Det gør mig rasende at du altid taler dig selv ned, der er så mange ting du kan, og hvad med at vise lidt taknemmelighed over alle de ting du har, venner og familie der elsker dig, et arbejde, tryghed, der er så mange der har meget mindre, men du vælger at fortabe dig i halvtomme glas, når de sådan set alle er fyldte, jeg forstår det ganske enkelt ikke, det er jo depressionen der taler, kan man stole på den?
Categories