Kim Bach . OrgSmå dagsaktuelle betragtninger
…hvis du ellers er præcis nok og der er andre der hjælper med at løfte. Det eneste det kostede mig var en registrering på Stack Overflow så jeg kan vise respekt, når jeg selv er blevet respektabel
Google-søgning: divi Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined at builder.js
Første søgeresultat var dette Uncaught TypeError: Cannot read property ‘model’ of undefined in builder.js på Stack Overflow, og der fandt jeg løsningen på mit problem.
Ung mand:”Vil du ikke have en kørebajer”?
Mig:”Jow, tak!”
Ung mand:”Det er en gylden dame”
Mig:”TAK! Jeg giver den næste”
Sådan en helt almindelig fredag i indre by er…GULD <3
I 2015 fandt jeg pludselig mig selv hængende i 3 meters størrelse på en plakat på Rådhuspladsen, hvor jeg holdt et skilt med teksten “Er Du Bange For Mig?”
Det var i forbindelse med en kampagne som Depressionsforeningen kørte for at gøre opmærksom på den psykiske lidelse jeg lever med, bipolar affektiv sindslidelse, af mange nok bedre kendt som manio-depressivitet.
Kampagnen kørte i forbindelse med den årlige bipolardag i 2015, og meningen var at sætte fokus på at undersøgelser viser at mange er bange for mennesker med psykiske lidelser.
Bipolardagen finder sted den 30. marts hvert år, og falder sammen med Vincent van Goghs fødselsdag, fordi mange er af den opfattelse at van Gogh havde bipolar.
Efter bipolardagen i 2015 tænkte jeg nok at jeg var blevet eksponeret rigeligt, så det er glædeligt at andre stiller op, f.eks. i den udsendelse DR viste den 20. december 2016: Når sindet splittes – mit liv som bipolar (linket holder nok op med at virke ret hurtigt).
I udsendelsen følger vi tre personer, Hanne, Helene og Mikkel, der alle lider af bipolar affektiv sindslidelse.
Jeg kan genkende mange ting fra udsendelsen, især mange aspekter af Hannes og især Helenes historier.
I Hannes tilfælde, genkender jeg den hektiske tid før lidelsen brød ud, med alt for meget arbejde og for mange aktiviteter, for mig ledte det i 2005 til et sammenbrud, min første episode og en efterfølgende indlæggelse.
I Helenes tilfælde, genkender jeg kaoset og det uoverskuelige i selv de mindste ting, men selv om det rodede i mit hjem og i mit hovede, kunne jeg passe et arbejde.
I Mikkels tilfælde genkender jeg at jeg i dag lever et ganske normalt liv med et fuldtidsjob, og så fandt jeg også fællesskaber som lektiehjælper, at gå til koncerter, i selvhjælpsgrupper, at gå i kirke samt at holde oplæg om mit liv med min faste “partner”, bipolar affektiv sindslidelse.
Herudover har jeg de sidste 5 år været i behandling i distrikts- og socialpsykiatri, men er nu færdigbehandlet.
Som udsendelsen kommer ind på, er der flere typer af lidelsen, min er den klassiske, type 1. Mine største udfordringer er manier og psykoser. Der er lidt beklageligt at der ikke tales så meget om det aspekt i udsendelsen, men det kan også være meget voldsomt, og det i høj grad i mit tilfælde. Det er nok meget godt at nedtone det aspekt, og det er positivt at DR har stået for fristelsen til at slå ned i det spektakulære.
Manierne kan jeg håndtere i dag, det er værre med de depressive episoder, fordi jeg bliver handlingslammet. Heldigvis er mine depressive perioder sjældent dybe, og de var dybere før jeg kom i behandling.
I programmet tales der også om præparatet Lithium, og at det virker rigtig godt på ca. 10%. Jeg er en af dem det virker på. Lithium er min redningskrans, og jeg har ikke nogle bivirkninger, en man ofte ser er tremor, dvs. voldsom rysten.
Hvis jeg ikke passer min Lithium bliver jeg efter ca. 3 uger, ustabil, manisk og lidende. Ubehandlet vil det helt sikkert udvikle sig til voldsomme psykoser, og det er ikke noget jeg har lyst til at “udforske” igen.
Ellers er jeg en af dem der er kommet sig godt og har lært at leve med lidelsen. En af nøglerne til at leve med lidelsen, har været at bryde isolationen, hvilket desværre er noget af det sværeste at gøre
Mine råd er altid at man får hjælp, indsigt i sin lidelse og hvordan man kan leve med den, og bryder isolationen ved at deltage i fællesskaber.
At bryde isolationen er desværre ofte svært, specielt hvis man lider af depression, jeg har oplevet at “flatline”, altså at hjernen er gået helt i stå, og som Helene, skammede jeg mig over at der var så meget rod, at jeg ikke inviterede gæster.
Man skal også væbne sig med tålmodighed. Efter min værste episode fik jeg kognitive skader, f.eks. blev min hukommelse dårlig og jeg var ikke i stand til at udføre selv simple ting, som at dosere min medicin. Det fik jeg hjælp til af distriktspsykiatrien, og i flere år kom jeg der ugentligt.
Distriktspsykiatrien forsikrede mig om at jeg ville få det bedre, de sagde at der ville gå 1 år. Det tog nok nærmere 1,5 år, men de havde ret, jeg fik det bedre, de ved hvad de taler om at at de giver håb er centralt.
Min historie er blevet til en succeshistorie, og jeg er netop blevet fastansat efter et forløb hvor jeg, på 2,5 år er gået fra kontanthjælp til praktik (15 timer/uge) til løntilskud (24 timer/uge) til 2 midlertidige ansættelser (37 timer/uge) og nu fastansættelse det samme sted.
Jeg kan også invitere gæster nu, fordi mit hjem er blevet beboeligt, det havde jeg ikke magtet uden pårørende og venner.
Det kunne nu sagtens have været anderledes. Den største succes er nok at jeg stadig er her, ikke fordi jeg har haft selvmordstanker, men ganske enkelt fordi jeg i de psykotiske episoder, laver ting der er farlige for mig selv.
DR udsendelsen løfter også en flig af hvor individuelt lidelsen udspiller sig, og at det ikke er alle der kommer sig lige godt, endsige i det hele taget. Så min historie kan godt tjene til inspiration, men man skal ikke glemme, som Maj Vinberg siger i udsendelsen, at ca. 1/3 går det rigtig godt, 1/3 er det op og ned og 1/3 hvor sygdommen kan have et meget ondartet forløb.
Jeg kunne godt have tænkt mig at hørt endnu mere fra Overlæge Maj Vinberg, som jeg kender fra et forskningsprojekt, men alt i alt synes jeg udsendelsen kom godt omkring emnet.
I dag, den 10. december 2016, er det 68 år siden FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af de 56 medlemsnationer, ingen stemte imod, men 8 afholdt sig fra at stemme.
Fra start bliver tonen lagt:
Artikel 1
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Ja! Verdenserklæringen er stadig frisk, visionær, enkel og nødvendig, selv om den er 68 år gammel.
Ellers skal man passe på med at sakse fra en samlet erklæring, men jeg finder f.eks. at Artikel 19 om ytringsfrihed er helt klar, ikke mindst sammenlignet med Den Danske Riges Grundlovs § 77, som jo også er næsten 100 år ældre.
Artikel 19
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
Bemærk at der tages hensyn til elektroniske medier og at det er universelt.
Der er naturligvis ting man kan kritisere i Erklæringen, specifikt dens kompromisløse kulturelle sensitivitet, som desværre bliver brugt og misbrugt, men menneskeheden er et projekt der konstant skal udvikles, så den kulturelle sensitivitet handler også om tålmodighed og uddannelse, det er b.la. det vi kan tage med fra de visionære mennesker der udfærdigede og vedtog dette dokument, sikkert ud fra overbevisningen “aldrig igen”, lad os holde fast i det princip.
“FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne,” Wikisources brugere, Wikisource, Det frie bibliotek, (hentet 10. december 2016).
Glædelig Fødselsdag til os alle!
Umiddelbart er den tegning jo fin, men i min ungdom var det anderledes.
I begyndelsen af 70’erne var jeg meget optaget af den kommende dommedag, olien var ved at slippe op, The Limits to Growth dokumenterede at uanset hvad vi gjorde, så ville det gå galt, og at feks. de kommende supersoniske fly og raketter ville ødelægge ozonlaget.
Alt det var jeg meget bevidst om, og det var ikke noget jeg lærte i skolen, det var gennem Danmarks Radio, ikke mindst det hedengange P1 program: Leksikon.
I 1977 tog jeg så selv et kursus på Ungdomsskolen for at lære at programmere, i 1978 tog jeg kurset igen, på det alter ofrede jeg min spejderkarriere, som også var svært inkompatibel med sen 70’ernes fremherskende ideologi i Gymnasierne. Det var også svært inkompatibelt at arbejde med datamaskiner i sen 70’erne, så det droppede jeg også til fordel for politik og marginalkultur – nørden var ikke velset dengang…
Men dette, mit første program skrevet i BASIC, hang dog, trods alt, ved:
10 LET H=5
20 LET G=10
30 LET A=0.5*H*G
40 PRINT AOg det mere generelle:
10 INPUT H,G
20 LET A=0.5*H*G
30 PRINT A
Senere, efter Gymnasiet hvor jeg startede på et teknisk universitet, rettede jeg ind, og har vel i min karriere været medvirkende til at kanalisere rigtig mange millioner, regnestykket er komplekst, til Seattle og Cupertino, men også til Indien, Kina og Ukraine.
Jeg magtede så ikke at gennemføre min uddannelse, men jeg har alligevel arbejdet professionelt det meste af tiden siden 1983, og jeg tør slet ikke regne min gennemsnitlige timeløn ud, og min månedsløn før skat har svinget fra 0 til 80.000, og min arbejdsuge fra 0 til over 100 timer.
At du så næppe kan få et fast arbejde i det etablerede system, bla. pga. manglende dokumenterede kompetencer, er vore alles problem.
Mit budskab er at du, når du har lært de basale færdigheder som at læse og skrive, så lær informationssøgning og kildekritik, herefter står du for din egen uddannelse, men find nogle gode lærere, det der populært kaldes venner.
Her kan du passende starte din egen uddannelse:
Og du kan fortsætte her:
Sjovt nok var det første programmeringssprog jeg lærte, i 1977, programmeringssproget BASIC, og det stadig er i udbredt brug, f.eks. til makroer i Microsoft Office, så det mest karrierefremmende du kan gøre, hvis du vil arbejde med udvikling af programmer, er måske stadig at lære BASIC.
At den teknologiske udvikling går ekstremt hurtigt, er en vandrehistorie, dine udokumenterede, såvel som de dokumenterede, kompetencer indenfor teknologi er langtidsholdbare.
Her viser jeg bla. hvordan mit første program ville se ud i andre programmeringssprog, nå ja, det minder mig om hvor meget jeg elsker APL, det er måske det du skal lære først, dine kompetencer er så mindre brugbare, underdrivelse, hvis du skal have et arbejde som programmør i en virksomhed…
Samme program i APL som i BASIC :-O. Jep! Det skal læses fra højre mod venstre.
(∼R∈R°.×R)/Râ†1↓ιR?
Resultatet af afstemningen som altid følger en Joy of Tech stribe? What would be highest on your list of things to teach in school?
46% svarede:
How to learn, and how to love to keep learning, … curiosity may have killed the cat, but it died as clever as a fox.
Vi lader lige den stå.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Verdenserklæringen om menneskerettighederne
For snart mange år siden gik det op for mig at ortodokse muslimske kvinder ikke kunne bade offentligt, og jeg spurgte en af dem, hvad hun sagde til at man lavede en ny slags badedragt, der kunne muliggøre det, det synes hun var en rigtig god idé.
Jeg følte ikke at det er et knæfald for en fremmed kultur, men bare et udtryk for at jeg synes det var synd, at de ikke kunne komme i vandet, da det øger min livskvalitet at gøre det.
Når en medlemsstat har tiltrådt en konvention, har staten pligt til at sikre, at national lovgivning og praksis lever op til konventionens krav. Dette betyder, at man som borger kan påberåbe sig konventionen over for danske administrative myndigheder og domstole, hvis man mener, at konventionens bestemmelser overtrædes.
FN og menneskerettigheder – Justitsministeriet
I mit møde med fremmede kulturer, har det bærende element, de sidste 12 år, været “kulturel sensitivitet”, det betyder at jeg prøver at se situationerne fra de fremmedes synspunkt.
I begyndelsen provokerede det mig voldsomt at mænd og kvinder, der er ortodokse muslimer, ikke måtte give det modsatte køn hånden, med mindre der var “stof i mellem”, kommentaren var at det var mod deres religion.
12 år senere oplever jeg at kvinder, der tidligere, ikke kunne give mig hånden, nu er i stand til det.
Så måske er jeg halalhippie, men jeg har også et signeret eksemplar af Naser Khaders bog “Ære og Skam”, som jeg betragter som pligtlæsning, men min tilgang virker i det små, og det har nu aldrig været os Khader har skudt på.
For at sikre at aktiviteterne foregår indenfor klare etiske rammer har Dansk Flygtningehjælp, vores tidligere samarbejdspartner, opstillet otte principper for det frivillige arbejde, som vi følger:
- At arbejdet bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværd og forståelse for andres situation.
- At arbejdet foregår uafhængigt af partipolitiske, religiøse og lignende interesser.
- At nye frivillige indføres i frivilligarbejdet og det grundlag, som det bygger på.
- At arbejdet i en frivilliggruppe udføres ud fra demokratiske beslutninger.
- At oplysninger om personlige og private forhold behandles fortroligt.
- At økonomiske mellemværender med frivilliggruppens brugere undgås.
- At der arbejdes ud fra en forståelse af, hvornår frivilligt arbejde er gavnligt, og hvornår der bør henvises til professionel rådgivning.
- At man til pressen kun udtaler sig på vegne af det frivillige arbejde, som man står for lokalt. arbejdet overholder landets love og regler.
Disse otte principper forpligter man sig på, når man som ny frivillig udfylder en individuel samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp (red: og Netværksgruppen i Mjølnerparken).
Som frivillig organisation skal vi desuden indhente en såkaldt børneattest fra alle frivillige. Attesten videregives til Politiet, der på den baggrund kan tjekke, at der ikke er tale om tidligere straffede for overgreb på børn.
Baggrunden for “Verdenserklæringen om menneskerettighederne” var tanker som disse.
24) Vi kræver Frihed i Staten for alle religiøse Bekendelser, såfremt de ikke truer Statens Beståen eller støder an mod den germanske Races Sædeligheds- eller Moralfølelse. Partiet som sådant repræsenterer en positiv Kristendoms Standpunkt uden konfessionelt at være bundet til en bestemt Bekendelse, Det bekæmper den jødiske materialistiske Ånd i og udenfor os, og er overbevist om, at varig Helbredelse af vort Folk kun kan ske indefra på Grundlaget:
Gemeinnutz vor Eigennutz
Det nazistiske partiprogram
Heldigvis ved vi jo bedre i dag, men…
Hvad giver egentlig fællesskabet ret til at blande sig i hvordan enkeltindivider går klædt?
ps. Jeg ved godt jeg har tabt fordi jeg trak nazi-kortet, men jeg håber alligevel at se jer som aktive i det frivillige integrationsarbejde, det er “vores fred”.
Udvidet svar til Ingeniørens Leder den 19. august 2016 (https://ing.dk/artikel/leder-nar-pokemon-dor-lever-anden-videre-186122)
MUGGLERS! Hvad tror i at jeres børns lokationsdata kan bruges til? ps. HOV! Der var en Squirtle <3 pic.twitter.com/EQNeB6YWRP
— Kim Bach (@kim_bach) August 20, 2016
Som kulturarvsnørd er det fantastisk at se kunstværker i det offentlige rum dukke op på stribe som Pokéstops, jeg vil tro at de unge mennesker slet ikke har ænset kunstværkerne før.
Og så er det sjovt at møde andre spillere, der lige skal se hvor mange man har fanget.
Men ellers er det bla. en falliterklæring for de mange kultursarvs applikationer der findes, som f.eks. 1001 fortællinger http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/, til at udforske kunst i det offentlige rum.
De har slet ikke har det spilelement som Pokémon Go har, 1001 fortællinger fokuserer f.eks. på at folk selv kan bidrage med historier og billeder, det er da et spilelement, men ikke just enkelt og sexet som Pokémon Go.
Selv har jeg fokuseret på at registrere kunst i OpenStreetMap, og anser det for muligt at jeg dermed har inspireret til nogle af de Pokéstops der findes, selv om Pokémon Go ikke krediterer nogle åbne databaser, der gisnes bla. om at mange data kommer Google Ingres.
Og så har jeg også registreret en del i Foursquare og Mapillary, i det hele taget er det sjovt at se de teknologier, jeg har anvendt dagligt i årevis, blive hver mands eje på ingen tid, og jeg har da fået kommentarer fra folk, der tror at jeg spille Pokémon Go, når jeg bare gør hvad jeg har gjort i årevis 🙂
Men lidt malurt, for jeg undres da over at denne leder slet ikke nævner de potientielle problemer der er med den slags applikationer, problemer det også gælder almindelig online GPS, nemlig hvad de data, som i høj grad vores børn bruger, kan anvendes til.
Og så har jeg da forventet rapporter om høje dataforbrugsafgifter og ekstraregninger for tilkøb i applikationen, men dem har jeg ikke set endnu, udover at salget af ekstrabatterier angiveliget er steget voldsomt.
For ikke at tale om at ingen tilsyneladende har kurateret Pokéstops, en del findes på private eller halvoffentlige ejendomme, som f.eks. i institutioners haver.
Nå, nok malurt, Pokémon Go er en STOR inspiration til at bringe spilelementer ind i kultursarvsapplikationer, og mon ikke der kommer nogle ideer på bordet til næste #HACK4DK https://hack4.dk/, vi har data og sådan så det ud sidste år https://hackdash.org/dashboards/hack4dk!
Har også tænkt på hvor langtidsholdbart Pokémon Go er, og jeg tror det lever længere end jeg lige ville tro, enkelt, sjovt og en god forretning for dem der har udviklet det, bla. i potientielt salg af indsamlede data og af mulighederne for salg af Pokéstops.
Ansøgning sendt til Psykiatrisk Center Glostrup 11. juli 2016
All these accidents,
That happen,
Follow the dot,
Coincidence,
Makes sense,
Only with you,
You don’t have to speak,
I feel.
Emotional landscapes,
They puzzle me,
Then the riddle gets solved,
And you push me up to this
State of emergency,
How beautiful to be,
State of emergency,
Is where I want to be.
All that no-one sees,
You see,
What’s inside of me,
Every nerve that hurts,
You heal,
Deep inside of me, oo-oohh,
You don’t have to speak,
I feel.
Emotional landscapes,
They puzzle me – confuse,
Then the riddle gets solved,
And you push me up to this
State of emergency,
How beautiful to be,
State of emergency,
Is where I want to be.
State of emergency,
How beautiful to be,
Emotional landscapes,
They puzzle me,
Then the riddle gets solved,
And you push me up to this
State of emergency,
How beautiful to be,
State of emergency,
Is where I want to be.
State of emergency,
How beautiful to be,
State of emergency,
State of, state of,
How beautiful,
Emergency,
Is where I want to be.
State of emergency,
How beautiful to be,
State of emergency,
Is where I want to be.
State of emergency,
How beautiful to be.
Bredbåndsfyr: “Antennestik? Hvor vi skal hen har vi ikke brug for antennestik!”
Svar: “Nå! Og hvordan skal jeg så se Tekst TV?” (hvidt flag og håndklæde kastes)