd på dansk wikipedia, så jeg vælger Datavetenskab.

Svensk Wikipedia - Slumpartiklar - Datavetenskab

Det gav mig artiklen Verktygsfält, mon den findes på dansk?

Næh, det vr ikke tilfældet, dansk er “grå” og når jeg bevæger musen hen over “dansk” foreslår wikipedia mig “oversätt denna sida till dansk”.

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Oversätt denna sida till dansk

Dette er fordi jeg har wikipedias oversættelsesværktøj, som jeg fortalte om i den forrige artikel, installeret, nu er det så let at påbegynde oversættelsen af artiklen til dansk, blot ved at klikke på henvisningen “dansk”.

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Denna sida finns inte på dansk ännu

Nu skal jeg så vælge en titel for den nye side, “Værktøjslinje”, er det rette navn, så det skriver jeg

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Oversätt från svenska

Nu er det bare at trykke på “Oversätt från svenska”, og ellers følge vejledningen fra den forrige artikel.

Svensk Wikipedia - Oversätt Vertygsfält til Værktøjslinje

Så er artiklen vist klar til at blive udgivet.

Svensk Wikipedia - Oversätt Vertygsfält til Værktøjslinje - Oversat

Sådan ser den første version af artiklen Værktøjslinje ud på dansk wikipedia:

Dansk Wikipedia - Værktøjslinje

Der mangler nogle væsentlige elementer som eksterne henvisninger og kilder, dem kan jeg nu let tilføje f.eks. fra engelsk wikipedia.

Der sker også ofte det, at andre wikipedianere bidrager med yderligere informationer, kort tid efter man har oprettet en ny artikel, som det f.eks. skete med den forrige artikel jeg oversatte

Versionshistorik for “Access control list”

Dansk Wikipedia - Versionshistorik for "Access control list"

På tolv timer blev artiklen udvidet fra de 1.466 bytes jeg oversatte fra svensk til hele 9.909 bytes.

Det er let at bidrage til dansk wikipedia ved at oversætte fra andre sprog, og det bedste er når andre wikipedianere bliver inspirerede til at forbedre de artikler man har oprettet.

Jeg håber du er blevet interesseret i min hobby.

Rigtig god fornøjelse.

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Monday, June 19th, 2017

For nylig var der en der kiggede mig over skulderen da jeg sad ved min computer og det resulterede i denne kommentar

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Det kan jeg sådan set godt forstå for det lignende ikke just Facebook, næh det så ca. sådan ud:

Wikidata - Ting Jellinge Kirke

og jeg skiftede mellem flere forskellige sider, der så mindst lige så mystiske ud.

Så hvad er det egentlig jeg har gang i?

Jeg hjælper med at gøre dansk kulturarv mere tilgængelig, f.eks. ved at registrere danske kirker på Wikipedia.

På billedet ovenfor kan man se hvordan en side på Wikidata ser ud, og det var bla. den jeg var i gang med at redigere, da jeg fik kommentaren.

Wikidata er en database over emners egenskaber, det der også kaldes metadata. Det kan f.eks. være et emnes, i dette tilfælde en kirkes, geografiske placering, årstal for opførsel, adresse og hjemmeside.

Når jeg er på farten og f.eks. passerer en kirke, så tjekker jeg om den er registreret på dansk Wikipedia for at kunne læse om den. Da jeg for nylig passerede en kirke nær Skælskør, dukkede den ikke op på dansk Wikipedias “I nærheden” funktion.

Det er ret let at finde “I nærheden” funktionen hvis man bruger Wikipedia fra en mobilbrowser, man skal bare åbne menuen og vælge “I nærheden”, se billede nedenfor.

Wikipedia - I nærheden

Det sker faktisk ret sjældent at danske kirker ikke dukker op når man bruger “I nærheden”. Så jeg tjekkede OpenStreetMap, og fandt ud af at der måtte være tale om “Ting Jellinge Kirke”.

Da jeg kom hjem, kontrollerede jeg om der allerede var en artikel for kirken på Wikipedia, det kunne jo tænkes at grunden til at den manglede, var at der ikke var registreret en geografisk placering for kirken.

Da det ikke var tilfældet, men der var en henvisning til den fra artiklen om Ting Jellinge Sogn, sørgede jeg for at artiklen om kirken blev oprettet på dansk Wikipedia (billedet nedenfor) og på Wikidata (billedet øverst).

Wikipedia - Ting Jellinge Kirke

Da jeg havde oprettet artiklen, sørgede jeg for at at OpenStreetMap blev opdateret med en henvisning til den nye Wikipedia artikel.

OpenStreetMap - Ting Jellinge Kirke

Det viste sig iøvrigt at der allerede fandtes et billede af kirken på Wikimedia Commons, det blev, pudsigt nok, brugt på den hollandske artikel om Ting Jellinge Sogn, men ikke på den danske!

Så var jeg færdig med de første spadestik, og hvad er resultatet så af dette arbejde, der tog ca. 1 time.

  1. “Ting Jellinge Kirke” dukker nu op når man bruger Wikipedias “I nærheden” funktion
  2. OpenStreetMap har nu en henvisning til Wikipedia
  3. Når man søger på Google dukker artiklen op
  4. Kirken var allerede med på Historic Place, men nu er der også et billede hentet fra Wikidata
  5. Alle andre tjenester der, nu og i fremtiden, benytter åbne data fra Wikipedia, Wikidata og OpenStreetMap kan drage nytte af dette arbejde

Historic Place er et godt eksempel på en side der bygger videre på mit arbejde, fordi den kombinerer data fra OpenStreetMap, Wikidata og Wikipedia som det ses nedenfor.

Historic Place - Ting Jellinge Kirke

Hvis du synes Wikipedia-artiklen om Ting Jellinge Kirke er lidt kort, så har du ganske ret, du er velkommen til at bidrage.

Den geografiske placering af kirken fik jeg, naturligvis, fra OpenStreetMap.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Sådan bindes det hele sammen og som det fremgår, er denne grundlæggende registrering alt andet end triviel, og man skal have et godt kendskab til hvordan man bidrager til indtil flere projekter, og hvordan man binder data sammen på kryds og tværs. Men i takt med at Wikidata vinder indpas, forventer jeg at det meste af den grundlæggende registrering kan foregå der.

Pokéstop - Afrodite og Den Døende Adonis

Frugten af mit arbejde kan høstes fordi det nu bør være lettere for andre at bidrage med mere indhold, da jeg har foretaget den grundlæggende registrering. Der er nu især gevinst hvis, eller når, denne registrering dukker op nye og uventede steder.

For et eksempel på noget uventet, så har jeg da undret mig over hvordan det kan være at f.eks. skulpturen Afrodite og Den Døende Adonis, dukker op som et Pokéstop i Pokémon GO, kan det have noget at gøre med at det var mig der registrerede kunstværket i OpenStreetMap for tre år siden? Det er uvist, men ikke utænkeligt.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Eksterne henvisninger

Where do blogs go when they “die”?

Tuesday, April 11th, 2017

No 404For the last couple of days I have been investigating why I couldn’t make conditional feature installation work in a Microsoft Installer (MSI) package.

Google to the rescue, but it sent me in a lot of different directions, none to the point, but then I finally managed to formulate the correct search terms:

Google search: installshield conditionally install feature

And on page two this article showed up:

MSI Application Packaging: Conditionally Installing a Feature

Here I found the solution I was looking for: have each feature, conditionally, set the INSTALLLEVEL property “correctly”, the last bit was not as simple as I thought.

Oldie but goodie

But…WAIT…That article is from 2005, and the newest entry on the blog is from 2005! The author seems to have lost interest after a few months of activity.

It’s quite amazing that a blog, that has been “dead” for 12 yrs, could give me the solution.

This is why you might want to go for a “hosted” blog solution, like Blogspot, instead of hosting your blog yourself.

If you do, there’s a better chance that your content won’t get vandalised due to unpatched software, go to eternal bit fields because you stop paying, in short avoid the dreaded error 404s.

This page must get significant traffic, and a lot of people might have benefitted from this, still I was the first to leave a comment.

So you wanna live forever?

OTOH, does it really matter? “I”‘m on archive.org and so is MSI Application Packaging

And you might not be aware of this, but the Danish Royal Library is harvesting content from the entire Danish web: Netarkivet (The Net Archive) — Det Kgl. Bibliotek too.

The content is only available to researchers through Kulturarvsclusteret (The Cultural Heritage Cluster) – Big data møder dansk kulturarv — Det Kgl. Bibliotek.

So just make your site available for indexing, ie. crawling, and you’re gonna live “forever”.

IRL Klottersanering #wikipedia

Sunday, March 19th, 2017

Counter Vandalism Unit-en

Almindelige søde, raske danske knægte i S-Toget. En af dem siger, mens han roder med den håndholdte internetterminal, sådan en alle sunde, raske danske drenge har:

Jeg kan lave en wiki for dig, bare skriv noget random shit, alle kan skrive der!

Jeg henvender mig til dem, i det jeg peger på min Wikipedia-sticker der dækker æble-logoet på min laptop, og siger:

Det bliver slettet, der er nogen der overvåger det.

Dreng:

:-O gør du det?

Mig:

Nej, men jeg kender nogen der gør.

#herligt det skal nok få dem til at prøve hårdere på at teste patruljanternes tålmodighed 😀 / :'(, og hvad mon deres forældre siger til at ældre mænd henvender sig til deres drenge, selv om det er for at påpege vandalisme og hærværk.

Søg og du skal finde…

Tuesday, March 14th, 2017

…hvis du ellers er præcis nok og der er andre der hjælper med at løfte. Det eneste det kostede mig var en registrering på Stack Overflow så jeg kan vise respekt, når jeg selv er blevet respektabel

Google-søgning: divi Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined at builder.js

Første søgeresultat var dette Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined in builder.jsStack Overflow, og der fandt jeg løsningen på mit problem.