‘Get ready for the practice of योग निद्रा. Lie down in शवासन Corpse Pose). Adjust your position, so that you can be comfortable and still for the whole duration of this practice. If required adjust yourself finally.’
(pause)
‘Become aware of the weight of your physical body. Your body is heavy, let the floor hold your body.
Let it go, let it sink into the floor.’
(pause)
‘Bring your focus on the breath. Take easy, relaxed, and natural breaths. Observe the breaths as they enter and leave your nostrils.
Fra fugl til fisk til skakbræt med stop i trappernes land.
Jeg boede der, midt mellem fugl, fisk og skakbrættet.
Jeg svømmede i timevis, blev til en fisk; fiskerne fangede mig, men jeg undslap ved at vise mit sande jeg, et spirituelt væsen der gik i symbiose med alle, jeg kom i kontakt med.
KOM MED! Signalerede jeg, og der dukkede en spejdertrop op, jeg erindrede følelsen og gik i symbiose med troppen, da ringede klokkerne: “vi vil gerne have vores vejledning tilbage…”.
That concluded the pratice of योग निद्रा
Roll on your right side hugging your knes into your chest, and lie there until you feel ready to come to an upright position. Please do not hurry
Vi er nødt til at tale om streaming-tjenester…igen 🙁
For et par dage siden, havde jeg lyst til at nyde det vidunderlige soundtrack, til den ligeledes vidunderlige film, Jackie Brown af Tarantino, med Blaxploitation kultskuespilleren Pam Grier i hovedrollen, kendt for bla. filmen Foxy Brown.
Af en eller anden grund spillede min YouTube Music spilledåse, som jeg betaler for, kun et (1) nummer fra soundtracket, godt nok et fedt nummer, Street Life med Randy Crawford, men der er 17 numre på pladen. Hvad var der sket?
Sådan ser det ud når man kigger på YouTube Music: Jackie Brown – YouTube Music
Pladen har 17 numre, men er kun 4 minutter og 17 sekunder lang :-O
Problemet er at YouTube Music ikke altid har rettighederne til det samlede album, jeg føler at de egentlig er ligeglade med musik, og tilbyder/opfatter al musik som enkeltnumre – singler.
Men gælder dette kun YouTube Music?
Jeg har undersøgt Spotify og Apple Music, og de har begge lignende problemer.
Spotify tilbyder at spille 10 numre, de har åbenbart lidt mere styr på rettighederne:
Jackie Brown – Spotify
Til Spotifys forsvar, så er de syv “numre” der mangler, lydklip og ikke reelle sange, men de bør så kalde det noget end original soundtrack.
Med Apple Music er det samme problem som på YouTube Music, men den er lidt mere meddelsom: Jackie Brown – Apple Music
Og så har man jo muligheden for at købe sin musik på Apple Music, hvor det klart fremgår hvad problemet er: Jackie Brown – Apple Music – Kun album
Jackie Brown er jo i høj grads en af mine favoritfilm pga. den ikoniske “Baadassss Supermama”, Pam Griers optræden – jeg ville egentlig have delt en filmplakat fra Jackie Brown, men den er naturligvis underlagt copyright i Danmark…Så i får denne i stedet.
Ms. magazine, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons
Noget godt kom der ud af denne streaming-fadæse, jeg benyttede lejligheden til at oprette artiklen om Baadassss Supermama Pamela Suzette “Pam” Grier (født 26 maj 1949[1] i Winston-Salem, North Carolina), på dansk Wikipedia.
Piratreden YouTube
Man kan jo også bare bruge piratreden YouTube, her er der ind til flere eksempler på folk der har lagt det fulde soundtrack op, naturligvis med det formål at tjene penge på det.
Zhi-Khro mandala, a en del af Bardo Thodol (Den Tibetansiek Dødbog) samlingerne
To the Divine Body of Truth, the Incomprehensible, Bound-less Light;
To the Divine Body of Perfect Endowment, Who are the Lotus and the Peaceful and the Wrathful Deities;
To the Lotus-born Incarnation, Padma Sambhava, Who is the Protector of all sentient beings;
To the Gurus, the Three Bodies, obeisance.
Ovenstående er et citat (Book I/The Chikhai Bardo and the Chönyid Bardo]/[The Obeisances]) fra den første engelske oversættelse af den berømte tibetanske dødebog, The Great Liberation upon Hearing in the Intermediate State. også kendt som Bardo Thodol som betyder (på engelsk) “liberation by hearing on the after death plane” (Bardo: after death plane, Thodol or Thotrol: liberation by hearing),
Oprindeligt skrevet på tibetansk og er tænkt som en vejledning for dem der er døde, da de befinder sig i en overgang fra deres tidligere liv, til en ny destination.
En tragisk død
Da vi mødtes til en psykiatrihøring i Folketinget i 2020, som min kone, Mynte, skulle tale til, og hvor du var moderator, introducerede Mynte mig som “min mand” overfor dig, til dette svarede du, med vanlig glimt i øjet “hej mand!” :-D.
Jeg husker også dine mange TV-udsendelser, specielt en om menneskehedens historie.
Du gav mig håb ved at sige at vi, på et tidspunkt inden for de næste 200 år, ville lægge vores stridigheder bag os, og samles som et, det er ganske enkelt nødvendigt.
Og så skulle vi have mødtes med dig i dag, 14. august 2025, for at lave optagelser til et nyt TV-program med titlen “Mennesket bag diagnosen”.
Det skulle have været optaget på Myntes arbejdsplads, “Skolen for Recovery”.
Vi siger normalt nej til TV, men Mynte var tryg ved at programmet blev godt og ordentligt, når det var dig der var ved roret, jeg var helt enig.
Mynte spiste frokost med dig for to måneder siden – du var en mand i sin bedste alder.
Og så pludselig er du her ikke længere, og det er uendeligt trist, det er et kæmpe tab for os alle og jeg sender varme tanker til dine nærmeste.
Jeg håber min bøn bliver hørt, og at du får en god rejse til din nye destination, du dejlige mand. De og du har noget at glæde sig til.
Dit liv var en kæmpeinspiration, og din arv er tung at bære, men jeg ved at der er mange der vil forsøge at tage stafetten, og bringe os alle videre.
Sådan går du offline i din ferie selv om du har en smart phone, og stadig ønsker smart phone funktionalitet.
Det kræver kun at du downloader indhold før du tager på ferie.
Overselsprocessen foretages af et program, eller wikibot, kaldet WLKBot (Wiki Labs Kultur Bot), men processen er semi-automatiseret, så jeg følger med i fremdriften, og her sker det ofte at jeg opdager kunstnere, som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg bliver ganske vild med.
Det seneste eksempel på en kunstner, jeg har opdaget ved at overvåge WLKBot, er kunstneren Frans Schwarts og hans fantastiske raderinger, som f.eks. denne:
Og så er Schwartz blevet portrætteret af selveste P. S. Krøyer
Belønning
Der er så meget at opdage i SMKs samlinger, og mange, ja vel de fleste, af værkerne i Kobberstikssamlingen, som Kristus i Gethsemane, er ikke udstillet, men nu bliver de gjort tilgængelig for alle, hvilket det er fantastisk at have været en del af at gøre muligt,
Bedst af alt så er jeg blevet belønnet, ved at have opdaget så utrolig mange fantastiske kunstnere og kunstværker.
Erasmus of Rotterdam censoreret af Index Librorum Prohibitorum (Lester K. Born, Public domain, via Wikimedia Commons)
Es ist das Schicksal jedes Fanatismus, daß er sich selbst überspielt. Die Vernunft, sie, die ewige und still geduldige, kann warten und beharren. Manchmal, wenn die anderen trunken toben, muß sie schweigen und verstummen. Aber ihre Zeit kommt, immer kommt sie wieder.
Fanaticism is fated to overreach its own powers. Reason is eternal and patient, and can afford to bide its time. Often, while the drunken orgy is at its highest, she needs must lie still and mute. But her day dawns, and ever and again she comes into her own anew.
Stefan Zweig, 60, Austrian-born novelist, biographer, essayist (Amok, Adepts in Self-Portraiture, Marie Antoinette), and his wife, Elizabeth; by poison; in Petropolis, Brazil. Born into a wealthy Jewish family in Vienna, Zweig turned from casual globe-trotting to literature after World War I, wrote prolifically, smoothly, successfully in many forms. His books banned by the Nazis, he fled to Britain in 1938 with the arrival of German troops, became a British subject in 1940, moved to the U.S. the same year, to Brazil the next. He was never outspoken against Naziism, believed artists and writers should be independent of politics. Friends in Brazil said he left a suicide note explaining that he was old, a man without a country, too weary to begin a new life. His last book: Brazil: Land of the Future
30. november 2022 fik vi en tilladelse til at genneføre en ny testkørsel af vores kode til masseupload af billeder fra Statens Museum for Kunst til Wikimedia Commons, 3. december 2022 testede vi med 20 billeder, genereret af vores første release candidate af koden, dvs. kode der er tæt på at være klar til produktion.
Det første billede blev dette:
Antonio da Trento – Antonio da Trento: Augustus og den tiburtinske sibylle, Public domain, via Wikimedia Commons og Statems Museum for Kunst
Vi tager de resultater Statens Museum for Kunst returnerer gennem deres API fra toppen, så Antonio da Trento, Augustus og den tiburtinske sibylle blev tilfældigvis det første billede vi uploadede i den nye testkørsel.
Jeg kendte ikke til den profetiske præstinde Den Tiburtinske Sibylle og mødet med Kejser Augustus, hvor han, ifølge myten, adspurgte den Tiburtinske Sibylle om han skulle tilbedes som en Gud, før SMK “valgte” at det skulle blive vores første testbillede, men træsnittet afbilleder en meget central myte inden for kristendommen:
Augustus spurgte Sibyllen om hvorvidt han skulle tilbedes som en Gud, som det var beordret af det Romerske Senat. Hun svarede ved at fremmane et billede af en ung kvinde med en nyfødt dreng siddende højt på himlen, mens en stemme fra fra oven sagde: “Dette er den jomfru der skal føde verdens frelser, som kommer til at overstråle samtlige romerske guder.
ps. med hensyn til tilfældighederne så var der også en vis portion determinisme i valget af den “tiburtinske sibylle”.
Jeg tilføjede nemlig kunstneren bag Augustus og den tiburtanske sibylle, Antonio da Trento til min algortimes matching af kunstnere med wikidata-emner, med kunstnere der har værker på Statens Museum for Kunst, manuelt…som den eneste…de første skal blive de første
I år tæller jeg ned til jul, ved at løfte sløret for et projekt jeg har arbejdet med i 4-5 år, nemlig at gøre Statens Museum for Kunsts digitale, public domain, billeder tilgængelige på Wikimedia Commons.
Første lys er Pantheon i Rom
Pantheon i Rom er en af verdens smukkeste bygninger, bygget i det første århundrede CE, stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Når man ser Pantheon på Roms skyline, ligner den noget fra fremtiden.
Man kan prøve at beskrive og fotografere Pantheon, det har jeg selv prøvet, men den skal opleves selv, det er en helt fantastisk oplevelse, og jeg kan anbefale at deltage i Gudstjeneste i Pantheon, det efterlod et dybt aftryk i min kortex at gøre det. PACE!
Pantheons Okulus CC-BY-SA Kim Bach
Statens Museum for Kunst har en gravering af Det indre af Pantheons, udført af Giovanni Battista Piranesi, og han gør et fantastisk job med at formidle de følelser det giver at stå i Templet og betragte Pantheons okulus
Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst – Public domain, via Wikimedia Commons
Wikimedia Commons, Statens Museum for Kunst og Wiki Labs Kultur
Graveringen af Det indre af Pantheon er kommet på Wikipedia Commons ved at konvertere data direkte fra Statens Museum for Kunst til Wikipedias Wikitext format.
Jeg har udviklet Python-kode der kan konvertere data leveret fra Statens Museum for Kunsts API, et API er typisk en grænseflade hvorigennem programmer kan læse og konvertere data fra digitale arkiver, fra det oprindelige format til andre formater.
I dette tilfælde konverteres data fra SMKs API fra SMKs JSON format til Wikipedias dataformat (Wikitext), således det kan anvendes til masseupload af data til Wikimedia Commons.
Python-koden har sådan set været klar i flere år, men der manglede lige det sidste.
I løbet af december bliver vi klar til at frigive det, og jeg vil hermed præsentere det første eksempel genereret af en release kandidat, Piranesis Det indre af Pantheon.
Det meste af Wikikoden er genereret af Python-programmet, og tilrettet manuelt, for at kunne forbedre konverteringen, og se om Wikimedia Commons fællesskabet har nogle gode idéer.
Metode
JSON fra SMKs API
Data i JSON format hentet fra SMKs API
Pythonkode
Pythonkode der konverteret SMKs data til Wikitext
Wikitext dannet af Pythonkode
Data konverteret til Wikitext format
Resultatet
Giovanni Battista Piranesi, Det indre af Pantheon, 1768, KKSgb9860-86, Statens Museum for Kunst
Filmen er lavet af sammenklippede billeder, der er taget fra den samme vinkel, over en periode på 18 måneder.
På nudansk hedder det time lapse fotografering, men jeg kan godt lide det svenske intervallfotografering.
Filmen gjorde et stort indtryk på mig da jeg så den i min ungdom, det var bare fascinerende.
Siden 1977 er der sket en del, og nu kan der tilføjes et nyt billede til filmen, Fugleøen anno 2022, billedet er forsøgt taget i samme retning som Lejf Marcussens billeder. Fugleøen i Sortedams Sø med skarvkoloni 2022, Kim Bach, CC BY-SA 4.0I am the King of the World
Skarven har indtaget øen, og hvis man skal tro eksperterne, er det den der har forvandlet øen til noget der mest af alt ligner en slagmark fra 1. verdenskrig, eller måske en postapokalyptisk verden efter en klimakatastrofe, hvor Hitchcocks fugle er Konger af det synkende Titanic.
Hvor underligt det end er, så er det en god metafor.
Kommunen og borgerne på Østerbro begræder naturligvis tabet af den anlagte natur fra 1917, og har prøvet at gøre noget ved det.
Allerede i 2003 forudså kommunen udviklingen, og ønskede at vende den, ved at prøve at skræmme skarven væk.
Forvaltningen kan foreslå følgende metoder til regulering af skarven:[1]
Fjerne eller ødelægge reder
Fjerne æg
Prikke eller sprøjte æggene så ungerne ikke overlever
Skræmmeskud, hylere eller andre akustiske skræmmemiddler
Skydning af skarven med lyddæmpet våben
Skydning af skarven med lasergevær
Permanent etablering af trådnet over og delvist rundt om øen
Kommunen troede nu heller ikke rigtig på det selv, først konstateres dette:
Skarven er en national ansvarsart, hvilket her betyder at mere end 20% af bestanden regelmæssigt befinder sig indenfor Danmark. I år 2000 skønnedes det, at 30% af den europæiske ynglebestand ynglede i Danmark. Dette betyder, at Danmark er kerneudbredelsesområdet for skarven i Europa.[1]
og følgende bemærkning opsummerer det meget fint:
Uanset hvilken metode der anvendes, bør det nævnes, at fugle normalt ikke anses som et skadedyr, hvorfor de normalt ikke reguleres. Hvis skarven bliver reguleret, kan vi sende et uheldigt signal, som giver borgere forventninger om regulering af andre uønskede fugle.[1]
En ansøgning om dispensation til at genere den fredede fugl, blev i 2005 underkendt af Naturklagenævnet:
»Naturklagenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at de af kommunen anførte æstetiske og rekreative hensyn udgør en tilstrækkelig begrundelse for at gøre indgreb i en tilstand, der har indfundet sig naturligt, og som ud fra en faglig vurdering må anses som gunstig for vandkvaliteten i søen,«
I 2020 kom kommunens forvaltning til den konklusion at de intet kunne stille noget op med skarvens dominans.[2]
Og sådan blev anlagt natur til naturlig natur, og Fugleøen blev til Fuglenes Ø.
Jeg er fan!
Fugleøens udvikling
Fugleøen 1930, kbhbilleder.dkFugleøen 1977, ET BILLEDE, Lejf MarcussenFugleøen 2015, Leif Jørgensen, CC BY-SA 4.0Fugleøen 2022, Kim Bach, CC BY-SA 4.0
.jpg)
.jpg)
