Overselsprocessen foretages af et program, eller wikibot, kaldet WLKBot (Wiki Labs Kultur Bot), men processen er semi-automatiseret, så jeg følger med i fremdriften, og her sker det ofte at jeg opdager kunstnere, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg bliver ganske vild med.
Det seneste eksempel på en kunstner, jeg har opdaget ved at overvåge WLKBot, er kunstneren Frans Schwarts og hans fantastiske raderinger, som f.eks. denne:
Og så er Schwartz blevet portrætteret af selveste P. S. Krøyer
Belønning
Der er så meget at opdage i SMKs samlinger, og mange, ja vel de fleste, af værkerne i Kobberstikssamlingen, som Kristus i Gethsemane, er ikke udstillet, men nu bliver de gjort tilgængelig for alle, hvilket det er fantastisk at have været en del af at gøre muligt,
Bedst af alt så er jeg blevet belønnet, ved at have opdaget så utrolig mange fantastiske kunstnere og kunstværker.
30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.
Det første billede blev dette:
Antonio da Trento – Antonio da Trento: Augustus og den tiburtinske sibylle, Public domain, via Wikimedia Commons og Statems Museum for Kunst
Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.
Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:
Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.
ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.
Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første
I år tæller jeg ned til jul, ved at løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet med i 4-5 år, nemlig at gøre Statens Museum for Kunsts digitale, public domain, billeder tilgængelige på Wikimedia Commons.
Første lys er Pantheon i Rom
Pantheon i Rom er en af verdens smukkeste bygninger, bygget i det første århundrede CE, stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Når man ser Pantheon på Roms skyline, ligner den noget fra fremtiden.
Man kan prøve at beskrive og fotografere Pantheon, det har jeg selv prøvet, men den skal opleves selv, det er en helt fantastisk oplevelse, og jeg kan anbefale at deltage i Gudstjeneste i Pantheon, det efterlod et dybt aftryk i min kortex at gøre det. PACE!
Pantheons Okulus CC-BY-SA Kim Bach
Statens Museum for Kunst har en gravering af Det indre af Pantheons, udført af Giovanni Battista Piranesi, og han gør et fantastisk job med at formidle de følelser det giver at stå i Templet og betragte Pantheons okulus
Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst – Public domain, via Wikimedia Commons
Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst og Wiki Labs Kultur
Graveringen af Det indre af Pantheon er kommet på Wikipedia Commons ved at konvertere data direkte fra Statens Museum for Kunst til Wikipedias Wikitext format.
Jeg har udviklet Python-kode der kan konvertere data leveret fra Statens Museum for Kunsts API, et API er typisk en grænseflade hvorigennem programmer kan læse og konvertere data fra digitale arkiver, fra det oprindelige format til andre formater.
I dette tilfælde konverteres data fra SMKs API fra SMKs JSON format til Wikipedias dataformat (Wikitext), således det kan anvendes til masseupload af data til Wikimedia Commons.
Python-koden har sådan set været klar i flere år, men der manglede lige det sidste.
I løbet af december bliver vi klar til at frigive det, og jeg vil hermed præsentere det første eksempel genereret af en release kandidat, Piranesis Det indre af Pantheon.
Det meste af Wikikoden er genereret af Python-programmet, og tilrettet manuelt, for at kunne forbedre konverteringen, og se om Wikimedia Commons fællesskabet har nogle gode idéer.
Metode
JSON fra SMKs API
Data i JSON format hentet fra SMKs API
Pythonkode
Pythonkode der konverteret SMKs data til Wikitext
Wikitext dannet af Pythonkode
Data konverteret til Wikitext format
Resultatet
Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst
It can be difficult to contribute to open data projects.
In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.
Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
Introduction
I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.
Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.
Founding of Politiken Commorative Plaque
It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.
Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.
Step 1: GeoLocation: Can be skipped if you took the picture with a modern cell phone that records camera location and heading (geotagged photos)
NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).
The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.
Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.
GeoLocator – Magasin du Nord
After I selected it, the map is shown.
GeoLocator – Magasin du Nord
Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.
Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons. GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque
Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.
Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.
GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View
Yes, that looks right.
Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.
GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading
Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.
That’s it, we now have the camera location:
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
heading
106°
Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.
Step 2: Upload image to Wikimedia Commons
Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.
First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.
Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Next
Select the media-files to upload.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files
Browse for the media files.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files
Select the file you want to upload.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded
Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights
Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:
Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Use
Step 3: Add OpenStreetMap (OSM) node
Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already Create new OpenStreetMap account.
Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
We’ve found the location, so select the link to the location
OpenStreetMap Search Results
We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.
OpenStreetMap – Location selected
There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example. OpenStreetMap – ID Editor
Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.
OpenStreetMap – ID Editor – Add point
Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.
OpenStreetMap – ID Editor – Search for MemorialOpenStreetMap – Edit feature
Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”
First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:
OpenStreetMap – Edit feature – All tags
Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.
OpenStreetMap – ID Editor – Save changes
Congratulations: You just edited OpenStreetMap!
OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!
If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset
Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015
You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.
Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.
Det er 25 år siden MP3 formatet så dagens lys, en teknologi de ændrede musikbranchen for bestandig.
Denne fremragende artikel hos HACKADAY: MP3 IS 25 YEARS OLD! opsummerer meget godt udviklingen og hvordan vi kom til nutidens streamingtjenester.
MP3 er en teknologi der betyder at musik kan komprimeres så det fylder ca. 10% af den ukomprimerede musik overført direkte fra en CD, 1MB pr. sang mod 10MB pr. sang.
I 1995 betød det at det kostede 10 gange så meget at gemme en CD på sin harddisk som en CD kostede, med MP3 formatet blev dette ændret ved et trylleslag, og at Internettet på samme tid stod over for sit store gennembrud, gjorde at vejen var brolagt.
Jeg husker i øvrigt hvad den første MP3 fil jeg hentede var, det var Busta Rhymes (aka. fætter BR) Fire It Up! remix med det frække Nightrider sample. Det remix var ikke til at skaffe lovligt i 1998, og det var ikke med på CDen, det var før deluxe CDerne, med alt fra studiegulvet smidt ind
Det var lige efter jeg havde fået en bærbar der kunne gå på nettet, takket være LASATs fremragende PCMCIA modem, ja det var før USB. Med en 58K forbindelse tog det over 500 sekunder at hente de vel ca. 4MB
Det var også her software til at afspille og organisere sin musiksamling kom frem, jeg brugte først WinAmp, men musicmatch Jukebox var bare meget bedre.
Jeg var også ret hurtigt ude og købe en MP3-afspiller, iRiver var bedst, med line-in så man selv kunne optage direkte i MP3 format, og jeg har altid været en sucker for wearables, så jeg bar den rundt om halsen som en slags smykke.
Ret hurtigt kom streamingtjenesterne, mest kendt er Napster. Første gang jeg hørte om dem var fordi medierne skrevt at man havde konstateret at en meget høj procentdel af de amerikanske universiteters internetbåndbredde blev brugt til at dele musik med brug af Napster, jeg har dog aldrig selv haft det installeret.
Napster kunne musikbranchen ikke lide, og specielt Metallica og Lars Ulrich stod frem, fildelerne slog igen med en proto-shitstorm mod Metallica.
Jeg kunne heller ikke, og kan stadig ikke, lide fildelere, men det var nu af andre årsager, nemlig at de forbrugte i stedet for at producere, og jeg forsøgte mig med et læserbrev til Politiken, det fattede dog ikke deres interesse, men jeg citerer lige en passage:
Piratgruppen melder sig som bannerførere for en alternativ kultur:fildelings kulturen.
Det er bare underligt at de har valgt at gøre gement tyveri til en mærkesag. At det er ulovligt at kopiere ophavsrettligt beskyttede filer på den måde som piratgruppen er talsmænd for mener jeg ikke kan diskuteres – der er for det meste tale om tyveri.
Herefter smed Apple en fungerende forretningsmodel indover MP3 i form af iTunes og iPod, ikke mindst fordi det lykkedes for Apple, og vel især Steve Jobs, at overbevise pladeselskaberne om at der kunne laves forretninger, at det så betød at Apple blev til pladeselskabet, havde de ikke set, og selv det rigtige Apple faldt til patten.
Det havde jeg allerede gjort, da iPod shuffle og deres motto “Life is random” var med til at sætte fut under en “grøn psykose”.
Jeg er nok af den opfattelse at Apple-relateret psykose hører til i ICD-10 diagnosesystemet, og jeg, og mange, mange andre, blev en reklamesøjle for Apple
One more thing
I disse post MP3 tider, så er Busta Rhymes’ Fire It Up! i det frække remix, selvfølgelig tilgængelig, og frit, på nettet, med musikvideo og det hele. Her skal skal du naturligvis begive dig hen til røverkulen YouTube, der er på tålt ophold hos den stakkels musikbranche, der ikke så den komme, og stadig taler om afgifter på fysiske medier.
Herefter gik jeg over til at RIPpe egne CDer, men nu er jeg nærmest 100% på streaming.
Ofte overlever simple og geniale teknologier ikke. Et godt eksempel på dette stødte jeg på i dag, da jeg under en oprydning fandt et klistermærke, med en oversigt over de bevægelser, eller på nudansk gestures, man kunne anvende til at skrive tekst på en Palm Personlig Digital Assistent (PDA). Disse bevægelser, der mindede om at skrive med håndskrift, gik under navnet Graffiti.
Som det fremgår er tegnene relativt intuitive, og ligner det latinske alfabet ret meget, så det var noget man let kunne lære, der fulgte også et lille spil med, der hjalp med indlæringen. På klistermærket kan man se hvor man skal starte med at placere Palms pen, f.eks. skriver man et A ved at placere pennen nederst til venstre, og så skrive en ^.
For at anvende Graffiti skulle man skrive i et område dedikeret til Graffiti og de vigtigste genveje på Palm PDAerne, måske var det for at undgå slid på selve skærmen.
Jeg kunne skrive noter med Grafitti ret hurtigt, og jeg synes jeg kunne gøre det næsten lige så hurtigt som på en computer. Det kan dog være en erindringsforskydelse.
I videoen nedenfor demonstreres det hvorledes det er hurtigere at anvende skærmtastaturet end Graffiti, og jeg anvendte det nu heller ikke ret meget.
Men så kom touch-skærmtastaturet, og det bliver jeg nok aldrig helt gode venner med, i hvert fald på små skærme.
Graffiti kan ses som en lavpraktisk løsning, der adresserede de ikke helt vellykkede forsøg med at lave ægte håndskriftsgenkeldelse på Apple Newton.
Med en Palm kunne man utroligt meget, og jeg f.eks. husker hvordan folk udvekslede visitkort med den indbyggede infrarøde sender og modtager, det blev kaldt beaming.
Jeg så nu kun nørder beame, men Palm så andre muligheder, f.eks. i nedenstående reklame, der næppe var gået i dag.
På Palm anvendte jeg i begyndelsen af 2000’erne den fantastiske app TimeReporter til tidsregistrering, og jeg har ikke set en bedre app siden, men min Palm Vx samler nu støv på min dimsekirkegård, der var trods alt for mange kompromisser, og de blev overhalet af andre.
Palm overlevede ikke, men Graffiti lever dog videre som en app til Android.
Eksterne henvisninger
Wikipedia contributors, “Palm (PDA),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
Wikipedia contributors, “Graffiti (Palm OS),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
Wikipedia contributors, “Apple Newton,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
Fredag den 29. marts 2019 gav jeg, ved et arrangement på Københavns Stadsarkiv, en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med at skrive artikler til Wikipedia.
Det var en fantastisk ramme, og jeg elskede det.
Arrangementet var ganske velbesøgt, og jeg håber at jeg fik hjulpet deltagerne over wikipedias dørtærskel, der kan være ganske høj.
Du har jo nok hørt om at oplysninger fra Facebook er blevet indsamlet og brugt til at køre meget præcise kampagner på Facebook.
Her er der hverken tale om en data-lækage eller et data-tyveri, det er ganske enkelt den måde Facebooks system er designet på, der har gjort det muligt, og du har selv sagt ja til det.
Indtil Facebook ændrer deres politik, kunne man jo overveje at lukke sin konto, men der er dog også det alternativ at man “brænder platformen”.
Facebooks system der gør det muligt for tredjepart at tilgå dine oplysninger, hedder nemlig Platform, og den kan man faktisk ret let “sætte ild til”, eller rettere slå fra.
Generelt handler det om at uddanne sig i hvad det egentlig er der foregår, når man anvender nettjenester, for der bliver konstant opsamlet oplysninger om dig, ikke kun af Facebook, de har bare flest og mest præcise oplysninger om dig.
Røgslør
For nogle år siden havde jeg nogle personer til at kigge på min Facebook-profil, med det formål at få svar på spørgsmål som hvad jeg kunne forventes at stemme til afstemningen om EUs patentdomstol, de var ret mystificerede, fordi de sider jeg havde trykket “synes godt om” pegede i alle mulige retninger.
Forklaringen var at jeg trykkede “synes godt om” på samtlige sider jeg fik reklamer for, grunden var at jeg ønskede at hjælpe med at gøre fjolser der annoncerer på Facebook fattigere, og Mark Zuckerberg rigere.
De kunne ikke bruge min profil til ret meget, men de var dog ret sikre på at jeg f.eks. var glad for at udføre frivilligt arbejde, og det var ganske korrekt, røgslør eller ej.
I min forrige artikel skrev jeg om hvordan man kan oversætte (tilfældige) wikipedia-artikler, i denne artikel vil jeg skrive om hvordan man kan fokusere sit oversættelsesarbejde ved at vælge tilfældige artikler indenfor specifikke emner.
Igen tager vi udgangspunkt i svensk wikipedia, hvor der findes en funktion der hedder Slumpartiklar, her er det muligt at vælge en tilfædlig artikel indenfor en bestemt kategori.
Jeg interesserer mig f.eks. for datalogi, en kategori der, underligt nok, virker ret tynd på dansk wikipedia, så jeg vælger Datavetenskab.
Det gav mig artiklen Verktygsfält, mon den findes på dansk?
Næh, det vr ikke tilfældet, dansk er “grå” og når jeg bevæger musen hen over “dansk” foreslår wikipedia mig “oversätt denna sida till dansk”.
Dette er fordi jeg har wikipedias oversættelsesværktøj, som jeg fortalte om i den forrige artikel, installeret, nu er det så let at påbegynde oversættelsen af artiklen til dansk, blot ved at klikke på henvisningen “dansk”.
Nu skal jeg så vælge en titel for den nye side, “Værktøjslinje”, er det rette navn, så det skriver jeg
Nu er det bare at trykke på “Oversätt från svenska”, og ellers følge vejledningen fra den forrige artikel.
Så er artiklen vist klar til at blive udgivet.
Sådan ser den første version af artiklen Værktøjslinje ud på dansk wikipedia:
Der mangler nogle væsentlige elementer som eksterne henvisninger og kilder, dem kan jeg nu let tilføje f.eks. fra engelsk wikipedia.
Der sker også ofte det, at andre wikipedianere bidrager med yderligere informationer, kort tid efter man har oprettet en ny artikel, som det f.eks. skete med den forrige artikel jeg oversatte
På tolv timer blev artiklen udvidet fra de 1.466 bytes jeg oversatte fra svensk til hele 9.909 bytes.
Det er let at bidrage til dansk wikipedia ved at oversætte fra andre sprog, og det bedste er når andre wikipedianere bliver inspirerede til at forbedre de artikler man har oprettet.
.jpg)
Ofte overlever simple og geniale teknologier ikke. Et godt eksempel på dette stødte jeg på i dag, da jeg under en oprydning fandt et klistermærke, med en oversigt over de bevægelser, eller på nudansk gestures, man kunne anvende til at skrive tekst på en Palm Personlig Digital Assistent (PDA). Disse bevægelser, der mindede om at skrive med håndskrift, gik under navnet Graffiti.
For at anvende Graffiti skulle man skrive i et område dedikeret til Graffiti og de vigtigste genveje på Palm PDAerne, måske var det for at undgå slid på selve skærmen.
