I dag, den 10. december 2016, er det 68 år siden FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af de 56 medlemsnationer, ingen stemte imod, men 8 afholdt sig fra at stemme.
Fra start bliver tonen lagt:
Artikel 1
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Ja! Verdenserklæringen er stadig frisk, visionær, enkel og nødvendig, selv om den er 68 år gammel.
Ellers skal man passe på med at sakse fra en samlet erklæring, men jeg finder f.eks. at Artikel 19 om ytringsfrihed er helt klar, ikke mindst sammenlignet med Den Danske Riges Grundlovs § 77, som jo også er næsten 100 år ældre.
Artikel 19
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
Bemærk at der tages hensyn til elektroniske medier og at det er universelt.
Der er naturligvis ting man kan kritisere i Erklæringen, specifikt dens kompromisløse kulturelle sensitivitet, som desværre bliver brugt og misbrugt, men menneskeheden er et projekt der konstant skal udvikles, så den kulturelle sensitivitet handler også om tålmodighed og uddannelse, det er b.la. det vi kan tage med fra de visionære mennesker der udfærdigede og vedtog dette dokument, sikkert ud fra overbevisningen “aldrig igen”, lad os holde fast i det princip.
Læs hele erklæringen her
“FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne,” Wikisources brugere, Wikisource, Det frie bibliotek, (hentet 10. december 2016).
Glædelig Fødselsdag til os alle!