YouTube, Koda og “dansk” indhold – the plot sickens

August 16th, 2020

Som det turde være de fleste bekendt, så brød forhandlingerne mellem YouTube og Koda, der repræsenterer de fleste danske musikere omkring betaling for musik, sammen.

Det blev i danske medier præsenteret som at YouTube havde blokeret dansk indhold, men det stikker en del dybere, her er hvad Koda skriver på deres hjemmeside:

Hvilken musik bliver blokeret på YouTube?
YouTube har meddelt, at de vil blokere den musik, som Koda repræsenterer, fra den danske del af alle YouTubes tjenester. Koda repræsenterer stort set al dansk musik på YouTube, så det er primært den musik, som YouTube nu blokerer fra den danske del af YouTube. Internationale sange risikerer dog også at blive blokeret fra den danske del af YouTube, hvis der er et Koda-medlem, som har en andel på en international sang. Endelig vil der være sange, hvor det er et udenlandsk forvaltningsselskab, der har bedt Koda om at repræsentere deres rettigheder i Danmark, som vil kunne blive blokeret fra den danske del af YouTube – det gælder fx musik fra Norge, Finland og Island. Vi kan dog ikke garantere, at der ikke bliver blokeret mere end dette. Det er YouTube, der på teknisk niveau styrer hvilket indhold, der blokeres, og hvornår.

Få svar på spørgsmål til Googles blokering af musik på YouTube

Bemærk det jeg har fremhævet, et uvist antal sange af internationale kunstnere kan også være blokeret!

YouTube svarede igen med et debatindlæg fra Dan Chalmers, direktør for Youtube Music i Europa, i Politiken, og Soundvenue har også skrevet om det: soundvenue.com: Youtube udtaler sig om blokering af dansk musik: »Vores største ønske er at nå frem til en aftale«

Som jeg nu vil dokumentere er der også tale er om at YouTube, men også rettighedshaverne, udøver decideret hærværk på kunstværker.

Hovedproblemet er at der tales om sange og ikke samlede værker, og at et samlet værk ikke nødvendigvis fremstår sådan rettighedsmæssigt, selv om det er blevet udgivet som et samlet værk, også digitalt.

Jeg er klar over at dette skyldes komplicerede problemer med at få sikret – clearet som det hedder – rettighederne, f.eks. når det handler om brug af sampling, men lad og kigge på detaljerne.

Jeg har længe abonneret på Google Play Music, og har været ret tilfreds med det, f.eks. synes jeg tjenesten virker rigtig godt til at finde ny musik til mig, herunder anbefalinger baseret på live koncerter i nærheden, med i pakken fik jeg YouTube Music, en tjeneste der ikke har musik som sit eneste område, men blander det hele sammen til en stor pærevælling, jeg er ikke rigtig interesseret i musikvideoer når jeg vil lytte til hele albums.

Google har nu, i deres visdom, besluttet at migrere Google Music Play, der havde samme musikbibliotek som de andre tjenester som Spotify, youSee Music og Apple Music, til YouTube Music.

Man kan stadig bede om afspille hele albums fra bestemte kunstnere, eller det troede jeg da, indtil jeg ville lytte til Beastie Boys’ album Paul’s Boutique fra 1989 på YouTube Music.

Det så sådan ud:

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube Music

Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube Music

Bemærk (!) tegnene og at titlerne “Hey Ladies” og “5-Piece Chicken Dinner” ikke kan vælges.

Det var da underligt, så jeg tjekkede lige Google Music Play:

Beastie Boys - Hey Ladies - Google Play Music

Beastie Boys – Hey Ladies – Google Play Music

Som forventet ingen problemer.

Her er det at det går op for mig at Google har gang i et sololøb her, ved at migrere Google Play Music til YouTube Music, der følger samme regler som YouTube, også selv om man betaler de samme 99 kr./md for YouTube Music som for Google Play Music.

Og det bliver jo ikke bedre af at man da sagtens kan finde Hey Ladies på YouTube, hvis man søger lidt dybere, men det kan algoritmerne jo nok også finde ud af med tiden:

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube Musik fra piratkopi

Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube Musik fra piratkopi

YouTube kan altså fortsætte med at præsentere ulovligt indhold, når brugerne selv har lagt det op, her snyder det nok også algoritmerne, at denne upload kommer fra et opsamlingsalbum.

Musikvideoen lader de dog til at have luget ud, det skyldes nok også at vevo længe har været med til at fjerne ukrudtet.

Beastie Boys - Hey Ladies - YouTube - Musikvideo blokeret i Danmark

Beastie Boys – Hey Ladies – YouTube – Musikvideo blokeret i Danmark

Men man skal jo ikke længere end til Vimeo for at finde en frisk piratkopi:

Beastie Boys - Hey Ladies -Musikvideo på Vimeo

Beastie Boys – Hey Ladies – Musikvideo på Vimeo

Hvad betyder dette? Jo, det betyder at man som musikelsker, der betragter musikalbums som samlede værk, ikke kan stole på streaming-tjenesterne, der har en “sange” betragtning, som om alting blev udgivet som singler, men også at musikvideoer, der både er kunstværker men måske mest reklamer, også forsvinder.

Hvad er problemet egentlig i dette tilfælde, hvorfor er det kun nogle få sange på albummet der er blokeret?

Det skyldes naturligvis at “Hey Ladies” er et sampling-kludetæppe af dimensioner, ifølge WhoSampledWho er der tale om at 17 forskellige sange er samplet og Slate har en god artikel om det.

Hvilke, en eller sandsynligvis flere, af de 17 sange der repræsenteres af Koda eller deres internationale samarbejdspartnere, vil jeg ikke gisne om, men f.eks. er James Brown, The Sweet og Deep Purple er blandt de samplede kunstnere.

Det er da meget muligt at det for flertallet at forbrugerne ikke betyder noget, men mange musikere og musikelskere vil nok være af en anden opfattelse, og personligt ville jeg foretrække at hele albummet blev fjernet, da det må være ulovligt som et samlet værk.

Nå, det er da godt at jeg har rippet min musiksamling:

Beastie Boys - Hey Ladies - Mit eget musikbibliotek

Beastie Boys – Hey Ladies – Mit eget musikbibliotek

Hvis du vil høre Paul’s Boutique, hvilket jeg kun kan anbefale, så prøv på dit bibliotek, eller brug disse oplysninger når du bestiller din fysiske kopi eller download:

Titel: Paul’s boutique
Af: Beastie Boys
Bidrag: Beastie Boys; Adam Yauch; Michael Diamond; Adam Horovitz. Beastie Boys (Mikey D, MCA, Ad-Rock)
Udgiver: Capitol
Id: Capitol, CDP 7917432
Opstilling i folkebiblioteker: Rock
DK5: 78.794: 5

Konklusion

Anbefalingen herfra er at man sikrer sig en lokal kopi af sin musiksamling, det sker nok bedst ved at købe fysiske medier i en pladebutik, direkte fra kunstneren eller pladeselskabet, og så rippe dem, alternativt at låne CDen på biblioteket, det er muligvis også mere fair trade, selv om det er umuligt at regne sig frem til bundlinjen.

Hvordan ender dette? Flertallet af forbrugerne må antages at være ret ligeglade, så Koda har næppe andre muligheder end at lave en ny aftale med YouTube, men jeg forestiller mig at de danske musikere bliver YouTubere i stedet, og det er alt andet end fair trade.

Personligt håber jeg da at Koda holder fast, uanset hvor meget jeg mener de har sovet i timen, jeg håber også at de vil være med til at give forbrugerne et reelt valg for at kunne handle fair trade.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre Koda og musikernes holdning til, at der bliver “skudt huller” i deres værker på den måde på YouTube Music, og at de egentlig også selv er med til det.

Dette er jo en af de store problemer digitaliseringen, ingen opdager når noget forsvinder, eller ændres, drypvis.

YouTube, og i en vis grad også rettighedshaverne, har tilsyneladende ingen forstand på, eller respekt for, musik!

One more thing

Alt dette startede måske med at Apple solgte musikbranchen på at man kunne sælge musik digitalt på en måde der mindede om fysiske køb, gennem iTunes, med priser der var sammenlignelige med prisen på en fysisk CD, tilsat muligheden for at sælge enkelt-sange.

Vejen var brolagt for streaming og pay-per-play modellen.

Eksterne henvisninger

Sådan bidrager du til OpenStreetMap med appen Go Map!!

August 4th, 2020

I denne artikel kigger jeg på hvordan man kan bidrage til OpenStreetMap med brug af en app, i dette tilfælde Go Map!! til iOS, som du henter ved at trykke på dette link til app store Go Map!! til iOS

Der findes også apps til Android, f.eks. Vespucci.

OpenStreetMap er et kort alle kan redigere, princippet er det samme som man kender fra Wikipedia.

Brugerflade

Når man starter Go Map!! appen præsenteres man for en meget enkel brugerflade, der som standard viser et satellitfoto i baggrunden, OpenStreetMap data vises ovenpå, herudover vises din position og din retning.

Go Map!! brugerflade

Log på eller opret konto på OpenStreetMap

For at kunne opdatere OpenStreetMap skal man først have en konto på OpenStreetMap.

Tryk på Indstillinger-ikonet:
Go Map!! - Åbn Indstillinger

Go Map!! - Indstillinger

Vælg OpenStreetMap Login

Log på OpenStreetMap

Indtast brugeroplysninger hvis du allerede har en konto

Eller opret en konto ved at trykke på Register New Account

Opret konto på OpenStreetMap

Tryk Save og luk indstillinger, og du er klar til at opdatere OpenStreetMap.

Opret objekter i OpenStreetMap

Jeg ved at der er åbnet en ny butik i mit nabolag, som ikke er oprettet på OpenStreetMap, Audika Hørecenter Kastrup, der bla. forhandler høreapparater, denne vil jeg gerne oprette på OpenStreetMap.

Audika Hørecenter

Audika Hørecenter

Jeg gik ned og stillede mig foran butikken, og flyttede det gule kryds i midten af skærmbilledet, til butikkens placering.

Go Map!! brugerflade

Herefter trykkede jeg på [+] ikonen

Go Map!! - Tilhøj  Punkt

Nu er der blevet tilføjet et nyt objekt, der kan redigeres.

Tryk på Tags for at redigere objektet.

Da der er tale om en høreapparatbutik, søger jeg på “høre”, og muligheden høreapparatbutik dukker op, så den vælger jeg.

Go Map!! - Søg efter objekt type

Nu skal der tilføjes detaljer om butikken, herunder navn, adresse, telefonnummer, åbningstider, hjemmeside osv.

Go Map!! - Tilføj objekt

Tryk på Save når du er tilfreds, og nu er vi klar til at sende ændringerne til OpenStreetMap

Send ændringer til OpenStreetMap

Tryk på Upload-ikonet det ligner en “Sky”, som er markeret med rødt på skærmbilledet, for at sende ændringerne til OpenStreetMap.

Go Map!! - Godkend ændringer

Udfyld felterne Changeset comment med en relevant kommentar om redigeringen, og Source med kilden til den nye information, i dette tilfælde skriver jeg Own Survey, da det er noget jeg selv har kortlagt.

Tryk herefter Commit.

Nu er OpenStreetMap opdateret, og ændringerne er tilgængelige for hele verden.

Go Map!! - Objekt tilføjet

Sådan ser det færdige resultat ud på OpenStreetMap.

OpenStreetMap - Audika Hørecenter

OpenStreetMap – Audika Hørecenter

Konklusion

Når du først har oprettet en konto på OpenStreetMap, og har taget Go Map!! i brug, så er det meget let at bidrage til OpenStreetMap når du er på farten.

Man kan f.eks som jeg gjorde i eksemplet, hjælpe med at oprette nye butikker, men stort set alt der har en geografisk placering er relevant for OpenStreetMap.

Begynd f.eks. med at gå rundt i dit lokalområde, og tilføj manglende oplysninger, nye eller lukkede butikker, kunstværker, mindeplader osv.

God fornøjelse.

Ekstrene henvisninger

How to share cultural heritage on Wikimedia Commons and OpenStreetMap

August 3rd, 2020

It can be difficult to contribute to open data projects.

In this, very detailed article, I’ll take you through all the steps involved in adding a commemorative plaque to Wikimedia Commons – an open source of educational materials, like pictures, and OpenStreetMap – an open map that you can edit like Wikipedia.

Notice that you can use different tools, but these are the ones that I often use, and also notice that I’ve been very thorough. You can choose to cut some corners, and wait for others to add the information, that’s the beauty of projects like Wikimedia Commons and OpenStreetMap.

Introduction

I often pass by commemorative plaques that I’ve never noticed before, it makes me very curious about the history behind it, so I quite often take a picture of them and later I share them on Wikimedia Commons and OpenStreetMap.

A lot of the plaques are already documented, but in closed databases, we can do better in the 21st Century.

Here’s one in Central Copenhagen that I’ve never noticed before.

Founding of Politiken Commorative Plaque

Founding of Politiken Commorative Plaque

It commemorates the founding of the Danish national newspaper Politiken October 1 1884, a very important day in Danish media history.

Now I want to add it to Wikimedia Commons and OpenStreetMap, and these are the steps involved.

Step 1: GeoLocation

NOTE: This step can be skipped if you have a modern cell phone or camera with GPS that records the GeoLocation automatically (including compass heading).

The first step is to add the picture to Wikimedia Commons, I don’t have GPS in my camera, so I need to determine the location of the plaque, I use the excelent service GeoLocator, especially because it makes it easy to add the camera heading.

Since I knew that the plaque was located near the department store Magasin du Nord in Copenhagen, I did a search for it.

GeoLocator – Magasin du Nord

GeoLocator – Magasin du Nord


After I selected it, the map is shown.

GeoLocator - Magasin du Nord

GeoLocator – Magasin du Nord

Find the precise location of the commemorative plaque, which is on the corner of Østergade and Kristen Bernikows Gade.

Alt+Clicked the location of the camera, which is the geo location that is used for Wikimedia Commons.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque

Notice the marker and that the latitude and longitude of the marker position is displayed.

Switch to Street View to confirm that we’re at the right location.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – Street View

Yes, that looks right.

Now we need to get the compass heading of the camera, this is done by Shift+Clicking the map to draw a line indicating the camera heading.

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading

GeoLocator – Founding of Politiken Commemorative Plaque – heading

Notice the arrow that indicates the direction, and the compass heading, next to the caption “h = ESE 106°”, meaning East-South-East 106 degrees.

That’s it, we now have the camera location:

latitude 55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude 12° 34? 57.84?E (12.582733°)
heading 106°

Now we’re ready to upload the image to Wikimedia Commons.

Step 2: Upload image to Wikimedia Commons

Go to the Wikimedia Commons UploadWizard (you’ll need a Wikimedia account, but don’t to worry, you’ll be prompted to create one.

First the instructions are shown, I’ll skip those, it’s just to make sure that you understand the terms of sharing content on Wikimedia Commons, and make sure that you select the correct license.

Select the “Next” button on the bottom of the page, you can also select “Skip this step in the future” to dismiss the instructions page.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Next

Wikimedia Commons – UploadWizard – Next

Select the media-files to upload.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files

Wikimedia Commons – UploadWizard – Select Media Files

Browse for the media files.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files

Wikimedia Commons – UploadWizard – Browse for Media Files

Select the file you want to upload.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded

Wikimedia Commons – UploadWizard – Files Uploaded

Press continue and select the release rights, usually “Own Work” if it’s pictures you’ve taken your self.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights

Wikimedia Commons – UploadWizard – Release Rights

Now add some details, we’ve added a description in English, Danish, categories:

location and other in other information we add a link to the Copenhagen Library page on the plaque bibliotek.kk.dk: Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse].

Wikimedia Commons – UploadWizard – Description

Wikimedia Commons – UploadWizard – Description

Select Next and you’re done, you picture has now been shared on Wikimedia Commons, and you can use it in other Wikimedia projects and on the web by copy/pasting the links show on the “Use” screen of the UploadWizard.

Wikimedia Commons – UploadWizard – Use

Wikimedia Commons – UploadWizard – Use

Step 3: Add OpenStreetMap (OSM) node

Finally we want to add a node to OpenStreetMap (OSM), you’ll need an OSM account, so create one if you don’t have one already Create new OpenStreetMap account.

Since we’ve already established the location of the camera when we added the picture of the plaque to Wikimedia Commons, we do a search for that location on OSM.

latitude 55° 40? 46.91? N (55.679696°)
longitude 12° 34? 57.84?E (12.582733°)

We’ve found the location, so select the link to the location

OpenStreetMap Search Results

OpenStreetMap Search Results

We now have a location marker and we can add the node by selecting the Edit button.

OpenStreetMap - Location selected

OpenStreetMap – Location selected

There are several different editors, but we’ll use the default editor, called ID, in this example.

OpenStreetMap – ID Editor

OpenStreetMap – ID Editor

Now we’ll the node by selecting the “Point” button, we’ll get a marker that we can move to the correct location, but notice that the location Wikimedia Commons wants is the location of the camera, but OpenStreetMap wants the physical location.

OpenStreetMap – ID Editor – Add point

OpenStreetMap – ID Editor – Add point

Now we need to add type of OSM node we want to add, it’s a memorial, so we’ll search for that.

OpenStreetMap – ID Editor – Search for Memorial

OpenStreetMap – ID Editor – Search for Memorial

OpenStreetMap – Edit feature

OpenStreetMap – Edit feature

Now we’ll add some information. We’ll use the common name used by the website of the Copenhagen Library “Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse”

First use the “Add field” function to add commonly used fields in a nice UI, we’ve added “Name”, “Address”, “Website” and a link to the Danish “Wikipedia” page for Politiken.
This translates to “tags” in OSM terminology, and each node type has a number of different tags you can choose from, you can even invent your own, but you might consider suggesting them to the community.
For the node type historic=memorial you should consult the OSM Wiki page for the historical=memorial tag.
We’ll add these tags:

OpenStreetMap – Edit feature – All tags

OpenStreetMap – Edit feature – All tags

Press “Save”, summarise the changes and press “Save” again.

OpenStreetMap – ID Editor – Save changes

OpenStreetMap – ID Editor – Save changes

Congratulations: You just edited OpenStreetMap!

OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!

OpenStreetMap – ID Editor – You just edited OpenStreetMap!

If you select “View on OSM”, you’re taken to the changeset

OpenStreetMap – Changeset

OpenStreetMap – Changeset

Select the node to view the node you added.

OpenStreetMap – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

OpenStreetMap – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

And, finally, share it on Twitter using the Tweet button on OSM.

OpenStreetMap – Tweet – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

OpenStreetMap – Tweet – Node – Mindeplade for dagbladet Politikens grundlæggelse (3521036042)

Notice that I’ve added the tags #culher for culTURALherITAGE and #nodw15 for Nordic Open Data Week 2015, since there’s a Open Data Cultural Heritage Challenge on during Nordic Open Data Week 2015

This is how the Tweet looks.

You now have the skills to share cultural heritage on the Wikimedia Commons and OpenStreetMap. Notice that I’ve been very thorough, you can choose to cut a few corners.

Finally press the share button, add a “marker” and select HTML format and copy/paste the code it to website.

OpenStreetMap – Share

OpenStreetMap – Share

For this result.

View Larger Map

“It’s the new style” – men kommer der snart noget nyt?

July 30th, 2020

I midten af 1980’erne gik mine venner fra punk-slænget, der, som mig, elskede rock, rundt og ventede på den næste store bølge af rock ville skylle ind over os som en tsunami, og feje det gamle og trætte væk. Der var en generel opfattelse af at der fandtes nogle musikbølger, der opstod med ca. 10 års frekvens, i 1986 var det gået langt over tiden.

1955: rock’n’roll
1965: pigtråd
1975: punk

Men hvad skulle det nye dog være? Fra Sverige kom en lind strøm af garagebands som Nomads, men det lød nu mest som et hult ekko af ’66.

Ubevidst kiggede jeg efter noget helt andet.

I 1980’erne var det ikke helt let at finde ny musik, men så kom Kim Schumacher på DR og nærradioer, hvor det boblede af ny musik, specielt på Radio Sokkelund og Radio Christiania.

Ed Piskor - Run-DMC
Radio Christiania og Kim Schumacher spillede f.eks. det der blev betragtet som underlødigt på det tidspunkt, hip-hop, og her spidsede jeg ører da jeg hørte Run-DMC. Jeg var solgt!

Jeg var også klar over at der fandtes en oase for hip-hop og klubmusik i form af Street Dance Records, en dag vovede jeg mig ned i den fremmede hule, og sagde at jeg ville have noget med Run-DMC. Jow jow men det her skal du høre, de er helt fresh og de ligger nummer 1 på electro-listen. Det var Beastie Boys, eller “Boys Entering Anarchistic States Towards Inner Excellence” Boys som jeg netop har fundet ud af det er et akronym for, og som er forkert og redundant, da der oprindelig var en kvinde med, og at Boys allerede er med i akronymet…

Den dag gik jeg hjem med mine første 12″, My Adidas med Run-DMC og Hold it, now hit it, med Beastie Boys.

Jeg anede ikke hvem Beastie Boys, eller electro-listen var, endsige at Beastie Boys var hvide, men jeg vidste jeg havde fundet den nye bølge af musik, og at det var ikke musik man kunne betegne som “rock”, selv om ordet rock ofte blev brugt i tekster og titler.

Mine venner kom aldrig med på den bølge.

Den stramme minimalistiske lyd fra Run-DMC, LL Cool J, MC Shan, Beastie Boys og ikke mindst Mantronix.

Efterhånden dominerede eksperimenter med samplinger over det stramme og minimalistiske, med sprøde funky toner hip-hoppen, og især Beastie Boys flyttede sig altid. Specielt fedt ved dem var det at de i stigende grad selv spillede på instrumenter, og engang imellem spillede hardcore punk, som var deres rødder.

Queen Latifah – som jeg elsker -, De La Soul og A Tribe Called Quest dyrkede jeg

Jeg begyndte også at gå til hip-hop koncerter bla. Ice T, Ice Cube, De La Soul og bedst af alle Queen Latifah, og det at man brugte en DJ til at lave musikken, og ikke et band, slog fødderne væk under mig – det var i sandhed noget nyt, og det virkede!

Jeg blev nu aldrig en del af hip-hop miljøet i Thomas P. Hejles eller Klub 47.

Selv hænger jeg fast i old-skool east coast, og der bliver stadig lavet ting i den stil, west coast, gangster attituden og mainstream har aldrig tiltalt mig.

Beastie Boys Story posterEllers kan jeg kun opfordre til at man ser dokumentaren Beastie Boys Story, der er en helt ny form for musikdokumentar, jeg har ihvertfald ikke set noget lignende før, Spike Jonze har naturligvis instrueret.

Det skulle ikke blive den sidste musikbølge jeg surfede, det kommer der måske mere om senere, det vil så handle om house, rave, techno, gabba, electro og free-from jazz :-O

Sidst jeg gik ind i en pladebutik og bad om en ny musiksmag var i 2005, hvor jeg fangede en ny bølge, det er vist på tide at gøre det igen.

KOMMER DER SNART NOGET NYT?

Vidste du at? MP3 formatet har været blandt os i 25 år. Fire It Up!

July 29th, 2020

Det er 25 år siden MP3 formatet så dagens lys, en teknologi de ændrede musikbranchen for bestandig.

Denne fremragende artikel hos HACKADAY : MP3 IS 25 YEARS OLD! opsummerer meget godt udviklingen og hvordan vi kom til nutidens streamingtjenester.

MP3 er en teknologi der betyder at musik kan komprimeres så det fylder ca. 10% af den ukomprimerede musik overført direkte fra en CD, 1MB pr. sang mod 10MB pr. sang.

I 1995 betød det at det kostede 10 gange så meget at gemme en CD på sin harddisk som en CD kostede, med MP3 formatet blev dette ændret ved et trylleslag, og at Internettet på samme tid stod over for sit store gennembrud, gjorde at vejen var brolagt.

LASAT PCMCIA

Jeg husker i øvrigt hvad den første MP3 fil jeg hentede var, det var Busta Rhymes (aka. fætter BR) Fire It Up! remix med det frække Nightrider sample. Det remix var ikke til at skaffe lovligt i 1998, og det var ikke med på CDen, det var før deluxe CDerne, med alt fra studiegulvet smidt ind

Det var lige efter jeg havde fået en bærbar der kunne gå på nettet, takket være LASATs fremragende PCMCIA modem, ja det var før USB. Med en 58K forbindelse tog det over 500 sekunder at hente de vel ca. 4MB

Det var også her software til at afspille og organisere sin musiksamling kom frem, jeg brugte først WinAmp, men musicmatch Jukebox var bare meget bedre.

musicmatch Jukebox Software

Jeg var også ret hurtigt ude og købe en MP3-afspiller, iRiver var bedst, med line-in så man selv kunne optage direkte i MP3 format, og jeg har altid været en sucker for wearables, så jeg bar den rundt om halsen som en slags smykke.

iRiver MP3 player

Ret hurtigt kom streamingtjenesterne, mest kendt er Napster. Første gang jeg hørte om dem var fordi medierne skrevt at man havde konstateret at en meget høj procentdel af de amerikanske universiteters internetbåndbredde blev brugt til at dele musik med brug af Napster, jeg har dog aldrig selv haft det installeret.

Napster kunne musikbranchen ikke lide, og specielt Metallica og Lars Ulrich stod frem, fildelerne slog igen med en proto-shitstorm mod Metallica.

Jeg kunne heller ikke, og kan stadig ikke, lide fildelere, men det var nu af andre årsager, nemlig at de forbrugte i stedet for at producere, og jeg forsøgte mig med et læserbrev til Politiken, det fattede dog ikke deres interesse, men jeg citerer lige en passage:

Piratgruppen melder sig som bannerførere for en alternativ kultur:fildelings kulturen.

Det er bare underligt at de har valgt at gøre gement tyveri til en mærkesag. At det er ulovligt at kopiere ophavsrettligt beskyttede filer på den måde som piratgruppen er talsmænd for mener jeg ikke kan diskuteres – der er for det meste tale om tyveri.

Herefter smed Apple en fungerende forretningsmodel indover MP3 i form af iTunes og iPod, ikke mindst fordi det lykkedes for Apple, og vel især Steve Jobs, at overbevise pladeselskaberne om at der kunne laves forretninger, at det så betød at Apple blev til pladeselskabet, havde de ikke set, og selv det rigtige Apple faldt til patten.

Det havde jeg allerede gjort, da iPod shuffle og deres motto “Life is random” var med til at sætte fut under en “grøn psykose”.

Jeg er nok af den opfattelse at Apple-relateret psykose hører til i ICD-10 diagnosesystemet, og jeg, og mange, mange andre, blev en reklamesøjle for Apple

Original iPod Shuffle Commercial

One more thing

I disse post MP3 tider, så er Busta Rhymes’ Fire It Up! i det frække remix, selvfølgelig tilgængelig, og frit, på nettet, med musikvideo og det hele. Her skal skal du naturligvis begive dig hen til røverkulen YouTube, der er på tålt ophold hos den stakkels musikbranche, der ikke så den komme, og stadig taler om afgifter på fysiske medier.

Busta Rhymes

Herefter gik jeg over til at RIPpe egne CDer, men nu er jeg nærmest 100% på streaming.

Eksterne henvisninger

Vidste du at? Man kan låne filmen Naboerne (1966) på biblioteket

July 27th, 2020

Jeg har længe haft lyst til at gense den fantastiske danske film Naboerne fra 1966, men den var naturligvis ikke at finde på streamingtjenesterne.

Så det er da heldigt at vi stadig har bibliotekerne.

At bestille filmen er ikke længere væk end et klik her bibliotek.dk – Naboerne.

Hvis i ikke kender filmen skal jeg ikke spoile den her, men lad os bare sige at det er en sort komedie fyldt med symbolik og referencer til krig, ungdomsoprør, småborgerlighed, kulturradikalisme og samfundets dobbeltmoral.

Naboerne - Hvorfor

Naboerne – En tårevædet Købmand Krause:
Hvorfor?

En diamant i den danske filmskattekiste.

Så tryk bestil og benyt lejligheden til at besøge dit lokale bibliotek, det er vigtigt!

Eksterne henvisninger

Joy Division “Closer”: et gravskrift og et monument, og noget om pladebutikker

July 21st, 2020

På Facebook mindede Søren Johannesen mig om at det lørdag 18. juli 2020, var 40 år siden albummet Closer af Joy Division udkom, og så måtte jeg jo kigge i min kasse med vinyler, for den har jeg da.

Closer var blandt de første plader jeg købte, jeg husker også hvor, det var hos Pladehøkeren i Peder Hvidtfeldts Stræde til kr. 50, det var ikke så voldsomt lang tid efter den var udkommet, og det var billigt. Dengang var det svært at finde alternativ musik, så det var et fund. Jeg tror min kopi var brugt, men det er uvist. Mere om Pladehøkeren og pladebutikker generelt senere.

Closer har et gennemført minimalistisk cover-design, selv om min kopi har fået et par kaffepletter, jeg tvivler på Peter Saville ville bryde sig om.

Det fremgår i øvrigt ikke klart hvad der er A og B-siden. Hvis man gransker indgraveringen fra masteren, står der på den ene side OLD BLUE? FACT 25 og noget der ligner et A, på den anden side står der FACT 25 og noget der mere klart ligner et B. Nu da jeg lytter til den igen aner jeg ikke hvilken rækkefølge jeg plejede at høre den i, et nummer der hedder “A MEANS TO AN END” der lukker det der vist nok er A-siden, lyder jo som en udgangsbøn.

Joy Division blev jo til New Order, og da de besøgte Saltlageret i maj 1981, var der ingen referencer til fortiden og intet bagkatalog, noget en stor del af de fremmødte ikke var helt tilfredse med.

“Closer” var et gravskrift og et monument.

SAM Import

En lidt pudsig ting var at der lå et reklame-ark for SAM Import inden i pladehylsteret, det peger måske i retning af at min plade var et anmeldereksemplar.

SAM Import stod for import og distribution af plader der ellers ikke fandt vej til pladehylderne fra alternative pladeselskaber, i dette tilfælde Crass, Rough Trade og MUTE. SAM Import var f.eks. leverandør til musikbiblioteket i Hvidovre, og jeg vidste at de altid fik nye forsyninger om torsdagen, så det var der man kunne finde mig.

På reklamearket står der f.eks. om Deutsch Amerikanische Freundschaft (DAF) at det kun er for hjernemuterede mennesker 🙂

Pladebutikker er musikoaser

Pladehøkeren var en oase, der solgte en uvis blanding af brugt og nyt i alle mulige stilarter, at jeg fandt Closer var klart et lykketræf. Indehaveren Andreas skabte et fællesskab omkring sin butik, noget der kendetegner gode pladebutikker, og vi hang ud så tit vi kunne, jeg synes at erindre at det typisk var om fredagen.

Modsat os, var Andreas glødende Bruce Springsteen fan, noget Michael Falch skriver om på sin blog, jeg husker tydeligt at Andreas var vild med hvor lang koncerten i København var, og han udstillede billetten prominent i forretningen.

Andreas var også kendt fra nærradioen Radio Sokkelund, her husker jeg f.eks. hans kommentar: “Nej, Jens Rugsted du får IKKE lov til at købe min bas”, men også en legendarisk nytårs-udsendelse hvor folk blev mere og mere stive for åbne mikrofoner.

Der er heldigvis nogle der fører pladebutik-traditionerne videre, f.eks. Sort Kaffe & Vinyl som også har været en oase for mig, og det er en gammel drøm at have sådan et sted.

Drømmen om at have en pladebutik kom jeg tæt på, da Mikkel fra ÆTER i Jægersborggade for en 10 års tid siden gav mig lov til at passe hans butik.

Kim Bach bestyrer ÆTER Pladebix i 2011

Jeg havde ikke mødt Mikkel før han, efter at have annonceret efter en vikar på Facebook, overlod nøglerne til mig. Se det var tillid og alene den elsker jeg ham for.

ÆTER var et dejligt fællesskab med mange små koncerter og fester som jeg elskede, og så var det stedet at lære ny musik at kende, hvilket er en af de væsentligste årsager til at jeg elsker disse oaser.

Eksterne henvisninger

Fra gemmerne: Palm og Graffiti – genial teknologi der ikke overlevede

July 20th, 2020

Graffiti Power Writing Software KlistermærkeOfte overlever simple og geniale teknologier ikke. Et godt eksempel på dette stødte jeg på i dag, da jeg under en oprydning fandt et klistermærke, med en oversigt over de bevægelser, eller på nudansk gestures, man kunne anvende til at skrive tekst på en Palm Personlig Digital Assistent (PDA). Disse bevægelser, der mindede om at skrive med håndskrift, gik under navnet Graffiti.

Som det fremgår er tegnene relativt intuitive, og ligner det latinske alfabet ret meget, så det var noget man let kunne lære, der fulgte også et lille spil med, der hjalp med indlæringen. På klistermærket kan man se hvor man skal starte med at placere Palms pen, f.eks. skriver man et A ved at placere pennen nederst til venstre, og så skrive en ^.

Palmm505For at anvende Graffiti skulle man skrive i et område dedikeret til Graffiti og de vigtigste genveje på Palm PDAerne, måske var det for at undgå slid på selve skærmen.

Jeg kunne skrive noter med Grafitti ret hurtigt, og jeg synes jeg kunne gøre det næsten lige så hurtigt som på en computer. Det kan dog være en erindringsforskydelse.

I videoen nedenfor demonstreres det hvorledes det er hurtigere at anvende skærmtastaturet end Graffiti, og jeg anvendte det nu heller ikke ret meget.

Men så kom touch-skærmtastaturet, og det bliver jeg nok aldrig helt gode venner med, i hvert fald på små skærme.

Graffiti kan ses som en lavpraktisk løsning, der adresserede de ikke helt vellykkede forsøg med at lave ægte håndskriftsgenkeldelse på Apple Newton.

Med en Palm kunne man utroligt meget, og jeg f.eks. husker hvordan folk udvekslede visitkort med den indbyggede infrarøde sender og modtager, det blev kaldt beaming.

Jeg så nu kun nørder beame, men Palm så andre muligheder, f.eks. i nedenstående reklame, der næppe var gået i dag.

På Palm anvendte jeg i begyndelsen af 2000’erne den fantastiske app TimeReporter til tidsregistrering, og jeg har ikke set en bedre app siden, men min Palm Vx samler nu støv på min dimsekirkegård, der var trods alt for mange kompromisser, og de blev overhalet af andre.

Palm overlevede ikke, men Graffiti lever dog videre som en app til Android.

Eksterne henvisninger

  • Wikipedia contributors, “Palm (PDA),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Wikipedia contributors, “Graffiti (Palm OS),” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Wikipedia contributors, “Apple Newton,” Wikipedia, The Free Encyclopedia, (hentet 20. juli 2020).
  • Graffiti Pro for Android

Limfjordsporter – Remixed

April 22nd, 2020

Limfjords Porter - Remixed

Limfjordsporter – Remixed


Thisted Bryghus har leget med deres vidunderlige Limfjordsporter, og lavet 3 remix af den.

Jeg var skeptisk, er det virkelig en god idé at remixe et kæmpe hit? Men Thisted Bryghus slipper, naturligvis, godt fra det, egentlig skulle jeg vel have ventet til fars dag…

De tre varianter er

  • Tilsat 16 gange ekstra lakrids
  • Lagret på egetræsfade
  • Tilsat Thy Whisky fad 49

Egetræsfad versionen gjorde ikke det store for mig, men de to andre, speciel den med whisky, er mere end godkendt herfra.

Nu har jeg så kun originalen tilbage, det bliver som at besøge en gammel ven.

Skål!

Charlotte S. H. Jensen er gået bort

August 3rd, 2019

Charlotte gik bort den 26. juli 2019, i en alt for tidlig alder.

Jeg vil dele nogle små erindring jeg har om Charlotte.

I 2012 stod jeg akut og manglede nogle lokaler til et arrangement. Dagen efter jeg skrev, fik jeg dette svar.

Så skulle det være i orden klokken 16.00 i Guldbergsalen (det grønne rum, vi har været i før)
Jeg kommer susende fra et møde i Odense, så måske skal vi satse på sodavand og lakridskonfekt?

Sådan var Charlotte, hun satte alt i bevægelse for at hjælpe, i sandhed en ildsjæl der brændte for sit fag og hvordan man kunne anvende digitale værktøjer i formidling på alle mulige og umulige måder.

Jeg husker ikke præcis hvornår jeg mødte Charlotte første gang, det har været en gang før 2010, det har sandsynligvis været i forbindelse med en fotosafari på Nationalmuseet som var arrangeret af Wikimedia Danmark.

Hendes humør var smittende.

Jeg husker dog Charlotte tydeligst fra #HACK4DK hvor hun kom med utrolig mange spændende ideer, jeg husker f.eks. at vi kiggede på kjoler, og hvordan man kunne lave søgealgoritmer der kunne finde kjoler i bestemte farver.

På nethinden ser jeg nu hendes storsmilende ansigt, i det jeg genkalder mig dengang hun proklamerede “at 1700-tallet var det BEDSTE århundrede”. (Hmm…Nu bliver jeg i tvivl, var det det 17-århundrede hun sagde).

De sidste par år mødtes jeg mest med Charlotte i det nu lukkede STORM20, et fantastisk historisk makerspace, hvor Wikimedia Danmark en hel del gange afholdt #Wikiwednesday, det var et dejligt sted.

Charlotte var og forbliver en kæmpe inspiration. Tak Charlotte.