- Kim Bach . Org - https://www.kimbach.org -

Tak medielicens, nu ved jeg hvem jeg er

Licenslovgivning [1]

“Advarsel”: Dette er jo et politisk indlæg – oh well, nu er valgkampen jo ovre, så man kan jo tillade sig at tale politik igen 😉

Jeg føler mig hensat til fiktionens verden, takket være et brev jeg modtog lørdag:

[…] Erhvervsvirksomheder med mindst én ansat og offentlige institutioner skal betale medielicens […]

[…] Hvis adressen skal tilmeldes, kan i indsende dette brev i den vedlagte svarkuvert. […]

Dette er et udsnit af det rent Kafkaske brev som jeg har modtaget fra DR.

Og det slutter:

[…] Hvis denne adresse for nylig er blevet tilmeldt til medielicens, beder vi jer se bort fra dette brev og undskylder ulejligheden […]

Hvad mon der sker hvis man ikke reagerer på dette, og undlader at returnere brevet, som man bliver “opfordret til”?

Jeg mener ikke at jeg er pligtig til at betale erhvervs medielicens, da jeg betaler privat, og da mit firma kun har en adresse, fordi man ikke kan undlade at have en. Herudover har mit firma ikke udbetalt løn til den eneste ansatte, yours truly, i over 1,5 år.

Der er dog næppe tvivl om at jeg, ifølge loven, er pligtig til at betale erhvervsmedielicens, men jeg orker, helt ærligt, ikke at undersøge om jeg er pligtig til at betale den – for DR Licens har ikke fremsendt reglerne, dem skal man selv finde på Internettet. Jeg har tænkt mig bare at afvente, og “se hvad der sker”.

Noget helt andet er, at jeg ikke mener at det p.t., giver mening at tale om mobiltelefoner som licenspligtige, da man, i praksis, kun kan bruge dem til at hente indhold fra DR, hvis man f.eks. tegner et 3tv abonnement.

Jeg antager at jeg har modtaget dette brev fra DR, enten fordi de sender det til alle ikke registrerede erhvervsvirksomheder – nogle skal jo betale for det skandaløse, og helt unødvendige, mediehus – eller også er det fordi jeg er blevet 3 kunde.

Jeg tror på det første er tilfældet, da brevet er påført et KOB id og en virksomhedstype (ApS).

En ting er sikker, KOB har tjent rigtig gode penge på at agere mellemmænd i denne sag, og fantastisk timing, brevet kom efter valget.

Jo kreativiteten er i højsædet hos etaten.

Tak medielicens, og navnet er K, Joseph K., eller var det Dent, Arthur Dent?