Categories
'i dag' (Danish) Blogs Education/Undervisning Historier/Stories Kunst Poesi Rewritalize Skrivning Udfordring Undervisning

El-tandbørste

Hvor er mit børstehoved? Det placerer jeg altid tilbage når jeg har brugt mit eget, så du skal ikke bekymre dig om det! Men det er jo før gået galt. Ah slap af, vi deler jo alt her i vores lille lejlighed alligevel.

Det er en god opfindelse på trods af at det kan opfattes som fatalt at bruge det forkerte børstehoved. Det ord giver da de vildeste billeder, er det hovedet af en børste? Børsten kan måske være et medlem af en rockerklub, dem har man jo ikke den store lyst til at dele noget som helst med, selv om jeg ikke har haft den store omgang med andre børster end tandbørster og gulvbørster, så tror jeg at der er noget farligt indeni bøllebørster, der nok mest er benzindrevne.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Education/Undervisning Frivillig arbejde Historier/Stories Kunst Poesi Psykiatri Rewritalize Skrivning Udfordring Undervisning

Stribebiller 2

“Beskriv et rum, nu med person”

Det er da nogle pusseløjerlige fætre, siger far, jeg har da aldrig set sådan nogle før,

Det passer næppe, da far havde en af de største billesamlinger man kan forestille sig, der var næppe nogle med striberne hvem samler dog på kakerlakker? Far nyder sit værk, ABT køkkenet var højeste mode, kreativt blev indbygningskodepladens kontroller gemt i en skuffe, det kunne han selv flikke sammen som den dygtige håndværker han var.

Der SKAL sukker i den te, pis med de pissemyrer. Stakkels far, de sundhedsfanatikske 3/4 der af familien ville ikke længere have sukker i teen: “NU ER DET Hele ØDELAGT”.

Siden Kim var 4 år, har han været besat af skildpadder, men er det en god ídé at lade den stjæle Ursus’ mad?

Ja, stribebillerne kom jo nok med fra forretningen i Taastrup. Stribebillerne kom jo nok med fra forretningen i Taastrup, dygtige ingeninører var de, bag det klassiske skråskab i bryggersetT

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Humor Kunst Livet Poesi Psykiatri Rewritalize Skrivning Udfordring

Stribebiller

“Beskriv et rum uden at være der”

Det er et ulasteligt 70er stil, orange låger, spisekøkken, timer i indbygningsovnen.

Der er godt nok langt fra bryggersskabet til køkkenet , specielt når man er en stribebille, jeg kan dog godt navigere hastigt, modsat den hær af myretuer der har fundet vej helt udefra til tepotten med 4 spk. sukker.

Gode mennesker der ikke går så meget op wi at leve “spic and spam”, “rev vi marken let”, der er masser af “wienerbrød” tilgængeligt,

Åh den støj, “Nothing commander, except volcanoes” lyder det igen og igen.

Nu slås takten an, den lægges som håndkantslag med 1. sek interval.

Det plejer at signalere at der er noget godt på vej, hvad mon det bliver i dag? Forhåbentlig noget sødt, til mig og mine venner

Fra mit skildpaddesyn er trinnet til bryggerset uendelig højt. SLIDE!, og der er fest i hundemad, ikke den bedste kost for en skildpadde.

Hvordan kommer jeg egentlig op igen? Lige meget der er masser af mad, andre har opdaget det, ja jeg kom med maden og slog lejr med mine venner bag skabet, der levede vi i fred og ro, indtil vi blev opdaget. Ingen kan lide vores slægt, ellers et imponerende hjem vi fik bygget, nå, den der ler sidst ler bedst, efter tredje verdenskrig er der kun os og bjørnedyr tilbage.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Education/Undervisning Frivillig arbejde Historier/Stories Kunst Poesi Psykiatri Rewritalize Skrivning Sundhed Udfordring

Tepotte

Kan du så te dig til potvrag, det var den association jeg fik efter jeg havde sagt “Tea. Earl Grey. Hot.

Er det egentlig ikke dobbelt konfekt.

Næh, iste er da kold, men da sjældent Earl Grey. Nu kom jeg til et tænke på Dorian Grey, hans bagmand, Oscar, ligger og hviler sig på Péré Lachaise sammen med kæmper som “spurven” og “dørmanden”.

En gang var vi på udgik efter min kærestes mormor, hun var dog ikke på på Pérè Lachaise , tilgengæld var manden på vagt upassende på den partiske måde: “blikket går ned”…min kæreste var i lårkort.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Historier/Stories Kunst Poesi Skrivning Udfordring Undervisning

Trappernes land

Escher,_Metamorphosis_II
Metamorphosis II. Copyright M.C. Escher (fair use) http://www.globalgallery.com/enlarge/015-20774/

Arrival

‘Get ready for the practice of योग निद्रा. Lie down in शवासन Corpse Pose). Adjust your position, so that you can be comfortable and still for the whole duration of this practice. If required adjust yourself finally.’

(pause)

‘Become aware of the weight of your physical body. Your body is heavy, let the floor hold your body.

Let it go, let it sink into the floor.’

(pause)

‘Bring your focus on the breath. Take easy, relaxed, and natural breaths. Observe the breaths as they enter and leave your nostrils.

Fra fugl til fisk til skakbræt med stop i trappernes land.

Jeg boede der, midt mellem fugl, fisk og skakbrættet.

Jeg svømmede i timevis, blev til en fisk; fiskerne fangede mig, men jeg undslap ved at vise mit sande jeg, et spirituelt væsen der gik i symbiose med alle, jeg kom i kontakt med.

KOM MED! Signalerede jeg, og der dukkede en spejdertrop op, jeg erindrede følelsen og gik i symbiose med troppen, da ringede klokkerne: “vi vil gerne have vores vejledning tilbage…”.

That concluded the pratice of योग निद्रा

Roll on your right side hugging your knes into your chest, and lie there until you feel ready to come to an upright position. Please do not hurry

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Kunst Open Source Resources Technology Wikipedia

Fra Wiki Labs Kultur frontlinjen: Den fantastiske kunstner Frans Schwartz

Som den trofaste læser vil ihukomme, så har jeg gennem mange år, som en del af samarbejdet mellem WIkimedia Danmark og en række kulturinstationer Wiki Labs Kultur, arbejdet med at overføre Statens Museum for Kunsts digitaliserede kunstværker til Wikimedia Commons, eller Wikipedia som de fleste nok forbinder det med.

Dette arbejde nærmer sig en milepæl, nemlig overførslen af de ca. 40.000 billeder som Statens Museum for Kunst har frigivet som offentlig ejendom, eller public domain.

Overselsprocessen foretages af et program, eller wikibot, kaldet WLKBot (Wiki Labs Kultur Bot), men processen er semi-automatiseret, så jeg følger med i fremdriften, og her sker det ofte at jeg opdager kunstnere, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg bliver ganske vild med.

Det seneste eksempel på en kunstner, jeg har opdaget ved at overvåge WLKBot, er kunstneren Frans Schwarts og hans fantastiske raderinger, som f.eks. denne:

Frans Schwartz, Kristus i Gethsemane, Public domain, via Wikimedia Commons
Frans Schwartz, Kristus i Gethsemane, Public domain, Frans Schwartz via Wikimedia Commons

Og så er Schwartz blevet portrætteret af selveste P. S. Krøyer
Peder Severin Krøyer - Portræt af maleren Frans Schwartz - 1869

Belønning

Der er så meget at opdage i SMKs samlinger, og mange, ja vel de fleste, af værkerne i Kobberstikssamlingen, som Kristus i Gethsemane, er ikke udstillet, men nu bliver de gjort tilgængelig for alle, hvilket det er fantastisk at have været en del af at gøre muligt,

Bedst af alt så er jeg blevet belønnet, ved at have opdaget så utrolig mange fantastiske kunstnere og kunstværker.

Det gør det hele værd.

Se også

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Education/Undervisning Frivillig arbejde Hackers Historier/Stories Kunst Livet Open Source Technology Undervisning Wikipedia

2. Søndag i Advent 2022 – “Spaghetti”

2. Søndag i Advent 2022

Det er 2. Søndag i Advent 2022, og som lovet hermed en artikel i den anledning.

Det handler stadig om Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst, Wiki Labs Kultur, et ønske om at kunne automatisere upload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons og kode der har stået over en sagte ild i mange år.

Om koden er lige så velsmagende som en portion frutti di mare ved jeg ikke, men det er i hvert spaghetti.

Frutti di mare. CC-BY-SA MundaSirry

30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.

Det første billede blev dette:

Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle, 1500-1550, KKS5261, Statens Museum for Kunst
Antonio da Trento – Antonio da Trento: Augustus og den tiburtinske sibylle, Public domain, via Wikimedia Commons og Statems Museum for Kunst

Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.

Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:

Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.

Oversat efter ringe evne fra Wikipedia contributors, “Tiburtine Sibyl,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 4. december 2022).

Så lærte jeg noget nyt :-D.

Stay tuned!

Nu er det så spændende at høre hvad fællesskabet siger til vores testkørsel, men vi føler at vi er meget tæt på.

Wondering if Mr. Kim will give me the coveted gay discount. Stay tuned (30288479665)
JasonParis from Toronto, Canada, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons

Se også

One more thing

Der mangler en artikel om Den tiburtinske sibylle på dansk Wikipedia, men da den findes på norsk og svensk burde det være muligt at skrive en 🙂

Something about us 😉

ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.

Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Kunst NGOs Psykiatri Undervisning

Bogen “Bipolar for begyndere” – et resultat af en samskabende proces

Forside - Bipolar for begyndere : Hvordan holder du balancenFor snart 3 år siden påbegyndte den nye bog Bipolar for begyndere : Hvordan holder du balancen? en lang rejse fra idé til udgivet bog. Bogen er blevet til i en samskabende proces mellem personer der har diagnosen bipolar affektiv sindslidelse, pårørende og sundhedsprofessionelle.

Processen startede med 4 workshops der blev faciliteret af selvhjælpsgruppen “Bipolargruppen“, herefter blev bogen skrevet i et samarbejde mellem bidragyderne i løbet af 2020 og 2021, her var Google Docs helt uundværlig, ikke mindst pga. COVID-19 nedlukningen, der umuliggjorde skriveworkshops, heldigvis havde vi afviklet alle 4 workshops inden der blev lukket ned.

I det hele taget er tilblivelsesprocessen noget af det mest interessante og lærerige ved bogen, og det vil jeg vende tilbage til i kommende blogindlæg.

Som det nok er bekendt for de fleste har jeg selv diagnosen, og jeg er stolt over at være blandt bidragyderne til bogen, der bla. har min viv Guðmunda Sirrý Arnardóttir aka. Mynte som medforfatter.

Du kan pt. købe bogen hos DepressionsForeningen og Academic Books samt låne den på Biblioteket.

Detaljer om bogen

Anmeldelser og interviews

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Computere og Internet Kunst Music Musik

YouTube, Koda og “dansk” indhold – the plot sickens

Som det turde være de fleste bekendt, så brød forhandlingerne mellem YouTube og Koda, der repræsenterer de fleste danske musikere omkring betaling for musik, sammen.

Det blev i danske medier præsenteret som at YouTube havde blokeret dansk indhold, men det stikker en del dybere, her er hvad Koda skriver på deres hjemmeside:

Hvilken musik bliver blokeret på YouTube?
YouTube har meddelt, at de vil blokere den musik, som Koda repræsenterer, fra den danske del af alle YouTubes tjenester. Koda repræsenterer stort set al dansk musik på YouTube, så det er primært den musik, som YouTube nu blokerer fra den danske del af YouTube. Internationale sange risikerer dog også at blive blokeret fra den danske del af YouTube, hvis der er et Koda-medlem, som har en andel på en international sang. Endelig vil der være sange, hvor det er et udenlandsk forvaltningsselskab, der har bedt Koda om at repræsentere deres rettigheder i Danmark, som vil kunne blive blokeret fra den danske del af YouTube – det gælder fx musik fra Norge, Finland og Island. Vi kan dog ikke garantere, at der ikke bliver blokeret mere end dette. Det er YouTube, der på teknisk niveau styrer hvilket indhold, der blokeres, og hvornår.

Få svar på spørgsmål til Googles blokering af musik på YouTube

Bemærk det jeg har fremhævet, et uvist antal sange af internationale kunstnere kan også være blokeret!

YouTube svarede igen med et debatindlæg fra Dan Chalmers, direktør for Youtube Music i Europa, i Politiken, og Soundvenue har også skrevet om det: soundvenue.com: Youtube udtaler sig om blokering af dansk musik: »Vores største ønske er at nå frem til en aftale«

Som jeg nu vil dokumentere er der også tale er om at YouTube, men også rettighedshaverne, udøver decideret hærværk på kunstværker.

Hovedproblemet er at der tales om sange og ikke samlede værker, og at et samlet værk ikke nødvendigvis fremstår sådan rettighedsmæssigt, selv om det er blevet udgivet som et samlet værk, også digitalt.

Jeg er klar over at dette skyldes komplicerede problemer med at få sikret – clearet som det hedder – rettighederne, f.eks. når det handler om brug af sampling, men lad og kigge på detaljerne.

Jeg har længe abonneret på Google Play Music, og har været ret tilfreds med det, f.eks. synes jeg tjenesten virker rigtig godt til at finde ny musik til mig, herunder anbefalinger baseret på live koncerter i nærheden, med i pakken fik jeg YouTube Music, en tjeneste der ikke har musik som sit eneste område, men blander det hele sammen til en stor pærevælling, jeg er ikke rigtig interesseret i musikvideoer når jeg vil lytte til hele albums.

Google har nu, i deres visdom, besluttet at migrere Google Music Play, der havde samme musikbibliotek som de andre tjenester som Spotify, youSee Music og Apple Music, til YouTube Music.

Man kan stadig bede om afspille hele albums fra bestemte kunstnere, eller det troede jeg da, indtil jeg ville lytte til Beastie Boys’ album Paul’s Boutique fra 1989 på YouTube Music.

Det så sådan ud:

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube Music
Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube Music

Bemærk (!) tegnene og at titlerne “Hey Ladies” og “5-Piece Chicken Dinner” ikke kan vælges.

Det var da underligt, så jeg tjekkede lige Google Music Play:

Beastie Boys - Hey Ladies - Google Play Music
Beastie Boys – Hey Ladies – Google Play Music

Som forventet ingen problemer.

Her er det at det går op for mig at Google har gang i et sololøb her, ved at migrere Google Play Music til YouTube Music, der følger samme regler som YouTube, også selv om man betaler de samme 99 kr./md for YouTube Music som for Google Play Music.

Og det bliver jo ikke bedre af at man da sagtens kan finde Hey Ladies på YouTube, hvis man søger lidt dybere, men det kan algoritmerne jo nok også finde ud af med tiden:

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube Musik fra piratkopi
Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube Musik fra piratkopi

YouTube kan altså fortsætte med at præsentere ulovligt indhold, når brugerne selv har lagt det op, her snyder det nok også algoritmerne, at denne upload kommer fra et opsamlingsalbum.

Musikvideoen lader de dog til at have luget ud, det skyldes nok også at vevo længe har været med til at fjerne ukrudtet.

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube - Musikvideo blokeret i Danmark
Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube – Musikvideo blokeret i Danmark

Men man skal jo ikke længere end til Vimeo for at finde en frisk piratkopi:

Beastie Boys - Hey Ladies -Musikvideo på Vimeo
Beastie Boys – Hey Ladies – Musikvideo på Vimeo

Hvad betyder dette? Jo, det betyder at man som musikelsker, der betragter musikalbums som samlede værk, ikke kan stole på streaming-tjenesterne, der har en “sange” betragtning, som om alting blev udgivet som singler, men også at musikvideoer, der både er kunstværker men måske mest reklamer, også forsvinder.

Hvad er problemet egentlig i dette tilfælde, hvorfor er det kun nogle få sange på albummet der er blokeret?

Det skyldes naturligvis at “Hey Ladies” er et sampling-kludetæppe af dimensioner, ifølge WhoSampledWho er der tale om at 17 forskellige sange er samplet og Slate har en god artikel om det.

Hvilke, en eller sandsynligvis flere, af de 17 sange der repræsenteres af Koda eller deres internationale samarbejdspartnere, vil jeg ikke gisne om, men f.eks. er James Brown, The Sweet og Deep Purple er blandt de samplede kunstnere.

Det er da meget muligt at det for flertallet at forbrugerne ikke betyder noget, men mange musikere og musikelskere vil nok være af en anden opfattelse, og personligt ville jeg foretrække at hele albummet blev fjernet, da det må være ulovligt som et samlet værk.

Nå, det er da godt at jeg har rippet min musiksamling:

Beastie Boys - Hey Ladies - Mit eget musikbibliotek
Beastie Boys – Hey Ladies – Mit eget musikbibliotek

Hvis du vil høre Paul’s Boutique, hvilket jeg kun kan anbefale, så prøv på dit bibliotek, eller brug disse oplysninger når du bestiller din fysiske kopi eller download:

Titel: Paul’s boutique
Af: Beastie Boys
Bidrag: Beastie Boys; Adam Yauch; Michael Diamond; Adam Horovitz. Beastie Boys (Mikey D, MCA, Ad-Rock)
Udgiver: Capitol
Id: Capitol, CDP 7917432
Opstilling i folkebiblioteker: Rock
DK5: 78.794: 5

Konklusion

Anbefalingen herfra er at man sikrer sig en lokal kopi af sin musiksamling, det sker nok bedst ved at købe fysiske medier i en pladebutik, direkte fra kunstneren eller pladeselskabet, og så rippe dem, alternativt at låne CDen på biblioteket, det er muligvis også mere fair trade, selv om det er umuligt at regne sig frem til bundlinjen.

Hvordan ender dette? Flertallet af forbrugerne må antages at være ret ligeglade, så Koda har næppe andre muligheder end at lave en ny aftale med YouTube, men jeg forestiller mig at de danske musikere bliver YouTubere i stedet, og det er alt andet end fair trade.

Personligt håber jeg da at Koda holder fast, uanset hvor meget jeg mener de har sovet i timen, jeg håber også at de vil være med til at give forbrugerne et reelt valg for at kunne handle fair trade.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre Koda og musikernes holdning til, at der bliver “skudt huller” i deres værker på den måde på YouTube Music, og at de egentlig også selv er med til det.

Dette er jo en af de store problemer digitaliseringen, ingen opdager når noget forsvinder, eller ændres, drypvis.

YouTube, og i en vis grad også rettighedshaverne, har tilsyneladende ingen forstand på, eller respekt for, musik!

One more thing

Alt dette startede måske med at Apple solgte musikbranchen på at man kunne sælge musik digitalt på en måde der mindede om fysiske køb, gennem iTunes, med priser der var sammenlignelige med prisen på en fysisk CD, tilsat muligheden for at sælge enkelt-sange.

Vejen var brolagt for streaming og pay-per-play modellen.

Eksterne henvisninger

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Film Kunst

Vidste du at? Man kan låne filmen Naboerne (1966) på biblioteket

Jeg har længe haft lyst til at gense den fantastiske danske film Naboerne fra 1966, men den var naturligvis ikke at finde på streamingtjenesterne.

Så det er da heldigt at vi stadig har bibliotekerne.

At bestille filmen er ikke længere væk end et klik her bibliotek.dk – Naboerne.

Hvis i ikke kender filmen skal jeg ikke spoile den her, men lad os bare sige at det er en sort komedie fyldt med symbolik og referencer til krig, ungdomsoprør, småborgerlighed, kulturradikalisme og samfundets dobbeltmoral.

Naboerne - Hvorfor
Naboerne – En tårevædet Købmand Krause:
Hvorfor?

En diamant i den danske filmskattekiste.

Så tryk bestil og benyt lejligheden til at besøge dit lokale bibliotek, det er vigtigt!

Eksterne henvisninger