Din telefon er et kreditkort, og MobilePay er ikke det eneste problem

November 24th, 2017

Apple-payment-square

Der har været historier fremme i medierne om at MobilePay skulle være et usikkert system, f.eks. hos Version2.

MobilePay har øget sikkerheden efter svindel

Der ligger dog noget mere fundamentalt bag den slags rapporter, og det er det faktum at vi, i stigende grad, binder vores telefonnummer sammen med et kreditkort. Hvis du har et mobilabonnement, så er din telefon i sig selv et kreditkort, f.eks. gennem indholdstakserede tjenester, der betales over dit mobilabonnement.

Hvis du betaler en andens mobilabonnement, f.eks. for børn under 18, så sørg for at få stoppet for indholdstakserede tjenester, så de ikke har et tikkende kreditkort, dit, i lommen.

Indholdstakserede tjenester kan bruges til fine ting som indsamlinger til velgørende formål, men også til fup, som teknisk set ikke er ulovlig, men klart tvivlsom, og det er fup som i høj grad rammer børn.

Man kan være en enkelt SMS fra at have accepteret et månedligt træk på op til 50 kr, som man dog skal acceptere hver måned.

Selv om mobilselskaberne skriver at man til enhver tid kan få stoppet for muligheden for indholdstakserede tjenester, så skulle de være mere end tunge at danse med, og de kan ikke stoppe tjenester der teknisk set er lovlige, det ville nok være en sag for konkurrencestyrelsen.

En ting er sikkert, vi har kun set begyndelsen af denne slags problemer. Let’s be careful out there

Eksterne henvisninger

Min hobby: mere om oversættelse af tilfældige wikipedia-artikler

November 21st, 2017

I min forrige artikel skrev jeg om hvordan man kan oversætte (tilfældige) wikipedia-artikler, i denne artikel vil jeg skrive om hvordan man kan fokusere sit oversættelsesarbejde ved at vælge tilfældige artikler indenfor specifikke emner.

Igen tager vi udgangspunkt i svensk wikipedia, hvor der findes en funktion der hedder Slumpartiklar, her er det muligt at vælge en tilfædlig artikel indenfor en bestemt kategori.

Svensk Wikipedia - Slumpartiklar

Jeg interesserer mig f.eks. for datalogi, en kategori der, underligt nok, virker ret tynd på dansk wikipedia, så jeg vælger Datavetenskab.

Svensk Wikipedia - Slumpartiklar - Datavetenskab

Det gav mig artiklen Verktygsfält, mon den findes på dansk?

Næh, det vr ikke tilfældet, dansk er “grå” og når jeg bevæger musen hen over “dansk” foreslår wikipedia mig “oversätt denna sida till dansk”.

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Oversätt denna sida till dansk

Dette er fordi jeg har wikipedias oversættelsesværktøj, som jeg fortalte om i den forrige artikel, installeret, nu er det så let at påbegynde oversættelsen af artiklen til dansk, blot ved at klikke på henvisningen “dansk”.

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Denna sida finns inte på dansk ännu

Nu skal jeg så vælge en titel for den nye side, “Værktøjslinje”, er det rette navn, så det skriver jeg

Svensk Wikipedia - Verktygsfält - Oversätt från svenska

Nu er det bare at trykke på “Oversätt från svenska”, og ellers følge vejledningen fra den forrige artikel.

Svensk Wikipedia - Oversätt Vertygsfält til Værktøjslinje

Så er artiklen vist klar til at blive udgivet.

Svensk Wikipedia - Oversätt Vertygsfält til Værktøjslinje - Oversat

Sådan ser den første version af artiklen Værktøjslinje ud på dansk wikipedia:

Dansk Wikipedia - Værktøjslinje

Der mangler nogle væsentlige elementer som eksterne henvisninger og kilder, dem kan jeg nu let tilføje f.eks. fra engelsk wikipedia.

Der sker også ofte det, at andre wikipedianere bidrager med yderligere informationer, kort tid efter man har oprettet en ny artikel, som det f.eks. skete med den forrige artikel jeg oversatte

Versionshistorik for “Access control list”

Dansk Wikipedia - Versionshistorik for "Access control list"

På tolv timer blev artiklen udvidet fra de 1.466 bytes jeg oversatte fra svensk til hele 9.909 bytes.

Det er let at bidrage til dansk wikipedia ved at oversætte fra andre sprog, og det bedste er når andre wikipedianere bliver inspirerede til at forbedre de artikler man har oprettet.

Jeg håber du er blevet interesseret i min hobby.

Rigtig god fornøjelse.

Min hobby: At oversætte tilfældige wikipedia-artikler

October 30th, 2017

Indholdsfortegnelse

Indledning

Når jeg får lyst til at bidrage til wikipedia, så skyldes det som regel en eller anden inspiration, en film jeg har set, eller et væsentligt emne som mangler en dansk artikel, det kan også være et resultat af at jeg har besøgt et sted, f.eks. en kirke.

Det kan også ske at der har være tale om en opfordring til at skrive en artikel i grupper som Dansk Wikipedia på Facebook.

Men det hænder nu også at jeg finder inspiration gennem wikipedias mulighed for at vælge en tilfældig artikel på et andet sprog, og så oversætte den til dansk.

Når jeg skal finde en tilfældig artikel at oversætte, så tager jeg ofte udgangspunkt i svensk wikipedia, fordi de har så mange artikler af god kvalitet, og de er sjældent meget lange, som dem man finder på engelsk wikipedia.

På svensk hedder tilfældig side en slumpartikel eller slumpsida, og funktionen findes øverst til venstre, bemærk at der er to henvisninger, den anden hedder (- bot). Grunden til at der er to henvisninger på svensk wikipedia, skyldes sikkert den høje andel af auto- eller bot-generede artikler de har, man kan måske betragte det som støj at blive tilbudt en artikel om en speciel svampeart, når man vil lære noget nyt.

Find en tilfældig artikel

Tryk på Slumpartikel (-bot), som vist her, for at gå til en tilfældig artikel på svensk wikipedia.

Svensk Wikipedia - Slumpartikel

Bliv ved indtil du finder noget der mangler på dansk wikipedia

Efter et par forsøg på lykkehjulet, landede jeg på en artikel der havde min interesse, og ikke fandtes på dansk, artiklen “Boolsk datatyp”, der omhandler et matematisk/datalogisk begreb, så den vil jeg gerne oversætte.

Det første jeg bemærkede var at “Boolsk datatyp” nok ikke er den rette navn på dansk, men jeg kunne se at der var en artikel på norsk med navnet “Boolsk variabel”, og det lyder mere rigtigt, så jeg vælger at bruge den norske artikel som udgangspunkt til en dansk oversættelse.

Benyt oversættelsesværktøjet

Når jeg oversætter benytter jeg ofte wikipedias oversættelsesværktøj, det findes under “bidrag” menuen, hvis man har aktiveret det.

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelser

Bemærk: Hvis du ikke har oversættelsesværktøjet, skal det aktiveres gennem Betafunktioner i indstillinger, på siden over betafunktioner skal du vælge Indholdsoversættelse til.

Dansk Wikipedia - Indholdsoversættelse

Herefter skal vi påbegynde en ny oversættelse, vælg knappen “Ny oversættelse”:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Ny oversettelse

Vi ønsker at oversætte Boolsk variabel, så den skal vi lige fremsøge:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Søg artikel

Øverst til højre vælger vi norsk (bokmål) til dansk, og trykker på “Begynd på oversettelse”:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Begynn på oversettelse

Herefter åbnes oversættelsesværktøjet:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, før redigering

Det fungerer på den måde at man klikker på et afsnit i den originale tekst, hvorefter den maskinoversættes og kan redigeres før man udgiver den, der vises denne korte vejledning når man starter en oversættelse, det væsentligste er at man klikker på et afsnit i den originale artikel til venstre, hvorefter det oversættes og indsættes i den oversatte artikel til højre.

Her er den 100% maskinoversatte artikel:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, 100% maskinoversat

Ret maskinoversættelsen og udgiv artiklen

Der er naturligvis et par knaster, dem har jeg, forhåbentlig, høvlet af her, og jeg trykker på “Udgiv oversættelse”:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, Udgiv oversættelse

Herefter er den oversatte side udgivet på dansk wikipedia:

Norsk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, Side udgivet

Sådan blev det “færdige” resultat:

Dansk Wikipedia - Boolsk variabel - Oversettelse, Færdige side

Med “færdige” mener jeg sådan som den så ud da jeg udgav den, du kan se den nyeste version af artiklen her:

Vidste du at…wikipedia har gamification elementer?

Et gamification element når man opretter nye artikler på wikipedia, er at man kan få en ny artikel vist på forsiden under rubrikken “vidste du at…” på wikipedia, det skete for artiklen om Madame de La Fayette, som jeg oversatte for nylig.

Dansk Wikipedia - Gamification

Historien var måske lidt for saftig, i den artikel jeg oversatte fra svensk wikipedia stod der at Madame de La Fayette var La Rochefoucaulds elskerinde, det er muligvis oversat fra det engelske “intimate friendship” og det er ikke nødvendigvis det samme som “elsker”, og der findes tilsyneladende ikke sikre kilder på at det skulle have været andet end et nært venskab, hvorfor artiklen blev udfordret med en “kilde mangler” af en anden wikipedianer.

Dansk Wikipedia - Madame de La Fayette

Efter at have undersøgt kilder og ikke kunne finde noget belæg for påstanden, ændrede jer derfor “elsker” til “nære ven”.

Vel nok det mest inspirerende aspekt ved at bidrage til wikipedia, er når man oplever at andre bidrager til noget man har startet, som det skete med den saftige historie om Madame de La Fayette. Hvorvidt det var de saftige detaljer, der fik artiklen på forsiden i det hele taget, ved jeg ikke, men det skadede næppe.

Nu er det så din tur, god fornøjelse!

Follow the dot

October 28th, 2017

Follow the dot

Er B 1 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum, i strid med Grundloven og “fundamentale danske værdier”?

October 7th, 2017

Indholdsfortegnelse

  1. Abstrakt
  2. Påstand
  3. Analyse
  4. Konklusion
  5. Referencer
  6. Se også

Abstrakt

Udlændinge- og Integrationsudvalget har behandlet et forslag til Folketingsbeslutning “B 1 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum” som bliver fremsat i Folketinget. Det ser ud til at der kan samles flertal for det.

Umiddelbart ser det ud til at være en udvidelse af Straffelovens § 134 b (maskeringsforbud) fra at omhandle indskrænkninger i Grundlovens § 79 og § 80 om optøjer i forbindelse med den grundlovssikrede forsamlingsfrihed, til at gælde generelt, samt at udvide Straffelovens § 134 b til at dække forsamlinger der kun omfatter enkeltindivider samt at slække på, hvad der i Straffelovens § 134 b betegnes som “anerkendelsesværdige formål”, i forbindelse med enkeltindividers påklædning og adfærd i det offentlige rum.

Forslaget har været behandlet i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Påstand

  1. Beslutningsforslaget er i strid med Grundlovens ord og tanke, specifikt § 79 og § 80, og er en udvidelse af straffelovens § 134 b.
  2. Beslutningsforslagets bevæggrundlag er at kunne begrænse enkeltindividers mulighed for at iføre sig kulturelt betinget påklædning i det offentlige rum.
  3. Beslutningsforslaget indebærer et opgør med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7, og dermed et opgør med fundamentale danske værdier.

Analyse

Det juridiske grundlag for beslutningsforslaget er at Justitsministeriets jurister har rådgivet Folketinget vedr. en ændring af straffelovens § 134 b (maskeringsforbud).

“»Det omfatter bl.a., at forbudet skal varetage det, man kalder et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet [sic] må ikke være udformet på en måde, der udgør diskrimination på grund af trosbekendelse eller diskrimination på grund af forhold, der er så nøje forbundet med trosbekendelsen, at resultatet vil blive noget nær det samme. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, f.eks. fordi ønsket med et forbud er at forskelsbehandle på grund af trosbekendelse, rejser et forbud efter Justitsministeriets opfattelse reel tvivl om foreneligheden med grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention. Men det er altså juridisk muligt – for nu at svare forslagsstillerne – at udforme et generelt forbud mod maskering eller ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum, og det betyder, at det er en anden type forslag, Folketinget skal forholde sig til i dag end tidligere.« (jf. B 10, folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, sektion F, møde 23, kl. 11.13).”

Fra formålet med beslutningsforslaget:

Forslaget skal gælde generelt og stille et objektivt krav om, at al form for maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum – med undtagelse af de særlige, legitime tilfælde – skal forbydes med det formål at værne om og sikre den sociale samhørighed i Danmark. Der er således ikke tale om et forbud, der specifikt retter sig mod visse former for religiøse beklædningsgenstande, men et generelt forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum i Danmark.

Og det er ganske rigtigt noget ganske andet end Straffelovens § 134 b.

Straffeloven § 134 b

§ 134 b Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til tildækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.

Bevæggrunden for indførelsen af § 134 b var optøjer siden 1980’erne.

Siden 1980’erne har der ved forskellige lejligheder været voldelige konfrontationer mellem på den ene side politiet og på den anden side grupper af aktivister, f.eks. bz’ere og autonome.

Men mere fundamentalt lader det til at beslutningsforslaget er et opgør med med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7:

Artikel 7.

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til
lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling
i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan
forskelsbehandling.

Konklusion

  1. Forslaget findes ikke at være i strid med Grundloven, da der i den tales om frihedsberøvelse, og er dermed heller ikke en udvidelse af straffelovens § 134 b. Beslutningsforslaget taler om sanktionsmuligheder i form af bøde. Der kan godt argumenteres for at forslaget er i modstrid med Grundlovens ord og tanke.
  2. Vigtigst er det at beslutningsforslaget har været behandlet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og ikke Retsudvalget. Derfor findes det påvist at beslutningsforslagets bevæggrundlag er at kunne begrænse enkeltindividers mulighed for at iføre sig kulturelt betinget påklædning i det offentlige rum, specifikt dem der signalerer tilknytning til en bestemt verdensreligion, båret af kvinder
  3. Der er tale om et opgør med FNs Verdenserklæring om menneskerettighederne, specifikt artikel 7, og dermed et opgør med fundamentale danske værdier.

Referencer

Se også

Nej Facebook, vi er stadig ikke venner…

October 5th, 2017

Facebooks kreativitet vil da ingen ende tage, ja det er snart min fødselsdag, så man får sådan en nu til dags:

Påmindelse om min Fødselsdag fra Facebook

Så jeg klikkede videre og, vupti så har Facebook planlagt en fest, den 30. oktober er en hverdag, så kl. 19:00 er vel fint:

Men hvem skal jeg invitere og hvor

…nu skal jeg bare finde et sted og invitere, det ser jo ud til at det bliver sjovt, og mon ikke de kan finde ud af at lave kulturtilpassede varianter af grafikken, denne her er jo ret tæt på dansk kultur, dvs. ærkeamerikansk, er nu lidt skuffet over at Zuckerberg ikke inviterede sig selv.

Gad vidst hvor mange af den slags små og store tjenester, med noget der vel ligner sit eget liv, der kører på Facebook, og hvad bliver mon det næste?

Se også

We were warned about the “Crazy Murdering Software Bugs”

October 1st, 2017

Some time ago this comic strip was published

It actually took me some time to figure it out.

The robots are programmed in the programming language C, and the robots went berserk because the engineers simply missed an equal sign in a conditional statement, turning it into an assignment instead of a comparison.

This kind of an error is called a software bug.

Software bugs are very real, and can have have dire consequences, here’s a list of some of the most significant ones. The list includes rocket, airplane and helicopter crashes, patients dying from radiation overdoses and payments ending up in the wrong accounts, so why not crazy murdering robots?

Somewhat alarming, it is possible to make the same mistake in the more modern programming languages, C#, Java and JavaScript that are derived from C, and it makes me wonder why these languages even permit this, and old languages like BASIC and ALGOL never did?

My guess is that it is mostly to maintain compatibility with it’s predecessor C, and that it can be useful in some cases, but I consider it strange and potentially dangerous, and it makes me wonder if current mainstream programming languages, especially those derived directly from C, should be our choice for programming anything.

Exterminators

A redeeming factor, is that for instance the C# development tools warns us about the error, and that the compiler even suggests the correct solution, but it’s still possible to run the program, and make the robot a crazy murdering one.

We were warned about the CrazyMurderingRobots

External links and references

Facebook discussion

Pantheon

September 28th, 2017

The Look of Love

“So you’re from Damascus”?

“Yeah”

August 5th, 2017

Kilde: https://twitter.com/elonmusk/status/891713104786083841

“Tilbage til fortiden” – sjov med OpenStreetMap i tekstbaserede grænseflader med MapSCII

August 3rd, 2017

Det er, måske mest heldigvis, svært at forestille hvad folk kan finde på, også at bruge åbne data til. Med MapSCII projektet kan man nu bruge OpenStreetMap i en tekstbaseret grænseflade, det man også kalder ASCII, leveret gennem en internetstandard der hedder Telnet (en forkortelse for teletype network), en standard der har sine rødder så langt tilbage som i 1969. Og selv om standarden er blevet forbedret mange gange siden, så siger det en del om hvor fremsynede de folk der udviklede internetstandarderne var, fordi det i teorien betyder at selv oldgammelt computer-udstyr, vil kunne vise OpenStreetMap kort.

For at tilgå MapSCII skal du anvende et telnet-program. Det kan du f.eks. starte fra Terminal-programmet på Mac, på Windows kan man f.eks. hente programmet PuTTY.

Herefter skriver du:

telnet mapscii.me

Og så ser du det velkendte standardbillede af Jorden, blot vist med skrifttegn ikke højtopløst grafik, som vi er vant til fra web-browseren.

MapSCII World Zoom

Her kan man så zoome ind og ud, centrere og ændre den måde kortet bliver vist på.

Se videoen for at se et animeret zoom på “Linden ASCIIram”, MapSCII versionen af mit hjem, “Linden Ashram”, den starter og slutter med en normal OpenStreetMap visning så man kan sammenligne.

Back to the past

Telnet er fra 1969 og vi hører jo altid at udviklingen indenfor IT går så hurtigt, og at vi skal købe nyt udstyr hele tiden? Det er da imponerende at man kan vise OpenStreetMap kort med så gammel teknik, men ellers er det vel ubrugeligt i dag?

Det er ikke tilfældet, Telnet er stadig yderst anvendligt, jeg bruger det f.eks. ofte til at teste om der er forbindelse til en server, hvis man f.eks. vil teste om der er forbindelse til en standard konfigureret MySQL database server på computeren, kan man bruge denne kommando:


telnet localhost 3306

Med Telnet kan man rent faktisk tilgå alt på internettet, det er bare ikke altidaldrig så let at anvende som MapSCII.

Hvis man f.eks. vil tilgå en side på min blog med Telnet kan det se sådan ud.

I eksemplet prøver jeg at hente siden http://www.kimbach.org/CountDownToTheEndOfTheWorld.html

Først åbner jeg en terminal, console eller cmd og starter telnet programmet, første parameter er serverens adresse anden parameter er portnummeret, port 80 er standard når man tilgår en webside. Forsimplet sagt, svarer port 80 til at man skriver http:// foran adressen i web-browseren.


telnet www.kimbach.org 80


Trying 212.97.134.17...
Connected to www.kimbach.org.
Escape character is '^]'.
GET /CountDownToTheEndOfTheWorld.html HTTP/1.1
Host: www.kimbach.org
User-Agent: Bond, James Bond

Her er den første del af det serveren svarer:


HTTP/1.1 200 OK
ETag: "94e-50d0ba94-d93c204455698b21"
Last-Modified: Tue, 18 Dec 2012 18:48:52 GMT
Content-Type: text/html
Content-Length: 2382
Date: Fri, 28 Jul 2017 12:41:07 GMT
Accept-Ranges: bytes
Server: LiteSpeed
Connection: Keep-Alive

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<head>
<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" />
<title>The Real Countdown to the end of the world - 21st December 2012&tt;/title>

</head>
...

Så telnet kan også bruges som browser, men det er unægtelig noget upraktisk, for sådan ser det ud i en browser:

CountDownToTheEndOfTheWorld

It’s all ASCII to me?

Det er jo i øvrigt noget af en tilsnigelse at kalde det for (Map)SCII, det er jo en hentydning til ASCII, en måde at repræsentere tekst digitalt. Oprindelig var ASCII, eller US-ASCII, begrænset til 127 tegn, hvilket var nok til det Latinske alfabet både med store og små bogstaver, alle tal i 10-tals systemet, samt nogle kontroltegn og specialtegn, se tabel nedenfor.

US-ASCII code chart

MapSCII benytter faktisk tegn fra Braille-tegnsættet beregnet til syns-handikappede for at tegne kortet, det er smart fordi det kun består af prikker, som computerbilleder, hvilket jo også viser teknologis langtidsholdbarhed.

Unicode Braille table

Sådan ser billedet af Linden Ashram ud som tekst i Braille taget direkte fra MapSCII.


⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠒⠒⠤⠤⠤⠤⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢣⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠃⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠔⠒⠊⠉⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⢺⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⠖⠒⠒⠒⠢⠤⠤⠤⢤⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠉⠉⠉⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⢀⠇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠉⠉⢹⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢠⠤⠤⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡎⠀⠀⡇⠀⡇⠀⡇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⠇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢇⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠸⢤⠀⠘⢤⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⣇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢹⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢠⠃⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡸⠀⠀⡜⠀⠀⠀⠀⢰⠒⠒⢲⠀⠀⠀⢸⠀⠀⢸⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⡜⠀⠀⢸⠀⠀⠀⡇⠀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⣀⣀⣀⣀⡇⠀⠀⠘⢄⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠧⠤⠤⠇⠀⠀⠀⠀⠓⠒⠒⠚⠀⠀⠀⣇⣀⠀⡇⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠘⡄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠑⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⠤⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⣀⡀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠉⠁⠀⡇⠀⢸⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢰⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠉⠒⠒⢳⠒⢺⠀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠸⡀⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⢸⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⡎⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢸⠀⠀⡇⠀⠀⠀⡇⠀

Hvis man brugte et standard US-ASCII tegnsæt, så ville billedet sikkert have set ca. sådan ud, det er jo ikke helt så detaljeret, smart af MapSCII at bruge Braille.

  
                                                              `    `       .  
                 .                                            ` .`   .       :  
                 :                                            - ..   .       :  
```              -                                            : `-   .       :  
 ``````` `......-.      `                      `              -` :   .       :  
                --...```:.``````      `.  ````.-``````````````-. :   .       :  
                :  `/   `     ```........-.``     ``       ```-:.:   .       .  
                :   :                    -`-  ..``.```..``-    - :   .       `  
                :  `-                    :`-....``....````-    : :   .       :  
                :  -`                    :      ```   ``...:.--: :   .       /  
                :  :                     `....``` ```..``` : `-: :   .       :  
                :  :                        -..::.```      :  -: :   .       -  
               `-  :                        :  ::          : `.: :   .       -` 
               .`  :                        :  ::         `- - : :   .       .. 
               :   :                        :  ::         .` : : -   .       `- 
               :  `-                        .- :-.        -. --: -   ``       : 
               :  -`                        `. --`  ..``   :  :: -    .       : 
               :  :                         -` ::   -  :   :  :: -    .       : 
-.```          :  :                         :  ::   :..-   :  -: -`   .       : 
   ````````````:  :............``` `   `    `...:          -.-`: ..   .       : 
              `-               ````..`-..```````-............../..-   .       : 
              -`                                               -``-   .       : 
              :                                                .. :   .       / 
              :                                                `- :   .       : 
              :                                                 - -   .       : 
              -                                                 ` `   `       - 

Den avancerede understøttelse af specialtegn og skrifttyper vi har i dag, er et af de største fremskridt inden for IT siden 1969. Dengang krævede det typisk specialskærme at vise andet end US-ASCII. I dag tager vi det for givet at vores enheder kan vise de nyeste mojis. Hmm…sagde jeg fremskridt?

Kilder