Kim Bach . Org

As you might have noticed, I’ve recently begun using “Storify”, and I like it a lot.

From the About page on Storify.com

Storify helps making sense of what people post on social media. Our users curate the most important voices and turn them into stories

This is my “Storify”-profile

A common use case would be to “Storify” all tweets tagged with a specific tag, or all tweets from a given user, creating a macro blogentry out of micro blogentires in a blink of an eye.

I’d like to describe another use case, which is how to enhance an article, by extending it using” Storify”.

This week VisitCopenhagen published a nice article about the famous philosopher Søren Kierkegaard’s Copenhagen, it was great, but as always, they only link to articles within their own portal, I felt that “something” was missing”.

This is the article on Søren Kierkegaard that VisitCopehagen has on their website. I’d like to “Storify” it by adding more “stories”, or what I’d like to call that micro-blog entries, to the article.

Søren Kierkegaard Storify

I used “Storify” for iPad, which is great, so I just selected the Globe icon and entered the URL for the Wikipedia article, now I could add the article.

Here’s a screenshot after I’ve added links to both the VisitCopenhagen and Wikipedia articles

I added links to Foursquare too, as well as my own comments.

I think this resulted in a nice macro-blog article, that adds significant value to the article from VisitCopenhagen, but I’d let you be the judge on that.

For convenience nothing really beats “Storify”, my main concern is that you buy into their file-format.

You can choose to save your story to your blog though, and it looks like Storify exports everything to HTML.

This was just one example of a workflow that enhances articles written by others, another example is knowledge sharing, a good example of that would be my article on #postPC, my experiences trying to replace my laptop with an iPad and a mobile.

Wishlist and a warning

The only thing I really miss with “Storify”, is the ability to collaborate on stories online, and I discovered a major problem with this. Since “Storify” doesn’t really support collaboration, I experienced that I, after finishing editing a story on my Mac lost that version because I had the story open on the iPad too, so auto-save replaced my final copy.

Best practice is not to leave a story open in the iPad editor, by always selecting “My Stories” before editing on another computer.

“Storify” is fun and makes it easier to create blog-posts, which is good, I’m not sure if the readers agree 4.5/5 stars!

Som det måske er nogle bekendt er jeg frivillig ambassadør for EN AF OS kampagnen, der har som formål at gøre op med tvivl, tavshed og tabu om psykisk sygdom.

I den egenskab har jeg holdt oplæg for behandlere, administratorer og borgere i psykiatrien, her har jeg vedhæftet den jeg har rettet mod behandlere.

Titlen er en “lettere” omskrivning af en linie fra Metallicas sang “Sandman”

Præsentationen kan ikke rigtig stå alene, men det vil jeg råde bod på ved, i den kommende tid, at uddybe de enkelte punkter.

Målgruppen for den vedhæftede præsentation er behandlere i det psykiatriske behandligssystem, men jeg har også brugt den overfor borgere.

Kim Bach – EN AF OS – “Præsentation for behandlere”

ps. jeg måtte lige opdatere mine dias. Jeg er, i skrivende stund, indlagt på Psykiatrisk Center Glostrup til observation for mani, så nu har jeg været indlagt i alt 6 gange .

Jeg kan oplyse om at jeg synes der sket mange fremskridt siden jeg var indlagt første gang.

pps. jeg har fortalt hele min historie i billeder, dem kan du finde på dette flickr sæt:
Exit Night – Enter Light – The Passion and The Revelation

I toget talte jeg i telefon med Padawan. Opdagede at der lå en seddel på sædet:

“Gud er virkelig. Gud elsker dig”
Denne seddel er til dig

Det har jeg aldrig oplevet før! Skulle sunde mig.

Var nu på perronen på Nørreport Metro Station, jeg opdagede at der var gratis smagsprøver på kaffe/te fra en af de der “kapselmaskiner”. Køen var lang, og da folk havde voldsomt travlt med at komme med Metroen – jungleloven gjaldt – så jeg stillede mig i kø. Det var meget afslappende. “Penge er en kontrolmekanisme” fortalte jeg Padawan.

Mens jeg stod i køen, var der en der prikkede til mig, jeg spurgte ham om han havde travlt. Nej, nej, han ville bare sige at det var min tur, det var da også rigtigt, og jeg afsluttede telefonsamtalen med Padawan.

“Chai Latte” bestilte jeg. Viste den unge kvinde der betjente mig, sedlen jeg fandt i toget: “Gud er jo ikke en mand med stort skæg” sagde jeg, hun svarede at hun godt kunne lide tanken om en Gud med stort skæg, da hun var barn: “Det er nemt at forholde sig til ulig et abstrakt begreb”. Hun var en smuk blondine med langt hår, vel ca. 20 år gammel, hun virkede ret overrasket over samtalens drejning, men det lod til at hun kunne lide det.

Af en eller anden grund kom vi til at tale om døden, herunder Jonas, jeg fortalte om den smukke grav på Assistensen – “den er tæt på den centrale Allé, et pænt stykke nede” sagde jeg, hun brød sig ikke om kirkegårde. “Den sidste begravelse jeg har været til, var min fasters.”, sagde jeg, “hendes børnebørn blæste sæbebobler omkring kisten, og jeg fik sagt farvel ved at lægge min hånd på kisten, det var meget smukt. Det var dog for grænseoverskridende for min far, han var også utryg ved at begravelsen ikke skete fra en kirke, men hospitalets kapel – ‘mine forældre må rotere i graven’ sagde min far”.

Fandt til sidst ud af at den unge kvinde havde prøvet at miste, desværre fik jeg ikke den historie. Var det fordi jeg var for dårlig til at lytte, eller var det fordi det var for privat?

En Chai Latte tilberedt på en “kapselmaskine” er ikke noget at råbe hurra for, men det var dejligt at tale med hende.

Da jeg gik, stod manden der havde prikket til mig, stadig pâ perronen, det så ud til at han havde mindre travlt nu. Vi ønskede hinanden en god dag, han smilte bredt.

Senere, i aftenens Natkirke, trak jeg som bibelord, det der nok er kristendommens vigtigste budskab:

“Du skal elske din næste som dig selv.” Matt.19 v 19

Det har jeg jo ufatteligt nemt ved…men…der er jo den “lille” krølle, at man skal elske sig selv før man kan elske andre…det har jeg så ufatteligt svært ved. Det skal ikke være let.

Hmm…Der var kun et bibelord i skålen…”Nogle” laver vist numre med mig.

“Næsten” åbenbarede sig som en dejlig mørkhåret, slank kvinde på min egen alder, hun havde ikke den store lyst til at stige af toget i Høje-Taastrup, hun var så fuld hun ikke kunne gå, så Jeg eskorterede hende til en taxa. “I fremtiden, som jeg kommer fra, passer vi på hinanden”. “Kom godt hjem”. Taxaen kørte.

Jeg elsker hende.