IT-Ordliste Anno 2000

Jeg lavede denne ordliste en gang i 2000. Noget er lettere forældet, noget af det måske ikke helt korrekt, men jeg har valgt at offentliggøre den igen, bla. fordi jeg har opdaget at der faktisk er nogle der har brugt den uden kildeangivelse.

Listen ser jeg nok nu mere som et forsøg på en slags historisk gennemgang af teknologier, og den kan måske resultere i at jeg udarbejder en mere fyldig historie over informations teknologiens historie. Og så drev den faktisk en hel del trafik til det site hvor den tidligere var offentliggjort.

.NET (dotNET) – Platform
Betegnelse for Microsofts strategiske platforms strategi. Med .NET ønsker Microsoft at ændre Windows platformen fra en lokalnet og standalone arkitektur til en distribueret platform der er baseret på åbne standarder og protokoller. Som en del af .NET platformen har Microsoft udviklet et applikations framework der bliver fælles for samtlige Microsofts udviklingsværktøjer, formålet med dette er at muliggøre at kode nemmere kan flyttes og genbruges på tværs af forskellige udviklingsværktøjer og programmeringssprog. Samtlige Microsofts programmeringssprog vil fremover dele den samme kerne, kaldet Common Language Runtime. I forbindelse med .NET er der iøvrigt udviklet et nyt programmeringssprog C# (udtales C sharp). Det bliver spændende at se hvordan C#, der minder meget om Java, vil klare sig overfor netop Java, specielt da Microsoft har sendt C# specifikationerne til ECMA mhp. at få sproget godkendt som en international standard, noget lignende har Sun modsat sig med Java, hvilket har været kritiseret af mange.

ADA – Programmerings sprog
ADA er en videreudvikling af Pascal der var fæstet stor lid til i 1970’erne og 1980’erne. ADA er et programmeringssprog der blev defineret af det Amerikanske Forsvarsministerium, DoD (Department of Defense), og det var tanken at al software til militæret skulle udvikles i dette sprog. Udviklingen har dog indhentet ADA og sproget fik aldrig den alt overskyggende dominans som det var spået. DoD har også slækket på sine krav på dette felt.
ADA er opkaldt efter matematikkeren og opfinderen Charles Babbages’ gode ven og kollega Lady Ada Lovelace, der i øvrigt var datter af digteren Lord Byron. Charles Babbage anses af mange for at være opfinderen af computeren. Charles Babbage beskrev, i 1800 tallets Victorianske England, en dampdrevet mekanisk computer kaldet “The Difference Engine”, og det har vist sig at den faktisk ville have virket. Hvis man kigger på den Victorianske tids imponerende frembringelser af tekonolgi, kan man se at der næsten kun er to teknologier der er dominerende i dag, Victoria-tidens folk ikke havde adgang til, nemlig flyvemaskinen og computeren. Forfatterne William Gibson og Bruce Sterling, har i en, dybt fascinerende, science-fiction roman “The Difference Engine” beskrevet et alternativt Victoriansk England hvor man har bygget Charles Babbages difference engine, hvor der findes mekaniske personlige computere og dampdrevne flyvemaskiner.
Ada Lovelace var, et matematisk geni, og hun anses for at være opfinderen af programmerings sprog og navnlig begrebet algoritmer. F.eks. udtalte Lady Ada Lovelace følgende:
“We may see aptly that the Analytical Engine weaves algebraic patterns just as the Jacquard loom weaves flowers and leaves”

ADO – ActiveX Database Objects
ADO er Microsofts COM baserede database teknologi, der definerer en standard for universiel adgang til strukturede data, herunder SQL databaser, komma- separerede filer, tekstfiler, regneark etc. ADO er et, tiltrængt, forsøg på at samle tidligere teknologier som DAO, RDO, ODBC og OLEDB.

ASP – Active Server Pages
En Microsoft teknologi der benyttes til at udvikle dynamiske Web-Steder og Intranet løsninger baseret på Windows NT/2000 platformen. Med ASP kan man indsætte program kode i HTML sider, skrevet i Visual Basic eller JavaScript. Da Visual Basic, og dermed ASP, “forstår” ActiveX, og COM, er der tale om en meget stærk teknologi der kan udvides med komponenter udviklet ved brug af et vilkårligt tredie-parts værktøj der understøtter ActiveX og COM.

Assemblerkode – Programmerings sprog
Anvendes ofte synonymt med maskinkode. Assembler er et programmerings sprog der ligger meget tæt op af den hardware man skriver programmer til. Assembler er mere egnet til at blive læst af maskiner, end af mennesker. Dygtige programmører kan dog skrive meget hurtige og kompakte programmer i assembler, men man skal som regel have en meget god grund til at udvikle programmer i assembler, som f.eks. hvis man ønsker direkte at kunne styre hardware som f.eks. en printer eller andre specielle enheder der ikke findes driver-programmer til.

BASIC – Beginners All-purpose Symbolic Instruction Code
Simpelt programmerings sprog udviklet i slutningen af 1960’erne til undervisnings formål. BASIC er normalt et fortolket sprog og fandt tidligt en stor udbredelse som programmerings sprog til personlige computere og hjemmecomputere. Den mest udbredte udgave af BASIC var udviklet af Microsoft. I Danmark anvendtes ofte en avanceret udgave af BASIC, kaldet COMAL. COMAL, der var udviklet i Danmark, havde tidligt en stor udbredelse i undervisnings sektoren, bla. fandtes COMAL på RegneCentralens microdatamater Picoline og Partner.

Browser – Internet navigerings værktøj
Browseren er det mest anvendte værktøj til navigering på Internettet. Browseren har efterhånden erstattet en række ældre Internet teknologier til visning af information. Browseren og Webbet blev udviklet som et resultat af arbejde udført ved CERN og NCSA (National Center for Supercomputing Applications) som et brugervenligt alternativ til de komplicerede værktøjer til navigering af Internettet der var dominerende før browseren fik sin store udbredelse, takket være Netscape.
Det har været forsøgt at finde et dansk navn for browseren, en “oser”, men det har ikke, måske forståeligt nok, vundet indpas.

C – Programmerings sprog
C er et meget udbredt programmerings sprog der har sine rødder i UNIX-verden. Størstedelen af UNIX er skrevet i C. C startede sit liv netop til udvikling af UNIX, og var i starten blot en videre udvikling af sproget B, derfor kaldte man det C. Så vidt vides har der aldrig eksisteret et sprog ved navn A. C er i dag standardiseret under navnet ANSI C, men de fleste peger dog på “The White Book” eller “Kernigan og Richie”, forfatterne af C, som bogen der definerer C.
Oprindelig var C et sprog der tillod brugeren meget store frihedsgrader, egentlig en slags struktureret assemblerkode, der fokuserede på at skrive programmer der var lettere at læse og vedligeholde end assemblerkode, men samtidig kørte så hurtigt som muligt. Problemet med tidlig C var at det var “nemt” at skrive programmer der fik computere til at gå i baglås, hvilket gjorde C mindre egnet end f.eks. Pascal, til at udvikle andet end system programmel. Ordlegen C er fortsat med den objekt-orienterede videreudvikling af C, C++.

C# (C Sharp) – Programmerings sprog
C# (udtales C Sharp) er et nyt programmeringssprog udviklet af Microsoft i forbindelse med .NET platformen. C# er udviklet af et team under ledelse af Anders Hejlsberg, manden bag TurboPascal og Delphi.
Med C# får man et objekt-orienteret programmerings sprog der syntaktisk minder meget om Java og dermed også C og C++, hvilket bør gøre det til en overkommelig opgave at flytte kode fra Java og C++ til C#.
Der er noget der tyder på at Microsoft oprindelige havde tænkt sig at anvende Java som deres strategiske programmeringssprog, f.eks. udviklede Microsoft et Java baseret framework kaldet WFC (Windows Foundation Classes). WFC, også udvilket af et team under ledelse af Anders Hejlsberg, blev dog aldrig den store succes, især fordi Sun anlagde sag over den måde Microsoft havde gjort det muligt for deres Java udviklings værktøj J++ at kalde Windows API’er direkte på. Suns argument var at Microsoft havde forbrudt sig mod betingelserne for deres Java licens. Resultatet af dette er at Microsoft ikke længere vil markedsføre Java udviklingsværktøjer, men istedet fokusere på C#.

C++ – Programmerings sprog
C++ er et meget udbredt programmerings sprog der er en videreudvikling af C. C++ blev defineret af danskeren Bjarne Stroustrup, der havde behov for et specielt programmerings sprog til simulering af omstillings anlæg i sit arbejde for AT&T. Han var ikke ikke tilfreds med de eksisterende værktøjer og programmerings sprog til simulering, og resultatet blev C++. C++ er idag det mest udbredte programmeringssprog til professionelt brug. At Bjarne Stroustrup valgte at kalde sproget for C++ hentyder til at man i C-programmer kan tælle en variabels værdi op med een ved at skrive ++ bagefter variabel navnet. C++ er et genialt navn, og tak til Bjarne Stroustrup for at vi ikke allesammen sidder og skriver programmer i et sprog ved navn D, det ville efterhånden have begyndt at lyde mere som om man talte om BH-størrelser end om programmering.

CGI – Common Gateway Interface
En Internet teknologi der gør det muligt for en bruger af en Web-browser at kommunikere med serveren på en sådan måde, at brugeren kan anmode serveren om at udføre et program. Denne slags programmer der kører på serveren kaldes CGI-programmer eller CGI-scripts. CGI-programmer kan skrives i en lang række programmerings sprog, men de mest populære programmerings sprog til CGI udvikling er Perl og C. CGI-scripts benyttes som regel til at beskrive CGI-programmer skrevet i Perl, da Perl som regel er et fortolket sprog, hvor source koden er placeret direkte på serveren og programmet afvikles uden først at være blevet oversat, eller som det teknisk hedder, compileret.

COM – Component Object Model
Disse dage er COM Microsofts foretrukkne navn for deres komponent teknologier. Der findes også en distribueret udgave af COM, kaldet DCOM. COM definerer en række protokoller for hvorledes software komponenter kan kommunikere med hinanden. COM adskiller sig fra de fleste andre komponent tekonologier på markedet ved at COM er en standard for hvorledes binære, dvs. oversatte, komponenter kan kommunikere, hvilket gør COM til en særdeles hurtig komponent teknologi. Ulempen er at binære programmer er bundet til bestemte platforme, og det er typisk Microsofts egen, nemlig Windows.
Der har været tiltag til at få COM gjort til en åben standard, men dette arbejde har hidtil gået meget trægt og COM møder også stor modstand hos Microsofts konkurrenter, specielt Sun og Oracle, der ikke er til sinds at acceptere en Microsoft teknologi som en international standard.
Den næste version af COM kommer til at hedde COM+, og hovedmålet med den nye version er at gøre det lettere at arbejde med ved at forsimple og standardisere interfacet yderligere.

Compiler
En compiler er et program der oversætter (kompilerer eller på engelsk: compiles) et programs sourcekode til et format der kan læses, og køres, direkte af en bestemt type computer, det der kaldes maskinkode.
Alternativet til compilere er fortolkere, hvor sourcekoden ikke oversættes til maskinekode først.

CORBA – Common Object Requester and Broker Architecture
International standard for komponent teknologi. Ses ofte som den primære konkurrent til COM og specielt DCOM.
Fordelen ved CORBA, sammenlignet med f.eks. DCOM og Enterprise JavaBeans (der dog bygger videre på CORBA), er at CORBA ikke kontrolleres af et enkelt firma men af et konsortium.
Ulempen er at CORBA, i modsætning til DCOM, er åben og ikke bundet til en bestemt platform, hvilket betyder at det kan være svære at udvikle løsninger baseret på CORBA end på DCOM.

DARPANet
Forløberen for Internettet. Udviklet af det Amerikanske Forsvarsministeriums kontor for avanceret forskning, DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). DARPANet blev udviklet som et svar på den kolde krigs fare for atomkrig, der ville kunne slå hele den militære kommunikations infrastruktur ud. DARPANettets, og dermed Internettets, styrke er den decentrale og fleksible opbygning, baseret på routing og packets, der gør at nettet hurtigt kan omkonfigureres.

DNS – Domain Name Server
En Domain Name Server eller navne-server er en server placeret på et IP baseret netværk der tager sig af at oversætte de navne man normalt arbejder med på f.eks. Internettet, som f.eks. www.kika.dk til et IP-nummer. Kommunikation kan kun foregå over IP baseret netværk gennem disse IP-numre, der svarer til telefonnumre. Navne-serverens arbejde er at fungere som en telefonbog der oversætter de navne mennesker har let ved at huske, dvs. det der f.eks. indtastes i browserens adresse felt eller skrives bagved @ i e-mail adresser, til de IP-numre der er nødvendige for at netværket fungerer. En meget stor del af trafikken på Internettet udgøres af disse telefonbogs opslag.

E-mail
Engelsk forkortelse for Electronic Mail. Det danske E-post har ikke slået igennem. I dag benyttes E-mail i almindelig sprogbrug synonymt med E-mail sendt via. Internettet, men der findes alternative standarder for afsendelse af E-mail, f.eks. X.400. Herudover er der naturligvis intern E-mail, som de fleste kender fra kontoret. Internet E-mail adresser skrives f.eks. som navn@server.dk, hvor navn er det navn brugerens postkasse, eller indbakke, har og server.dk er navnet på den server hvor postkassen er placeret. Tegnet @ hedder på dansk “snabel-a”, og det er nok et navn vi kommer til at leve med, da det allerede er dybt indarbejdet i almindelig sprogbrug. På engelsk udtales @-tegnet som “at”, hvilket giver god mening, idet adressen webmaster@kika.dk så udtales som “webmaster at kika.dk” dvs. “webmaster hos kika.dk”.

Extranet
Betegnelse for et netværk der ligger uden for et firma, og benytter Internet protokoller som f.eks. TCP/IP, HTTP, POP3, SMTP. Internettet kan opfattes som et Extranet, men betegnelsen vil dog normalt blive anvendt til at beskrive f.eks. en kundes eller en leverandørs netværk som et firma har adgang til.

Fortolker
En fortolker (på engelsk: interpreter) er et program der oversætter sourcekode til et format der kan læses af en bestemt type computer. I modsætning til en compiler kører den oversatte kode ikke direkte på computeren, men køres under fortolkerens kontrol.
Fordelen ved fortolkeren fremfor compileren er typisk at programmerne lettere kan flyttes til andre computer systemer, det eneste der, i teorien, kræves er at fortolkeren flyttes til computer typen hvorefter alle programmer skrevet i det fortolkede sprog kan afvikles.
Ulempen ved fortolkere er at programkoden vil køre langsommere end oversat (kompileret) programkode og at man er nødt til at distribuere sourcekoden. Adgangen til sourcekoden kan gøre det svært at beskytte programudviklerens ophavsrettigheder.

FTP – File Transfer Protocol
Internet protokol der anvendes til at overføre og arbejde med filer.

GUI – Graphical User Interface
GUI er betegnelsen for computer brugergrænseflader der er grafisk orienterede. Eksempler populære GUIer er Windows, Macintosh, Amiga, BeOS, Solaris, Motif, GNOME, X-Windows og KDE.
Xerox PARC forsknings laboratoriet er ofte krediteret for opfindelsen af begrebet GUI. Xerox udviklede i 1970’erne en computer der blev betjent med en mus og var udstyret med et GUI, inspireret af et projekt fra begyndelsen af 1970’erne ved navn DynaBook. DynaBook drejede sig om udviklingen af en transportabel computer til skolebrug, der minder meget om nutidens notebook computere.

HTML – Hyper Text Markup Language
Det mest udbredte format for udvikling af informations sider til visning i en browser.

HTTP – Hyper Text Transfer Protocol
HTTP er den kommunikations protokol der anvendes på den del af Internettet der kaldes Web (spind)

Internet
Et verdensomspændende offentligt netværk af netværk, der efterhånden har etableret sig som standarden for informations samfundet. Internettet har været længe undervejs, og nåede kritisk masse omkring 1995. Specielt fremkomsten af programmer som Netscape, der gjorde det let at benytte Internettet øgede Internettets popularitet. Internettet kom ind i en god spiral hvor det stigende antal brugere betyder at kvaliteten og mængden af information der udbydes også stiger, hvilket tiltrækker endnu flere brugere.
Brugen af e-mail er dog den anvendelse der, indtil nu, primært har drevet udbredelsen af Internettet, men med den stigende adgang til hurtige Internet forbindelser vil dette gradvist ændre sig og der vil komme flere og “rige” Web-sites med stigende brug af multimedie.

internet
Bemærk internet skrevet med lille i. internet anvendes som samlet betegnelse for kombinationen af et Intranet og et Extranet, dvs. et firmas samlede interne og eksterne netværk. Et internet kan være spredt vidt geografisk. Et firma vil etablere et internet hvis de ønsker at give medarbejdere og kunder fra hele verden adgang til oplysninger firmaet, af flere grunde (normalt sikkerhedsmæssige), ikke ønsker sendt ud over det offentlige Internet

Intranet
Betegnelse for et LAN og/eller WAN der benytter Internet protokoller som f.eks. TCP/IP, HTTP, POP3, SMTP.

IP – Internet Protokol
IP er en Internet kommunikations protokol. De fleste møder begrebet under betegnelsen TCP/IP, kombinationen af TCP (Transmission Control Protocol) og IP udgør den basale kommunikations protokol for Internettet og Internet protokol baserede netværk. Det andet sted man møder begrebet er i form af IP-numre. Et IP nummer er den adresse, eller telefonnummer, to computere eller netværk benytter til at identificere hinanden med når de skal kommunikere. Et IP nummer består at 4 tal, der er bytes, hvilket betyder at hvert tal kan repræsentere værdier fra 0-255. Dette giver 4.294.967.296 mulig adresser. Et IP nummer skrives som regel som de 4 tal adskilt med punktum (.), f.eks. 255.254.253.252. I praksis er der ikke så mange adresser til rådighed, fordi mange firmaer og institutioner har reserveret et stort antal adresser. Man taler om klasser af adresser, A, B og C. En klasse A adresse betyder at man har reserveret det første tal i IP-nummeret, f.eks. 255, hvilket ofte skrives som 255.*.*.*, hvilket adgang til 16.777.216 adresser. Der er ikke ret mange firmaer der har fået tildelt en klasse A adresse, men et eksempel er Apple. At Mercedes-Benz også har en klasse A adresse er måske lidt mere underligt. Næste niveau er en klasse B adresse, hvor man reserverer de to første tal, f.eks. 255.254, hvilket giver 65.536 adresser. Den sidste mulighed er en klasse C adresse, hvor man reserverer de tre første tal, f.eks. 255.254.253, hvilket giver 256 adresser.

Java – Programmerings sprog
Programmerings sprog der kontrolleres af Sun. Java blev oprindelig udviklet til at kontrollere maskiner som vaskemaskiner, biler, fjernsyn videomaskiner etc., dvs. til det der går under betegnelsen embedded software.
En helt speciel egenskab ved Java er at Java kører på en såkaldt virtuel maskine i stedet for at køre direkte på computeren. Dette betyder at Java programmer bliver oversat til en speciel Java maskine kode, kaldet Java bytecode, der forstås af den virtuelle maskine. Det er så den virtuelle maskine der tager sig af at oversætte Java programmet til noget der kan køre direkte på computeren.
Styrken ved at anvende en virtuel maskine er at det er muligt at skrive programmer i Java der, i teorien, kan køre på alle computere blot de har en Java virtuel maskine installeret. Det Java lover er programmeringens hellige gral, nemlig “write once, run everywhere” (skriv eet program, kør det overalt), i praksisk betyder det dog ofte “write once, test everywhere” (skriv eet program, test det overalt). “Write once, test everywhere” er velkendt for enhver der har prøvet at lave Internet sider i HTML. For at sikre at siderne vises korrekt, er man nødt til at teste siderne på flere platforme, typisk Windows og Macintosh, under Internet Explorer og Netscape.
Syntaktisk ligner Java programmerings sprogene C og C++. Det vil som regel være ret let for en C eller C++ programmør at lære, og at flytte programmer til, Java. Java er dog et mere moderne sprog end f.eks. C++, der bla. indeholder teknologi der sikerer at programmer kører optimalt (garbage collection, ingen brug af pointere) ved at give køb på en del af den fleksibilitet og frihed der findes i C++ og, især, C. Javas objekt model er også en hel del renere og simpel end i C++, hvilket sikkert skyldes at C++ oprindelig lagde sig meget tæt op af C og at objekt-orienteringen i C++ derfor ligner noget der er “smidt ind” bagefter.

JavaBeans – Komponent Teknologi
JavaBeans er en komponent teknologi der er udviklet specielt til Java. JavaBeans findes også i en distribueret udgave der kaldes Enterprise JavaBeans.

JavaScript – Programmerings sprog
JavaScript er et programmerings sprog der oprindelig blev udviklet af Netscape og gik under navnet Netscape Script. JavaScript er et sprog der minder meget om C og C++, og JavaScript er indbygget i browsere fra både Netscape og Microsoft. JavaScript programmer er normalt indsat i normal HTML kode og denne kode afvikles så direkte på brugerens computer. JavaScript benyttes som regel til at øge brugbarheden og interaktiviteten af web-sites. JavaScript er en del af DHTML (Dynamic HTML) specifikationen og er standardiseret af ECMA (European Computer Manufactures Association) under navnet ECMAScript. På trods af navne-ligheden har JavaScript intet at gøre med Java.

JSP – Java Server Pages
Java baseret teknologi der gør det muligt at indsætte Java programkode i HTML sider der så udføres på serveren når en bruger henter siden. JSP minder meget om teknologier som ASP og PHP, og er endnu et forsøg på at overføre succesfulde teknologier fra andre platforme til Java-baserede systemer

LAN – Local Area Network
Betegnelsen for et netværk der kobler et firmas computere sammen.

Linux
Oprindeligt var Linux en klon af operativ systemet Unix, udviklet af Finnen Linus Torvalds da han var studerende. Linus Torvalds udviklede Linux fordi har var utilfreds med en anden gratis udgave af Unix, Minix.
Linux distribueres og udvikles under det såkaldte OpenSource princip, defineret af Free-Software under betegnelsen GNU Public License. OpenSource betyder at sourcekoden for programmet stilles til rådighed for offentligheden, og at det derfor bliver muligt at rette fejl eller udvikle special versioner af programmet.

Maskinkode
Den rå kode, dvs. de binære data, som en computer kan forstå. Assembler kode er maskinekode skrevet så mennesker kan læse det. I stedet for en række tal, anvendes der i assembler forkortelser på typisk 3-4 tegns længde til at beskrive de basale binære instruktioner.
Der er i dag meget få mennesker der interesserer sig for at udvikle programmer i maskinkode.

Netscape
I gamle dage, dvs. i 1996, var Netscape synonymt med browseren. Netscape har de seneste år tabt markedsandele til Internet Explorer, der nomalt bliver distribueret sammen med Windows, og i øvrigt altid har været gratis. Netscape besluttede i 1998 at offentligegøre source-koden til Netscape under mozilla.org projektet, samt at gøre Netscape gratis. Netscape blev i 1999 overtaget af AOL (America On-Line). Krigen mellem Netscape og Internet Explorer er i øvrigt et vigtigt element i det amerikanske justitsministeriums (DoJ – Department of Justice) sagsanlæg mod Microsoft.

ODBC – Open DataBase Connectivity
ODBC er betegnelsen for en Microsoft teknologi der benyttes til at binde SQL baserede database systemer sammen. Der findes ODBC drivere til stort set alle database systemer på markedet. ODBC er i dag en del af Microsofts COM-baserede ADO database teknologi.

Pascal – Programmerings sprog
Struktureret programmerings sprog baseret på det tidligere programmerings sprog Algol. Pascal er opkaldt en den franske filosof, forfatter, matematiker, opfinder etc. Blaise Pascal, der i sandhed var et renaisance menneske. Blandt sine mange opfindelser fremstillede Pascal en mekanisk regnemaskine.
Pascal programmerings sproget blev udviklet af Schweitiske professor Niclaus Wirth fra Zürichs tekniske skole, til undervisnings formål. Wirth har senere udviklet flere programmerings sprog, bla. Modula, der kan opfattes som en praktisk anvendelig udgave af Pascal. Wirth udviklede Modula som systemudviklings sprog til Lilith computeren.
Pascal har fået en stor udbredelse, ikke mindst i Danmark, takket være Inprise (det tidligere Borland) Pascal og senere Inprise Delphi produkterne. Drivkraften bag Inprise Pascal var i mange år danskeren Anders Hejlsberg.
Anders Hejlsberg arbejder i dag hos Microsoft hvor han har været hovedmanden bag Microsofts klassebibliotek til Java, WFC, Windows Foundation Classes. WFC er en kontroversiel teknologi da den bryder med Java ved at åbne op for direkte adgang til Windows via. et interface kaldet JDirect. Sun har anlagt sag mod Microsoft fordi de er af den opfattelse at JDirect bryder licensbetingelserne for Java, og fordi Microsoft ikke anvender den standard til direkte kald af operativsystem rutiner som Sun har bygget ind i Java.
Microsoft argumenterer at de med JDirect og WFC har udvilket en teknologi der kan anvendes til at skrive effektive programmer i Java, der kører under Windows. Sun, og andre, argumenterer at der er tale om en velkendt Microsoft taktik, Embrace and Extend (omfavn og udvid). Embrace and Extend går ud på at Microsoft accepterer (embraces) en standard teknologi hvorefter Microsoft udvider (extends) teknologien på en sådan måde, at brugerne bliver bundet til at anvende Microsoft produkter. Taktikken bliver også omtalt som teknologi kapring (hijacking).

Perl – Programmerings sprog
Fortolket programmerings sprog der er meget anvendt til at udvikle CGI programmer. Der findes i dag Perl fortolkere til de fleste operativ systemer herunder Windows, Macintosh og Unix.

PHP
Teknologi i familie med ASP og JSP der gør det muligt at indsætte programkode i HTML sider der udføres på serveren.

POP3 – Post Office Protocol 3
Den mest udbredte kommunikations protokol til modtagelse af post. POP3 beskriver en standard for hvorledes en bruger kobler sig op på en postkasse med et brugernavn og password for at hente ventende post.

Redmondian
Slang for Microsoft-sprog. Eksempler er OLE, ActiveX, DirectX, Direct3D. Senest har udtrykket “udfordret” bredt sig som en pest hos Microsoft. Microsoft siger at de er “udfordret” i stedet for at sige at de har problemer.
Der er tale om en fordanskning af det engelske ord “challenged”, der specielt anvendes af ovenud politisk korrekte mennesker til at beskrive mangler eller problemer på en måde der (virker) mindre nedsættende end gamle betegnelser. Et eksempel på brug af challenged kunne være, mentally challenged (mentalt udfordret), betydende at personen har et psykisk handicap eller, sagt på gammelt dansk, er åndsvag. Ja, selv i Danmark har den politiske korrekthed bredt sig.
Inden for teknologi kan man anvende udtrykket challenged til at beskrive mangler eller fejl, et eksempel er “Browseren er Java-udfordret” betydende at browser programmet ikke kan køre Java.

Scripting
En betegnelse for programmer der ikke oversættes før de kan køres på en computer. Man kalder det også fortolkning. Fordelen ved scripting og fortolkning, er at programmerne ofte er uafhængige af den hardware og software programmerne kører på. Eksempler på ofte anvendte sprog til scripting er Perl, Visual Basic og JavaScript.

SGML – Standard Generalized Markup Language
En international standard for hvorledes formaterings koder indsættes i dokumenter. HTML er nært beslægtet med SGML. HTML og XML er del-mængder (sub-sets) af SGML.

SMTP – Simple Mail Transfer Protocol
Den mest udbredte Internet protokol til afsendelse af post. I modsætning til POP3 kræver SMTP ikke at at brugeren angiver et brugernavn og et password. SMTP benyttes som regel til at sende post mellem to servere hvor den modtagende server så fordeler posten ud til postkasser der læses med POP3 protokollen.

SOAP (Simple Object Access Protocol)
SOAP er en XML baseret strandard der gør det muligt for programmer at tale sammen i et distribueret miljø. I modsætning til andre distribuerede teknologier er SOAP bevidst holdt meget simpel, bla. er det muligt at benytte HTTP til at distribuere SOAP beskeder, den helt store fordel ved dette er at HTTP trafik normalt får lov til at passere firewalls uhindret, noget der er et stort problem med andre teknologier som DCOM og CORBA.
En anvendelse af SOAP er såkaldte WebServices. En WebService er en betegnelsen for en komponent der kan kaldes via. Internettet. SOAP har på kort tid opnået meget bred støtte i industrien.

Sourcekode
Sourcekode, eller på dansk kildetekst, er betegnelsen for den kode programmørerne har skrevet. Sourcekode skal oversættes (kompileres) eller fortolkes før den kan udføres på en computer. Sourcekode er kendetegnet ved at den, som regel, kan læses, og forstås, af mennesker. God sourcekode vil indeholde en passende mængde forklarende kommentarer.

UNIX – Operativ System
UNIX blev oprindelig udviklet til brug på Digitals PDP-11 computere  af forskere
hos AT&T, i desperation over svaghederne i Digitals eget operativ system VMS. Unix vandt hurtigt stor udbredelse i universitets kredse bla. vha. en række udvidelser udviklet af Berkley universitet i Californien. Der har gennem tiden været ydet store bestræbelser for at standardisere UNIX, bla. gennem initiativer som X/Open og Posix, men arbejdet er gang på gang stødt på problemer pga. store forskelligheder i implementationerne, og den ekspert-viden der har været krævet for at gøre systemerne portable. De mest udbredte versioner af UNIX er nok Solaris fra Sun, HP/UX fra Hewlett-Packard. Med Linux har UNIX fået ny vind i sejlene, da Linux er en UNIX klon der er baseret på Posix.

URL – Universal Resource Locator
En URL er den tekniske betegnelse for en Internet adresse, eller rettere en Web-adresse. Det man indtaster i browserens adresse-felt er en URL. Eksempler på URL’er er:
http://www.kika.dk – en henvisning til Web-serveren, www.kika.dk’s, start side
http://www.kika.dk/terms.htm – en henvisning til en bestemt HTML side, terms.htm, der er placeret på serveren www.kika.dk
ftp://ftp.microsoft.com – en henvisning til en FTP-server
Det der står foran : (kolon) er den ønskede protokol, // (to skråstreger) angiver at det der følger efter, indtil den næste / (enkelt skråstreg) eller adressens slutning, er navnet på en server

WAN – Wide Area Network
WAN er betegnelsen for et netværk der er spredt ud over et større geografisk område, i modsætning til LAN, der som regel refererer til et netværk der dækker et mere begrænset område, typisk et firmas netværk. Ordet WAN er efterhånden blevet erstattet af ord som Extranet og internet (skrevet med lille i)

Web
Webbet er betegnelsen for den del af Internettet der benytter HTTP protokollen til at udveksle data, typisk i form af sider skrevet i HTML. Navnet Web betyder Spind, og hentyder til at man med HTTP og HTML kan lave henvisninger, kaldet links, fra et dokument placeret på en bestemt server, til dokumenter placeret på en anden server. Resultatet af dette er at Webbet optræder som eet stort sammenfiltret dokument, der kan minde om en edderkops spindelvæv (på engelsk: cob-web). Når man følger et link, taler man ofte om at man web-surfer. Dette skyldes at man når man følger links, på samme måde som bølge-surfing, bliver ført hid og did.

Visual Basic – Programmerings sprog
Udbredt programmerings sprog fra Microsoft. Visual Basic er indbygget i mange programmer, som f.eks. Microsoft Word, men benyttes også til at løse mange såkaldte scripting opgaver.

Windows – Operativ System
Windows blev oprindelig udviklet som en grafisk brugergrænseflade (GUI) til PCere, inspireret af forskning i brugergrænseflader udført hos Xeroxs PARC forsknings laboratorier. Apple blev på samme tid, som Microsoft, inspireret af forskningen hos Xerox PARC, hvilket resulterede i Apple Lisa computeren og senere Apple Macintosh.

XML – eXtensible Markup Language
En Internet relateret teknologi til beskrivelse af strukturede data. XML er nært beslægtet med HTML, XML kræver dog, i modsætning til HTML, at XML syntaksen overholdes 100%. Man taler om at XML skal være vel-formet. HTML vil ofte overholde XML syntaks, men er sjældent velformet, da mange browsere kan kompensere, og faktisk gør det, for fejl i syntaksen. Desuden findes der i HTML koder der overhovedet ikke overholder XMLs strenge regler.

Print This Page Print This Page