Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Livet Psykiatri Resources Udfordring Undervisning Videnskab

Dødelig idioti og organiseret benægtelse #psykiatri

Endnu engang er der en debat i medierne pga. nogle påstande om psykiatrien og at der skulle finde et overforbrug af psykofarmaka sted, specielt den slags anti-depressiv medicin der er af typen SSRI, og at det skulle kunne undværes næsten fuldstændig.

Sidst debatten var oppe for et par år siden, foranlediget af en anden bogudgivelse af samme forfatter, og der udkæmpede sig, også dengang, en krig i de trykte medier.

Til min store overraskelse var der, den gang som nu, bred anerkendelse fra psykiatrien af at der finder en overbehandling sted, og at den er af en anseelig størrelse.

Så da DR i 2013 bragte Peter Gøtzsche og Poul Videbech sammen i det samme rum herskede der fred og fordragelighed.

Generelt ved vi for lidt om hvad psykiske lidelser skyldes, og traditionelt er der blevet solgt nogle ikke videnskabelige forklaringer på hvordan psykofarmaka virker, især det at det skulle skyldes en “kemisk ubalance”. Forklaringer der viser sig ikke at være korrekte, men der er skam videnskabelig evidens for at psykofarmaka virker.

Denne artikel er i øvrigt et svar på en kommentar på ovenstående indlæg på Facebook, hvor det blev fremhævet at man hellere skulle skyde på de privatpraktiserende læger end på psykiatrien.

Det er jeg sådan set enig i, men min egen erfaring siger, at det ikke er så udtalt længere, selv om det er individuelt, og den praktiserende læge er godt klar over at han ikke har tilstrækkelig viden. Derfor bliver man henvist til en speciallæge, ja faktisk er det min erfaring, at den privatpraktiserende læge ofte ikke er ret meget andet end en “fordelingsstation”. Sidst jeg var i konsultation tog det 15 minutter og jeg forlod lægen med to henvisninger til læger i somatikken.

Der findes naturligvis gode og dårlige læger, gode og dårlige kommuner og gode og dårlige regioner, og siden 1990’erne har jeg kke oplevet at min privatpraktiserende læge tilbød mig anti-depressiver pr. automatik.

Den mørke middelalder

Jeg har været heldig at have mødt gode privatpraktiserende læger hvor jeg bor i dag, men i 70’erne havde jeg f.eks. en læge der hørte til i den mørke middelalder.

Da jeg var 7 fik jeg en voldsom halsbetændelse, og der blev ordineret penicillin, da jeg hurtigt fik de bedre stoppede mine forældre behandlingen, og det skal man ikke gøre. Betændelsen var ikke slået ned og den havde bredt sig, med det resultat at jeg var så hævet at mine øjne nærmest var sprækker og mit tis varhelt mørkebrunt. Lægen ordinerede vanddrivende piller og skrev i journalen “moderen synes stadig drengen er hævet”.

Da han langt om længe bad om at få mig indlagt udtalte lægerne bagefter “er han selv gået ind på hospitalet”? Jeg var mere død end levende, betændelsen havde bredt sig til nyrerne og det havde retning mod hjertet.

Det at være indlagt på et hospital i 1970’erne var en frygtelig traumatisk oplevelse for en 7 årig. Der var en times besøgetid om dagen, og jeg så slet ikke min lillebror i de fem uger jeg var indlagt.

Ingen forklarede mig hvad der foregik, og det var så slem blufærdigshedskrænkende for mig at der ikke var døre til toilettet, at jeg ikke gik på toilettet, det var naturligvis meget kritisk, ikke mindst da jeg var alvorligt syg, så de endte med at give mig afføringsmiddel og jeg skulle besørge i et stålbækken, en ekstemt ydmygende situation.

Men det må være nok men denne indskudte sætning om den mørke middelalder aka. 1970’erne, for den lever vi heldigvis ikke i dag.

Selv om der naturligvis er plads til mange forbedringer, så er der faktisk sket nogle kæmpe fremskridt i behandlingssystemet, ikke kun siden 1970’erne i somatikken, men også siden 1990’erne og 2000’erne i psykiatrien.

En rigtig mand

I 1990’erne blev jeg ved flere lejligheder tilbudt medicin. Jeg tror at lægerne vurderede at jeg led af depressioner, allerede før jeg havde talt med en psykiater, jeg sagde nej tak!

I disse tilfælde havde jeg opsøgt lægen på opfordring fra familie, men det var ikke “mit” projekt, og jeg tog det ikke alvorligt, selv om min kone, der nu er eks, sagde at hun ville forlade mig hvis jeg ikke fik hjælp.

Men jeg var jo en “mand”, der kunne klare mig selv, f.eks. tog jeg aldrig smertestillende fordi jeg mente at man kunne udvikle en tolerance overfor det, og så bare skulle tage mere – “no pain, no gain”!

Nå, jeg talte langt om længe med en psykiater i midten af 90’erne, men jeg syntes at det var spild af tid, jeg havde jo altid klaret mig selv, jeg var opdraget til at man bare skulle tage sig sammen.

10 år senere blev jeg så indlagt…Udskrevet til ingenting, min svigerindes far, der var psykolog og i øvrigt er far til Poul Videbech, fandt telefonnummeret til distriktspsykiatrien, der også kiggede forbi, men jeg synes ikke at jeg kunne bruge det til noget.

Krise og vendepunkt

Herefter fulgte så 6 års op- nedture og ensomhed, der endte med min værste krise.

I løbet af de 6 år havde jeg også opsøgt en privatpraktiserende kognitiv psykolog, denne gang på opfordring fra en bekendt, desværre betød det kun at jeg brugte en formue, det er dyrt at få psykologhjælp.

Krisen betød dog også at behandlingssystemet tog mig alvorligt, og ikke mindst at jeg selv gjorde det, det der skulle til var en læge der klart og utvetydigt fortalte mig at min “hjerne kunne tage skade af psykoserne”, det er der måske ikke videnskabelig evidens for, men det fik mig til at vågne op, er der noget jeg sætter pris på, så er det min hjerne og især min hukommelse.

Den læge var et vendepunkt, jeg begyndte at tage min medicin og kom langsomt tilbage til livet.

Efter krisen var jeg slemt ramt på mine kognitive funktioner, her hjalp det at distriktspsykiatrien fortalte mig at det ville blive bedre over tid, de sagde at der nok ville gå et år, der gik nu nok nærmere to år.

I dag er jeg tilknyttet distrikts- og socialpsykiatri og jeg har det bedre end nogensinde, distriktspykiatrien tilbyder mig f.eks. gratis psykologhjælp, noget jeg, modsat i 2009, ikke har råd til nu.

Det har gjort mig til en såkaldt ressourcestærk, jeg er aktiv som frivillig i EN AF OS kampagnen gennem hvilket jeg har fået skabt et stærkt netværk, der skal skaffet mig både fuldtidsarbejde, deltidsarbejde og sågar tillidshverv i Region H Psykiatri.

Jeg vil også lige nævne at min nuværende læge har sagt at hun aldrig ville ordinere anti-depressiver til mig, da det er velkendt at det kan udløse maniske episoder hos bipolare som mig, der har tendenser til manier.

Kan det gøres bedre? Ja også i den grad, der skal ikke gå seks år fra en diagnose til man selv fatter alvoren og bliver i stand til at tage ansvar i samarbejde med behandlingssystemet.

Jeg har mødt masser af inkompetence, men jeg synes der er sket en god udvikling siden jeg fik min diagnose i 2005 frem til nu.

Min vision er at man som ny-diagnosticeret straks tilbydes at blive tilknyttet et såkaldt psykoedukationsforløb med fokus på hjælp til selvhjælp, samt mulighed for at indgå i netværk med andre der har været i samme situation, først i offentligt regi, senere f.eks. i patientforeninger.

Man kunne f.eks. blive sat i forbindelse med en mentor med brugerbaggrund eller en frivillig selvhjælpsgruppe i en af patientorganisationerne.

Jeg vil også fremhæve at Region Hovedstadens Psykiatri netop har åbnet “Skolen for Recovery”, efter engelsk forbillede, den første i Danmark af sin art. Jeg synes det viser at der er visioner, på trods af udpiningen af psykiatrien.

“Skolen for Recovery” har sikkert været meget billig at etablere, modsat de store, dyre, sygehusprojekter som myndighederne er så stolte af at de endog bruger ord som “velfærdsarkitektur” og “prestigebyggerier”, men jeg tror desværre at træningsfaciliteter, spabade osv. osv. kommer til at stå ubrugte hen, fordi der ikke er personale til at vejlede i brugen af det, jeg ved at man har fyret den ene pædagog og fysioterapeut efter den anden, og det personale der er, har alt rigeligt at gøre med administration.

Men jeg ville slutte af med at forklare denne artikels titel:

Den “dødelige idioti” er mest min egen, den “organiserede benægtelse” er også min egen, men også i høj grad omgivelsernes, specielt i form af stigmatiserende udtalelser som at man bare “skal tage sig sammen” og at jeg har da også “været ked af det”.

Vi har alle brug for hjælp og ikke mindst støtte og forståelse.

Jeg føler at vi kender vejen frem, nu skal det implementeres.

One more thing

Til allersidst et citat fra interviewet med Poul Videbech i Politiken og et fra Peter Gøtzsches kronik ligeledes i Politiken:

Hvad har vi ikke forstået?
Det er kærkomment, at vi diskuterer medicin, men faconen er destruktiv og stigmatiserende, for uanset hvad vil der være nogen, som ikke har nogen gavn af psykoterapi, lige meget hvor god den er

»Depression er en helt anden tilstand, som de færreste kender til. Den har intet med ‘ked-af-det-hed’ at gøre. De syge oplever en meningsløshed, en tomhed og en håbløshed, som er helt hinsides, hvad vi andre kender til. Derfor er det meget svært at sælge det budskab, at depressioner kan være så svære, at det ikke alene er rimeligt at give medicin, men helt uetisk ikke at gøre det. Du kan selv se, hvor mange sætninger det kræver at forklare det. Så det er kærkomment, at vi diskuterer medicin, men faconen er destruktiv og stigmatiserende, for uanset hvad vil der være nogen, som ikke har nogen gavn af psykoterapi, lige meget hvor god den er. Vi er nødt til at råde over alternativer, for eksempel medicin. Eller[sic] lader vi disse mennesker i stikken«.

Og her er afslutningen af Gøtzsches kronik i Politiken.

I de kommende år bør psykiatrien derfor gøre alt, hvad den kan, for at behandle så lidt som muligt, i så kort tid som muligt, eller slet ikke, med psykofarmaka.

Åben dialog synes at være en god tilgang, og der er også effekt af psykoterapi og motion. Men det bliver svært, når fagets ledere er så blinde over for kendsgerningerne, at de ikke vil se, at deres fag er i dyb krise.

Det mål er der vel ingen der er uenige i og “åben dialog” er en meget lovende terapi.

Der er jo enighed, så lad os bygge en psykiatri der er tilpasset individet, bruger medicin og terapi med omtanke, og har et bredt arsenal i stedet for at skændes og kaste mudder

Denne debat er med til at gøre os utrygge og usikre, der er ingen der er glade for at tage medicin, men der er evidens for at det virker, og jeg ved hvad der sker hvis jeg ikke tager min.

Som oplægsholder for nyt personale i den kliniske psykiatri i Region H ved jeg at både Peter Gøtzsches og Robert Whitakers bøger omtales og anbefales, så døren står på vid gab.

SÆT I GANG!

Bilag

Præsentation om medicinbrug jeg anvender når jeg laver oplæg til nye ansatte i den kliniske psykiatri.

Præsentation medicinbrug from Kim Bach

Eksterne henvisninger

  • Uddrag af: ‘Dødelig psykiatri og organiseret benægtelse’ – Politiken.dk http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2814922/uddrag-af-doedelig-psykiatri-og-organiseret-benaegtelse/
    (hentet 5. september 2015)
  • Psykiatri på afveje – Politiken.dk http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2174657/psykiatri-paa-afveje/ (hentet 5. september 2015)
  • »Jeg har fået patienter indlagt, som stoppede med medicin og forsøgte selvmord på grund af den debat, der kørte« – Politiken.dk http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2827020/jeg-har-faaet-patienter-indlagt-som-stoppede-med-medicin-og-forsoegte-selvmord-paa-grund-af-den-debat-der-koerte/ Hentet 2015-09-05
  • åben dialog – Google-søgning https://www.google.dk/search?q=%C3%A5ben+dialog (hentet 5. september 2015)
  • ssri – Google-søgning https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-8#q=ssri (hentet 5. september 2015)
  • bipolar affektiv sindslidelse – Google-søgning https://www.google.dk/search?q=bipolar+affektiv+sindslidelse Hentet 2015-09-05
  • Skolen For Recovery i Ballerup http://skolen-for-recovery.dk
  • Googlesøgning “skolen for recovery” https://www.google.dk/search?q=skolen+for+recovery+ballerup
  • Lokalgrupper – DepressionsForeningen http://depressionsforeningen.dk/hvad-tilbyder-vi/lokalgrupper/
    (hentet 5. september 2015)
  • Forum for standardiserede og effektive arbejdsgange https://www.psykiatri-regionh.dk/om-hospitalet/organisation/moedefora-i-rhp/Sider/Forum-for-standardiserede-og-effektive-arbejdsgange.aspx (hentet 5. september 2015)
  • En-af-os.dk – Start dialogen i socialpsykiatrien http://en-af-os.dk/da/VidenOgVaerktoejer/Start%20Dialogen%20-%20i%20socialpsykiatrien.aspx (hentet 5. september 2015)
  • Nyt psykiatrisk sygehus er velfærdsarkitektur, vi kan være stolte af – Politiken.dk
    http://politiken.dk/kultur/ECE2816693/nyt-psykiatrisk-sygehus-er-velfaerdsarkitektur-vi-kan-vaere-stolte-af/ (hentet 5. september 2015)
  • Wikipedia contributors, “Anatomy of an Epidemic,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Anatomy_of_an_Epidemic&oldid=674067987 (hentet 5. september 2015).

Følg også kommentarer her:

Ny artikel på Kim Bach . Org: "Dødelig idioti og organiseret benægtelse" #psykiatri

Posted by Kim Bach on Thursday, 10 September 2015

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Computere og Internet Hackers Macintosh Mactopia Resources Technology

“Apple relateret psykose” – og hvad jeg hører mellem rillerne

Macnyt T-Shirt - BOOM

Disclaimer: jeg er ikke fan-boi (længere), i 2005 var jeg dog nok blevet så begejstret for Apple at man måske kunne kalde den psykose jeg fik for “Apple relateret psykose”, en diagnose jeg har på fornemmelsen rent faktisk findes. Den gang slog jeg mine folder på en side der hedder Macnyt, og vi lavede sågar en T-Shirt konkurrence, et af mine forslag var det der vises her med, en med gode gamle Steve Jobs klichér.

Jeg kan i øvrigt anbefale denne kur mod “Apple relateret psykose”.

Ellers er det ret længe siden jeg har skrevet noget i forbindelse med en Apple præsentation, det var ellers noget jeg nød at gøre før det blev populært, men da f.eks. min mor havde hørt om iPhone før mig kunne jeg godt se hvor det bar hen.

Dette opslag, som i øvrigt nu til dags, faktisk er teknologijournalisternes gamle plade, har dog fået mig ud af fjererne.

KOMMENTAR Spil en ny plade, Apple | Viden | DR

I 2005, da jeg købte min første Apple computer var der ingen der anede hvem Steve Jobs var, jeg var blevet tillokket af en ny række lækre produkter som Mac Mini og iPod Shuffle.

På arbejdet, et mobilselskab, gik jeg rundt og forestillede mig at de borde der var fyldt med Nokia telefoner, pludselig var fyldt med Apple produkter, og folk grinede af mig, måske min ulykke at jeg aldrig har været i stand til at kapitalisere mine evner til at spå om fremtiden, men der kom da “Æbletræet.dk” ud af det. De andre fra Macnyt ville skrive en bog, men jeg synes da at vi skulle lave en åben og fri Wiki…

Mht. til gårsdagens præsentation, så synes jeg faktisk der var rigtig mange nye plader, man skal bare lytte mellem rillerne, og se den langsigtede strategi, som er en hidtil uset markedsdominans i distributionsledet af digitalt indhold.

Jeg føler at vi har vist ikke set den samme præsentation, og jeg synes måske at journalisterne skulle tie stille og rent faktisk se præsentationen, eller bedre, ignorere det.

Men de ved jo at Apple trækker klik, og jeg vil blot henvise til at alle danske teknologijournalister dømte iPad ude efter præsentationen i 2010.

Teknologijournalister har jo som regel iPhones, og er de første i køen til at købe en ny selv, men det giver måske street cred at se ud som man går i mod en strøm.

Lyt mellem rillerne

I går var der faktisk mere nyt end længe set, TV synes jeg faktisk er en ny plade, og det at give iPad en stylus er et direkte brud med et Steve Jobs dogme “if it has a stylus, it has failed”.

Nu er den tåbeligt navngivne Pencil jo noget ganske andet end en stylus, men alligevel er det overraskende og fornuftigt og iPad med en Lightning port? Og så ægte multitasking, det er altså første gang iOS får det, og det giver først rigtig mening nu, og efter min mening noget af det sidste der gjorde at jeg f.eks. ikke kunne skrotte pcen.

Og hov HVAD var det! Microsoft var på scenen som dem der vidste mest om produktivitetssoftware? Og jeg synes det lignede “Information at your fingertips” mere end Microsoft nogensinde har leveret før.

Hvis ikke det er relativt nyt (eller rettere gammelt – 1997), så ved jeg ikke hvad er.

Den gang udtalte Steve Jobs:

“The era of competition between Apple and Microsoft is over as far as I’m concerned,” Jobs announced. “This is about getting Apple healthy, this is about Apple being able to make incredibly great contributions to the industry and to prosper again.”

Der kom så en krig igen, men efter Steve Jobs døde, og forbrugerelektronik, ikke computere, blev fokuspunktet for Apple, så er krigen slut, igen.

Det der er det nye er at Tim Cook gør det meget bedre end jeg havde fantasi til at forestille mig.

Det jeg hører mellem rillerne er partnerskaber og en uhørt grad af venlig, produktiv, kappestrid. Apple producerer ikke ret meget indhold selv, men leverer et sammenhængende økosystem der giver indholdsleverandører tryghed.

I den tid hvor krigen rasede sørgede Steve Jobs for at lave aftaler med indholdsleverandørerne, det gør Apple fortsat, og baseret på iTunes succes er de allesammen nu klar til at gå digitalt, og at de kan synliggøre deres varemærke gennem apps betyder mere end man forestiller sig.

Hvorfor skal man sælge sit indhold til nationale TV-kanaler, når man har direkte adgang til stuerne, og det uden reklamer.

“Tilbage til fremtiden”.

ps. Kære DR journalist, du må nok til at kigge dig om efter et nyt job, det kunne jo f.eks. være som tvOS app-udvikler, DR og TV2 mangler en.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Computere og Internet Education/Undervisning Hackers Resources Technology Undervisning

Skandaløst: Nethandel er komplet usikker, selv Amazon kræver ikke CVC ved handel

CVC2SampleVisaNew

Bankerne og betalingskortselskaberne er begyndt at udsende de nye såkaldte kontaktløse kort, der anvender samme teknologi som f.eks. Rejsekortet, og de har i deres uendelige visdom besluttet at droppe PIN-koden til små-betalinger under 200 kr.

Det er jo slemt nok at de bare gør den slags, og sørme om de ikke har den frækhed at sende os disse usikre kort uden at have spurgt os om vi er interesserede først, min mor fik f.eks. et fra MasterCard og hun fattede ganske ikke enkelt hvad de talte om.

Ekstra Bladet har så demonstreret at man med en mobilapp kan aflæse hvad der svarer til forsiden af et kontaktløst kort, dog ikke det navn der er trykt på og de får heller ikke adgang til bagsiden af kortet, men det viser sig at f.eks. Amazon.com ikke kræver CVC koden, de tre tal der står på bagsinden af et betalingskort og som giver en ekstra sikkerhed når man handler på nettet.

Jeg har selv testet at der ikke spørges efter CVC når man opretter sit betalingskort på Amazon!

Dette gælder jo nok en hel del netbutikker, og det er en MEGET større skandale end jeg havde fantasi til at forestille mig.

Og her er hvad engelsk Wikipedia skriver:

It is not mandatory for a merchant to require the security code for making a transaction, hence the card may still be prone to fraud even if only its number is known to phishers.

Wikipedia contributors, “Card security code,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Card_security_code&oldid=676859636 (accessed August 30, 2015).

Nets skriver dog at det er et krav at bruge CVC i forbindelse med netbetalinger, men vi er jo ligevidt hvis det ikke er et generelt krav i udlandet og f.eks. hos store kanoner som Amazon.

Det Ekstra Bladet har demonstreret er, at allerede kendte svagheder i netbutikker, nu giver yderligere muligheder for misbrug, da det nu er blevet alt for let af aflure kortoplysninger efter indførslen af de kontaktløse kort, og der er ingen tvivl om at aflurede betalingskortoplysninger bliver handlet.

Jeg har dog ikke prøvet at gennemføre et køb hos Amazon, men det har Ekstra Bladet, og der blev IKKE spurgt efter CVC koden, kun navnet, og Ekstra Bladet demonstrerede også at navnet på forsiden ikke bliver valideret når man opretter kortet.

Jeg har i øvrigt testet at man kan oprette betalingskort uden at opgive CVC koden både hos Amazon.com og Amazon.co.uk, så det er ikke et rent amerikansk problem.

For at vende tilbage til udfordringen med de kontaktløse kort, så synes jeg også det er underligt, at man så let kan aflæse de basale oplysninger på kortet, nemlig i såkaldt klartekst (menneskelæsbart). Det er jo ikke hak mere sikkert end den gode gamle magnetstribe, og jeg spørger mig selv om det ville være raketvidenskab at undgå klartekst?

Bankerne kan naturligvis forsvare sig med at det er samme teknologi som Rejsekortet, og det har vi jo accepteret gennem et andet diktat! Jeg synes da det er praktisk med kontaktløse betalinger, selv om det virker ganske unødvendigt på mig, det er da ikke meget tid der spares ved ikke at have PIN-koder og sikkerhedsrisikoen er efter min mening for høj.

I øvrigt er det også en skandale at Rejsekortet sender aktiverede rejsekort med posten, jeg håber ikke at disse kort også er det når de sender dem (tror jeg bestemt ikke, bankerne har, trods alt, meget mere styr på det end Rejsekortet har).

Men da det egentlig handler om noget helt andet end usikre kort, nemlig at nethandel er meget mere usikker end jeg var klar over, så er mit løsningsforlag dette:

Gør det muligt at bede ens bank om at blokere for ens betalingskort til indkøb i netbutikker, der ikke kræver CVC-koden. Mon ikke butikkerne så retter ind!

Tjek også dette Facebook-opslag:

Lene Andersen spørger om Presseansvarlig i Nets Ulrik Marschall er idiot?Næh, han mener det faktisk helt alvorligt, så…

Posted by Kim Bach on Sunday, 30 August 2015

Også her:

Ny artikel på Kim Bach . Org: "Skandaløst: Nethandel er komplet usikker, selv Amazon kræver ikke CVC ved handel"

Posted by Kim Bach on Sunday, 30 August 2015

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Computere og Internet Hackers Historier/Stories Humor Resources Technology

Min hobby: “#kliklandmand”

Hand
Free file from pixabay
Der er jo mange, bla Anders Høgh Nissen, der taler om privatliv og at annoncørerer ved alt om os, og det er skam et væsentligt problem.

Jeg tager det stadig ikke særligt alvorligt, selv om jeg nok burde gøre det.

Igen, så tager jeg heller ikke mig selv, eller annoncørerne alvorligt, så her er min hobby:

Jeg er “#kliklandmand”.

Når jeg keder mig og især når jeg får sponsoreret indhold, jeg ikke bryder mig om, på Facebook, trykker jeg på det.

Det betyder at Mark Zuckerberg bliver rigere og idioter der annoncerer på Facebook fattigere. Sådan en slags moderne, nok omvendt, Robin Hood.

Jeg er dog flink og giver som regel annoncørerne et “synes godt om”, det koster dem i øvrigt sikkert ekstra \o/.

Det betyder naturligvis at jeg “synes godt om” rigtig mange underlige ting (977 i alt i skrivende stund) som jeg slet ikke synes om, men mon ikke jeg automatisk bliver sorteret fra i big data algoritmerne som høje og lave karakterer i isdans.

Jeg har i øvrigt haft folk fra Open Knowledge Danmark til at prøve at identificere nogle af mine holdninger udfra min Facebook profil, de var “noget” forvirrede 🙂

Til gengæld er jeg vist ret let at diagnosticere udfra min blog, det er der også nogle der har gjort, men da jeg allerede har en officiel journal og en diagnose, er der faktisk en del forsikringer jeg ikke kan få…

Her har vi “måske” fat i et større privatlivsproblem end reklamer, og det kan du ikke blokere, hvis du ellers ønsker at fortsætte med at være dansk statsborger.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Hackers Historier/Stories Resources Technology Undervisning

Beskyttelse af personfølsomme oplysninger er IKKE en by i Danmark

Det offentlige sender stadig personfølsomme data i "klar tekst"

Jeg har netop modtaget mit fjerde sundhedskort på 2 år, der har stået præcis det samme på dem alle, og de er blevet sendt med posten i aktiveret tilstand, men ikke nok med det, så er mit navn og min adresse trykt direkte på det og det er mit CPR-nummer og en stregkode også.

For en “sikkerheds” skyld er mit CPR nummer også trykt på følgebrevet.

Det er det vi i IT-sammenhænge kalder at sende brugernavne og kodeord i klar tekst (clear text) og det er ikke noget man bør gøre af mange grunde.

Hvis vi kigger på nogle der har forstand på at udvikle sikre systemer, så tag et kig på dit Dankort. Her står der ikke en adresse, kun dit navn og så et kortnummer, som ikke er dit CPR-nummer.

Oplysningerne på Dankortet er også præget så man hurtigt kan lave et bilag stemplet med kortnummeret (sådan plejede sundhedskortet også at være lavet, men det har man jo nok fjernet fordi det var for nemt at kopiere og/eller svært at læse, hvilket det jo heller ikke skal kunne).

Masse-lækager

Og så der der jo problemet med at der opstår menneskelige fejl, som da CSC afslørede CPR-numrene på 900.000 danskere da Robinson-listen over danskere, der ikke ønsker reklamer i form af såkaldte direct mails i deres postkasse.

Lækagen blev i øvrigt opdaget af en bruger, Finn Gilling fra fra it-virksomheden Gilling ApS, der udtalte:

Min opfattelser er, at det danske CPR-nummer-system er så kompromitteret, at CPR-nummeret alene ikke mere bør kunne benyttes til nogen former for online-transaktioner,” siger Finn Gilling.

ComputerWorld: Næsten en million danske CPR-numre blotlagt på nettet

Der er netop kommet en afgørelse fra Datatilsynet Datatilsynet: Sikkerhedshændelse med 900.000 personnumre hos CPR-kontoret

Der står f.eks. dette:

Sikring af, at personoplysninger ikke uberettiget offentliggøres eller videregives via en hjemmeside er efter Datatilsynets opfattelse omfattet af den dataansvarliges forpligtigelse efter lovens § 41, stk. 3.

Mit forslag

CPR-nummeret skal krypteres i samtlige databaser så man ikke risikerer at det bliver delt ved en menneskelig fejl, der er nemlig slet ikke adgang til at trække det ud.

Herudover skal al adgang til CPR-registeret godkendes af borgeren selv, og samtlige forespørgsler skal logges og kunne ses via. borger.dk

Sidst, men ikke mindst, skal CPR-nummeret fjernes fra Sundhedskortet samt alle dokumenter, det gælder både elektroniske og, især, trykt materiale, man ved jo aldrig hvem der får det i hænde.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Hackers Historier/Stories Resources Technology

Digitalt Selvforsvar Kapitel 6: Skaf dig et prepaid SIM-kort (teletidskort), eller den “for-maste-lige-log”

Prepaid mobile SIM card handed out by TDC during Eurovision Song Contest 2014 in Copenhagen

Først tak til DR og Nikolaj Sonne for, endnu engang, med udsendelsen Du bliver overvåget! | TV | DR (tilgået 10. maj 2015) at sætte IT-sikkerhed på dagsordenen, uden løftede pegefingre.

Mit tip er:

Digitalt Selvforsvar Kapitel 6: Skaf dig et prepaid SIM-kort (teletidskort)

Af en eller anden grund kan man fortsat skaffe sig et taletidskort uden legitimation, selv om der har været mange forsøg på at få det stoppet. Det er jo nok hensynet til turister der spiller ind.

Sikkerhed er et Wi-Fi netværk på Bornholm

Jeg har et taletidskort som jeg bruger fra tid til anden. Jeg fik det udleveret gratis med 35 kr. under Melodi Grand Prix i 2014, og det var sågar et jeg fik overdraget fra en anden.

Jeg brugte det f.eks. under Folkemødet 2014 til at registrere mig på deres Wi-Fi, hvorefter jeg brugte SIM-kortet i en anden telefon til at benytte netværket, det fungerede fint, og hvis man loggede MAC-adressen på oprettelsestidspunktet, så ville man i hvertfald ikke kunne binde det til den telefon jeg rent faktisk anvendte, som jo har en anden MAC-adresse.

Ikke meget sikkerhed i den løsning og selv om det blev fremført i udsendelsen af terroristerne indtil videre har været dumme, giver det os falsk tryghed, og gør at der bliver bygget tossede og dyre systemer som f.eks. Wi-Fi til Folkemødet.

Din mobiltelefon, dum som smart, overvåger dig

En ting der ikke rigtig kom frem i udsendelsen er at bare det at du har din telefon tændt betyder at du afgiver relativt præcise oplysninger om hvor du befinder dig/har befundet dig, og denne logning af celle-information, altså den telefonmast du er koblet op på, har eksisteret længe inden der kom terrorpakker og lignende.

Dømt for æresdrab

Først og fremmest er der en sag hvor en far blev dømt for at slå sin datter ihjel, bla. på indicier om at han løj om hvor han havde været.

Sonays far har fastholdt, at han kørte hende til en tankstation i Næstved, hvor datteren købte et taletidskort til sin mobiltelefon. Da de kom tilbage til bopælen, gik Sonay ifølge faderen en tur og lovede, hun var tilbage inden midnat.

Tekniske undersøgelser og bevægelser på mobiltelefon-nettet viser imidlertid, at dette ikke kan være rigtigt, fordi Sonay på et tidspunkt har været i Toksvær.

Det er vel et eksempel på at det kan være godt med overvågning, men det kan man nu let omgå ved at anvende forudbetalte SIM-kort, der kan naturligvis godt indsamles oplysninger der kan bruges til indicier, men der er ikke en direkte kobling mellem SIM-kort og person.

Fik mit mobil-hotspot retur

I 2011 mistede jeg mit mobil-hotspot i bussen, jeg orkede ikke rigtig at melde det stjålet, så stor var min overraskelse da Politiet kontaktede mig, uden at jeg havde meldt det tabt, jeg tror faktisk at de ringede til mig.

Da jeg underskrev protokollen hos Glostrup Politi bemærkede jeg at mit CPR-nummer stod med håndskrift i den.

Dit SIM-kort er koblet direkte med dit CPR-nummer, og det kan Politiet tilsynelandende få uden noget der ligner en dommerkendelse i forbindelse med efterforskning.

Det var da dejligt og effektivt, men også betænkeligt at mit CPR-nummer stod i en frit tilgængelig protokol.

Den “for-maste-lige-log”

Faktum er at du, siden du tændte din mobiltelefon første gang for snart 20 år siden, har efterladt et spor, der i takt med at der er blevet stillet flere og flere telemaster op, er blevet mere og mere præcist, i dag er der få hundrede meter mellem dem mange steder.

Jeg kan garantere dig for at det er let at ramme følgende meget præcist de sidste 20 år udfra den “for-maste-lige-log”.

  • Dine bopæle
  • Dine arbejdssteder
  • Dine børns skoler
  • Dine elskeres bopæle

Så se at få et taletidskort, med mindre du gerne vil have din tabte mobiltelefon retur.

Categories
Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Kim Blog (English) Open Source Resources Technology Udfordring Undervisning

User story: #Rejsekort som “Periodekort”

Jeg ønsker at kunne bruge periodekort sammen med mit rejsekort.

Køb periodekort online på http://rejsekort.dk (need to have) eller med app (nice to have)
Bind det sammen med rejsekortet

Nu har du dit periodekort med dig uden strøm, du behøver heller ikke at checke ind eller ud. Det er noget pjat når Rejsekort påstår at de får en masse data ud af rejsekortet, da de ikke kan følge rejser foretaget på periodekort alligvel.

Hvis du checker ind eller ud skiftes der automatisk til standard rejsekort funktionalitet, men man får modregnet de zoner man allerede har.

Dette kræver at de zoner man allerede har bliver registreret på rejsekortet.

Tillad i øvrigt “periodekort” ned til en dags varighed.

Det lyder da nemt nok, men er det sikkert ikke. Hvad har jeg overset? Kommentarer modtages.

Categories
Blogs Computere og Internet Design Education/Undervisning Historier/Stories Kim Blog (English) NGOs Open Source Resources Rumforskning Technology Udfordring Undervisning Videnskab

I’m getting “Lunatics”

I’m pro nuclear power under the following condition:

Nuclear power should be ear-marked to produce batteries, solar arrays and wind turbines that can render us independent of non-renewable energy.

As soon as renewable energy usage has reached critical mass, and this will happen way before we have a 100% coverage, nuclear power is to be phased out.

Public funding for research in new ideas that has no prospect of materialising any time soon, and are pipe/wet dreams of the physicists and so called visionaries, like controlled fusion, are to be stopped IMMEDIATELY!

So what about the nuclear waste?

Like it was investigated in the TV-series Space:1999, we could store the spent fuel on the Moon.

And another idea I came up with yesterday, that turns my original idea on it’s head, is to make nuclear fusion power plants, using something like the Orion-pulse nuclear engine, to ignite fusion, and to build that plant on the Moon.

The plant would produce and charge batteries, build solar arrays and wind turbines that are produced on the Moon using the huge amounts of energy, and the produced batteries, solar arrays and wind turbines can, basically for free, hitch a ride to Earth utilising only gravity and parachutes for soft landing.

Don’t we need a Moonbase then?”

The argument is something like “It will be labour intense, and it will be a problem that we don’t have a Moonbase in place that can provide accomodation for the myriads of “lunauts” required to build this capability?

I’d argue that it wont be needed, since self-replicating robots can mine raw materials, produce all the goods, construct, build and operate the plant(s).

Science-fiction?

NO! I don’t think so.

I think it’s less science-fiction than controlled fusion, and that it can be achieved using heavy-lift technologies, that were developed in the 1960ies, combined with modern robotics!

I’m getting “Lunatics”.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Caféer og Restauranter Computere og Internet Computerspil Design Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Humor Kim Blog (English) Kunst Lektiehjælpen (Danish) Macintosh Mactopia Manic Panic Music NGOs Open Source Photography Resources Rumforskning Technology Udfordring Undervisning Videnskab WordPress

New high-score

New high score

As far as I can see, this was my 40K, and I average just a little more than 19 Tweets/day.

The Full Monty


ps. Just for the record, I have wasted FAR more than 333 hours on Twitter on my 10 accounts.

Categories
Blogs Computere og Internet Hackers Historier/Stories Kim Blog (English) NGOs Open Source Resources Technology Videnskab

#servicePOST – the #license for all my content has been changed to “The #BarCamp License (Revision 1)”

The BarCamp License (Revision 1):

< kim.bach@gmail.com > wrote this “code”. As long as you retain this notice you can do whatever you want with this stuff.

If we ever meet at a BarCamp, and you think this “code” is worth it, you can buy me some æbleflæsk in return.

-Kim Bach

http://barcamp.org/w/page/401017/BarCampLicense