Archive for the ‘Technology’ Category

How to share cultural heritage on Wikimedia Commons and OpenStreetMap

Monday, August 3rd, 2020

It can be difficult to contribute to open data projects.

In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.

Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.

Introduction

I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.

A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.

Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.

Founding of Politiken Commorative Plaque

Founding of Politiken Commorative Plaque

It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.

Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.

Step 1: GeoLocation

NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).

The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.

Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.

GeoLocator – Magasin du Nord

GeoLocator – Magasin du Nord


After I selected it, the map is shown.

GeoLocator - Magasin du Nord

GeoLocator – Magasin du Nord

Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.

Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque

Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.

Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View

Yes, that looks right.

Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading

Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.

That’s it, we now have the camera location:

latitude 55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude 12° 34? 57.84?E (12.582733°)
heading 106°

Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.

Step 2: Upload image to Wikimedia Commons

Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.

First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.

Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Next

Wikimedia Commons – UploadWizard – Next

Select the media-files to upload.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files

Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files

Browse for the media files.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files

Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files

Select the file you want to upload.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded

Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded

Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights

Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights

Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:

location and other in other information we add a link to the Copenhagen Library page on the plaque bibliotek.kk.dk: Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse].

Wikimedia Commons – UploadWizard – Description

Wikimedia Commons – UploadWizard – Description

Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Use

Wikimedia Commons – UploadWizard – Use

Step 3: Add OpenStreetMap (OSM) node

Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already Create new OpenStreetMap account.

Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.

latitude 55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude 12° 34? 57.84?E (12.582733°)

We’ve found the location, so select the link to the location

OpenStreetMap Search Results

OpenStreetMap Search Results

We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.

OpenStreetMap - Location selected

OpenStreetMap – Location selected

There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example.

OpenStreetMap – ID Editor

OpenStreetMap – ID Editor

Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.

OpenStreetMap – ID Editor – Add point

OpenStreetMap – ID Editor – Add point

Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.

OpenStreetMap – ID Editor – Search for Memorial

OpenStreetMap – ID Editor – Search for Memorial

OpenStreetMap – Edit feature

OpenStreetMap – Edit feature

Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”

First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:

OpenStreetMap – Edit feature – All tags

OpenStreetMap – Edit feature – All tags

Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.

OpenStreetMap – ID Editor – Save changes

OpenStreetMap – ID Editor – Save changes

Congratulations: You just edited OpenStreetMap!

OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!

OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!

If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset

OpenStreetMap – Changeset

OpenStreetMap – Changeset

Select the node to view the node you added.

OpenStreetMap – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

OpenStreetMap – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

And, finally, share it on Twitter using the Tweet button on OSM.

OpenStreetMap – Tweet – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

OpenStreetMap – Tweet – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015

This is how the Tweet looks.

You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.

Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.

OpenStreetMap – Share

OpenStreetMap – Share

For this result.

View Larger Map

Vidste du at? MP3 formatet har været blandt os i 25 år. Fire It Up!

Wednesday, July 29th, 2020

Det er 25 år siden MP3 formatet så dagens lys, en teknologi de ændrede musikbranchen for bestandig.

Denne fremragende artikel hos HACKADAY : MP3 IS 25 YEARS OLD! opsummerer meget godt udviklingen og hvordan vi kom til nutidens streamingtjenester.

MP3 er en teknologi der betyder at musik kan komprimeres så det fylder ca. 10% af den ukomprimerede musik overført direkte fra en CD, 1MB pr. sang mod 10MB pr. sang.

I 1995 betød det at det kostede 10 gange så meget at gemme en CD på sin harddisk som en CD kostede, med MP3 formatet blev dette ændret ved et trylleslag, og at Internettet på samme tid stod over for sit store gennembrud, gjorde at vejen var brolagt.

LASAT PCMCIA

Jeg husker i øvrigt hvad den første MP3 fil jeg hentede var, det var Busta Rhymes (aka. fætter BR) Fire It Up! remix med det frække Nightrider sample. Det remix var ikke til at skaffe lovligt i 1998, og det var ikke med på CDen, det var før deluxe CDerne, med alt fra studiegulvet smidt ind

Det var lige efter jeg havde fået en bærbar der kunne gå på nettet, takket være LASATs fremragende PCMCIA modem, ja det var før USB. Med en 58K forbindelse tog det over 500 sekunder at hente de vel ca. 4MB

Det var også her software til at afspille og organisere sin musiksamling kom frem, jeg brugte først WinAmp, men musicmatch Jukebox var bare meget bedre.

musicmatch Jukebox Software

Jeg var også ret hurtigt ude og købe en MP3-afspiller, iRiver var bedst, med line-in så man selv kunne optage direkte i MP3 format, og jeg har altid været en sucker for wearables, så jeg bar den rundt om halsen som en slags smykke.

iRiver MP3 player

Ret hurtigt kom streamingtjenesterne, mest kendt er Napster. Første gang jeg hørte om dem var fordi medierne skrevt at man havde konstateret at en meget høj procentdel af de amerikanske universiteters internetbåndbredde blev brugt til at dele musik med brug af Napster, jeg har dog aldrig selv haft det installeret.

Napster kunne musikbranchen ikke lide, og specielt Metallica og Lars Ulrich stod frem, fildelerne slog igen med en proto-shitstorm mod Metallica.

Jeg kunne heller ikke, og kan stadig ikke, lide fildelere, men det var nu af andre årsager, nemlig at de forbrugte i stedet for at producere, og jeg forsøgte mig med et læserbrev til Politiken, det fattede dog ikke deres interesse, men jeg citerer lige en passage:

Piratgruppen melder sig som bannerførere for en alternativ kultur:fildelings kulturen.

Det er bare underligt at de har valgt at gøre gement tyveri til en mærkesag. At det er ulovligt at kopiere ophavsrettligt beskyttede filer på den måde som piratgruppen er talsmænd for mener jeg ikke kan diskuteres – der er for det meste tale om tyveri.

Herefter smed Apple en fungerende forretningsmodel indover MP3 i form af iTunes og iPod, ikke mindst fordi det lykkedes for Apple, og vel især Steve Jobs, at overbevise pladeselskaberne om at der kunne laves forretninger, at det så betød at Apple blev til pladeselskabet, havde de ikke set, og selv det rigtige Apple faldt til patten.

Det havde jeg allerede gjort, da iPod shuffle og deres motto “Life is random” var med til at sætte fut under en “grøn psykose”.

Jeg er nok af den opfattelse at Apple-relateret psykose hører til i ICD-10 diagnosesystemet, og jeg, og mange, mange andre, blev en reklamesøjle for Apple

Original iPod Shuffle Commercial

One more thing

I disse post MP3 tider, så er Busta Rhymes’ Fire It Up! i det frække remix, selvfølgelig tilgængelig, og frit, på nettet, med musikvideo og det hele. Her skal skal du naturligvis begive dig hen til røverkulen YouTube, der er på tålt ophold hos den stakkels musikbranche, der ikke så den komme, og stadig taler om afgifter på fysiske medier.

Busta Rhymes

Herefter gik jeg over til at RIPpe egne CDer, men nu er jeg nærmest 100% på streaming.

Eksterne henvisninger

Fra gemmerne: Palm og Graffiti – genial teknologi der ikke overlevede

Monday, July 20th, 2020

Graffiti Power Writing Software KlistermærkeOfte overlever simple og geniale teknologier ikke. Et godt eksempel på dette stødte jeg på i dag, da jeg under en oprydning fandt et klistermærke, med en oversigt over de bevægelser, eller på nudansk gestures, man kunne anvende til at skrive tekst på en Palm Personlig Digital Assistent (PDA). Disse bevægelser, der mindede om at skrive med håndskrift, gik under navnet Graffiti.

Som det fremgår er tegnene relativt intuitive, og ligner det latinske alfabet ret meget, så det var noget man let kunne lære, der fulgte også et lille spil med, der hjalp med indlæringen. På klistermærket kan man se hvor man skal starte med at placere Palms pen, f.eks. skriver man et A ved at placere pennen nederst til venstre, og så skrive en ^.

Palmm505For at anvende Graffiti skulle man skrive i et område dedikeret til Graffiti og de vigtigste genveje på Palm PDAerne, måske var det for at undgå slid på selve skærmen.

Jeg kunne skrive noter med Grafitti ret hurtigt, og jeg synes jeg kunne gøre det næsten lige så hurtigt som på en computer. Det kan dog være en erindringsforskydelse.

I videoen nedenfor demonstreres det hvorledes det er hurtigere at anvende skærmtastaturet end Graffiti, og jeg anvendte det nu heller ikke ret meget.

Men så kom touch-skærmtastaturet, og det bliver jeg nok aldrig helt gode venner med, i hvert fald på små skærme.

Graffiti kan ses som en lavpraktisk løsning, der adresserede de ikke helt vellykkede forsøg med at lave ægte håndskriftsgenkeldelse på Apple Newton.

Med en Palm kunne man utroligt meget, og jeg f.eks. husker hvordan folk udvekslede visitkort med den indbyggede infrarøde sender og modtager, det blev kaldt beaming.

Jeg så nu kun nørder beame, men Palm så andre muligheder, f.eks. i nedenstående reklame, der næppe var gået i dag.

På Palm anvendte jeg i begyndelsen af 2000’erne den fantastiske app TimeReporter til tidsregistrering, og jeg har ikke set en bedre app siden, men min Palm Vx samler nu støv på min dimsekirkegård, der var trods alt for mange kompromisser, og de blev overhalet af andre.

Palm overlevede ikke, men Graffiti lever dog videre som en app til Android.

Eksterne henvisninger

  • Wikipedia contributors, “Palm (PDA),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Wikipedia contributors, “Graffiti (Palm OS),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Wikipedia contributors, “Apple Newton,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Graffiti Pro for Android

Lær at skrive artikler til Wikipedia

Saturday, March 30th, 2019



Fredag den 29. marts 2019 gav jeg, ved et arrangementKøbenhavns Stadsarkiv, en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med at skrive artikler til Wikipedia.

Det var en fantastisk ramme, og jeg elskede det.

Arrangementet var ganske velbesøgt, og jeg håber at jeg fik hjulpet deltagerne over wikipedias dørtærskel, der kan være ganske høj.

Nedenfor kan du finde min præsentation i flere formater og et kompendie

Hvis der er spørgsmål og kommentarer, så kan jeg f.eks. kontaktes gennem Wikipediamail og de “fleste andre steder”.

Brug frit indholdet af præsentationen, det er “fælled” dvs. offentligt/public domain.

“Brændende platform”

Saturday, March 24th, 2018

Du har jo nok hørt om at oplysninger fra Facebook er blevet indsamlet og brugt til at køre meget præcise kampagner på Facebook.

Her er der hverken tale om en data-lækage eller et data-tyveri, det er ganske enkelt den måde Facebooks system er designet på, der har gjort det muligt, og du har selv sagt ja til det.

Indtil Facebook ændrer deres politik, kunne man jo overveje at lukke sin konto, men der er dog også det alternativ at man “brænder platformen”.

Facebooks system der gør det muligt for tredjepart at tilgå dine oplysninger, hedder nemlig Platform, og den kan man faktisk ret let “sætte ild til”, eller rettere slå fra.

  1. Gå til Appindstillinger https://www.facebook.com/settings?tab=applications
    Apps, Websites og plugins

    Tryk på Rediger

  2. Nu vises dette billede, der forklarer hvad konsekvensen af denne ændring er
    SlaÌŠ Platform Fra
    Tryk på Deaktiver Platform

Hvis du vil vide mere

Jeg kan anbefale at læse denne artikel fra Electronic Frontier Foundation How To Change Your Facebook Settings To Opt Out of Platform API Sharing, hvor det bliver beskrevet præcist hvad sagen handler om, der er også mindre drastiske råd end at “brænde platformen”.

Generelt handler det om at uddanne sig i hvad det egentlig er der foregår, når man anvender nettjenester, for der bliver konstant opsamlet oplysninger om dig, ikke kun af Facebook, de har bare flest og mest præcise oplysninger om dig.

Røgslør

For nogle år siden havde jeg nogle personer til at kigge på min Facebook-profil, med det formål at få svar på spørgsmål som hvad jeg kunne forventes at stemme til afstemningen om EUs patentdomstol, de var ret mystificerede, fordi de sider jeg havde trykket “synes godt om” pegede i alle mulige retninger.

Forklaringen var at jeg trykkede “synes godt om” på samtlige sider jeg fik reklamer for, grunden var at jeg ønskede at hjælpe med at gøre fjolser der annoncerer på Facebook fattigere, og Mark Zuckerberg rigere.

De kunne ikke bruge min profil til ret meget, men de var dog ret sikre på at jeg f.eks. var glad for at udføre frivilligt arbejde, og det var ganske korrekt, røgslør eller ej.

Til sidst blot dette:

Følg Electronic Frontier Foundation, for kun en tåbe frygter ikke nettet

Se også

Eksterne henvisninger

Min hobby: mere om oversættelse af tilfældige wikipedia-artikler

Tuesday, November 21st, 2017

I min forrige artikel skrev jeg om hvordan man kan oversætte (tilfældige) wikipedia-artikler, i denne artikel vil jeg skrive om hvordan man kan fokusere sit oversættelsesarbejde ved at vælge tilfældige artikler indenfor specifikke emner.

Igen tager vi udgangspunkt i svensk wikipedia, hvor der findes en funktion der hedder Slumpartiklar, her er det muligt at vælge en tilfædlig artikel indenfor en bestemt kategori.

Svensk Wikipedia - Slumpartiklar

Jeg interesserer mig f.eks. for datalogi, en kategori der, underligt nok, virker ret tynd på dansk wikipedia, så jeg vælger Datavetenskab.

Svensk Wikipedia - Slumpartiklar - Datavetenskab

Det gav mig artiklen Verktygsfält, mon den findes på dansk?

Næh, det vr ikke tilfældet, dansk er “grå” og når jeg bevæger musen hen over “dansk” foreslår wikipedia mig “oversätt denna sida till dansk”.

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Oversätt denna sida till dansk

Dette er fordi jeg har wikipedias oversættelsesværktøj, som jeg fortalte om i den forrige artikel, installeret, nu er det så let at påbegynde oversættelsen af artiklen til dansk, blot ved at klikke på henvisningen “dansk”.

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Denna sida finns inte på dansk ännu

Nu skal jeg så vælge en titel for den nye side, “Værktøjslinje”, er det rette navn, så det skriver jeg

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Oversätt från svenska

Nu er det bare at trykke på “Oversätt från svenska”, og ellers følge vejledningen fra den forrige artikel.

Svensk Wikipedia - Oversätt Vertygsfält til Værktøjslinje

Så er artiklen vist klar til at blive udgivet.

Svensk Wikipedia - Oversätt Vertygsfält til Værktøjslinje - Oversat

Sådan ser den første version af artiklen Værktøjslinje ud på dansk wikipedia:

Dansk Wikipedia - Værktøjslinje

Der mangler nogle væsentlige elementer som eksterne henvisninger og kilder, dem kan jeg nu let tilføje f.eks. fra engelsk wikipedia.

Der sker også ofte det, at andre wikipedianere bidrager med yderligere informationer, kort tid efter man har oprettet en ny artikel, som det f.eks. skete med den forrige artikel jeg oversatte

Versionshistorik for “Access control list”

Dansk Wikipedia - Versionshistorik for "Access control list"

På tolv timer blev artiklen udvidet fra de 1.466 bytes jeg oversatte fra svensk til hele 9.909 bytes.

Det er let at bidrage til dansk wikipedia ved at oversætte fra andre sprog, og det bedste er når andre wikipedianere bliver inspirerede til at forbedre de artikler man har oprettet.

Jeg håber du er blevet interesseret i min hobby.

Rigtig god fornøjelse.

“Tilbage til fortiden” – sjov med OpenStreetMap i tekstbaserede grænseflader med MapSCII

Thursday, August 3rd, 2017

Det er, måske mest heldigvis, svært at forestille hvad folk kan finde på, også at bruge åbne data til. Med MapSCII projektet kan man nu bruge OpenStreetMap i en tekstbaseret grænseflade, det man også kalder ASCII, leveret gennem en internetstandard der hedder Telnet (en forkortelse for teletype network), en standard der har sine rødder så langt tilbage som i 1969. Og selv om standarden er blevet forbedret mange gange siden, så siger det en del om hvor fremsynede de folk der udviklede internetstandarderne var, fordi det i teorien betyder at selv oldgammelt computer-udstyr, vil kunne vise OpenStreetMap kort.

For at tilgå MapSCII skal du anvende et telnet-program. Det kan du f.eks. starte fra Terminal-programmet på Mac, på Windows kan man f.eks. hente programmet PuTTY.

Herefter skriver du:

telnet mapscii.me

Og så ser du det velkendte standardbillede af Jorden, blot vist med skrifttegn ikke højtopløst grafik, som vi er vant til fra web-browseren.

MapSCII World Zoom

Her kan man så zoome ind og ud, centrere og ændre den måde kortet bliver vist på.

Se videoen for at se et animeret zoom på “Linden ASCIIram”, MapSCII versionen af mit hjem, “Linden Ashram”, den starter og slutter med en normal OpenStreetMap visning så man kan sammenligne.

Back to the past

Telnet er fra 1969 og vi hører jo altid at udviklingen indenfor IT går så hurtigt, og at vi skal købe nyt udstyr hele tiden? Det er da imponerende at man kan vise OpenStreetMap kort med så gammel teknik, men ellers er det vel ubrugeligt i dag?

Det er ikke tilfældet, Telnet er stadig yderst anvendligt, jeg bruger det f.eks. ofte til at teste om der er forbindelse til en server, hvis man f.eks. vil teste om der er forbindelse til en standard konfigureret MySQL database server på computeren, kan man bruge denne kommando:


telnet localhost 3306

Med Telnet kan man rent faktisk tilgå alt på internettet, det er bare ikke altidaldrig så let at anvende som MapSCII.

Hvis man f.eks. vil tilgå en side på min blog med Telnet kan det se sådan ud.

I eksemplet prøver jeg at hente siden http://www.kimbach.org/CountDownToTheEndOfTheWorld.html

Først åbner jeg en terminal, console eller cmd og starter telnet programmet, første parameter er serverens adresse anden parameter er portnummeret, port 80 er standard når man tilgår en webside. Forsimplet sagt, svarer port 80 til at man skriver http:// foran adressen i web-browseren.


telnet www.kimbach.org 80


Trying 212.97.134.17...
Connected to www.kimbach.org.
Escape character is '^]'.
GET /CountDownToTheEndOfTheWorld.html HTTP/1.1
Host: www.kimbach.org
User-Agent: Bond, James Bond

Her er den første del af det serveren svarer:


HTTP/1.1 200 OK
ETag: "94e-50d0ba94-d93c204455698b21"
Last-Modified: Tue, 18 Dec 2012 18:48:52 GMT
Content-Type: text/html
Content-Length: 2382
Date: Fri, 28 Jul 2017 12:41:07 GMT
Accept-Ranges: bytes
Server: LiteSpeed
Connection: Keep-Alive

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<head>
<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" />
<title>The Real Countdown to the end of the world - 21st December 2012&tt;/title>

</head>
...

Så telnet kan også bruges som browser, men det er unægtelig noget upraktisk, for sådan ser det ud i en browser:

CountDownToTheEndOfTheWorld

It’s all ASCII to me?

Det er jo i øvrigt noget af en tilsnigelse at kalde det for (Map)SCII, det er jo en hentydning til ASCII, en måde at repræsentere tekst digitalt. Oprindelig var ASCII, eller US-ASCII, begrænset til 127 tegn, hvilket var nok til det Latinske alfabet både med store og små bogstaver, alle tal i 10-tals systemet, samt nogle kontroltegn og specialtegn, se tabel nedenfor.

US-ASCII code chart

MapSCII benytter faktisk tegn fra Braille-tegnsættet beregnet til syns-handikappede for at tegne kortet, det er smart fordi det kun består af prikker, som computerbilleder, hvilket jo også viser teknologis langtidsholdbarhed.

Unicode Braille table

Sådan ser billedet af Linden Ashram ud som tekst i Braille taget direkte fra MapSCII.


⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠒⠒⠤⠤⠤⠤⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢣⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠃⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠔⠒⠊⠉⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⢺⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠖⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⢤⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠉⠉⠉⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⢀⠇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠉⠉⢹⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠤⠤⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⡇⠀⡇⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⠇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠸⢤⠀⠘⢤⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⣇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢹⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⢲⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⡜⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⣀⣀⣀⣀⡇⠀⠀⠘⢄⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠧⠤⠤⠇⠀⠀⠀⠀⠓⠒⠒⠚⠀⠀⠀⣇⣀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠘⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠁⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠒⠒⢳⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠸⡀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀

Hvis man brugte et standard US-ASCII tegnsæt, så ville billedet sikkert have set ca. sådan ud, det er jo ikke helt så detaljeret, smart af MapSCII at bruge Braille.

  
                                                              `    `       .  
                 .                                            ` .`   .       :  
                 :                                            - ..   .       :  
```              -                                            : `-   .       :  
 ``````` `......-.      `                      `              -` :   .       :  
                --...```:.``````      `.  ````.-``````````````-. :   .       :  
                :  `/   `     ```........-.``     ``       ```-:.:   .       .  
                :   :                    -`-  ..``.```..``-    - :   .       `  
                :  `-                    :`-....``....````-    : :   .       :  
                :  -`                    :      ```   ``...:.--: :   .       /  
                :  :                     `....``` ```..``` : `-: :   .       :  
                :  :                        -..::.```      :  -: :   .       -  
               `-  :                        :  ::          : `.: :   .       -` 
               .`  :                        :  ::         `- - : :   .       .. 
               :   :                        :  ::         .` : : -   .       `- 
               :  `-                        .- :-.        -. --: -   ``       : 
               :  -`                        `. --`  ..``   :  :: -    .       : 
               :  :                         -` ::   -  :   :  :: -    .       : 
-.```          :  :                         :  ::   :..-   :  -: -`   .       : 
   ````````````:  :............``` `   `    `...:          -.-`: ..   .       : 
              `-               ````..`-..```````-............../..-   .       : 
              -`                                               -``-   .       : 
              :                                                .. :   .       / 
              :                                                `- :   .       : 
              :                                                 - -   .       : 
              -                                                 ` `   `       - 

Den avancerede understøttelse af specialtegn og skrifttyper vi har i dag, er et af de største fremskridt inden for IT siden 1969. Dengang krævede det typisk specialskærme at vise andet end US-ASCII. I dag tager vi det for givet at vores enheder kan vise de nyeste mojis. Hmm…sagde jeg fremskridt?

Kilder

Dear Facebook – we’re not friends

Tuesday, August 1st, 2017

Do you think Facebook cares about it’s users?

“There should be more options, this is why I qualify my vote of “strongly disagree”.

You run a business, and are EXTREMELY good at it, keep up the good work and keep on working with open source software and contribute back.

But do you care about me? I don’t feel it, and I’m not addicted to your service, it would just make my life much more boring and cumbersome it I didn’t use it.

To conclude: your tools are invaluable and impressive, not because you care about me, but because you run a business and would like to grow it, it’s a win-win, but we’re not friends”

“Venner”

Venner

Please be my friends on facebook – I know I unfriended you, but it was an art experiment 😉 www.facebook.com/kim.bach

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Monday, June 19th, 2017

For nylig var der en der kiggede mig over skulderen da jeg sad ved min computer og det resulterede i denne kommentar

“Jeg forstår ikke hvad du laver!”

Det kan jeg sådan set godt forstå for det lignende ikke just Facebook, næh det så ca. sådan ud:

Wikidata - Ting Jellinge Kirke

og jeg skiftede mellem flere forskellige sider, der så mindst lige så mystiske ud.

Så hvad er det egentlig jeg har gang i?

Jeg hjælper med at gøre dansk kulturarv mere tilgængelig, f.eks. ved at registrere danske kirker på Wikipedia.

På billedet ovenfor kan man se hvordan en side på Wikidata ser ud, og det var bla. den jeg var i gang med at redigere, da jeg fik kommentaren.

Wikidata er en database over emners egenskaber, det der også kaldes metadata. Det kan f.eks. være et emnes, i dette tilfælde en kirkes, geografiske placering, årstal for opførsel, adresse og hjemmeside.

Når jeg er på farten og f.eks. passerer en kirke, så tjekker jeg om den er registreret på dansk Wikipedia for at kunne læse om den. Da jeg for nylig passerede en kirke nær Skælskør, dukkede den ikke op på dansk Wikipedias “I nærheden” funktion.

Det er ret let at finde “I nærheden” funktionen hvis man bruger Wikipedia fra en mobilbrowser, man skal bare åbne menuen og vælge “I nærheden”, se billede nedenfor.

Wikipedia - I nærheden

Det sker faktisk ret sjældent at danske kirker ikke dukker op når man bruger “I nærheden”. Så jeg tjekkede OpenStreetMap, og fandt ud af at der måtte være tale om “Ting Jellinge Kirke”.

Da jeg kom hjem, kontrollerede jeg om der allerede var en artikel for kirken på Wikipedia, det kunne jo tænkes at grunden til at den manglede, var at der ikke var registreret en geografisk placering for kirken.

Da det ikke var tilfældet, men der var en henvisning til den fra artiklen om Ting Jellinge Sogn, sørgede jeg for at artiklen om kirken blev oprettet på dansk Wikipedia (billedet nedenfor) og på Wikidata (billedet øverst).

Wikipedia - Ting Jellinge Kirke

Da jeg havde oprettet artiklen, sørgede jeg for at at OpenStreetMap blev opdateret med en henvisning til den nye Wikipedia artikel.

OpenStreetMap - Ting Jellinge Kirke

Det viste sig iøvrigt at der allerede fandtes et billede af kirken på Wikimedia Commons, det blev, pudsigt nok, brugt på den hollandske artikel om Ting Jellinge Sogn, men ikke på den danske!

Så var jeg færdig med de første spadestik, og hvad er resultatet så af dette arbejde, der tog ca. 1 time.

  1. “Ting Jellinge Kirke” dukker nu op når man bruger Wikipedias “I nærheden” funktion
  2. OpenStreetMap har nu en henvisning til Wikipedia
  3. Når man søger på Google dukker artiklen op
  4. Kirken var allerede med på Historic Place, men nu er der også et billede hentet fra Wikidata
  5. Alle andre tjenester der, nu og i fremtiden, benytter åbne data fra Wikipedia, Wikidata og OpenStreetMap kan drage nytte af dette arbejde

Historic Place er et godt eksempel på en side der bygger videre på mit arbejde, fordi den kombinerer data fra OpenStreetMap, Wikidata og Wikipedia som det ses nedenfor.

Historic Place - Ting Jellinge Kirke

Hvis du synes Wikipedia-artiklen om Ting Jellinge Kirke er lidt kort, så har du ganske ret, du er velkommen til at bidrage.

Den geografiske placering af kirken fik jeg, naturligvis, fra OpenStreetMap.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Sådan bindes det hele sammen og som det fremgår, er denne grundlæggende registrering alt andet end triviel, og man skal have et godt kendskab til hvordan man bidrager til indtil flere projekter, og hvordan man binder data sammen på kryds og tværs. Men i takt med at Wikidata vinder indpas, forventer jeg at det meste af den grundlæggende registrering kan foregå der.

Pokéstop - Afrodite og Den Døende Adonis

Frugten af mit arbejde kan høstes fordi det nu bør være lettere for andre at bidrage med mere indhold, da jeg har foretaget den grundlæggende registrering. Der er nu især gevinst hvis, eller når, denne registrering dukker op nye og uventede steder.

For et eksempel på noget uventet, så har jeg da undret mig over hvordan det kan være at f.eks. skulpturen Afrodite og Den Døende Adonis, dukker op som et Pokéstop i Pokémon GO, kan det have noget at gøre med at det var mig der registrerede kunstværket i OpenStreetMap for tre år siden? Det er uvist, men ikke utænkeligt.

“Nu forstår du nok heller ikke hvad jeg laver!”

Eksterne henvisninger

Det kreative rejsekort – Korte rejser betragtes som lange

Saturday, June 3rd, 2017

I'm sorry Kim, I'm afraid I can't do that

Jeg er en ret tilfreds bruger af rejsekortet, men jeg har nu to gange oplevet at blive takseret ca. 100,00 kr. for korte rejser. Dette skyldes de seneste ændringer af zonesystemer og regler for rejsekortet, hvor man kan risikere at blive straffet ganske hårdt for at glemme at tjekke ud.

Før det nye system blev indført gjaldt et check ind i 4 timer, hvorefter man blev opkrævet et tillæg for den rejsetid der gik ud over den normale rejsetid.

Så vidt jeg husker kostede det sjældent mere end 60 kr.

Efter ændringen så gælder et check ind i 5 timer, og herefter bliver det kreativt. Man kigger på hvor mange zoner man burde have kunnet rejst på den tid der er gået siden check ind.

Dette betød at jeg i går blev takseret til 111,00 kr. for en rejse på 3 zoner!

Grunden til dette var at jeg brugt 4 timer og 48 minutter på rejsen, fordi jeg havde glemt at checke ud, og havde påbegyndt en ny rejse uden at checke ud.

Dette betød at jeg blev takseret for at have rejst i 17 zoner, svarende til 4 timer og 48 minutter.

Hvis jeg havde husket at checke ud ville det have kostet 40 kr., og hvis der var gået 12 minutter længere inden jeg checkede ud, ville det kun have kostet mig 25 kr., men så ville jeg heller ikke have haft gyldig billet, uden at vide det, da jeg jo checkede ind uden at få en advarsel.

Her er rejsekortets regnestykke:

Betal for : Kl.
(04h48m)
3 zoner 1 x Voksen 111,00
Total 111,00

Rejsens længde Afstand : 3 zoner + Betal for 17 zoner (varighed)

Jeg synes det er et helt urimelig ekstragebyr, og det er for kreativt bare at øge den maksimale rejsetid til 5 timer med et pennestrøg, og hvad hvis ens transportmiddel er forsinket.

Systemet er defekt, og der er absolut ingen retssikkerhed, hvordan kan en virksomhed egentlig slippe afsted med at kræve penge for en ydelse man ikke har fået leveret?

Derudover er det komplet umuligt at forstå systemet.

Jeg synes det ligner en sag for forbrugerombudsmanden, men de er jo nok allerede bekendt med denne kreative praksis, da det har forholdt sig sådan siden rejsekortet blev indført, nu er der bare blevet skruet et nyk op for kreativiteten.