Archive for the ‘Technology’ Category

Kompetenceudvikling

Thursday, September 29th, 2016

Umiddelbart er den tegning jo fin, men i min ungdom var det anderledes.

I begyndelsen af 70’erne var jeg meget optaget af den kommende dommedag, olien var ved at slippe op, The Limits to Growth dokumenterede at uanset hvad vi gjorde, så ville det gå galt, og at feks. de kommende supersoniske fly og raketter ville ødelægge ozonlaget.

Alt det var jeg meget bevidst om, og det var ikke noget jeg lærte i skolen, det var gennem Danmarks Radio, ikke mindst det hedengange P1 program: Leksikon.

I 1977 tog jeg så selv et kursus på Ungdomsskolen for at lære at programmere, i 1978 tog jeg kurset igen, på det alter ofrede jeg min spejderkarriere, som også var svært inkompatibel med sen 70’ernes fremherskende ideologi i Gymnasierne. Det var også svært inkompatibelt at arbejde med datamaskiner i sen 70’erne, så det droppede jeg også til fordel for politik og marginalkultur – nørden var ikke velset dengang…

Men dette, mit første program skrevet i BASIC, hang dog, trods alt, ved:

10 LET H=5
20 LET G=10
30 LET A=0.5*H*G
40 PRINT A

Og det mere generelle:

10 INPUT H,G
20 LET A=0.5*H*G
30 PRINT A

Senere, efter Gymnasiet hvor jeg startede på et teknisk universitet, rettede jeg ind, og har vel i min karriere været medvirkende til at kanalisere rigtig mange millioner, regnestykket er komplekst, til Seattle og Cupertino, men også til Indien, Kina og Ukraine.

Jeg magtede så ikke at gennemføre min uddannelse, men jeg har alligevel arbejdet professionelt det meste af tiden siden 1983, og jeg tør slet ikke regne min gennemsnitlige timeløn ud, og min månedsløn før skat har svinget fra 0 til 80.000, og min arbejdsuge fra 0 til over 100 timer.

Udokumenterede kompetencer

At du så næppe kan få et fast arbejde i det etablerede system, bla. pga. manglende dokumenterede kompetencer, er vore alles problem.

Pensum

Mit budskab er at du, når du har lært de basale færdigheder som at læse og skrive, så lær informationssøgning og kildekritik, herefter står du for din egen uddannelse, men find nogle gode lærere, det der populært kaldes venner.

Her kan du passende starte din egen uddannelse:

Og du kan fortsætte her:

Sjovt nok var det første programmeringssprog jeg lærte, i 1977, programmeringssproget BASIC, og det stadig er i udbredt brug, f.eks. til makroer i Microsoft Office, så det mest karrierefremmende du kan gøre, hvis du vil arbejde med udvikling af programmer, er måske stadig at lære BASIC.

Myten om den hurtige teknologiske udvikling

At den teknologiske udvikling går ekstremt hurtigt, er en vandrehistorie, dine udokumenterede, såvel som de dokumenterede, kompetencer indenfor teknologi er langtidsholdbare.

Her viser jeg bla. hvordan mit første program ville se ud i andre programmeringssprog, nå ja, det minder mig om hvor meget jeg elsker APL, det er måske det du skal lære først, dine kompetencer er så mindre brugbare, underdrivelse, hvis du skal have et arbejde som programmør i en virksomhed…

Samme program i APL som i BASIC :-O. Jep! Det skal læses fra højre mod venstre.

(∼R∈R°.×R)/R←1↓ιR?

2009 04 2 I Can Haz Code Mac Meetn Greet Kim Bach from Kim Bach

One more thing…

Resultatet af afstemningen som altid følger en Joy of Tech stribe? What would be highest on your list of things to teach in school?

46% svarede:

How to learn, and how to love to keep learning, … curiosity may have killed the cat, but it died as clever as a fox.

Vi lader lige den stå.

Bredbåndsfyr! BRED!båndsfyr! BREDBÅNDSfyr! BREDBÅNDSFYR!

Thursday, July 7th, 2016

Bredbåndsfyr! BRED!båndsfyr! BREDBÅNDSfyr! BREDBÅNDSFYR!

Bredbåndsfyr: “Antennestik? Hvor vi skal hen har vi ikke brug for antennestik!”

Svar: “Nå! Og hvordan skal jeg så se Tekst TV?” (hvidt flag og håndklæde kastes)

We need to talk about πόρνη

Friday, January 8th, 2016

Pompeii - Casa del Centenario - Cubiculum - detail

Pornography (often abbreviated as “porn” or “porno” in informal usage) is the portrayal of sexual subject matter for the purpose of sexual arousal.

The word is similar to the Modern Greek πορνογραφία (pornographia), which derives from the Greek words πόρνη (pornē “prostitute” and πορνεία porneia “prostitution”), and γράφειν (graphein “to write or to record”, derived meaning “illustration”, cf. “graph”), and the suffix -ία (-ia, meaning “state of”, “property of”, or “place of”), thus meaning “a written description or illustration of prostitutes or prostitution”. No date is known for the first use of the word in Greek; the earliest attested, most related word one could find in Greek, is πορνογράφος, pornographos, i.e. “someone writing of harlots”, in the Deipnosophists of Athenaeus. The Modern Greek word pornographia is a translation of the French pornographie.

“Pornographie” was in use in the French language during the 1800s. The word did not enter the English language as the familiar word until 1857[10] or as a French import in New Orleans in 1842.

Wikipedia contributors, “Pornography,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Pornography&oldid=698775076 (accessed January 8, 2016).

We need to talk about πόρνη.

My field studies in Copenhagen, Prague, Barcelona and on the Internet clearly demonstrates that millions of women are raped and abused on a daily basis in the holy name of freedom of expression and private enterprise.

This has to stop!

πόρνη is often refereed to as the world’s most ancient profession, truth is that is the world’s oldest abuse.

I encourage you to support the work of organisations like Reden, that help women doing πόρνη and to boycot organisations like Amnesty International, that recently has expressed that πόρνη should be decriminialised.

And who do you think pays for your “free” πόρνη on the Internet?…

External links

Tillykke med de 30 år Windows, du er ikke en pebersvend/mø

Saturday, November 21st, 2015

Kære Windows,

Tillykke med de 30 år, du er ikke en pebersvend/mø, dertil har du for mange faste forhold.

Selv har jeg anvendt Windows siden 1986 og udviklet programmer til Windows siden 1987, så jeg har været med næsten fra starten.

My first copy of Windows 1.01

Historien om hvordan jeg blev Windows udvikler startede da jeg i 1986 lånte en Mac Plus, det var en fantastisk computer, og den viste mig fremtiden for brugergrænseflader, der indtil da var meget forskellig fra program til program, i VisiCalc skulle man anvende / for at tilgå en menu, i Lotus 1-2-3 var det F10, og moden skiftede hele tiden.

Min far arbejdede i LK, en producent af elektrisk udstyr, og han og jeg så en mulighed for at digitalisere forkalkulationen af elektriske fordelingsanlæg, også kendt som el-tavler, således at man udfra en forsidetegning kunne danne en stykliste og sende den direkte til LK.

Vi lavede et hurtigt mock-up.

LKad mock-up

Desværre lå landet sådan at ingen af mine kunder have Mac computere, så jeg gik i gang med en analyse af markedet for standard pc-programmel, hvor jeg havde kig på AutoCAD, AutoCAD LT og GEM Draw.

Problemet med disse programmer var at de ville kræve indkøb af licenser hvis man ville give programmerne gratis væk, og i øvrigt var det svært at lave integration med standardprogrammerne.

I de dage var det kotume at skrive alting selv, men allerede på det tidspunkt var der så mange forskellige eksterne enheder i form af mus, printere og grafikkort, at det var en uoverkommelig opgave, så nu koncentrerede jeg mig om standard grafiske brugerflader, specielt GEM og Windows.

Valget faldt på Windows, mest fordi det allerede var anbefalet som en genvej til det kommende OS/2.

Why I recommended developing for Windows

Jeg udarbejdede et tilbud og en analyse under navnet LKad:

Cover of LKad proposal

Jeg opstillede et budget.

LKad budget

Kunden accepterede og min virksomhed SmoothWare havde fået sin første ordre på kr. 80.000, en veritabel formue for en studerende i 1987.

Udvikling til Windows var svært det var en ganske anden arkitektur end man kendte fra MS/PC-DOS, og dengang var der ikke Google, udviklingsværktøjerne var rasende dyre og symbolsk debugging med det allerede dengang fremragende CodeView var egentlig kun mulig hvis man havde to computere, noget ingen havde dengang hvor den billigste computer kostede ca. 30.000.

Efter en hård kamp lykkedes det at levere et færdigt produkt med navnet LKTegn.

Actual LKTegn drawing

Actual LKTegn parts list

Det næste store problem var at Windows ikke var særlig udbredt, en licens kostede ca. 1.200 kr, og da der ikke fandtes ret mange programmer til Windows, var der intet marked.

Microsoft havde dog åbnet muligheden for at man kunne redistribuere Windows med sit program, under den forudsætning at der kun kunne køres et program af gangen.

I 1987 havde Microsoft ingen repræsentation i Danmark, så jeg måtte kontakte Microsoft Sverige, der undrende spurgte hvad jeg dog skulle bruge det til???

Nå jeg modtog ca. 50 siders jura, og fik min redistributions licens.

Herefter skulle programmet rulles ud til samtlige el-installatører i Danmark, det foregik på den måde at de fik et besøg af produktchefen, som var min far hvor han installerede LKTegn, sørgede for at det virkede og gav lidt undervisning.

LKTegn installation disks, including Windows 1.04 redistributables

Jeg arbejdede med videreudvikling af LKTegn frem til 2005, under navne som Swift og DACS, hvor jeg slap tøjlerne.

Jeg vil tro at mit arbejde som Windows udvikler har skaffet mig indtægter på mindst 10 millioner og Microsoft ca. det 10-dobbelte i licenser, økonomi er noget underligt noget.

Tak til Microsoft for med Windows at have skabt et kolossalt økosystem der ikke var bundet til bestemt hardware.

I dag er Windows under det største pres siden lanceringen af Windows 3.0, det bliver spændende om det overhovedet giver mening at tale om et traditionelt (desktop)operativsystem i fremtiden, det vil blive leveret over Internettet, mon Windows vil være her om 30 år? Næppe som vi kender det, men mon ikke LKTegn vil kunne afvikles alligevel i en eller anden virtuel maskine.

Heros Of The Working People

Saturday, September 12th, 2015

Heros Of The Working People

You might, or rather might not, have wondered why I changed my profile picture on social media four times these last ten days.

It has something to do with the first cosmonaut of Danish heritage, Andreas Mogensen, who just returned safely to Earth after a visit to the, boringly named, International Space Station.

The images are some of the icons of the Soviet space program, from top left clockwise Sergei Pavlovich Korolev – designer of the Soviet rockets that is the foundation of the Soyuz Andreas Mogensen flew, Laika – the first living being launched into space by humans, Alexey Arkhipovich Leonov – the first human to perform a EVA (spacewalk) and Valentina Vladimirovna Tereshkova – the first woman, and civilian, to have flown in space.

I grew up with the spacerace in the 1960ies and if anyone had told us that the first human of Danish heritage in space would be a cosmonaut flying in Soviet rockets we would probably have laughed.

It’s interesting to note that Arthur C. Clarke had foreseen a future of cooperation in space similiar to what we se to day in the book and movie 2001, space exploration is way too costly, and the International Space Station is a testament to excatly that, peaceful cooperation between adversaries, I thoght the Russians were the bad guys?

Now if we could only get the Chinese aboard.

References

Андреас Энеуолль Могенсен (англ. Andreas Enevold Mogensen; род. 2 ноября 1976, Копенгаген, Дания) — астронавт ЕКА, первый астронавт — гражданин Дании[1] и 544-й космонавт мира, доктор философии. 2 сентября 2015 года в качестве бортинженера-1 транспортного пилотируемого корабля «Союз ТМА-18М» и экспедиции посещения ЭП-18 стартовал с космодрома Байконур к Международной космической станции.

Википедия contributors, “Могенсен, Андреас,” Википедия, свободная энциклопедия, http://ru.wikipedia.org/?oldid=73244457 (accessed сентября 12, 2015).

Sergei Pavlovich Korolev (Russian: Серге́й Па́влович Королёв; IPA: [sʲɪrˈgʲej ˈpavləvʲɪtɕ kərɐˈlʲɵf], Ukrainian: Сергі́й Па́влович Корольо́в, Serhiy Pavlovych Korolyov, also transliterated as Sergey Pavlovich Korolyov; 12 January [O.S. 30 December 1906] 1907 – 14 January 1966) was the lead Soviet rocket engineer and spacecraft designer in the Space Race between the United States and the Soviet Union during the 1950s and 1960s. He is considered by many as the father of practical astronautics.

Wikipedia contributors, “Sergei Korolev,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Sergei_Korolev&oldid=672293804 (accessed September 12, 2015).

Laika (Russian: Лайка; c. 1954 – November 3, 1957) was a Soviet space dog who became one of the first animals in space, and the first animal to orbit the Earth. Laika, a stray dog from the streets of Moscow, was selected to be the occupant of the Soviet spacecraft Sputnik 2 that was launched into outer space on November 3, 1957.

Wikipedia contributors, “Laika,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Laika&oldid=680429457 (accessed September 12, 2015).

Alexey Arkhipovich Leonov (Russian: Алексе́й Архи́пович Лео́нов; IPA: [ɐlʲɪˈksʲej ɐˈrxʲipəvʲɪtɕ lʲɪˈonəf]; born 30 May 1934 in Listvyanka, West Siberian Krai, Soviet Union) is a retired Soviet/Russian cosmonaut and Air Force Major General. On 18 March 1965, he became the first human to conduct extra-vehicular activity (EVA), exiting the capsule during the Voskhod 2 mission for a 12-minute spacewalk.

Wikipedia contributors, “Alexey Leonov,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Alexey_Leonov&oldid=667662194 (accessed September 12, 2015).

Valentina Vladimirovna Tereshkova (Russian: Валенти́на Влади́мировна Терешко́ва; IPA: [vɐlʲɪnʲˈtʲinə vlɐˈdʲimʲɪrəvnə tʲɪrʲɪʂˈkovə]; born 6 March 1937) is the first woman to have flown in space, having been selected from more than four hundred applicants and five finalists to pilot Vostok 6 on 16 June 1963. In order to join the Cosmonaut Corps, Tereshkova was honorarily inducted into the Soviet Air Force and thus she also became the first civilian to fly in space.

Wikipedia contributors, “Valentina Tereshkova,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Valentina_Tereshkova&oldid=678010614 (accessed September 12, 2015).

Comments here too:

New article on Kim Bach . Org:"Heros Of The Working People"

Posted by Kim Bach on Friday, 11 September 2015

“Apple relateret psykose” – og hvad jeg hører mellem rillerne

Thursday, September 10th, 2015

Macnyt T-Shirt - BOOM

Disclaimer: jeg er ikke fan-boi (længere), i 2005 var jeg dog nok blevet så begejstret for Apple at man måske kunne kalde den psykose jeg fik for “Apple relateret psykose”, en diagnose jeg har på fornemmelsen rent faktisk findes. Den gang slog jeg mine folder på en side der hedder Macnyt, og vi lavede sågar en T-Shirt konkurrence, et af mine forslag var det der vises her med, en med gode gamle Steve Jobs klichér.

Jeg kan i øvrigt anbefale denne kur mod “Apple relateret psykose”.

Ellers er det ret længe siden jeg har skrevet noget i forbindelse med en Apple præsentation, det var ellers noget jeg nød at gøre før det blev populært, men da f.eks. min mor havde hørt om iPhone før mig kunne jeg godt se hvor det bar hen.

Dette opslag, som i øvrigt nu til dags, faktisk er teknologijournalisternes gamle plade, har dog fået mig ud af fjererne.

KOMMENTAR Spil en ny plade, Apple | Viden | DR

I 2005, da jeg købte min første Apple computer var der ingen der anede hvem Steve Jobs var, jeg var blevet tillokket af en ny række lækre produkter som Mac Mini og iPod Shuffle.

På arbejdet, et mobilselskab, gik jeg rundt og forestillede mig at de borde der var fyldt med Nokia telefoner, pludselig var fyldt med Apple produkter, og folk grinede af mig, måske min ulykke at jeg aldrig har været i stand til at kapitalisere mine evner til at spå om fremtiden, men der kom da “Æbletræet.dk” ud af det. De andre fra Macnyt ville skrive en bog, men jeg synes da at vi skulle lave en åben og fri Wiki…

Mht. til gårsdagens præsentation, så synes jeg faktisk der var rigtig mange nye plader, man skal bare lytte mellem rillerne, og se den langsigtede strategi, som er en hidtil uset markedsdominans i distributionsledet af digitalt indhold.

Jeg føler at vi har vist ikke set den samme præsentation, og jeg synes måske at journalisterne skulle tie stille og rent faktisk se præsentationen, eller bedre, ignorere det.

Men de ved jo at Apple trækker klik, og jeg vil blot henvise til at alle danske teknologijournalister dømte iPad ude efter præsentationen i 2010.

Teknologijournalister har jo som regel iPhones, og er de første i køen til at købe en ny selv, men det giver måske street cred at se ud som man går i mod en strøm.

Lyt mellem rillerne

I går var der faktisk mere nyt end længe set, TV synes jeg faktisk er en ny plade, og det at give iPad en stylus er et direkte brud med et Steve Jobs dogme “if it has a stylus, it has failed”.

Nu er den tåbeligt navngivne Pencil jo noget ganske andet end en stylus, men alligevel er det overraskende og fornuftigt og iPad med en Lightning port? Og så ægte multitasking, det er altså første gang iOS får det, og det giver først rigtig mening nu, og efter min mening noget af det sidste der gjorde at jeg f.eks. ikke kunne skrotte pcen.

Og hov HVAD var det! Microsoft var på scenen som dem der vidste mest om produktivitetssoftware? Og jeg synes det lignede “Information at your fingertips” mere end Microsoft nogensinde har leveret før.

Hvis ikke det er relativt nyt (eller rettere gammelt – 1997), så ved jeg ikke hvad er.

Den gang udtalte Steve Jobs:

“The era of competition between Apple and Microsoft is over as far as I’m concerned,” Jobs announced. “This is about getting Apple healthy, this is about Apple being able to make incredibly great contributions to the industry and to prosper again.”

Der kom så en krig igen, men efter Steve Jobs døde, og forbrugerelektronik, ikke computere, blev fokuspunktet for Apple, så er krigen slut, igen.

Det der er det nye er at Tim Cook gør det meget bedre end jeg havde fantasi til at forestille mig.

Det jeg hører mellem rillerne er partnerskaber og en uhørt grad af venlig, produktiv, kappestrid. Apple producerer ikke ret meget indhold selv, men leverer et sammenhængende økosystem der giver indholdsleverandører tryghed.

I den tid hvor krigen rasede sørgede Steve Jobs for at lave aftaler med indholdsleverandørerne, det gør Apple fortsat, og baseret på iTunes succes er de allesammen nu klar til at gå digitalt, og at de kan synliggøre deres varemærke gennem apps betyder mere end man forestiller sig.

Hvorfor skal man sælge sit indhold til nationale TV-kanaler, når man har direkte adgang til stuerne, og det uden reklamer.

“Tilbage til fremtiden”.

ps. Kære DR journalist, du må nok til at kigge dig om efter et nyt job, det kunne jo f.eks. være som tvOS app-udvikler, DR og TV2 mangler en.

Skandaløst: Nethandel er komplet usikker, selv Amazon kræver ikke CVC ved handel

Sunday, August 30th, 2015

CVC2SampleVisaNew

Bankerne og betalingskortselskaberne er begyndt at udsende de nye såkaldte kontaktløse kort, der anvender samme teknologi som f.eks. Rejsekortet, og de har i deres uendelige visdom besluttet at droppe PIN-koden til små-betalinger under 200 kr.

Det er jo slemt nok at de bare gør den slags, og sørme om de ikke har den frækhed at sende os disse usikre kort uden at have spurgt os om vi er interesserede først, min mor fik f.eks. et fra MasterCard og hun fattede ganske ikke enkelt hvad de talte om.

Ekstra Bladet har så demonstreret at man med en mobilapp kan aflæse hvad der svarer til forsiden af et kontaktløst kort, dog ikke det navn der er trykt på og de får heller ikke adgang til bagsiden af kortet, men det viser sig at f.eks. Amazon.com ikke kræver CVC koden, de tre tal der står på bagsinden af et betalingskort og som giver en ekstra sikkerhed når man handler på nettet.

Jeg har selv testet at der ikke spørges efter CVC når man opretter sit betalingskort på Amazon!

Dette gælder jo nok en hel del netbutikker, og det er en MEGET større skandale end jeg havde fantasi til at forestille mig.

Og her er hvad engelsk Wikipedia skriver:

It is not mandatory for a merchant to require the security code for making a transaction, hence the card may still be prone to fraud even if only its number is known to phishers.

Wikipedia contributors, “Card security code,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Card_security_code&oldid=676859636 (accessed August 30, 2015).

Nets skriver dog at det er et krav at bruge CVC i forbindelse med netbetalinger, men vi er jo ligevidt hvis det ikke er et generelt krav i udlandet og f.eks. hos store kanoner som Amazon.

Det Ekstra Bladet har demonstreret er, at allerede kendte svagheder i netbutikker, nu giver yderligere muligheder for misbrug, da det nu er blevet alt for let af aflure kortoplysninger efter indførslen af de kontaktløse kort, og der er ingen tvivl om at aflurede betalingskortoplysninger bliver handlet.

Jeg har dog ikke prøvet at gennemføre et køb hos Amazon, men det har Ekstra Bladet, og der blev IKKE spurgt efter CVC koden, kun navnet, og Ekstra Bladet demonstrerede også at navnet på forsiden ikke bliver valideret når man opretter kortet.

Jeg har i øvrigt testet at man kan oprette betalingskort uden at opgive CVC koden både hos Amazon.com og Amazon.co.uk, så det er ikke et rent amerikansk problem.

For at vende tilbage til udfordringen med de kontaktløse kort, så synes jeg også det er underligt, at man så let kan aflæse de basale oplysninger på kortet, nemlig i såkaldt klartekst (menneskelæsbart). Det er jo ikke hak mere sikkert end den gode gamle magnetstribe, og jeg spørger mig selv om det ville være raketvidenskab at undgå klartekst?

Bankerne kan naturligvis forsvare sig med at det er samme teknologi som Rejsekortet, og det har vi jo accepteret gennem et andet diktat! Jeg synes da det er praktisk med kontaktløse betalinger, selv om det virker ganske unødvendigt på mig, det er da ikke meget tid der spares ved ikke at have PIN-koder og sikkerhedsrisikoen er efter min mening for høj.

I øvrigt er det også en skandale at Rejsekortet sender aktiverede rejsekort med posten, jeg håber ikke at disse kort også er det når de sender dem (tror jeg bestemt ikke, bankerne har, trods alt, meget mere styr på det end Rejsekortet har).

Men da det egentlig handler om noget helt andet end usikre kort, nemlig at nethandel er meget mere usikker end jeg var klar over, så er mit løsningsforlag dette:

Gør det muligt at bede ens bank om at blokere for ens betalingskort til indkøb i netbutikker, der ikke kræver CVC-koden. Mon ikke butikkerne så retter ind!

Tjek også dette Facebook-opslag:

Lene Andersen spørger om Presseansvarlig i Nets Ulrik Marschall er idiot?Næh, han mener det faktisk helt alvorligt, så…

Posted by Kim Bach on Sunday, 30 August 2015

Også her:

Ny artikel på Kim Bach . Org: "Skandaløst: Nethandel er komplet usikker, selv Amazon kræver ikke CVC ved handel"

Posted by Kim Bach on Sunday, 30 August 2015

Min hobby: “#kliklandmand”

Thursday, August 13th, 2015

Hand

Free file from pixabay

Der er jo mange, bla Anders Høgh Nissen, der taler om privatliv og at annoncørerer ved alt om os, og det er skam et væsentligt problem.

Jeg tager det stadig ikke særligt alvorligt, selv om jeg nok burde gøre det.

Igen, så tager jeg heller ikke mig selv, eller annoncørerne alvorligt, så her er min hobby:

Jeg er “#kliklandmand”.

Når jeg keder mig og især når jeg får sponsoreret indhold, jeg ikke bryder mig om, på Facebook, trykker jeg på det.

Det betyder at Mark Zuckerberg bliver rigere og idioter der annoncerer på Facebook fattigere. Sådan en slags moderne, nok omvendt, Robin Hood.

Jeg er dog flink og giver som regel annoncørerne et “synes godt om”, det koster dem i øvrigt sikkert ekstra \o/.

Det betyder naturligvis at jeg “synes godt om” rigtig mange underlige ting (977 i alt i skrivende stund) som jeg slet ikke synes om, men mon ikke jeg automatisk bliver sorteret fra i big data algoritmerne som høje og lave karakterer i isdans.

Jeg har i øvrigt haft folk fra Open Knowledge Danmark til at prøve at identificere nogle af mine holdninger udfra min Facebook profil, de var “noget” forvirrede 🙂

Til gengæld er jeg vist ret let at diagnosticere udfra min blog, det er der også nogle der har gjort, men da jeg allerede har en officiel journal og en diagnose, er der faktisk en del forsikringer jeg ikke kan få…

Her har vi “måske” fat i et større privatlivsproblem end reklamer, og det kan du ikke blokere, hvis du ellers ønsker at fortsætte med at være dansk statsborger.

Kepler-452b: Most Earth-like exoplanet yet – a consequence of the size of the Universe?

Thursday, July 23rd, 2015

Kepler-452b artist concept.jpg
Kepler-452b artist concept” by NASA – http://www.nasa.gov/image-feature/soaking-up-the-rays-of-a-sun-like-star-artistic-concept. Licensed under Public Domain via Wikipedia.

July 23 2015 NASA announced that the Kepler space telescope had found the most Earth-like exoplanet yet:

The discovery of a super-Earth-sized planet [Kepler-452b] orbiting a sun-like star brings us closer than ever to finding a twin of our own watery world. But NASA’s Kepler space telescope has captured evidence of other potentially habitable planets amid the sea of stars in the Milky Way galaxy.

I think that the most impressive fact about exoplanets, including Earth-like, is that we had the imagination to believe that they had to exist, given such small empirical evidence (just one solar system).

This might be a fact of the Universe given the infinity of it on both scales (10 to the positive power and 10 to the negative power.

So there must be a lot of “Earths” out there, and we might have some better guesstimates on some of the factors of the Drake Equation now.

Congratulations to us all with this amazing find, that was science fiction in my childhood!

Beskyttelse af personfølsomme oplysninger er IKKE en by i Danmark

Saturday, May 23rd, 2015

Det offentlige sender stadig personfølsomme data i "klar tekst"

Jeg har netop modtaget mit fjerde sundhedskort på 2 år, der har stået præcis det samme på dem alle, og de er blevet sendt med posten i aktiveret tilstand, men ikke nok med det, så er mit navn og min adresse trykt direkte på det og det er mit CPR-nummer og en stregkode også.

For en “sikkerheds” skyld er mit CPR nummer også trykt på følgebrevet.

Det er det vi i IT-sammenhænge kalder at sende brugernavne og kodeord i klar tekst (clear text) og det er ikke noget man bør gøre af mange grunde.

Hvis vi kigger på nogle der har forstand på at udvikle sikre systemer, så tag et kig på dit Dankort. Her står der ikke en adresse, kun dit navn og så et kortnummer, som ikke er dit CPR-nummer.

Oplysningerne på Dankortet er også præget så man hurtigt kan lave et bilag stemplet med kortnummeret (sådan plejede sundhedskortet også at være lavet, men det har man jo nok fjernet fordi det var for nemt at kopiere og/eller svært at læse, hvilket det jo heller ikke skal kunne).

Masse-lækager

Og så der der jo problemet med at der opstår menneskelige fejl, som da CSC afslørede CPR-numrene på 900.000 danskere da Robinson-listen over danskere, der ikke ønsker reklamer i form af såkaldte direct mails i deres postkasse.

Lækagen blev i øvrigt opdaget af en bruger, Finn Gilling fra fra it-virksomheden Gilling ApS, der udtalte:

Min opfattelser er, at det danske CPR-nummer-system er så kompromitteret, at CPR-nummeret alene ikke mere bør kunne benyttes til nogen former for online-transaktioner,” siger Finn Gilling.

ComputerWorld: Næsten en million danske CPR-numre blotlagt på nettet

Der er netop kommet en afgørelse fra Datatilsynet Datatilsynet: Sikkerhedshændelse med 900.000 personnumre hos CPR-kontoret

Der står f.eks. dette:

Sikring af, at personoplysninger ikke uberettiget offentliggøres eller videregives via en hjemmeside er efter Datatilsynets opfattelse omfattet af den dataansvarliges forpligtigelse efter lovens § 41, stk. 3.

Mit forslag

CPR-nummeret skal krypteres i samtlige databaser så man ikke risikerer at det bliver delt ved en menneskelig fejl, der er nemlig slet ikke adgang til at trække det ud.

Herudover skal al adgang til CPR-registeret godkendes af borgeren selv, og samtlige forespørgsler skal logges og kunne ses via. borger.dk

Sidst, men ikke mindst, skal CPR-nummeret fjernes fra Sundhedskortet samt alle dokumenter, det gælder både elektroniske og, især, trykt materiale, man ved jo aldrig hvem der får det i hænde.