Man siger at alle kan huske hvor de var når noget bestemt hænder, den kollektive bevidsthed formes af store begivenheder som vi alle kan huske.
Hvis vi skal dykke ned i dette kan vi iagtage hinanden og spejle os i det, vi græder, vi mindes, vi savner. Vi har alle hørt det, men det er for tidligt at sige noget konkret om hvad der er sket, det er helt uvirkeligt alle går rundt og kigger op, sker det også her? Det er hvad der kan ske mener mange, det var måske bare et spørgsmål om tid, der gisnes om hvem der kan have gjort det, men der er ingen svar, kun gætterier der hurtigt kan tilbagevises.
Vi føler en tæthed som resultat men vi er også bange, hvor svært ved at række ud til andre, frygten trækker spor i ansigterne, det er måske blevet helt tydeligt nu.