Jeg skal ikke noget før senere, jeg orienterer mig til højre, det er yndlingssiden, ikke sådan politisk jeg er spreder og samler.
Blodprøver, super effektivt, jeg er imponeret, alt ser godt ud, jeg er mere rolig.
Mynte har lavet kaffe og ristet brød, værdsætter jeg det nok? Hvis jeg selv skulle stå for det, var det gået i stå før det gik i gang. Jeg nyder det, Mynte er flittig, jeg er imponeret, hun burde slikke sår, der er mange åbne, i stedet er hun i aktion, jeg kalder hende udansk, der er ikke meget jante over hende.
Nå jeg må afsted, først skal jeg stemme, derefter på jagt efter valgflæsk, i aften skal jeg mæske mig, morgenen er slut, jeg glæder mig til resten af dagen, som jeg forventer byder på helt nye oplevelser.
Jeg har noget i maven, jeg ved ikke hvad. Det kribler og krabler, jeg kan ikke følge med.
Er i en rus i sus og dus.
P-dag i rus lag, forstyrrer min dag
Jeg vil tilbage i varmen, og griber i barmen, det er vel egen, måske egnet, ud af hegnet, skal hjem og sove, det er noget af det sjove der var P i bagagen, The American spiller, jeg er hjemme igen.
‘Get ready for the practice of योग निद्रा. Lie down in शवासन Corpse Pose). Adjust your position, so that you can be comfortable and still for the whole duration of this practice. If required adjust yourself finally.’
(pause)
‘Become aware of the weight of your physical body. Your body is heavy, let the floor hold your body.
Let it go, let it sink into the floor.’
(pause)
‘Bring your focus on the breath. Take easy, relaxed, and natural breaths. Observe the breaths as they enter and leave your nostrils.
Fra fugl til fisk til skakbræt med stop i trappernes land.
Jeg boede der, midt mellem fugl, fisk og skakbrættet.
Jeg svømmede i timevis, blev til en fisk; fiskerne fangede mig, men jeg undslap ved at vise mit sande jeg, et spirituelt væsen der gik i symbiose med alle, jeg kom i kontakt med.
KOM MED! Signalerede jeg, og der dukkede en spejdertrop op, jeg erindrede følelsen og gik i symbiose med troppen, da ringede klokkerne: “vi vil gerne have vores vejledning tilbage…”.
That concluded the pratice of योग निद्रा
Roll on your right side hugging your knes into your chest, and lie there until you feel ready to come to an upright position. Please do not hurry
30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.
Det første billede blev dette:
Antonio da Trento – Antonio da Trento: Augustus og den tiburtinske sibylle, Public domain, via Wikimedia Commons og Statems Museum for Kunst
Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.
Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:
Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.
ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.
Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første
Filmen er lavet af sammenklippede billeder, der er taget fra den samme vinkel, over en periode på 18 måneder.
På nudansk hedder det time lapse fotografering, men jeg kan godt lide det svenske intervallfotografering.
Filmen gjorde et stort indtryk på mig da jeg så den i min ungdom, det var bare fascinerende.
Siden 1977 er der sket en del, og nu kan der tilføjes et nyt billede til filmen, Fugleøen anno 2022, billedet er forsøgt taget i samme retning som Lejf Marcussens billeder. Fugleøen i Sortedams Sø med skarvkoloni 2022, Kim Bach, CC BY-SA 4.0I am the King of the World
Skarven har indtaget øen, og hvis man skal tro eksperterne, er det den der har forvandlet øen til noget der mest af alt ligner en slagmark fra 1. verdenskrig, eller måske en postapokalyptisk verden efter en klimakatastrofe, hvor Hitchcocks fugle er Konger af det synkende Titanic.
Hvor underligt det end er, så er det en god metafor.
Kommunen og borgerne på Østerbro begræder naturligvis tabet af den anlagte natur fra 1917, og har prøvet at gøre noget ved det.
Allerede i 2003 forudså kommunen udviklingen, og ønskede at vende den, ved at prøve at skræmme skarven væk.
Forvaltningen kan foreslå følgende metoder til regulering af skarven:[1]
Fjerne eller ødelægge reder
Fjerne æg
Prikke eller sprøjte æggene så ungerne ikke overlever
Skræmmeskud, hylere eller andre akustiske skræmmemiddler
Skydning af skarven med lyddæmpet våben
Skydning af skarven med lasergevær
Permanent etablering af trådnet over og delvist rundt om øen
Kommunen troede nu heller ikke rigtig på det selv, først konstateres dette:
Skarven er en national ansvarsart, hvilket her betyder at mere end 20% af bestanden regelmæssigt befinder sig indenfor Danmark. I år 2000 skønnedes det, at 30% af den europæiske ynglebestand ynglede i Danmark. Dette betyder, at Danmark er kerneudbredelsesområdet for skarven i Europa.[1]
og følgende bemærkning opsummerer det meget fint:
Uanset hvilken metode der anvendes, bør det nævnes, at fugle normalt ikke anses som et skadedyr, hvorfor de normalt ikke reguleres. Hvis skarven bliver reguleret, kan vi sende et uheldigt signal, som giver borgere forventninger om regulering af andre uønskede fugle.[1]
En ansøgning om dispensation til at genere den fredede fugl, blev i 2005 underkendt af Naturklagenævnet:
»Naturklagenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at de af kommunen anførte æstetiske og rekreative hensyn udgør en tilstrækkelig begrundelse for at gøre indgreb i en tilstand, der har indfundet sig naturligt, og som ud fra en faglig vurdering må anses som gunstig for vandkvaliteten i søen,«
I 2020 kom kommunens forvaltning til den konklusion at de intet kunne stille noget op med skarvens dominans.[2]
Og sådan blev anlagt natur til naturlig natur, og Fugleøen blev til Fuglenes Ø.
Jeg er fan!
Fugleøens udvikling
Fugleøen 1930, kbhbilleder.dkFugleøen 1977, ET BILLEDE, Lejf MarcussenFugleøen 2015, Leif Jørgensen, CC BY-SA 4.0Fugleøen 2022, Kim Bach, CC BY-SA 4.0
Den 30. oktober 2021 var det min fødselsdag, det var en dejlig dag, som blev tilbragt sammen med den nærmeste familie, noget jeg har haft bedre muligheder for end længe, de seneste par uger.
Jeg nød det privilegium, ved flere lejligheder, at være med til at undervise de nye sygeplejersker i Region H Psykiatri på kurserne “Rational medicinhåndtering” og “Godt på vej i psykiatrien”, sammen med Bertel.
Bertels stærke holdninger til, store viden om og visioner om en bedre psykiatri, var med til at ændre min opfattelse af mig selv, f.eks. om hvorvidt jeg havde været udsat for tvang, det fik han mig til at indse at jeg rent faktisk havde været.
Bertel fik mig også til at stoppe med at anvende, og til at stille spørgsmålstegn ved, nogle udbredte metaforer i mine oplæg, herunder at sammenligne psykisk sygdom med diabetes, fordi den er kronisk, at psykisk sygdom skyldes kemiske ubalancer i hjernen, og så gav han mig de første forklaringer på hvorledes den psykofarmaka, jeg selv tager, virker og hvordan den gør det, han fik mig til at gøre op med nogle myter. Han fik mig til at gå mere i dybden og at strenge mig mere an.
At stille spørgsmålstegn ved den officielle opfattelse af psykiatri, og specielt brugen af medicin, i forbindelse med undervisningen af sundhedsprofessionelle, var ganske enkelt stærkt, og vel nærmest chokerende for dem, de havde jo netop hørt noget ganske andet fra en læge.
Vi var ikke enige om alt, men pointen på den del af kurset vi deltog i, var jo netop at præsentere flere synspunkter.
Men som Bertel sagde, “medicinen virker for dig, det er dejligt”.
I øvrigt var det modigt og vigtigt, at psykiatrien inviterede dig ind, og omfavnede og støttede op om dine synspunkter, det var en stor sejr.
Tak for inspirationen, engagementet og dit dejlige positive og venlige væsen, Bertel. Du gjorde en kæmpe forskel, og selv om vi med dig, har mistet en af peer-arbejdets stærkeste kræfter, så vil arbejdet fortsætte i din ånd.
Det sidste billede jeg har af dig, var da du kørte mig til Ørestad, efter det sidste oplæg vi holdt, det står helt tydeligt og vil altid gøre det.
“Det skal nok blive vel modtaget i forsvaret, hvor raske Jenser og deres oberster fremover skal gnaske sig igennem selleribøffer to gange om ugen…!”
Jeg foretrækker at folk selv kan vælge, og brugerundersøgelser viser at Messerschmidt sagtens kan have ret: vores kantine i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse/KAKI er i hvert fald blevet mindre vegetarisk de sidste par år.
Det hænger måske sammen med brugerundersøgelser, hvor der har været et udtalt ønske om flere kødretter, og mange udtrykker utilfredshed med vores kantine. Jeg er ikke en af dem, og jeg kan også finde ud af at lave en madpakke, hvis jeg er utilfreds med udvalget i kantinen.
Det generende ved Messerschmidts kommentar, er at han har den tror at veganermad består af “selleribøffer”.
Det ville igen veganer eller vegetar lade sig spise af med, og det ved kantinen godt.
Det er naturligvis også en typisk og fordomsfuld beskrivelse af forsvarets ansatte.
At Morten Messerschmidt så heller ikke har forstået at der er forskel på vegansk og vegetarisk diæt, at han ikke kan skelne, kommer næppe bag på nogen, og han er jo nok ligeglad.
Hvor er det dog åndssvagt! Nu vil regeringen tvinge alle offentlige kantiner til veganermad to gange om ugen..!
The first cultured hamburger, ready to be fried on 5 August 2013.
World Economic Forum, CC BY 3.0 , via Wikimedia Commons
I fremtiden, måske endog den nære, slipper vi måske for den slags kommentarer. For at citere Commander Riker fra Star Trek (egentlig Gene Roddenberry), henvendt til ambassadører fra Antican-civilisationen, der krævede nyslagtet dyrekød.
Men anticanerne undrer sig, da det har set mennesker spise kød på stjerneskibet Enterrpise. Forklaringen er at mad, herunder kød, bliver kunstigt fremstillet på et stjerneskib, og sikkert også på Jorden, i det 24’ende århundrede.
Anticanerne anser idéen om at spise kunstigt fremstillet kød for “barbarisk”.
Konsekvensen var at en ambassadør, fra den race anticanerne var i fredsforhandlinger med, efterfølgende “forsvandt”…
Star Trek foregår i det 24’ende århundrede, og det er måske først til den tid, vi når det bevidsthedsniveau.
Genrelt elsker jeg Star Trek for den slags visioner, om en anderledes fremtid, en fremtid hvor der ikke findes knaphed.
World Economic Forum (WEF) interesserer sig for kunstigt fremstillet kød, så det er måske ikke helt science fiction.
Lecture The Meat Revolution at the World Economic Forum by Mark Post of the University of Maastricht about in vitro meat.
World Economic Forum, CC BY 3.0 , via Wikimedia Commons
Jeg er nok ikke den helt store fan af WEF, men deres medlemmer er meget indflydelsesrige, specielt rige, gode til at investere deres penge og er ofte velmenende.
Tiden arbejdet for at vi begrænser vores forbrug af kød.
Er kunstigt kød barbarisk? Måske! Men jeg synes det er let at forstå, at det er yderst problematisk, ja barbarisk, at vi holder dyr i slaveri, specielt når det sker på den måde det foregår i dag.
It can be difficult to contribute to open data projects.
In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.
Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
Introduction
I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.
A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.
Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.
Founding of Politiken Commorative Plaque
It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.
Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.
Step 1: GeoLocation: Can be skipped if you took the picture with a modern cell phone that records camera location and heading (geotagged photos)
NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).
The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.
Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.
GeoLocator – Magasin du Nord
After I selected it, the map is shown.
GeoLocator – Magasin du Nord
Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.
Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons. GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque
Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.
Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.
GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View
Yes, that looks right.
Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.
GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading
Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.
That’s it, we now have the camera location:
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
heading
106°
Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.
Step 2: Upload image to Wikimedia Commons
Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.
First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.
Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Next
Select the media-files to upload.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files
Browse for the media files.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files
Select the file you want to upload.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded
Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights
Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:
Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.
Wikimedia Commons – UploadWizard – Use
Step 3: Add OpenStreetMap (OSM) node
Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already Create new OpenStreetMap account.
Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.
latitude
55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude
12° 34? 57.84?E (12.582733°)
We’ve found the location, so select the link to the location
OpenStreetMap Search Results
We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.
OpenStreetMap – Location selected
There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example. OpenStreetMap – ID Editor
Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.
OpenStreetMap – ID Editor – Add point
Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.
OpenStreetMap – ID Editor – Search for MemorialOpenStreetMap – Edit feature
Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”
First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:
OpenStreetMap – Edit feature – All tags
Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.
OpenStreetMap – ID Editor – Save changes
Congratulations: You just edited OpenStreetMap!
OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!
If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset
Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015
You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.
Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.
Det er 25 år siden MP3 formatet så dagens lys, en teknologi de ændrede musikbranchen for bestandig.
Denne fremragende artikel hos HACKADAY: MP3 IS 25 YEARS OLD! opsummerer meget godt udviklingen og hvordan vi kom til nutidens streamingtjenester.
MP3 er en teknologi der betyder at musik kan komprimeres så det fylder ca. 10% af den ukomprimerede musik overført direkte fra en CD, 1MB pr. sang mod 10MB pr. sang.
I 1995 betød det at det kostede 10 gange så meget at gemme en CD på sin harddisk som en CD kostede, med MP3 formatet blev dette ændret ved et trylleslag, og at Internettet på samme tid stod over for sit store gennembrud, gjorde at vejen var brolagt.
Jeg husker i øvrigt hvad den første MP3 fil jeg hentede var, det var Busta Rhymes (aka. fætter BR) Fire It Up! remix med det frække Nightrider sample. Det remix var ikke til at skaffe lovligt i 1998, og det var ikke med på CDen, det var før deluxe CDerne, med alt fra studiegulvet smidt ind
Det var lige efter jeg havde fået en bærbar der kunne gå på nettet, takket være LASATs fremragende PCMCIA modem, ja det var før USB. Med en 58K forbindelse tog det over 500 sekunder at hente de vel ca. 4MB
Det var også her software til at afspille og organisere sin musiksamling kom frem, jeg brugte først WinAmp, men musicmatch Jukebox var bare meget bedre.
Jeg var også ret hurtigt ude og købe en MP3-afspiller, iRiver var bedst, med line-in så man selv kunne optage direkte i MP3 format, og jeg har altid været en sucker for wearables, så jeg bar den rundt om halsen som en slags smykke.
Ret hurtigt kom streamingtjenesterne, mest kendt er Napster. Første gang jeg hørte om dem var fordi medierne skrevt at man havde konstateret at en meget høj procentdel af de amerikanske universiteters internetbåndbredde blev brugt til at dele musik med brug af Napster, jeg har dog aldrig selv haft det installeret.
Napster kunne musikbranchen ikke lide, og specielt Metallica og Lars Ulrich stod frem, fildelerne slog igen med en proto-shitstorm mod Metallica.
Jeg kunne heller ikke, og kan stadig ikke, lide fildelere, men det var nu af andre årsager, nemlig at de forbrugte i stedet for at producere, og jeg forsøgte mig med et læserbrev til Politiken, det fattede dog ikke deres interesse, men jeg citerer lige en passage:
Piratgruppen melder sig som bannerførere for en alternativ kultur:fildelings kulturen.
Det er bare underligt at de har valgt at gøre gement tyveri til en mærkesag. At det er ulovligt at kopiere ophavsrettligt beskyttede filer på den måde som piratgruppen er talsmænd for mener jeg ikke kan diskuteres – der er for det meste tale om tyveri.
Herefter smed Apple en fungerende forretningsmodel indover MP3 i form af iTunes og iPod, ikke mindst fordi det lykkedes for Apple, og vel især Steve Jobs, at overbevise pladeselskaberne om at der kunne laves forretninger, at det så betød at Apple blev til pladeselskabet, havde de ikke set, og selv det rigtige Apple faldt til patten.
Det havde jeg allerede gjort, da iPod shuffle og deres motto “Life is random” var med til at sætte fut under en “grøn psykose”.
Jeg er nok af den opfattelse at Apple-relateret psykose hører til i ICD-10 diagnosesystemet, og jeg, og mange, mange andre, blev en reklamesøjle for Apple
One more thing
I disse post MP3 tider, så er Busta Rhymes’ Fire It Up! i det frække remix, selvfølgelig tilgængelig, og frit, på nettet, med musikvideo og det hele. Her skal skal du naturligvis begive dig hen til røverkulen YouTube, der er på tålt ophold hos den stakkels musikbranche, der ikke så den komme, og stadig taler om afgifter på fysiske medier.
Herefter gik jeg over til at RIPpe egne CDer, men nu er jeg nærmest 100% på streaming.
Ofte overlever simple og geniale teknologier ikke. Et godt eksempel på dette stødte jeg på i dag, da jeg under en oprydning fandt et klistermærke, med en oversigt over de bevægelser, eller på nudansk gestures, man kunne anvende til at skrive tekst på en Palm Personlig Digital Assistent (PDA). Disse bevægelser, der mindede om at skrive med håndskrift, gik under navnet Graffiti.
Som det fremgår er tegnene relativt intuitive, og ligner det latinske alfabet ret meget, så det var noget man let kunne lære, der fulgte også et lille spil med, der hjalp med indlæringen. På klistermærket kan man se hvor man skal starte med at placere Palms pen, f.eks. skriver man et A ved at placere pennen nederst til venstre, og så skrive en ^.
For at anvende Graffiti skulle man skrive i et område dedikeret til Graffiti og de vigtigste genveje på Palm PDAerne, måske var det for at undgå slid på selve skærmen.
Jeg kunne skrive noter med Grafitti ret hurtigt, og jeg synes jeg kunne gøre det næsten lige så hurtigt som på en computer. Det kan dog være en erindringsforskydelse.
I videoen nedenfor demonstreres det hvorledes det er hurtigere at anvende skærmtastaturet end Graffiti, og jeg anvendte det nu heller ikke ret meget.
Men så kom touch-skærmtastaturet, og det bliver jeg nok aldrig helt gode venner med, i hvert fald på små skærme.
Graffiti kan ses som en lavpraktisk løsning, der adresserede de ikke helt vellykkede forsøg med at lave ægte håndskriftsgenkeldelse på Apple Newton.
Med en Palm kunne man utroligt meget, og jeg f.eks. husker hvordan folk udvekslede visitkort med den indbyggede infrarøde sender og modtager, det blev kaldt beaming.
Jeg så nu kun nørder beame, men Palm så andre muligheder, f.eks. i nedenstående reklame, der næppe var gået i dag.
På Palm anvendte jeg i begyndelsen af 2000’erne den fantastiske app TimeReporter til tidsregistrering, og jeg har ikke set en bedre app siden, men min Palm Vx samler nu støv på min dimsekirkegård, der var trods alt for mange kompromisser, og de blev overhalet af andre.
Palm overlevede ikke, men Graffiti lever dog videre som en app til Android.
Eksterne henvisninger
Wikipedia contributors, “Palm (PDA),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
Wikipedia contributors, “Graffiti (Palm OS),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
Wikipedia contributors, “Apple Newton,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
.jpg)
