Alternativet – Partiprogram – Forside

Alternativets partiprogram

Indledning

Det politiske dokument, du skal i gang med at l√¶se, er resultatet af et helt s√¶rligt politisk og demokratisk eksperiment. Drevet frem af en overbevisning om, at flere ved mere. Tilbage i november sidste √•r, da vi for f√łrste gang pr√¶senterede Alternativet for offentligheden, gav vi hinanden den politiske og organisatoriske udfordring at formulere et politisk princip- og partiprogram gennem det, man kunne betegne som en politisk open-source-proces.

Det vil sige, at vi inviterede alle dem der havde tid og lyst, til at v√¶re medskribenter p√• Alternativets politiske program. Eneste betingelse var, at man kunne st√• indenfor partiets seks grundl√¶ggende v√¶rdier samt partiets politiske retning og ambition: en seri√łs b√¶redygtig omstilling af Danmark.

Alternativets seks værdier:

  • Mod
  • Gener√łsitet
  • Gennemsigtighed
  • Ydmyghed
  • Humor
  • Empati

En omstillingsproces kendetegnet ved et mod til at forestille os en radikal anden fremtid. For Danmark, som for resten af verden. Flere end 700 mennesker tog imod denne invitation og har bidraget med konkrete forslag, kritiske sp√łrgsm√•l og nysgerrig undren.

Det har de gjort gennem deres deltagelse i de mange politiske laboratorier og workshops, som blev afviklet i l√łbet af for√•ret 2014.

Samtidig har Alternativets Overgangsr√•d l√łbende givet konstruktiv sparring p√• de mere principielle politiske problemstillinger, der dukkede op i de enkelte politiske laboratorier.

Tilsammen udg√łr alle disse skriftlige og mundtlige bidrag grundmaterialet bag dette dokument, som efterf√łlgende er suppleret med √¶ndringsforslag fra medlemmerne af Alternativet p√• partiets f√łrste √•rsm√łde d. 24. maj i Aarhus.

Forh√•bentlig kan langt de fleste af jer, der har deltaget i for√•rets laboratorier og workshops, se jer selv i dokumentet. Det h√•ber vi. For vi har gjort alt for at skabe en st√¶rk f√¶lles politisk platform. Det er vigtigt at understrege, at vi i dette politiske program kun kommer omkring de fem politiske temaer, som Alternativet sidste √•r valgte at tage afs√¶t i f√łrst. Allerede til efter√•ret g√•r vi i gang med den n√¶ste runde af politiske laboratorier og dermed formuleringen af en r√¶kke nye politiske omr√•der og temaer.

Kærlig hilsen Alternativet

Indholdsfortegnelse

Danmark, det bedste land for verden

Det 21. √•rhundrede er milj√łets, iv√¶rks√¶tternes og f√¶llesskabets √•rhundrede.

Tiden kalder p√• det enkelte menneskes skaberkraft, f√¶llesskabets eftert√¶nksomhed og solidaritetsf√łlelse samt en f√¶lles erkendelse af behovet for grundl√¶ggende forandringer. Vi vil arbejde for, at Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. Det er Alternativets politiske ambition.

Vi ved, at det er store ord, og vi ved, at udfordringerne er b√•de massive og komplekse. Derfor kr√¶ver vores ambition b√•de mod, vilje, opfindsomhed og entreprenant kraft. Lappel√łsningernes tid er forbi.

Det er ikke l√¶ngere nok med sm√•justeringer og symptombehandling. Det, der i stedet er behov for er helt nye samarbejdsformer, nye beslutningsprocesser og en ny tilgang til fordelingen af klodens ressourcer, hvor √łkonomisk v√¶kst og materielt forbrug ikke l√¶ngere er m√•let for alting. Alternativet √łnsker med andre ord at omdefinere den etablerede opfattelse af velf√¶rd og v√¶rdi.

Et bæredygtigt samfund

I Alternativet arbejder vi hver dag for et b√¶redygtigt samfund. Verden har brug for nationer, der tager b√¶redygtig omstilling seri√łst og viser vejen til et levende, kreativt og inddragende samfund. Det er fremtidens samfund, og vores ambition er at skabe et Danmark, der t√łr g√• forrest i netop den retning.

B√¶redygtighed handler om omtanke. Det handler om at t√¶nke langsigtet og om at tage ansvar gennem handling. Om respekt og samarbejde mellem mennesker og natur s√•vel som mennesker imellem. Alternativet mener grundl√¶ggende, at et b√¶redygtigt samfund er et hensynsfuldt samfund, der ikke driver rovdrift p√• hverken dyr, milj√ł eller mennesker.

Et bæredygtigt samfund handler om at finde balancen. Balancen mellem vores forbrug af naturens ressourcer og naturens evne til at genoprette sig selv. Balancen mellem fællesskabet og individet. Balancen mellem tillid og kontrol.

Et samfund pr√¶get af milj√łm√¶ssig b√¶redygtighed

I Alternativet √łnsker vi en seri√łs milj√łm√¶ssig omstilling, hvor b√¶redygtighed er altaf- g√łrende.

Den nuv√¶rende v√¶kstideologi f√łrer os direkte ud over milj√łkanten. Vi bliver n√łdt til at for- holde os til en ny virkelighed, hvor det ikke l√¶ngere st√•r til diskussion, at naturens res- sourcer er ved at slippe op.

I Danmark har vi stor teknologisk kompetence og erfaring i at udvikle kvalitetsprodukter, al- ternative energiformer, milj√łeffektive boliger og energibesparende tiltag, men potentia- let er slet ikke udfoldet.

Vi skal blive langt bedre og turde have endnu h√łjere ambitioner. Alternativet √łnsker at videreudvikle Danmark i en retning, hvor milj√łet belastes mindre. Vi vil prioritere opretholdelsen af naturens dynamiske balance, og vi er villige til at indrette den samfunds√łkonomiske model i overensstemmelse hermed.

Teknologi og effektivitet alene kan ikke l√łse vores problemer. Den nuv√¶rende situation kr√¶ver simpelthen en udvikling mod en anden form for organisering og gent√¶nkning af grundl√¶ggende elementer i vores samfund som m√•den vi bor p√•, producerer p√•, forbruger p√• og transporterer os p√•.

Alternativet vil k√¶mpe for denne omstilling, og vi er parate til at tage det n√łdvendige politiske ansvar.

Et samfund præget af social bæredygtighed

Vi lever i et mangfoldigt samfund. Heldigvis kommer mennesker i alle mulige former og farver, ligesom vi besidder en lang r√¶kke forskellige talenter. Det ser Alternativet som en grundl√¶ggende styrke. Desv√¶rre har vi udviklet et alt for entydigt billede af rigtigt og forkert. Samtiden er pr√¶get af en fastt√łmret ide om, hvordan vi skal leve vore liv. Vi har fremelsket et samfund, hvor flere og flere f√łler sig b√•de utilpasse, utilpassede og h√¶gtet af.

Et s√•dant samfund √łnsker Alternativet ikke.

I Alternativet tror vi p√• mennesker. Vi tror p√• det gode i os alle, og vi √łnsker et samfund, der bygger p√• tillid frem for social kontrol. Vi hylder aktivt medborgerskab, iv√¶rks√¶tteri og mangfoldighed. Vi tror p√•, at mennesker har det bedst, n√•r de er motiverede, engagerede, har mulighed for at udfolde deres talenter og g√łre en forskel uden at skulle g√• p√• kompromis med hvem, de er. Forskellige mennesker √łnsker forskellige liv, og vi vil skabe et samfund, der im√łdekommer denne forskellighed. Vi tror p√•, at social opfindsomhed, virkelyst og demokrati er n√łglen til at opn√• et samfund, hvor mennesker trives i deres tilv√¶relse.

Alternativet anerkender, at ikke alle har samme muligheder i livet, og vi vil arbejde hårdt for at ændre dette. Vores mål er, at alle skal kunne opnå et godt liv, hvor de oplever retfærdighed, nydelse, engagement og meningsfuldhed i hverdagen. I Alternativet tror vi nemlig på, at menneskelig trivsel er grundlæggende for et socialt bæredygtigt samfund.

Vi vil arbejde for, at Danmark bliver det mest ligev√¶rdige land i verden. Den vision handler blandt andet om √łkonomisk fordeling, men ogs√• om at modarbejde marginalisering, diskrimination og social uretf√¶rdighed.

Alternativet mener, at alle mennesker skal have lige muligheder for deltagelse og udfoldelse, frihed og tryghed samt udvikling og meningsfuldhed. Fleksibilitet er et n√łgleord. Vi vil arbejde for, at det danske samfund kendetegnes ved st√łrre orientering mod n√¶rv√¶r og smidighed i b√•de privat- og arbejdsliv.

Ambitionen er et samfund, der lægger vægt på, at individet uanset orientering oplever at være en del af fællesskabet. Alternativet tror på en balance mellem individ- og fællesskabstanke, hvor begreber som nærhed, empati og fællesskab ikke står i vejen for individets udfoldelsesmuligheder.

Et samfund pr√¶get af √łkonomisk b√¶redygtighed

Det er p√• h√łje tid, vi ser den nuv√¶rende √łkonomiske model efter i s√łmmene. Det er n√łdvendigt, at vi har modet til at stille os selv sp√łrgsm√•let: Hvem og hvad skal √łkonomien gavne?

Vi √łnsker en √łkologisk √łkonomi, hvor v√¶kstbegrebets rolle omdefineres. Vi vil arbejde for et velfungerende, stabilt og dynamisk √łkonomisk kredsl√łb, som er underlagt milj√łets betingelser og menneskers behov. Et √łkonomisk kredsl√łb, der begr√¶nser gr√•dig og ufrugtbar spekulation og i stedet √łger b√¶redygtige investeringer og √łkonomisk lighed. En s√•dan √łkonomi vil n√łdvendigg√łre en ny √łkonomisk t√¶nkning, hvor v√¶rdiskabelse, produktion og forbrug ikke t√¶nkes og udf√łres isoleret og kortsigtet.

Vores √łkonomiske system skal i stedet arbejde for langsigtet v√¶rdiskabelse og en virksomhedskultur, der fungerer i ansvarlig samh√łrighed med b√•de milj√ł og lokalsamfund. I denne √łkonomi vil virksomheder ikke bare blive m√•lt p√• √©n bundlinje, men p√• hele tre: Den √łkonomiske, den sociale og den milj√łm√¶ssige.

Dette kan opn√•s, hvis vi t√łr √¶ndre de forhold, der i dag bevirker, at nogle f√• kan opn√• uforholdsm√¶ssig stor rigdom p√• bekostning af f√¶lleskabet. Det t√łr Alternativet. Vi vil arbejde h√•rdt for at √¶ndre de √łkonomiske strukturer, s√• det bliver attraktivt for b√•de virksomheder og forbrugere at tr√¶ffe √łkonomisk b√¶redygtige valg.

Tid til nye samfundsformer

Bæredygtighed er en central og fælles udfordring for alle borgere, virksomheder, offentlige organisationer og politiske partier. Det kræver bredt samarbejde mellem ulige parter og umage kræfter. Skal vi opnå bæredygtighed, må vi have alle med.

I dag er det √•benlyst, at de private virksomheder i sig selv ikke kan l√łse de udfordringer verden st√•r overfor, men det kan de offentlige institutioner og den frivillige sektor heller ikke.

Derfor bliver vi n√łdt til at arbejde sammen p√• tv√¶rs af de tre klassiske samfundssektorer og samtidig underst√łtte udviklingen af en ny fjerde samfundssektor.

Den fjerde samfundssektor er kendetegnet ved virksomheder, institutioner og organisationer, som kombinerer det bedste fra den private, den offentlige og den frivillige sektor:

  • √ėkonomisk t√¶nkning og kundeforst√•else fra den private sektor.
  • Fokus p√• det f√¶lles bedste fra den offentlige sektor.
  • Mangfoldighed og form√•lsdrevet organisationskultur fra den frivillige sektor. Alternativet mener, at Danmark skal g√• forrest i udviklingen af denne nye fjerde samfundssektor, som har samme samfundsudviklende potentiale som andelsbev√¶gelsen havde for150 √•r siden. Vi har gjort det f√łr, og vi kan g√łre det igen.

En ny politisk kultur

Flere steder i samfundet spirer konkrete l√łsningsforslag til tidens udfordringer frem. Et nybrud er p√• vej, og enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og organisationer udviser i stigende grad et beundringsv√¶rdigt demokratisk ansvar og et folkeligt engagement.

Et velfungerende og dynamisk demokrati afh√¶nger nemlig af folkeligt engagement og hviler p√• f√¶llesskabet. Heldigvis har vi en politisk aktiv befolkning. Valgdeltagelsen er stadig h√łj i Danmark – b√•de p√• nationalt, regionalt og kommunalt plan. At t√¶t ved 200.000 mennesker skriver under p√• deres utilfredshed med beslutningen om at s√¶lge ud af DONG Energy til blandt andet Goldman Sachs vidner om en befolkning, som har lyst til at engagere sig, som har lyst til at blive h√łrt.

Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt ligger p√• et meget h√łjt niveau, er der stadig √•benlyse udfordringer i den nuv√¶rende politiske kultur. Befolkningens tillid til de folkevalgte er p√• et historisk lavt niveau, og aldrig har s√• f√• danskere v√¶ret medlem af et politisk parti. Afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver st√łrre og st√łrre.

Alternativet tror, at dette skyldes en politisk og mediemæssig kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder alt for meget.

Politikernes lave trov√¶rdighed og mediernes tendens til at udl√¶gge politik som et taktisk spil er med til at forv√¶rre det politiske klima. Det skader borgernes lyst til at deltage i politik og kan i sidste ende √łdel√¶gge mulighederne for at l√łse samfundets reelle udfordringer.

Hvis vi skal gennemf√łre de tiltag, der er n√łdvendige for at lave en b√¶redygtig omstilling, har vi brug for befolkningens opbakning og tro p√•, at deltagelse og engagement i politik nytter.

Vi √łnsker en dynamisk og involverende politisk kultur i Danmark. En politisk kultur som kan bygge en demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte. Vi √łnsker, at det skal v√¶re attraktivt og muligt at involvere sig i politik, uanset om man er akademiker eller h√•ndv√¶rker, og hvad enten man kan bidrage med 8 minutter eller 8 timer om dagen. Vi mener, det skal v√¶re √•benlyst, at det nytter noget at v√¶re aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan v√¶re med til at skabe bedre l√łsninger for samfundet.

Derfor √łnsker Alternativet at fremme en ny politisk kultur, der er langt mere gennemsigtig, √¶rlig og lyttende end den nuv√¶rende. En kultur som det er nemmere for alle at deltage i, selvom man ikke har lyst til at indg√• i partipolitisk arbejde, og hvor borgere f√•r pr√¶senteret de politiske mellemregninger og ikke blot resultaterne. Alternativet √łnsker en politisk kultur, hvor der er plads til uenighed internt i partierne, men ogs√• plads til enighed p√• tv√¶rs af partiskel, og hvor de reelle forhandlinger og debatter, der er afg√łrende for et velfungerende demokrati, ikke f√łres i kulissen.

FAKTA

Selv om s√•kaldte negative kampagnebudskaber, der groft sagt kan defineres som politikeres angreb p√• modkandidater, fylder relativt lidt i dansk politik, d√¶kkes disse negative budskaber ivrigt af nyhedsmedierne. Desuden er medied√¶kningen i Danmark kendetegnet ved et st√¶rkt fokus p√• de strategiske aspekter af politik.Konsekvensen af denne form for medied√¶kning er √łget politisk kynisme blandt v√¶lgerne. Kilde: Ph.d.-afhandlingen √Ę‚ā¨¬ĚPolitics as Fights and Games of Strategy√Ę‚ā¨¬Ě af Rasmus Tue Pedersen (2013)

FAKTA

Radius Trov√¶rdighedsanalyse 2013 placerer politikere som de mindst trov√¶rdige ud af 20 faggrupper efterfulgt af bilforhandlere og journalister. Kilde: Epinion og Radius Kommunikation. Unders√łgelsen omfatter 1007 respondenter

Det g√łr vi selv

I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring n√łdvendigvis m√• komme indefra. Derfor har Alternativet opstillet en r√¶kke ufravigelige kriterier for, hvordan vi vil operere og agere som politisk parti.

Debatdogmer

Alternativets politikere vil debattere ud fra Alternativets debatdogmer. Vi tror nemlig ikke p√•, at politikere skal v√¶re alvidende orakler, der ikke kan indr√łmme, at der er noget, de ikke ved, eller at politikere ikke kan anerkende et godt argument, selvom det m√•tte komme fra en politisk modstander. Alternativets debatdogmer:

  1. Vi vil g√łre opm√¶rksom p√• b√•de fordele og ulemper.
  2. Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil m√łde vores politiske modstandere der, hvor de er.
  3. Vi vil fremhæve de værdier, som ligger bag vores argumenter.
  4. Vi vil √•bent indr√łmme, n√•r vi ikke kan svare p√• et sp√łrgsm√•l og indr√łmme, hvis vi har taget fejl.
  5. Vi vil være nysgerrige overfor dem, vi samtaler og debatterer med.
  6. Vi vil åbent og sagligt argumentere for, hvordan Alternativets politiske visioner kan nås.

Mediedeklaration

Alternativet anerkender, at borgere kun kan inddrages og engageres i politik, hvis de rent faktisk h√łrer om det. Her spiller medierne en afg√łrende rolle som formidler, fortolker og kritisk vagthund p√• borgernes vegne. Alternativet vil bruge medierne aktivt og vil derfor ogs√• g√łre sig taktiske overvejelser omkring kommunikation af budskaber. Vi vil lave en mediedeklaration, som pr√¶cist fort√¶ller om hvad, hvordan og hvorfor, vi kommunikerer et budskab til et eller flere medier. P√• den m√•de sikrer vi √•benhed omkring Alternativets overvejelser. Borgere, politiske kommentatorer og andre interesserede vil derfor altid kunne l√¶se om vores bev√¶ggrunde for at fort√¶lle en historie til et bestemt medie eller en bestemt journalist p√• en bestemt m√•de.

Lidt populært kan man sige, at Alternativet også laver spin Рvi fortæller bare åbent om det.

√Öbenhed i processen

Alternativet vil indgå i politiske forhandlinger med det klare mål at inddrage borgerne i hele processen og fortælle, hvordan de enkelte forhandlingsresultater er opnået. Alternativet vil således altid fortælle åbent om mellemregningerne i politiske forhandlinger.

Politisk ombudsmandsråd

Alternativet vil oprette et ombudsmandsr√•d, som skal fungere som Alternativets politiske vagthund. Ombudsmandsr√•det vil best√• af 3-4 offentlige debatt√łrer med en mediem√¶ssig, politisk eller retorisk baggrund.

Ombudsmandsr√•det skal v√¶re eksterne anmeldere af Alternativet. Det er dem, som skal holde Alternativet op p√•, at vi g√łr, som vi siger – og siger, hvad vi g√łr. Ombudsmandsr√•det vil en gang om √•ret offentligg√łre en vurdering af Alternativets evne til at leve op til egne v√¶rdier og give konstruktive forslag til, hvordan vi kan blive bedre.

De fire ovenst√•ende punkter er Alternativets interne pr√¶misser for, hvordan vi som parti vil ud√łve ny politiske kultur. Det er vores h√•b, at vi ved at g√• forrest kan inspirere andre partier, politikere og medier til at overveje, hvordan ogs√• de kan bidrage til at udvikle en bedre politisk kultur.

Det vil vi arbejde for

Videreudvikling af demokratiet

Alternativet vil arbejde for en ny politisk kultur i hele samfundet Рbåde i de politiske partier, i lovgivningsarbejdet og hos den enkelte borger.

Vi har tre konkrete forslag, der skal styrke √•benheden omkring de √łkonomiske interesser, der pr√¶ger den nuv√¶rende politiske kultur, og borgernes mulighed for direkte inddragelse og deltagelse i de politiske processer.

FORSLAG | Fuld √•benhed om partist√łtten

Der m√• ikke herske tvivl om, hvorvidt de politiske beslutninger er p√•virket af √łkonomiske donationer fra erhvervslivet, organisationer eller andre, der har en interesse i, at politikken ser ud p√• en bestemt m√•de.

Alternativet mener, at der skal v√¶re fuldst√¶ndig √•benhed om alle donationer ud over det almindelige medlemsskab for at √łge tilliden mellem befolkning og politikere markant. Som det er nu, er der kun √•benhed om donationer over 20.000 kr., og der er mange smuthuller, der g√łr det muligt at donere millionbel√łb uden, at det kommer frem, hvem der st√•r bag st√łtten.Vi mener, at befolkningen har krav p√• at vide, hvor pengene kommer fra.

FORSLAG | Mulighed for borgerdrevne lovforslag

I Alternativet mener vi, at der er god demokratisk mening i at lytte til borgerne. I dag har borgere kun begr√¶nset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem h√łringsprocessen. Den mulighed skal udvides radikalt, s√•ledes at borgere kan foresl√• nye lovforslag direkte til Folketinget.

I Finland har et samarbejde mellem et frivilligt drevet initiativ og parlamentet skabt platformen √Öbent Ministerium (Avoin ministeri√∂). Her kan borgere s√•vel som etablerede organisationer indsende nye lovforslag, som efter en screening og formel godkendelse i justitsministeriet bliver lagt til afstemning online. Opn√•r forslaget 50.000 stemmer, skal det i behandling i parlamentet p√• linje med andre lovforslag. Denne proces har indtil videre f√łrt til, at fem lovforslag er sendt i behandling. Borgernes stemmer legitimeres via en webbaseret infrastruktur, som svarer til NemID og garanterer, at hver borger kun har √©n stemme.

Alternativet vil arbejde for, at et tilsvarende projekt bliver en realitet i Danmark. Vi mener, det vil styrke forbindelsen mellem Christiansborg og befolkning, udvikle borgernes lyst til at engagere sig og f√łre til gode, nyskabende lovforslag.

√Į¬Ņ¬ľFAKTA

Private bidrag til partikasserne er steget fra 49 mio. kr. i 2007 til 82 mio. kr. i 2011. Det svarer til en stigning på 68 pct. Kilde: Ugebrevet A4

FORSLAG | Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse

Danmark skal v√¶re f√łrende indenfor udvikling og forskning i demokratiske processer, borgerinddragelse og politikudvikling. For at blive det, skal vi som samfund hele tiden unders√łge og udfordre vores forst√•else af demokrati og politik. Kun p√• den m√•de sikrer vi, at vi hele tiden forbedrer den demokratiske organisering og beslutningsprocesserne.

Alternativet √łnsker derfor at etablere en forsknings- og vidensinstitution inspireret af det nedlagte Teknologir√•d og det eksisterende MindLab. Vi kalder denne praksisorienterede forskningsinstitution Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse. Centeret skal best√• af b√•de forskere og praktikere og l√łbende involvere borgerne. Det skal have base p√• Christiansborg for at fremme samarbejde med ministerier og partier.

Centerets opgave vil v√¶re at indsamle viden b√•de lokalt, regionalt, nationalt og internationalt samt at pr√¶sentere og teste nye l√łsninger p√• demokratiske udfordringer i samarbejde med Folketing, ministerier, regioner og kommuner.

Milj√łm√¶ssig b√¶redygtighed

Det har i mange √•rtier v√¶ret kendt, at planeten trues af alvorlige klimaproblemer. Alligevel bliver denne globale udfordring ikke m√łdt med den politiske alvor, den fortjener. I stedet dominerer en udpr√¶get blind tro p√•, at den teknologiske udvikling vil l√łse alle vore problemer og g√łre os i stand til at forts√¶tte den enorme v√¶kst i befolkning og forbrug, der har pr√¶get det seneste √•rhundrede.

I Alternativet tror vi ikke p√•, at milj√ł- og klimaproblemerne kan l√łses med teknologi alene. Problemerne er t√¶t forbundet med den industrielle produktion og det stigende forbrug fra stadigt flere mennesker. Hvis vi skal undg√• at undergrave naturens evne til at underst√łtte vores liv og samfund og den mangfoldighed, der findes p√• jorden, er vi n√łdt til at omstille vores levevis med respekt for naturen. Alternativet mener, at der er behov for en effektiv og kontrolleret b√¶redygtig omstilling.

En kontrolleret b√¶redygtig omstilling betyder, at det s√• vidt muligt sker p√• menneskehedens pr√¶misser, fordi omstillingen kommer under alle omst√¶ndigheder. De belastninger, vi p√•f√łrer naturen og dens langsigtede balance, er p√• ingen m√•de en holdbar l√łsning. Milj√ł- og klimakrisen er der, hvor det kr√¶ver handling i dag, ikke i morgen.

Alternativet √łnsker at s√¶tte milj√łm√¶ssig b√¶redygtighed √łverst p√• dagsordenen. Vi vil arbejde h√•rdt og vedholdende for at udfase det nuv√¶rende forbrug af fossile br√¶ndstoffer ved i stedet at benytte vedvarende energikilder. Samtidig skal vi √łge m√¶ngden af CO2, der er bundet i planterne og jordbunden, s√•ledes at drivhuseffekten reduceres og jordbundens frugtbarhed √łges.

Vi √łnsker ligeledes at udfase brugen af milj√ł- og sundhedsskadelige stoffer. Det skal ske ved initiativer i EU s√•vel som i Danmark.

Alternativets ambition er ikke bare at bevare eksisterende naturomr√•der, men at arbejde for at skabe nye, sammenh√¶ngende naturomr√•der, der kan √łge den biologiske mangfoldighed v√¶sentligt og underst√łtte livets naturlige udvikling p√• jorden.

En b√¶redygtig omstilling af Danmark lader sig ikke let realisere. Processen vil resultere i en m√¶rkbar omv√¶ltning af vores nuv√¶rende samfundsstrukturer, og der vil v√¶re selvf√łlgeligheder i hverdagen, som vi m√• v√¶re parate til give afkald p√•. Det er en kendsgerning. I Alternativet er vi dog ikke i tvivl om, at den √łkologiske omstilling ogs√• vil udm√łnte sig i nye initiativer, som skaber sp√¶ndende bo- og leveformer.

Vi ved med sikkerhed, at jo f√łr vi handler og jo bedre forberedt vi er p√• en s√•dan omv√¶ltning, desto bedre vil vi komme igennem den, og desto lysere vil vores fremtid se ud. Borgere og virksomheder m√• i samarbejde med det offentlige finde frem til b√¶redygtige l√łsninger. Vi m√• i f√¶llesskab s√łrge for at skabe de rammer, der kan hj√¶lpe os til at √¶ndre vores adf√¶rd og vore vaner.

De enkelte m√¶rkesager i Alternativets vision for milj√łm√¶ssig b√¶redygtighed er som f√łlger:

  1. Kontrolleret og effektiv omstilling til vedvarende energi
  2. Omstilling af transportsystemet
  3. En vild og mangfoldig natur i Danmark
  4. Bæredygtig produktion og forbrug
  5. Bæredygtigt landbrug, skovbrug og fisker med plads til naturen
  6. Styrket forskning i bæredygtighed

MÆRKESAG | Kontrolleret og effektiv omstilling til vedvarende energi

FN √ƬĀs klimapanel har fastsl√•et, at verdenssamfundet er n√łdt til at udfase brugen af fossile br√¶ndstoffer hurtigere, end reserverne slipper op, da vi ellers vil g√łre varig skade p√• klimaet. Vi ved, at vi ikke kan basere fremtidens energiforsyning p√• olie, kul og gas eller afbr√¶nding af affald.

Afbr√¶nding af fossile br√¶ndsler skal udfases hurtigst muligt, og investeringer i efterforskning og udvinding af fossile br√¶ndsler fra nye omr√•der skal stoppes. Der er langt flere fossile br√¶ndsler i allerede kendte reserver, end det er forsvarligt at afbr√¶nde, hvis m√•let om at holde os under en temperaturstigning p√• 2 grader skal n√•s. Derfor giver det ikke mening at lede efter endnu flere og derved belaste milj√łet yderligere.

Alternativet mener derfor, at Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde olie og gas fra Arktis og andre sårbare områder. Tilsvarende mener Alternativet, at Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde skifergas fra undergrunden.

Alternativet vil arbejde for en effektiv og kontrolleret omstilling af vores energisektor til 100 pct. vedvarende energi indenfor de næste 25 år.

FORSLAG | Solenergi

Solenergi er et teknologisk omr√•de i rivende udvikling, og der forskes l√łbende i mere effektive, fleksible og billigere l√łsninger. Ikke desto mindre er det stadig kun en forsvindende lille del af vores energiforsyning, der stammer fra solenergi.

Alternativet mener, der findes et stort potentiale i en st√łrre satsning p√• omr√•det og arbejder for bedre vilk√•r for udnyttelse af solenergi ved at √łge st√łtten til etablering af. solcelle- og solvarmeanl√¶g f.eks. ved at kr√¶ve, at alle offentlige nybyggerier skal indt√¶nke solenergi samt √łge incitamenterne for etablering af solenergianl√¶g p√• eksisterende bygninger.

FORSLAG | Bæredygtig affaldshåndtering

Danmark omlagde for 30 √•r siden affaldsh√•ndteringen fra deponering p√• lossepladser til afbr√¶nding. Derfor er vi i dag eksperter i affaldsforbr√¶nding. Men selvom vores affaldsforbr√¶nding er effektiv, er den ikke b√¶redygtig og medf√łrer en r√¶kke problemer hvad ang√•r tab af vigtige ressourcer samt milj√łskadelig slagger og luftforurening. N√•r det kommer til det organiske affald, kan vi ligeledes f√• mere energi og v√¶rdi ud af affaldet ved bioforgasning.

Derfor skal vi hurtigst muligt have reduceret affaldsforbrændingen markant. I stedet skal vi fokusere på at genanvende og genbruge materialer og produkter. Vi kan lære meget af vores nabolande samt de kommuner, som har allerede har omlagt deres affaldshåndtering og valgt at satse på bioforgasning.

Ambitionen er, at alt vores affald bliver p√• sigt skal betragtes som uudnyttede ressourcer, og at Danmark skal blive f√łrende p√• omr√•det og fokusere p√• at danne grobund for opblomstringen af et gr√łnt erhverv i affaldssektoren.

FAKTA

Danmark forventes if√łlge Energistyrelsen kun at kunne v√¶re nettoeksport√łr af olie til og med 2020, mens det indenlandske forbrug af gas forventes at overstige produktionen i 2025. √Į¬Ņ¬ľ FAKTA

En voksende del af den danske str√łmforsyning kommer fra vindm√łller, hvilket har √łget behovet for at importere el, n√•r vinden er svag. Omvendt har Danmark i lige s√• h√łj grad behov for at eksportere el, n√•r vinden er gunstig. Kilde: Energinet.dk

FORSLAG | Energiandelsbevægelse for lokal forsyning

Hvis Danmark i fremtiden √łnsker at udnytte vedvarende energikilder bedre, er der brug for et avanceret og effektivt energisystem og distributionsnetv√¶rk. Omkring 40 pct. af den nuv√¶rende elproduktion kommer fra f√•, centrale kulkraftv√¶rker, hvorimod Alternativets vision om et vedvarende energisystem i h√łjere grad er funderet p√• en r√¶kke decentrale producenter af vedvarende energi.

For at st√łtte investeringerne i lokalt forankret energiproduktion √łnsker Alternativet at st√łtte en b√¶redygtig energi-andelsbev√¶gelse. P√• samme m√•de som mange lokalsamfund har etableret sig med et f√¶lles ejet vandv√¶rk, vil vi styrke mulighederne for, at lokalsamfund kan investere i etableringen og driften af f√¶lles, b√¶redygtig energiproduktion og energiinfrastruktur. Dette skal blandt andet ske ved at give favorable vilk√•r for andelsforeninger samt at g√łre det muligt at geninvestere gr√łnne afgifter. Disse betingelser foruds√¶tter naturligvis, at de lokale foreninger lever op til en r√¶kke kriterier og krav til b√¶redygtigheden af energiproduktionen.

Vi er overbeviste om, at lokalt ejerskab kan v√¶re med til at g√łre det langt mere attraktivt at udbrede eksempelvis vindm√łller og solceller i det danske landskab. Det kan bidrage til st√łrre lokalt engagement i milj√łet.

MÆRKESAG | Omstilling af transportsystemet

De fleste af os er afhængige af vores transportsystem for at kunne få hverdagen til at fungere. I Danmark har vi en velfungerende infrastruktur og offentlig transport. Det er naturligvis både bekvemt og godt for vores mobilitet, men i et bæredygtighedsperspektiv er der plads til forbedring.

Transportsystemet er næsten udelukkende baseret på fossile brændstoffer og er dermed ansvarlig for en anseelig andel af det samlede CO2-udslip.

Derfor vil Alternativet arbejde for en trafikpolitik, som b√•de satser p√• at fremme en adf√¶rd med mindre overfl√łdig trafik og p√• at etablere et effektivt transportsystem, som er baseret p√• vedvarende energikilder.

FORSLAG | Roadpricing

Hos Alternativet vil vi arbejde for implementering af landsdækkende roadpricing. Teknologien er klar, og et roadpricing-koncept vil derfor kunne rulles ud over hele landet relativt hurtigt.

Roadpricing giver et st√¶rkt redskab til at regulere trafikken b√•de hvad ang√•r tr√¶ngsel og milj√łbelastning. De nyeste systemer er enormt avancerede og kan b√•de skelne mellem by- og landzoner samt i de enkelte k√łret√łjers konkrete milj√łbelastning.

FORSLAG | Satsning på offentlig transport

Alternativet √łnsker en ambiti√łs satsning p√• en udvidet og b√¶redygtig offentlig transport, som kan nedbringe CO2-udledningen, l√łse tr√¶ngselsproblemerne i byerne og nedbringe bilismen generelt.

Derfor √łnsker vi for det f√łrste at g√łre den offentlige transport attraktiv ved at styrke koblingen til andre transportformer. Det kan ske gennem etablering af flere park√©r-og-rejs-stationer, bedre muligheder for at tage cyklen med i toget og ved at s√¶nke billetpriserne.

For det andet √łnsker vi at g√łre den offentlige transport b√¶redygtig og fuldst√¶ndigt baseret p√• vedvarende energi. Selvom nogle af pengene kan findes i indf√łrelsen af et landsd√¶kkende system til roadpricing, vil der blive tale om en investering. Vi mener imidlertid, det er en investering, der kan betale sig p√• lang sigt.

FORSLAG| Biobrændsel i godstransport

Den tunge godstransport står for en væsentlig udledning af CO2 gennem dieseldrift. Dette skal mindskes markant ved omlægning af drivmidlet.

Det oplagte alternativ er biogas. En overgang til biogas i stor skala foruds√¶tter et affaldssorteringssystem, som bygger p√• en effektiv frasortering af det gr√łnne organiske materiale, som under kontrollerede og centraliserede forhold skal bioforgasses sammen med gyllen fra landbruget. Gyllen skal udelukkende benyttes i en overgangsfase. Frem mod en oml√¶gning til √łkologisk landbrug med en mindre og mere b√¶redygtig k√łdproduktion.

S√•ledes kan vi effektivt koncentrere og udnytte den naturlige forgasning fra vores organiske materiale. En forgasning som ellers vil slippe ud i atmosf√¶ren. Resultatet er en biogas, der er et effektivt drivmiddel og som vi skal bruge i store k√łret√łjer. Vi vil starte implementeringen i den offentlige sektor med busser og renovationsbiler. Senere skal det foldes ud til alle lastbiler gennem en indfasningsplan som s√¶tter stigende krav til transportindustriens brug af biogas.

Denne oml√¶gning skal spille sammen med en udfasning af naturgasopvarmningen af bygninger til fordel for jordvarme og fjernvarme. S√•ledes kan naturgassen prioriteres til den tunge transport. P√• sigt skal vi begynde at overf√łre teknologien til den internationale transport med fly og skibe, som udg√łr en stor andel af milj√łbelastningen fra transportomr√•det.

I Danmark har vi allerede b√•de viden og teknologi indenfor biogasomr√•det, og der findes her en oplagt mulighed for, at vi kan blive en f√łrende spiller p√• et nyt gr√łnt marked. √Į¬Ņ¬ľ FAKTA

I London faldt antallet af biler i midtbyen med 21 % fra betalingsringens indf√łrelse i 2003 til 2011. I Stockholm har tr√¶ngselsringen tilsvarende reduceret trafikken i byen med ca. en femtedel. Kilder: Transport for London, Road Pricing in Europe, 2010 √Į¬Ņ¬ľ FAKTA

Cowi vurderede i 2008, at en betalingsring rundt om K√łbenhavn rent samfunds√łkonomisk ikke ville kunne betale sig ud fra den foresl√•ede udvidelse af den kollektive trafik, man havde p√• dav√¶rende tidspunkt. Cowi fastslog dog, at en optimalt udformet tr√¶ngselsafgift kombineret med en optimal l√łsning for kollektiv trafik sagtens ville kunne give et samfunds√łkonomisk positivt afkast, som man har set det i b√•de Stockholm og London.

FAKTA

Energistyrelsen vurderer, at biogasproduktionen fra bl.a. husdyrg√łdning, affald og restprodukter kan tidobles ift. niveauet i 2011.

FAKTA

Arter udd√łr i dag globalt set med en hastighed som er 100-1.000 gange st√łrre, end man skulle forvente i en stabil geologisk periode, som den vi lever i. Kilde: Danmarks Milj√łunders√łgelser

MÆRKESAG | En vild og mangfoldig natur i Danmark

For Alternativet er det centralt at yde en m√•lrettet indsats for igen at f√• en mangfoldig og vild natur i Danmark. Vi √łnsker et samfund, der giver plads til biologisk mangfoldighed og til den vildskab, der skal til for at evolutionens kreativitet kan udfolde sig.

Globalt er den biologiske mangfoldighed i hastig tilbagegang. P√• grund af menneskets fremf√¶rd ser vi i stigende grad, hvordan arter forsvinder, og √łkosystemer bryder sammen langt hurtigere, end nye kan opst√•.

Danmark er ingen undtagelse. Det er det mest intensivt dyrkede land i verden. Oppl√łjning, g√łdskning, dr√¶ning og spr√łjtning af vores jord har medf√łrt en enorm tilbagegang i den biologiske mangfoldighed, som vores landskab tidligere var rigt p√•. Til havs har det intensive landbrug ogs√• forurenet vores marine√łkosystemer. Overfiskeri, r√•stofudvinding og ikke-b√¶redygtige fangstmetoder har belastet havenes liv yderligere.

Det st√•r s√• grelt til med naturen i Danmark, at mange danske naturtyper og arter er p√• kanten til at forsvinde fra vores land. Selv hvis vi oml√¶gger til 100% √łkologisk landbrug og giver mere plads til naturen, er det desv√¶rre ikke nok til at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i Danmark. Alternativet vil derfor arbejde aktivt og m√•lrettet p√• at v√¶rne om de f√• gode naturarealer, vi har tilbage, og genoprette √łkosystemerne der, hvor de er brudt sammen.

Det er Alternativets mål og prioritet at stoppe tilbagegangen af biologisk mangfoldighed i Danmark inden 2020.

Alternativet ser ogs√• et stort behov for at styrke forskningen i den danske biologiske mangfoldighed og s√łrge for bedre monitorering af den, s√• vi mere pr√¶cist kan f√łlge med i og bakke op om naturens tilstand.

Der er ogs√• et stort behov for mere naturkendskab i danske befolkning, og hos Alternativet mener vi, det giver god mening at starte med b√łrnene. Derfor vil Alternativet arbejde p√• at fremme udeskole i naturen p√• alle klassetrin i folkeskolen. Det kan sikre en st√łrre grundl√¶ggende naturforst√•else- og kendskab.

FORSLAG | Fra statslig skovdrift til statslig naturskov

Selvom staten ejer store skovarealer i Danmark, er skovenes biologiske mangfoldighed st√¶rkt indskr√¶nket. De prim√¶re √•rsager til det er, at √łnsket om et h√łjt udbytte af godt t√łmmer betyder, at skovene er blevet dr√¶net, at d√łdt ved bliver fjernet, og at der er for f√• store gr√¶ssere. Alternativet vil derfor arbejde for en oml√¶gning fra statslig skovdrift til statslig naturskov, hvor ingen form for skovbrugsm√¶ssig aktivitet m√• finde sted.

Omstillingen vil kræve engangsinvesteringer i at genskabe naturlig hydrologi og i udsætning af store græssere i skovene som f.eks. Europæisk Bison, der kan være med til at skabe de lysninger og den naturlige dynamik i skovene, der er så hårdt brug for.

FORSLAG | Målrettet indsats for den marine natur

Det er en meget lille del af de danske havområder der i dag er beskyttet. Alternativet vil derfor arbejde for at, der oprettes en række reservater på havet, hvor den marine natur og dyreliv kan udfolde sig så frit og naturligt som muligt.

Alternativet vil arbejde for en genopretning af den marine natur. En stor del af de danske stenrev er forsvundet p√• grund af √•rtiers stenfiskeri og bundtrawlfiskeri. Stenrev kaldes ogs√• havets oaser fordi her lever flere dyr og planter end andre steder i havet. Stenfiskeri er i dag forbudt, men vigtig natur er forsvundet, til skade for den biologiske mangfoldighed og fiskebestandenes genopretningsmuligheder. Alternativet vil arbejde for at der kommer flere marine naturgenopretningsprojekter som et v√¶rkt√łj til at genopbygge fiskebestande og √łge den biologiske mangfoldighed i havet.

Der bliver udvundet sand og grus fra de danske havområder. Meget af denne udvinding sker tæt på land og karambolere til tider med det kystnære fiskeri. Alternativet vil arbejde for at råstofloven ændres sådan, at der ikke udvindes sand og grus på fiskebanker og i fiskeområder samt at udlægningen af indvindingsområder sker i områder, hvor der sker mindst naturskade.

FORSLAG | Flere mangfoldige naturområder

Den biologiske mangfoldighed i Danmark er meget indskrænket og stadig faldende.

I Alternativet vil vi arbejde for at beskytte de f√• mangfoldige naturarealer vi har tilbage i Danmark og arbejde for st√łrre arealer af sammenh√¶ngende vild natur, da vi v√¶rds√¶tter et landskab pr√¶get af mangfoldighed og sunde √łkosystemer, hvor naturens dynamik kan udfolde sig.

I Danmark har vi noget af den bedste landbrugsjord i verden. Den gode jord skal dyrkes og benyttes b√•de til lokalsalg og eksport, men der skal ogs√• v√¶re plads til et dansk landskab rigt p√• biologisk mangfoldighed og sk√łnhed, som danskerne kan gl√¶des over og nyde godt af √•ret rundt; ogs√• de der ikke er landm√¶nd.

Den danske planlov er unik, og den skal vi værne om, men loven skal forbedres således at der fremover vil være arealer i Danmark der har biologisk mangfoldighed som hovedformål. Planloven og Naturbeskyttelsesloven må revideres, sådan at planlægningen bliver enklere og mere effektiv, så arealer ikke Рsom det er tilfældet i dag Рuden videre kan vokse ind og ud af beskyttelsen.

Udvidelse af naturområder og udtagning af dårlig landbrugsjord til naturformål, skal overvejende ske omkring de få værdifulde naturområder vi har tilbage og omkring de små naturområder, der er beskyttet i dag. På den måde sikre vi, at de truede arter kan sprede sig fra eksisterende naturområder til nye.

Der bliver brug for lokalt forvalterskab i naturgenopretningen og naturplejen, s√• det er vigtigt, at det offentlige i h√łj grad samarbejder med private lodsejer. I byerne er det ogs√• vigtigt at f√• en rigere og mere mangfoldig natur. Her kan arbejdes p√• skabe samspil mellem mennesker og en mangfoldig natur. Da der ikke er produktionskrav til naturen i byen er der plads til vilde planter og dyr. Det kr√¶ver blot at vi t√łr afgive noget af vores kontrol med de gr√łnne omr√•der og lade dem v√¶re vilde. Mere natur i vores byer vil sikre at flere danskere f√•r en st√łrre viden om og forst√•else af naturen.

FAKTA

De vigtigste faktorer for, at der i dag ikke er god milj√łtilstand i alle de danske havomr√•der er belastningen med n√¶ringsstoffer og milj√łfremmede stoffer, overfiskeri af visse bestande og p√•virkning af havbunden ved fiskeri med bundsl√¶bende redskaber. Kilde: Naturstyrelsen

MÆRKESAG | Bæredygtig produktion og forbrug

Det globale befolkningstal stiger år for år. Samtidig lykkes det flere og flere mennesker verden over at undslippe fattigdom. Det resulterer i et stigende globalt forbrug.

Vi har i den vestlige verden v√¶nnet os til at forbruge og smide v√¶k uden at t√¶nke n√¶rmere over, hvad det betyder for vores f√¶lles verden. I verdenshavene har str√łmmene samlet store √łer af plastikaffald, og mange mennesker i den fattige del af verden lever kummerligt af at pille v√¶rdifulde dele ud af det affald, der ligger p√• lossepladser. Danmark er lige nu et af de lande i EU, som producerer mest affald pr. indbygger.

Alt dette harmonerer d√•rligt med √łkonomer og politikeres konstante budskab om, at vi skal forbruge mere, s√• vi kan f√• gang i v√¶ksten og f√• skabt nye arbejdspladser. Selvf√łlgelig skal vi skabe mulighed for flere meningsfulde arbejdspladser, men vi skal ikke forbruge mere.

Vi skal tv√¶rtimod forbruge mindre. Hvor vi nu str√¶ber efter v√¶kst for enhver pris, b√łr vi i stedet g√łre det, vi er bedst til; nemlig at bruge b√•de hoved og h√¶nder med omtanke. Der er behov for, at vi omstiller vores produktion og forbrug til en cirkul√¶r model frem for den line√¶re model, som dominerer dag. I en cirkul√¶r √łkonomi tages der ansvar for at genanvende affaldet som nye r√•materialer samt at forl√¶nge levetiden af produkter ved effektivt genbrug. I en s√•dan model bliver r√•materialerne brugt igen og igen i stedet for at blive nedgraderet til forurening gennem affaldsforbr√¶nding.

Alternativet vil arbejde for at fremme cirkul√¶r og b√¶redygtig produktion og forbrug. Vi vil arbejde for at fremme tiltag, der g√łr det let for den enkelte borger og virksomhed at tr√¶ffe de rigtige valg i forhold til at √¶ndre vores ufrugtbare forbrugskultur.

FAKTA

Hvis alle klodens indbyggere havde samme forbrug som danskere, ville vi if√łlge WWF have brug for fire jordkloder.

FORSLAG | Spis gr√łnt

Et menneske har ikke brug for mere protein end det, der findes i 300 gram k√łd om ugen. Som det ser ud lige nu, forbruger vi i gennemsnit ca. 240 gram k√łd om dagen. Hvis vi bringer det samlede k√łdforbrug ned til et niveau, der svarer til 100 gram k√łd om dagen per person, ville det have en lang r√¶kke fordele. En s√•dan omstilling vil fris√¶tte store arealer i det danske landskab, som vil kunne bruges p√• sammenh√¶ngende naturlandskaber eller planteproduktion, som er langt mindre n√¶ringskr√¶vende. Desuden vil et reduceret k√łdforbrug bidrage til en mere mangfoldig natur, et mere b√¶redygtigt landbrug og en √łget folkesundhed.

Derfor vil Alternativet arbejde for at gennemf√łre landsd√¶kkende kampagner for flere gr√łnsager i danskernes kost. Vi vil foresl√• implementeringen af en ugentlig, landsd√¶kkende √Ę‚ā¨ňúspis gr√łnt dag√Ę‚ā¨‚ĄĘ, som i f√łrste omgang effektueres p√• alle offentlige institutioner i h√•bet om, at den kan blive en folkeligt accepteret begivenhed.

FORSLAG | Krav om længere holdbarhed og gennemsigtighed på produkter

Vi vil arbejde for, at alle forbrugsvarer underl√¶gges krav om obligatorisk m√¶rkning, som p√• overskuelig vis viser produktets reelle milj√łbelastning, informerer om oprindelsen, produktionsprocessen og om hvorvidt arbejdsvilk√•rene overholder kravene til et godt arbejdsmilj√ł. M√¶rkningen skal s√•ledes kunne formidle det etiske grundlag for varens tilvejebringelse.

Samtidig skal m√¶rkningsordningen formidle de reelle milj√ł- og samfundsomkostninger s√•vel som sundheden og renheden af den enkelte vare. Dette skal tage afs√¶t i en letafl√¶selig skala, som viser varens b√¶redygtighedsscore. En s√•dan ordning vil resultere i helt nye og langt bedre konkurrencevilk√•r for b√¶redygtigt producerede varer, der i dag ikke kan konkurrere p√• salgsprisen alene.

Endelig vil vi arbejde for en lovgivning, som forbyder planlagt nedbrud i produktet som omsætningsstrategisk praksis hos producenter. Defekter og nedbrudsmekanismer må ikke være en del af et produkts design og fabrikation.

FAKTA

Et lavere forbrug af k√łd, s√¶rligt oksek√łd, er det mest milj√łbeskyttende tiltag man som forbruger kan v√¶lge – det er endda mere milj√łbeskyttende end at k√łbe √łkologiske varer frem for konventionelle. Kilde: Institut for F√łdevare- og Ressource√łkonomi p√• Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved K√łbenhavns Universitet

FORSLAG | Aktiv brug af pantordninger

Vi har et velfungerende pantsystem, som i adskillige år har fungeret på flasker af plast og glas såvel som på metalemballage. Pant er et effektivt virkemiddel til at promovere genbrug og nedsætte ressourceforbruget. Vi vil fremme udviklingen og udbredelsen af et pantsystem, som kan håndtere mange flere varetyper. Til en start skal det fungerende system udvides til også at inkludere bæreposer og elektronik. Vi vil arbejde for, at producenterne tager deres del af ansvaret for udviklingen af systemet.

M√•ske skal vi i fremtiden i h√łjere grad leje end eje vores forskellige forbrugsgoder. Det kan v√¶re med til at sikre, at producenten h√łjner kvaliteten og t√¶nker genbrug og genanvendelse allerede i designfasen. M√•ske skal det endda v√¶re producentens ansvar, at de udtjente produkter kommer retur til virksomheden.

FORSLAG | Global ressourceskat

En milj√łm√¶ssig korrekt pris p√• r√•varer er foruds√¶tningen for, at markedsmekanismerne fungerer korrekt og at ressourcerne anvendes √łkonomisk meningsfuldt. Effektive skridt i retning af global √łkonomisk b√¶redygtighed foruds√¶tter derfor en korrekt priss√¶tning af ressourcer og r√•varer.

En global skat p√• ressourcer, som presser r√•varepriserne op i et leje, der svarer til prisen for at producere/genanvende r√•varen med b√¶redygtige metoder, vil skabe en mere hensigtsm√¶ssig allokering af kostbare ressourcer. Det vil desuden g√łre det √łkonomisk rentabelt at genanvende mange materialer, som i dag afbr√¶ndes eller deponeres. Samlet set vil en s√•dan beskatning v√¶re et enormt effektivt v√¶rkt√łj til at fremme en global b√¶redygtig √łkonomi.

I erkendelse af at det internationale samfund p√• nuv√¶rende tidspunkt mangler de forn√łdne politiske strukturer til at gennemf√łre en s√•dan ordning, vil Alternativet arbejde for, at der skabes den forn√łdne viden om, hvordan s√•danne indgreb kan lade sig g√łre p√• l√¶ngere sigt og for, at konsekvenserne af forskellige scenarier unders√łges grundigt. Provenuet fra en s√•dan skat kunne muligvis g√• til verdenssamfundet og bruges til at fremme b√¶redygtig omstilling og global retf√¶rdighed. Men den optimale anvendelse af provenuet vil v√¶re en naturlig del af det udredningsarbejde, der n√łdvendigvis m√• g√• forud for en s√• omfattende global kurs√¶ndring.

FORSLAG | √ėkologiske fodaftryk

Som forbruger st√•r man i dag i den situation, at det kan v√¶re n√¶sten umuligt at gennemskue hvor stort, ens √łkologiske fodaftryk er. Alts√•, hvor meget den enkelte borgers forbrug belaster milj√łet. I Alternativet er vi er overbeviste om, at hvis vi giver folk en let over overskuelig adgang til informationen om, hvor stort deres √łkologiske fodaftryk er, s√• vil de √¶ndre adf√¶rd helt af sig selv.

Alternativet √łnsker derfor at investere i udviklingen og udbredelsen af v√¶rkt√łjer, der g√łr det let og overskueligt at se hvilke adf√¶rds√¶ndringer, der giver mest mening rent milj√łm√¶ssigt. Er det f.eks. smartest at droppe den ene af flyferierne? eller skal jeg hellere prioritere at k√łbe √łkologisk? eller er det smarteste at investere i en elcykel, s√• jeg kan lade bilen st√•, n√•r jeg skal handle ind?

MÆRKESAG | Bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri

Danmarks vigtigste naturressourcer har altid v√¶ret vores frugtbare jord, vores skove og vores have. M√•let med Alternativets landbrugs-, skovbrugs- og fiskeripolitik er at skabe samspil mellem samfundets behov for naturressourcer og en mangfoldig natur. Derfor vil vi arbejde for h√łjere integration mellem mennesker og natur. Landbrug, skovbrug, fiskeri, bos√¶tning og natur skal smeltes langt bedre sammen.

Hvis nuv√¶rende og fremtidige generationer skal opretholde en sikker f√łdevareforsyning, er det afg√łrende, at jordens frugtbarhed bevares og at jorden opdyrkes p√• b√¶redygtig vis.

I Danmark har vi noget af det bedste landbrugsjord i verden, s√• det skal naturligvis opdyrkes og benyttes b√•de til lokalsalg og eksport. Vi har samtidig nogle af verdens mest opfindsomme og kreative landm√¶nd, hvilket betyder, at vores industrielle landbrug er effektivt, h√łjteknologisk og udbytterigt.

P√• trods af det danske landbrugs umiddelbare succes, st√•r det industrielle landbrug overfor nogle enorme udfordringer. Afh√¶ngigheden af dyre fossile energikilder og kunstg√łdning samt en √łget global konkurrence presser landm√¶ndene til konstant at skulle √łge produktiviteten for at overleve. Resultatet er √łget forurening af vores milj√ł og et tab af biologisk mangfoldighed samtidigt med, at der i mange tilf√¶lde bliver g√•et p√• kompromis med dyrevelf√¶rden.

Alternativet vil arbejde for at fremme √łkologisk planteproduktion som alternativ til ressourcetunge k√łdproduktion. I produktionen af k√łd og m√¶lk, skal der fremover satses p√• at f√• flere dyr p√• gr√¶s til gavn for naturen.

Der er desuden behov for innovation, der udfordre monokulturen som produktionsform. Det vil kr√¶ve forskning og eksperimenter og tage tid, men vil muligg√łre, at vi i langt h√łjere grad kan h√łste afgr√łder af biologisk set modne komplekse landskaber.

Vi vil arbejde for at et landbrug, der kan forsyne os med sunde velsmagende råvare. Der skal fokus på kvalitet frem for kvantitet. Landbrugene skal være mindre og beskæftige flere.

Det danske landbrug skal resulterer i et kulturlandskab, der kan der er rigt p√• biologisk mangfoldighed og sk√łnhed, som danskerne kan gl√¶des over og nyde godt af √•ret rundt.

Ligesom spr√łjtegift og kunstg√łdning skal v√¶k fra markerne, skal det ogs√• v√¶k fra skovene. Alternativet vil arbejde for 100 pct. √łkologisk skovbrug.

Der er ikke l√¶ngere behov for plantager med indf√łrte n√•letr√¶sarter i Danmark. Behovet for tr√¶ fra n√•leskov kan d√¶kkes af import fra Sverige, hvor n√•leskov vokser bedre og hvor der er rigelige m√¶ngder af det. Der hvor der skal drives skovbrug, skal der satses p√• hjemmeh√łrende arter og prim√¶rt l√łvtr√¶er. De er mere robuste overfor det danske klima og den danske jord, og de giver bedre vilk√•r for den biologiske mangfoldighed.

Statens skovarealer skal fortrinsvist udl√¶gges til naturskov uden skovdrift. I dele af Statens skovarealer kan der drives skovbrug for at binde CO2 fra atmosf√¶ren i biomasse. I andre af Statens skove kan der eksperimenteres med nye innovative m√•der at producere f√łdevare p√• i st√łrre skala, f.eks. skovhavebrug.

Fiskeriet i Danmark har de seneste √•rtier v√¶ret pr√¶get af st√łrre og f√¶rre fiskefart√łjer, der fanger langt flere fisk p√• en gang. Dette lider fiskebestandene under, men ogs√• lokalsamfund langs de danske kyster, fordi hovedparten fiskekvoterne nu besiddes af ganske f√• mennesker. Alternativet √łnsker at styrke det sk√•nsomme kystfiskeri og begr√¶nse de store supertrawleres virke.

√Į¬Ņ¬ľ FAKTA

Hvert √•r bliver der lukket mere end 100 boringer til den danske vandforsyning, fordi boringerne er forurenet med pesticider. Kilde: LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved K√łbenhavns Universitet

FORSLAG | Oml√¶gning til 100 pct. √łkologisk produktion f√łr 2040

Alternativet vil arbejde for en omstilling af landbruget, s√• det er 100 pct. √łkologisk inden 2040. Et 100 pct. √łkologisk landbrug vil i kraft af et reduceret forbrug af kunstg√łdning og spr√łjtegifte betyde store fordele for milj√łet. P√• samme m√•de vil befolkningen og folkesundheden ogs√• m√¶rke en positiv effekt, da vi vil f√• sundere, mere n√¶ringsrige og renere gr√łntsager.

En oml√¶gning til 100 pct. √łkologisk produktion kan f.eks. styrkes ved at fritage √ė-m√¶rkede varer for moms. En h√¶vning af momsen p√• ikke-√łkologiske varer kan ogs√• v√¶re en l√łsning. Da s√•danne forslag kan opfattes konkurrenceforvridende og dermed m√łde modstand i EU, kan det blive n√łdvendigt, at vi allierer os med andre EU-lande.

Hvis 100% √łkologisk produktion skal kunne give h√łjt nok udbytte til b√•de at br√łdf√łde den danske befolkning og bidrage til eksporten, er der behov for innovation i dyrkningsmetoderne, s√• den √łkologiske planteproduktion bliver mindre afh√¶ngig af tilf√łrsel af n√¶ringsstoffer fra husdyrproduktionen. Desuden skal vi blive endnu bedre til at undg√• udvaskning af n√¶ringsstoffer fra markerne og til at genindsamle fosfor og kv√¶lstof. Alternativet vil styrke innovationen p√• begge omr√•der.

Omlægningen vil uden tvivl påvirke de virksomheder, der i dag lever af at forarbejde de danske råvarer. Det er vigtigt, at vi tager hånd om denne udfordring og skaber de bedst mulige rammer for omlægningen, som desuden kan resultere i nye og spændende muligheder for branchen Рikke mindst på eksportmarkederne.

Det er ogs√• vigtigt, at regler om h√•ndtering og emballering af √łkologiske varer ikke bliver en uoverskuelig barriere, som st√•r i vejen for overgangen til √łkologi i praksis. Det skal med andre ord g√łres lettere for producenter, distribut√łrer og forhandlere af √łkologiske varer at h√•ndtere √łkologien og bringe den ud til forbrugeren.

FAKTA

If√łlge Videnscenter for Svineproduktion tjente √łkologiske sohold med sm√•grise op til 30 kg fra juni 2004 til marts 2012 i gennemsnit 1.500 kr. pr. √•rsso, mens en tilsvarende konventionel producent i samme periode fik et resultat p√• – 1.100 kr. pr. √•rsso. Et lignende billede tegnede sig for slagtesvineproducenterne, hvor de √łkologiske producenter i gennemsnit tjente 100 kr. pr. slagtesvin, og de konventionelle gik n√¶sten i nul med et gennemsnitsresultat p√• -5 kr. pr. gris.

FORSLAG | Flere mindre landbrug

Det skal v√¶re muligt at ern√¶re sig af mindre og mere arbejdsintensive landbrug. De f√¶rreste har p√• nuv√¶rende tidspunkt r√•d til at k√łbe et landbrug, da g√¶ldsbyrden ofte er massiv. Alternativet vil k√¶mpe for en s√¶rlig st√łtteordning til mindre landbrug, som skal resultere i flere arbejdspladser i landdistrikterne, samt et √łkologisk fokus og en st√łrre variation i afgr√łder.

Vi vil arbejde for implementering af en ordning, hvor en offentlig fond opk√łber forg√¶ldede landbrug. Dette kunne foreg√• i samarbejde med Finansiel Stabilitet og banker med fokus investeringer i landbrug. Den opk√łbte jord skal forvaltes b√¶redygtigt og forpagtes med et dekret om √łkologisk f√łdevareproduktion.

Alternativet vil ogs√• arbejde p√• at lempe regels√¶ttet for produktion og forarbejdning, n√•r der er tale om produktion i mindre skala til lokal afs√¶tning. Bureaukratiet kan mindskes uden at g√• p√• kompromis med f√łdevaresikkerheden.

FORSLAG | Det sk√•nsomme fiskeri st√łttes

Fiskeriet er igennem en lang √•rr√¶kke blevet stadig mere intenst med en tendens til st√łrre og tungere fart√łjer, der bundtrawlsfisker. Denne udvikling i fl√•den er sket p√• bekostning af det kystn√¶re mere sk√•nsomme fiskeri, som b√•de er bedre for fiskebestandene, den marine natur og for lokalsamfundene langs de danske kyster.

Alternativet vil arbejde for at styrke sk√•nsomt kystfiskeri. Dette skal ske via en omfordeling af de danske kvoter til dette fiskeri, oprettelsen af et offentligt m√¶rke for sk√•nsomt fiskeri, at offentlige indk√łb for s√• vidt muligt skal komme fra sk√•nsomme fiskerier samt at adgangen til visse omr√•der betinges af at der fiskes med sk√•nsomme redskaber.

Det sk√•nsomme fiskeri har en lang r√¶kke fordele for naturen via en mindre negativ p√•virkning af havbunden, de kan fiske stort set uden at have udsmid af fisk og br√¶ndstofforbruget er markant lavere end for de store bundtrawlere. Desuden skaber de mindre fart√łjer flere arbejdspladser i det prim√¶re fiskeri og styrker de sm√• kystsamfund, hvor fiskeriet udg√•r fra.

FAKTA

V√¶rdien af den danske eksport af √łkologiske produkter er steget fra ca. 240 mio. kr. i 2003 til ca. 1.166 mio. kr. i 2012. Med gennemsnitlige √•rlige v√¶kstrater p√• 21% i perioden 2003- 2012 voksede den √łkologiske eksport mere end den konventionelle eksport, som i samme periode havde en gennemsnitlig √•rlig v√¶kstrate p√• 4%. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.

FAKTA

Et kg f√łdevarer, der er √łkologisk produceret vil p√• kort sigt faktisk give en st√łrre belastning af milj√łet end et kg f√łdevarer, der er konventionelt produceret. P√• lang sigt vil √łkologi dog v√¶re det mest b√¶redygtige valg. Kilde: Institut for F√łdevare- og Ressource√łkonomi p√• Det Naturog Biovidenskabelige

FAKTA

√ėkologiske produkter er i udgangspunktet dyrere end ikke-√łkologiske produkter, fordi √łkologisk produktion ofte er mere arbejdskr√¶vende, og udbyttet er lavere. Kilde: LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved K√łbenhavns Universitet

MÆRKESAG | Styrket forskning i bæredygtighed

FN√Ę‚ā¨‚ĄĘs klimapanel har sl√•et fast, at bekymringerne p√• det globale klimas vegne er reelle og alvorlige. Alternativet mener derfor, at det er p√• tide, at vi begynder at se udfordringerne i √łjnene og s√łge efter l√łsninger. Vi √łnsker derfor et handlingsorienteret forskningsfokus p√• l√łsninger til de problemer, vi st√•r overfor. Alternativet √łnsker at udvikle en vidensplatform, hvor folk med ekspertise p√• relevante omr√•der samles i en forsknings- og fors√łgsenhed, der kan fort√¶lle os noget kvalificeret om, hvilke muligheder vi har for at fremtidssikre Danmark.

Ambitionen stopper dog ikke her. Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet p√• tv√¶rs af sektorer. Vi skal institutionalisere uformel viden, som kan opst√• i samarbejde med interesserede, aktive borgere. Det betyder, at befolkningen i langt h√łjere grad skal inddrages i udviklingen af de nye l√łsninger. Borgeren skal ikke bare have adgang til almen viden, men derimod have mulighed for at tilegne sig ekspertviden om komplicerede problemstillinger i samfundet. Endelig skal borgeren ogs√• have adgang til en handlingsplatform med mulighed for at blive aktiv medskaber af fremtidens l√łsninger.

FORSLAG | Nationalt laboratorium for bæredygtig omstilling

Hvis vi virkelig √łnsker at gennemf√łre en b√¶redytig omstilling af Danmark, er der brug for viden og kontrollerede fors√łg. Derfor vil Alternativet etablere et nationalt laboratorium for b√¶redygtig omstilling.

Form√•let med laboratoriet skal v√¶re at lave forskning rettet direkte mod omstilling i samfundet. Laboratoriet skal v√¶re en kreativ, opfindsom og nysgerrig institution, hvor aktionsforskning udg√łr en v√¶sentlig metode i arbejdet med at udvikle l√łsninger til en b√¶redygtig omstilling. I mods√¶tning til traditionelle universiteter, der bliver m√•lt p√• antallet af videnskabelige publikationer, skal centerets succes m√•les p√• effekten og kvaliteten af de omstillingsinitiativer, man gennemf√łrer i samarbejde med borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Det er vigtigt, at form√•lsbeskrivelsen g√łr det tydeligt, at laboratoriet skal bev√¶ge sig langt ud over den almene viden om b√¶redygtighed.

Social bæredygtighed

I Danmark har vi på mange områder opbygget et stærkt velfærdssamfund og et godt udgangspunkt for udviklingen af et socialt bæredygtigt samfund.

Men vi har ogs√• mange sociale udfordringer. Det er som om, vi p√• nogle grundl√¶ggende omr√•der er g√•et i st√• eller ligefrem er g√•et tilbage. Misbrug af alkohol og narkotika er en udfordring og ensomhed er blevet et generelt problem i befolkningen. Mange danske unge mistrives og f√łler sig marginaliseret. Stress og brug af psykofarmaka er stigende og trygheden p√• arbejdsmarkedet er faldende. Det er med andre ord i lige s√• h√łj grad en psykologisk som milj√łm√¶ssig udfordring, vi st√•r overfor.

B√¶redygtighed handler i sin kerne om cirkulation og balance. Social b√¶redygtighed handler s√•ledes ikke blot om materiel lighed og social tryghed, men ogs√• om menneskeligt ligev√¶rd samt oplevelsen af at bidrage til samfundet og blive v√¶rdsat som individ. Mennesker, der f√łler sig v√¶rdifulde, tager ansvar for sig selv og for samfundet, og har bedre foruds√¶tninger for at forholde sig til deres omverden. I dag er der alt for mange mennesker, der af forskellige √•rsager er marginaliserede i forhold til det danske samfund.

Omstilling til √łkologisk b√¶redygtighed vil n√łdvendigvis i stort omfang ske lokalt. Som individ kan det v√¶re sv√¶rt at se, hvad man kan g√łre, mens vi bliver st√¶rke gennem f√¶llesskaber. Men i dag er folk ikke l√¶ngere automatisk en del af et lokalt f√¶llesskab. Det er derfor vigtigt at genskabe lokale f√¶llesskaber og grupper, der kan handle sammen og s√¶tte skub i omstillingen. Bof√¶llesskaber, √łkosamfund og foreninger er allerede godt i gang. Det er eksempler p√• grupper i den uformelle √łkonomi (det civile samfund), som er vigtige akt√łrer og b√łr st√łttes og udvides med flere lokale initiativer, der kan skabe forandring nedefra.

Alternativet √łnsker s√•ledes et dynamisk og engagerende samfund, der skaber social og sundhedsm√¶ssig lighed og retf√¶rdighed. Vi skal alle have de bedste muligheder for at skabe et individuelt liv som del af f√¶llesskabet. Det opn√•r vi bedst ved at √łge social mobilitet og nedbryde negativ social arv.

Alternativet √łnsker et samfund, hvor alle kan bidrage til f√¶llesskabet. Vi vil have et samfund, hvor der er plads til forskellighed og mulighed for udfoldelse for alle borgere. Vi bliver n√łdt til at reorganisere samfundet, s√• vi kan kn√¶kke ulighedskurven og √łge ligev√¶rdet og tilliden befolkningsgrupper imellem.

Alternativet vil derfor udfordre den socialpolitiske dagsorden gennem modige eksperimenter. Vi skal have fokus tilbage på trivsel, og vi skal turde at investere i mennesker.

Alternativet har tre mærkesager indenfor social bæredygtighed:

  1. Balance i hverdagen
  2. Investering i mennesker
  3. Alle skal kunne bidrage til samfundet

MÆRKESAG | Balance i hverdagen

Gennem de sidste 30 Р40 år er der sket en markant ændring af den måde vi bor på, arbejder og lever vores liv. Familielivet er ofte kendetegnet ved, at begge forældre har fuldtidsarbejde Рuanset om de bor sammen eller ej. Den tidligere opdeling mellem den tid, vi tilbringer på vores arbejdspladser og det liv vi lever sammen med familie og venner, er under opbrud.

Vi har f√•et en arbejdskultur og et familieliv, der for nogle er pr√¶get af store personlige gl√¶der, men for andre er det forbundet med store udfordringer. Nogle kan ikke forestille sig et bedre liv. Andre kan ikke f√• arbejds- og familieliv til at h√¶nge sammen. Hverken socialt, √łkonomisk eller f√łlelsesm√¶ssigt.

For Alternativet er et socialt bæredygtigt samfund et samfund, hvor den enkelte borger oplever, at livet er kendetegnet ved meningsfuldhed, livskvalitet og social betydning.

FORSLAG | Fleksibelt arbejdsliv

Alternativet √łnsker et arbejdsmarked pr√¶get af st√łrre organisatorisk fleksibilitet og mangfoldighed. En fleksibilitet og mangfoldighed, der afspejler de vidt forskellige behov vi som mennesker har gennem et helt liv.

Der er perioder i ens liv, hvor man kan og vil arbejde meget. Til geng√¶ld er der ogs√• perioder, hvor man enten ikke kan eller vil arbejde p√• samme h√łje aktivitetsniveau.

Det skal derfor være muligt at spare sin arbejdstid op, hvis man i en periode yder en særlig arbejdsindsats. De overskydende timer skal kunne sættes ind i en timebank, hvorfra de igen kan trækkes ud, hvis der er en periode i ens liv, hvor man arbejdsmæssigt gerne vil gå ned i tid eller holde helt fri.

Arbejdsmarkedet parter skal være med til at udvikle en timebankmodel.

FORSLAG | Balance i b√łrnefamilien

Alternativet vil arbejde for at danske sm√•b√łrnsfor√¶ldre f√•r en langt bedre balance mellem familie og arbejdslivet end tilf√¶ldet i dag. Det starter og slutter selvf√łlgelig hos den enkelte for√¶lder. Alle skal p√•tage sig sit for√¶ldreansvar. Alternativet mener dog, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst den offentlige sektor skal p√•tage sig et samfundsansvar for, at vi skaber de bedst mulige rammer for et godt familieliv og dermed et godt b√łrneliv.

Alternativet vil med afs√¶t i Familie og Arbejdslivskommissions 31 konkrete anbefalinger genstarte den offentlige debat om b√łrnefamiliernes vilk√•r med en r√¶kke offentlige debatm√łder rundt om i landet i efter√•ret 2014 og for√•ret 2015.

FAKTA

62 % af de danske for√¶ldre, der har b√łrn i skolealderen, siger at de har sv√¶rt ved at f√• hverdagen til at h√¶nge sammen med alt det, som de skal n√•. Kilde: Megafon-m√•ling fra marts 2014

FAKTA

Gennem de senere √•r har sygehusene i Aalborg, Hiller√łd, N√¶stved og Roskilde oplevet stigninger p√• mellem 10 og 30% i antallet af b√łrn, der er s√• syge af stress, at de m√• indl√¶gges. Kilde: Stressforeningen

FORSLAG | Flere eksperimenter med nye bo-, bygge- og leveformer

Boformer, som er designet omkring muligheden for social interaktion, er generelt meget popul√¶re, og Danmark har historisk set v√¶ret foregangsland for eksperimenter med nye bo- og leveformer. Den tradition √łnsker Alternativet at styrke og bruge i arbejdet med omstilling til b√¶redygtighed, for nye bo- og leveformer er en vej til at reducere vores samlede √łkologiske fodspor og samtidig opn√• st√łrre menneskelig trivsel.

Allerede nu finder s√•danne sociale og milj√łm√¶ssige projekter sted rundt om i landet, men vi √łnsker at g√łre det langt nemmere for borgere at afpr√łve forskellige bo-, bygge- og leveformer – b√•de p√• landet og i byen. Det kunne ske ved at stille offentlig jord til r√•dighed, nemmere dispensation for landzoneloven, m√•lrettede krav til lokalplaner og ved at yde bistand i form af vejledning, forskning samt √łkonomisk tilskud til etablering.

Alternativet √łnsker ogs√• at prioritere offentlige investeringer i boligomr√•der og projekter, hvor det sociale, √łkologiske og kulturelle er samment√¶nkt i helhedsl√łsninger designet til gavn for b√łrn og voksne i alle aldre. Vi mener desuden, at sociale behov skal t√¶nkes mere ind i byplanl√¶gning generelt, s√• der skabes naturlige og attraktive rum, hvor mennesker kan m√łdes, og det sociale liv kan udfolde sig.

MÆRKESAG | Investering i mennesker

De m√•der sociale midler bliver uddelt p√• i dag fungerer ikke. Pengene bliver uddelt uden klare m√•l for, hvilke sociale udfordringer de skal l√łse, og der bliver brugt alt for mange ressourcer p√• at opretholde et bureaukratisk system. Det nuv√¶rende system giver ikke de bedste foruds√¶tninger for skabelsen af nye helhedsorienterede l√łsninger, der m√•lrettet l√łser sociale udfordringer. Det skaber heller ikke viden om, hvad der virker, eller hvorfor det virker.

Det vil Alternativet ændre.

Vi vil vende socialomr√•det p√• hovedet. Vi skal i Danmark se udgifter p√• socialomr√•det som investeringer i mennesker; investeringer, som kommer os alle til gode. Alle har ikke de samme grundvilk√•r, og det er vigtigt, at samfundet investerer i at give alle mennesker foruds√¶tningerne for at skabe et godt liv. Vi skal p√• socialomr√•det skabe de bedste foruds√¶tninger for nye helhedsorienterede l√łsninger, som kan forebygge, at mennesker af forskellige grunde ender p√• samfundets sidelinje. B√¶redygtighed, b√•de socialt og milj√łm√¶ssigt, er naturligt forankret i lokalsamfundet. Det er derfor naturligt, at b√¶redygtighedsinitiativer b√łr forankres lokalt og bruge det lokale engagement som en motor i omstillingsprocessen.

FORSLAG | Fjerde sektor eksperimentalzoner

Vi st√•r som samfund med et behov for massiv nyt√¶nkning. Det er dog helt urealistisk at tro, at man fra politisk side kan t√¶nke sig frem til optimale l√łsninger p√• de komplekse udfordringer, vi st√•r overfor. Alternativet mener derfor, at vi m√• leve os vej ind i fremtidens b√¶redygtige l√łsninger gennem modige og vision√¶re eksperimenter.

Mange af de bedste b√¶redygtighedsinitiativer kommer i dag nedefra; fra gr√¶sr√łdder, sociale entrepren√łrer og innovative virksomheder. I Alternativet tror vi p√•, at de mest levedygtige l√łsninger vil komme fra folk, der er parate til at investere sig selv og deres penge i at skabe b√¶redygtige virksomheder og entreprenante lokalsamfund.

Staten spiller selvf√łlgelig en vigtig rolle i forhold til den grundl√¶ggende infrastruktur, men vi tror is√¶r, det er i samspillet mellem borgere, virksomheder og stat, at banebrydende l√łsninger vil vokse frem. Eksperimentalzonerne kan s√•ledes ses som en form for entreprenante drivhuse for en helt ny slags initiativer bredt kategoriseret som 4. sektor- virksomheder.

Der forventes at blive tale om tre forskellige kategorier af eksperimenter. Regionale teknologiske eksperimenter, hvor nye b√¶redygtighedsl√łsninger udvikles og afpr√łves, kommunale socialeksperimenter, hvor man f.eks. afpr√łver strategier for at mobilisere den ressource, de ledige udg√łr til brug for den store omstilling og lokale pionerprojekter i mindre skala (op til ca. 1.000 personer), som i et geografisk afgr√¶nset omr√•de afpr√łver mere radikale l√łsninger, der rummer en kombination af √łkonomiske, sociale og teknologiske innovationer.

Man kan desuden forestille sig, at initiativet til eksperimenterne vil komme staten i form af et √łnske om at afpr√łve forskellige b√¶redygtighedsstrategier i mindre m√•lestok, eller fra gr√¶sr√łdder som √łnsker at afpr√łve deres egne id√©ers levedygtighed i praksis. Alternativet mener, at begge typer af initiativer har deres berettigelse, blot det kan sandsynligg√łres, at de har samfundsm√¶ssig relevans.

De gr√¶srodsdrevne eksperimenters store styrke er, at borgerne selv er parate til at investere deres egen tid og penge i projekterne, hvilket sikrer ansvarlighed og entrepren√łrskab og formentlig ogs√• st√łrre levedygtighed p√• lang sigt. I fors√łget p√• at t√¶nke ud af boksen, b√łr det i de mere pioneragtige projekter v√¶re muligt at eksperimentere med vidtg√•ende √¶ndringer s√•som implementering af lokale pengesystemer, nye interne beskatningsmodeller, nye ejerskabsmodeller og nye regler for overf√łrselsindkomster og h√•ndtering af sociale problemer.

Eksperimenterne har til m√•l at frig√łre engagement og kreativitet i befolkningen og vil naturligvis kun blive realiseret efter en gennemsigtig demokratisk beslutningsproces. Bortset fra direkte projektst√łtte b√łr pionerprojekter v√¶re udgiftsneutrale for det omgivende samfund. De skal endvidere designes, s√• de har en fornuftig social balance og tjener et klart samfundsm√¶ssigt form√•l.

FORSLAG | Sociale Investeringsfonde

Alternativet vil oprette sociale investeringsfonde, som skal arbejde m√•lrettet med forebyggelse af sociale og sundhedsm√¶ssige problemer. De sociale investeringsfonde skal udvikle de bedste vilk√•r for skabelsen af nye forebyggende l√łsninger, og de skal skabe en ny forst√•else for og brug af sociale midler.

De sociale investeringsfonde skal s√¶tte klare m√•ls√¶tninger for investeringerne, og alle investeringer skal give viden om, hvad der virker, hvorfor det virker og hvordan det virker. Alternativet vil arbejde for, at vi hurtigst muligt f√•r afpr√łvet sociale investeringsfonde i Danmark, s√• vi kan f√• erfaringer med, hvordan vi √¶ndrer finansieringen af forebyggende arbejde fra udgift til investering.

MÆRKESAG | Alle skal kunne bidrage til samfundet

Alt for mange mennesker har i dag ikke mulighed for at bidrage til samfundet med de ressourcer de har, og regningen for den √łkonomiske krise er i alt for h√łj grad havnet hos samfundets svageste.

Det vil vi g√łre op med.

Alternativet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker er værdifulde og hvor der er tillid til at alle har lyst til at bidrage til fællesskabet. Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber, uanset om det er som fuldtids- eller deltidsansat, i praktik eller som frivillig.

Vores besk√¶ftigelsessystem skal reformeres, s√• systemet skaber de bedst mulige rammer for at alle kan indfri deres potentialer. Der skal ses p√• det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil fra kasset√¶nkning til √Ę‚ā¨Ňďmennesket√¶nkning√Ę‚ā¨¬Ě.

FORSLAG | Basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp

Alternativet √łnsker at forenkle det nuv√¶rende system. Kontanthj√¶lpen skal erstattes af en fast basisydelse uden s√¶rlige kontrolforanstaltninger, og vi √łnsker desuden et opg√łr med den gensidige fors√łrgelsespligt for samboende, ikke-gifte partnere. Borgerne b√łr behandles som individer, og der m√• ikke skabes urimelige barrierer for at modtagere af sociale ydelser kan flytte sammen med nye partnere.

Der skal i besk√¶ftigelsessystemet v√¶re fokus p√•, hvordan vi bedst muligt kan st√łtte de personer, der har behov for det. Besk√¶ftigelsessystemet skal v√¶re en ressource, som borgere kan drage nytte af i form af r√•dgivning, vejledning og anden st√łtte. Der skal ydes l√łbende vejledning og sparring med den enkelte, s√• vi ikke overlader folk udenfor arbejdsmarkedet til sig selv.

Besk√¶ftigelsessystemet skal i langt h√łjere grad tage hensyn til forskellige erhverv, herunder personer som har s√¶son- og projektans√¶ttelser. Et eksempel er kunstnere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ofte er pr√¶get af projektans√¶ttelser og som har behov for at kunne udvikle og vedligeholde deres talent l√łbende.

I forbindelse med konverteringen af kontanthj√¶lp √łnsker Alternativet ogs√• at underst√łtte og styrke sammenh√¶ngen og f√¶llesskabet i samfundet. Alternativet √łnsker at underst√łtte frivilligt arbejde i alle afskygninger.

Det kan v√¶re som bes√łgsven p√• plejehjemmet, lektiehj√¶lp, tr√¶ner i den lokale sportsklub, mentor for nye tilflyttere til landet og lignende. Der skal altid v√¶re mulighed for at lave frivilligt arbejde, ogs√• selvom man er arbejdsl√łs eller p√• kanten af arbejdsmarkedet.

FAKTA I 2012 var der ca. 98.000 danskere √Ę‚ā¨¬Ěp√• kanten af arbejdsmarkedet√Ę‚ā¨¬Ě, hvilket betyder, at de hverken havde tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. N√¶sten en tredjedel af disse mennesker havde v√¶ret √Ę‚ā¨¬Ěp√• kanten√Ę‚ā¨¬Ě i seks √•r eller mere. Kilde: jobindsats.dk

FORSLAG| En markant forenkling af socialsystemet

P√• l√¶ngere sigt √łnsker Alternativet en markant forenkling af det nuv√¶rende system, s√• sygedagpenge, arbejdsl√łshedsunderst√łttelse, kontanthj√¶lp og pension erstattes af en basisydelse, med mulighed for nogle till√¶g afh√¶ngig af borgerens aktuelle situation. I till√¶g hertil kan arbejdstagere s√• tegne arbejdsl√łshedsforsikringer, s√•ledes at man kan opretholde sin indt√¶gt ved kortere perioder af ledighed. En overgang til et nyt system vil naturlig kr√¶ve grundig forberedelse og tid til tilpasning.

Formålet med forenklingen er at reducere de enorme ressourcer, sagsbehandlerne i dag bruger på at få afklaret klienternes status, hver gang der kommer lovændringer, eller klienten skifter fra en ydelse til en anden. Som det er lige nu, viser praktiske erfaringer desuden, at psykisk sårbare mennesker får problemer, hver gang der skal skiftes ydelse og dermed sagsbehandler.

De mange forskellige systemer skaber et overdrevent fokus p√• diagnoser og ekspertudtalelser, og det omfangsrige bureaukrati p√• omr√•det risikerer at √łge oplevelsen af magtesl√łshed hos den enkelte borger. Et enklere system vil kunne kanalisere de mange ressourcer, som i dag bruges til at diagnosticere og kategorisere individer, ind i mere produktive aktiviteter.

√ėkonomisk b√¶redygtighed

Alternativets √łkonomiske politik s√łger at fremme menneskelig trivsel, livskvalitet og lighed uden at true √łkosystemernes b√¶redygtighed. Vi vil kort sagt k√¶mpe for en stabil √łkonomi, der er indrettet efter menneskets behov og naturens begr√¶nsninger.

Alternativet mener, at det neoliberalistiske √łkonomiske system, der har domineret verden over de sidste tre √•rtier har n√•et sin gr√¶nse for, hvad det kan bidrage med i form af v√¶kst og √łkonomisk fremgang.

Neoliberalismen f√łrer i dag til st√łrre ulighed, hvor de fattige bliver fattigere, og de rige bliver endnu rigere. Desuden er Jordens √łkosystem blevet den helt store taber, og Alternativet mener, at det nu er p√• tide at g√• nye veje.

De seneste 100 √•rs √łkonomiske v√¶kst har skabt et samfund i Danmark, vi p√• mange m√•de kan v√¶re glade for og stolte over. Men den √łkonomiske v√¶kst har ogs√• skubbet nogle ekstreme omkostninger foran sig, som for alvor begynder at vise sig nu. Jordens energi- og vandressourcer opbruges i en rivende fart og omr√•der med frugtbar jord bliver f√¶rre og f√¶rre. Samtidig stiger forureningen i s√• h√łj grad, at der er mange steder i verden, hvor det er direkte sundhedsskadeligt at f√¶rdes udend√łrs. Det er tydeligt, at mennesker i fremtiden ikke kan leve p√• Jorden, hvis vi forts√¶tter udviklingen i det spor, vi har fulgt i de seneste 100 √•r. Den nuv√¶rende neoliberale √łkonomi vil f√łre til varige temperaturstigninger, f√łdevaremangel, folkevandringer, og f√łr eller siden venter et sammenbrud af √łkosystemet – ogs√• i Danmark. Derfor skal den √łkonomiske politik ikke fremme v√¶ksten som vi kender den i dag. Den skal i stedet fremme en gr√łn omstilling af vores samfund

Det √łkonomiske system skal skabe st√łrre lighed og livskvalitet for alle uden at belaste milj√łet. √ėkonomien m√• aldrig v√¶re et m√•l i sig selv. √ėkonomien skal udelukkende v√¶re et middel til at opn√• b√¶redygtige samfund, hvor vi alle passer p√• vores planet, hinanden og os selv. Det er d√©t Alternativet k√¶mper for. Danmark skal v√¶re et foregangsland for seri√łs b√¶redygtig √łkonomisk politik, der fungerer b√•de lokalt og nationalt og inspirerer andre lande til at deltage i omstillingen. Det kr√¶ver radikale reformer, som Alternativet k√¶mper for.

Alternativet har fem √łkonomiske m√¶rkesager:

  1. Nyt vækstbegreb
  2. √ėget offentlig investering i b√¶redygtighed
  3. Virksomheder og borgere skal arbejde for en bæredygtig omstilling
  4. En stabil bank- og finanssektor
  5. Danmark som foregangsland

MÆRKESAG | Nyt vækstbegreb

Mange √łkonomer er enige om, at skal vi have gang i v√¶ksten, skal forbrugerne have tegnebogen op af lommen. I Alternativet vil vi opg√łre v√¶kst p√• en ny og mere nuanceret m√•de. V√¶kst skal handle om vores evne til at udvikle samfundet til det bedre. Derfor skal v√¶kst handle om bedre menneskelig trivsel og livsgl√¶de og mere milj√łm√¶ssig og √łkonomisk b√¶redygtighed.

Hidtil er samfunds√łkonomisk fremgang blevet opgjort med udgangspunkt i √łkonomisk v√¶kst gennem √łget produktion. Dette er blevet m√•lt ved stigende bruttonationalprodukt (BNP). Denne anskuelse vil Alternativet g√łre op med. Produktion m√• ikke st√• i centrum for vores visioner for samfundet, for det er m√•den, vi producerer og skaber v√¶kst p√•, som er vigtigst. Vi skal finde meningen med det vi g√łr og m√•le p√• det, der giver mening.

Alternativet anser ikke BNP som en god m√•lestok for fremgang. Vi mener, at BNP m√•linger alene ikke giver et retvisende billede af samfundets reelle tilstand. Det, vi skal vide er, om vi som borgerne trives. Om vi passer godt nok p√• naturen og milj√łet, og om vores √łkonomi skaber lighed og s√łrger for, at pengene bliver investeret i de rigtige b√¶redygtige initiativer. Alternativet vil derfor indf√łre et nyt v√¶kstbegreb med nye m√•l for b√¶redygtig fremgang.

FORSLAG | V√¶kstbegreb, der m√•ler p√• trivsel og livsgl√¶de s√•vel som graden af milj√łm√¶ssig og √łkonomisk b√¶redygtighed

Alternativet √łnsker at neds√¶tte et udvalg, der unders√łger, hvordan et nyt v√¶kstbegreb kan skrues sammen, s√• det er med til at underst√łtte en seri√łs b√¶redygtig omstilling. Dette kr√¶ver en √¶ndring, s√• der ikke udelukkende m√•les p√• √łkonomi, men ogs√• p√• den sociale og milj√łm√¶ssige tilstand.

Vi kan blandt andet m√•le p√• trivsel og livsgl√¶de, men ogs√• p√• andre vigtige parametre s√•som h√łj besk√¶ftigelse, lighed, stigende fritid, f√¶llesskabsf√łlelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alle sammen elementer, som bidrager til en social retf√¶rdighed og en meningsfuld tilv√¶relse.

Det nye v√¶kstbegreb skal som n√¶vnt ogs√• m√•le graden af milj√łm√¶ssig b√¶redygtighed i samfundet. Dette kan f.eks. ske ved hj√¶lp af allerede kendte metoder s√•som √Ę‚ā¨¬Ědet √łkologiske fodaftryk√Ę‚ā¨¬Ě; en m√•lemetode, der udregner, hvor stor en del af Jordens ressourcer en person i et givent land forbruger.

M√ÜRKESAG | √ėget offentlig investering i b√¶redygtighed

Alternativet vil g√łre den offentlige sektor til en langt st√¶rkere drivkraft i den b√¶redygtige omstilling, end den er i dag. Den offentlige sektor skal i alt, hvad den foretager sig, handle ud fra sociale, milj√łm√¶ssige og √łkonomiske hensyn.

FORSLAG | Bæredygtige beslutninger i det offentlige

Det skal ved lov vedtages, at alle offentlige investeringer og tilskud, indk√łb og lignende fremover skal vurderes ud fra milj√łm√¶ssige, sociale og √łkonomiske hensyn.

Det betyder, at den offentlige sektor s√¶rligt vil komme til at st√łtte erhverv og sektorer, der skaber bedre milj√ł og trivsel. Eksempler kunne v√¶re √łkologiske landbrug, gr√łnne og social√łkonomiske virksomheder m.fl. Det offentlige skal i det hele taget st√łtte initiativer, som fors√łger at finde b√¶redygtige l√łsninger p√• vores sociale og klimam√¶ssige udfordringer, hvad enten de foreg√•r blandt gr√¶sr√łdder og frivillige eller i st√łrre eller mindre virksomheder.

Alle de eksperimenter, der i disse √•r foreg√•r b√•de lokalt og nationalt, skal hj√¶lpes p√• vej og samtidig unders√łges, s√• vi kan sprede de erfaringer, der virker og √¶ndre dem, som ikke virker. P√• den m√•de kan den offentlige sektor blive en st√¶rk motor i omstillingen af samfundet.

Det offentlige skal ikke alene hj√¶lpe andre til en b√¶redygtig omstilling. Det offentlige skal ogs√• selv arbejde mere b√¶redygtigt, og den transformation skal der afs√¶ttes penge til. Kommunerne skal blandt andet have friere rammer til at investere langsigtet i nye initiativer indenfor transport, energi, f√łdevareproduktion og klimatilpasning. Ligesom kommunerne skal have friere rammer til at st√łtte lokale, sociale og gr√łnne initiativer.

For Alternativet kan stat og kommune sagtens v√¶re en entreprenant spiller i samfundet. Udviklingen af internettet var f.eks. i sin tid kun muligt, fordi staten investerede i den n√łdvendige forskning og teknologi. Generelt er der megen fornuft i, at det offentlige aktivt g√•r ind og underst√łtter med forskning og ny teknologi, n√•r det kommer til investeringer i gr√łn omstilling. Det drejer sig nemlig ofte om s√• store basisinvesteringer, at private virksomheder ikke kan l√łfte byrden uden statens hj√¶lp. I sidste ende kan det betyde forskellen p√• et fremtidigt velst√•ende Danmark og et Danmark, der sakker bagud.

FORSLAG | Pensionskasserne skal investere i bæredygtighed

Pensionskasserne investerer rigtig mange penge, som i bund og grund tilh√łrer os alle sammen. De b√łr derfor v√¶re en vigtig medspiller i omstillingen af vores samfund. Det er uhensigtsm√¶ssigt, at pensionskasserne prim√¶rt s√łger det h√łjest mulige afkast p√• deres pengeplaceringer i stedet for at hj√¶lpe med til at omstille samfundet i positiv retning via deres investeringer.

Alternativet √łnsker, at loven om pensionskasser √¶ndres, s√• pensionskasserne bruger andre kriterier for deres investeringer end det h√łjest mulige afkast. Det b√łr fastl√¶gges ved lov, at investering i b√¶redygtighed og andre samfundsgavnlige investeringer er lige s√• vigtige for bestyrelsen som det direkte afkast. Beskatningen af pensionskassernes investeringer skal ogs√• √¶ndres, s√• b√¶redygtige investeringer bedre kan betale sig, ligesom der b√łr indf√łres h√łjere beskatning p√• finansielle investeringer, som ikke bidrager til omstillingen af samfundet.

MÆRKESAG | Virksomheder og borgere skal arbejde for en bæredygtig omstilling

Vi skal alle tilskyndes til at hj√¶lpe den gr√łnne, b√¶redygtige omstilling p√• vej. B√•de virksomheder og borgere skal have plads til at eksperimentere og lyst til at investere i udviklingen af b√¶redygtige l√łsninger. En meget stor del af de klimaproblemer, som vores v√¶kst√łkonomi har skabt, skyldes at naturressourcer er meget billige, og at det koster for lidt at forurene.

Virksomheder og borgere bliver fremover n√łdt til at producere og forbruge p√• nye m√•der, som tager mere hensyn til milj√łet. I dag bliver hverken virksomheder eller borgere tilskyndet tilstr√¶kkeligt til at tage del i omstillingen. Derfor mener vi, at det skal v√¶re nemmere for b√•de borgere og virksomheder at tr√¶ffe det rigtige milj√łm√¶ssige valg. Alternativet vil g√łre det dyrere for virksomheder at producere produkter, der belaster milj√łet og dyrere for forbrugerne at k√łbe dem. Ligesom det skal g√łres billigere b√•de at producere og k√łbe milj√łrigtige produkter. Alt det skal l√łses via skattepolitikken. Med afgifter skal varer og tjenester tr√¶kkes i en mere milj√łrigtig retning og ved at forskyde skat fra arbejde til formuer, skaber vi en mere stabil √łkonomi og en mere rimelig fordeling af v√¶rdier.

√Į¬Ņ¬ľ FAKTA

Danmarks st√łrste pensionsforvalter ATP har kun investeret √©n mia. af sin formue p√• 600 mia. kr. i klima- og energiteknologi. Kilde: WWF

FAKTA

De fem st√łrste pensionskasser i Danmark har bundet over 5 mia. kr. i fossile aktier. Kilde: Klimabev√¶gelsen i Danmark

FORSLAG | Skattereform til fordel for milj√łet og ligheden

Alternativet mener, at vi skal indf√łre flere gr√łnne afgifter. P√• den m√•de kan vi give virksomheder √łkonomiske incitamenter til at forbedre produktionen ud fra milj√łm√¶ssige hensyn. Produktionen skal i fremtiden omstilles radikalt til at fokusere langt mere p√• genanvendelse. Gr√łnne afgifter giver borgere √łkonomiske incitamenter til at bruge mindre energi, k√łbe biler der k√łrer l√¶ngere p√• literen, bygge boliger der er mere b√¶redygtige, k√łbe √łkologiske f√łdevarer og s√• videre.

Det er dog ikke rimeligt, at de gr√łnne afgifter g√•r ned i en f√¶lleskasse, som bruges til andet end gr√łn omstilling. Vi vil oml√¶gge de gr√łnne afgifter, s√• borgere og virksomheder har mulighed for at f√• afgifterne tilbage, hvis de foretager gr√łnne investeringer. En √łrem√¶rkning af de gr√łnne afgifter vil bel√łnne de borgere og virksomheder, der aktivt arbejder for en b√¶redygtig omstilling. Det synes Alternativet kun er rimeligt.

En alternativ skattereform vil ikke kun tage fat p√• milj√łudfordringerne, men skal ogs√• modvirke den stigende ulighed i Danmark. En af de grundl√¶ggende √•rsager til den stigende ulighed er, at afkastet p√• formuer er langt st√łrre end afkastet p√• arbejde. Konsekvensen er, at de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Alternativet vil oml√¶gge skatten, s√• arbejde beskattes mindre, mens kapital s√•som formue, boliger og arv beskattes h√łjere og mere progressivt.

FAKTA

I 2014 forventes de gr√łnne afgifter, if√łlge Skatteministeriet at indbringe statskassen ca. 73 mia. kr. En afgift defineres som gr√łn, hvis den medf√łrer adf√¶rds√¶ndringer, der bidrager til et bedre milj√ł.

MÆRKESAG | Stabil bank- og finanssektor

Finans- og banksektoren er blevet al for stor og magtfuld i forhold til helt almindelige produktionsvirksomheder. Det er ikke kun et problem for virksomhederne men ogs√• et problem for samfunds√łkonomien i sin helhed.

Finans- og banksektoren forhindrer udviklingen af b√¶redygtig produktion, fordi den investerer de fleste penge i spekulation. Det er uretf√¶rdigt og uhensigtsm√¶ssigt. Det er blevet vanskeligere for almindelige virksomheder at l√•ne penge, og det g√¶lder is√¶r virksomheder, som arbejder p√• at skabe nye sociale og milj√łrigtige l√łsninger. Derfor er det blevet sv√¶rt at etablere nye produktionsvirksomheder. Finans- og banksektoren opererer p√• mange m√•der, der ikke er i overensstemmelse med et b√¶redygtigt samfunds interesser. Tv√¶rtimod fremmer det nuv√¶rende system ulighed, stigende g√¶ld, ustabilitet og √łkonomiske kriser. Det skal √¶ndres.

FORSLAG | Reform af finans- og banksektoren

Finanskrisen viste, hvordan den finansielle sektor kunne tvinge hele den globale √łkonomi i kn√¶. Derfor skal staten tage kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. Den proces vil Alternativet bakke op om ved at dele finans- og banksektoren op i to sektorer. En med almindelige forretningsbanker og en anden med de √łvrige finansielle institutioner. Forretningsbanker skal udelukkende betjene husholdninger og erhvervsvirksomheder. Det er afg√łrende, at de er stabile og sikrer de penge, som opspares. Derudover skal der v√¶re muligheder for at tage l√•n p√• rimelige vilk√•r. Derfor skal forretningsbanker ikke arbejde med usikker spekulationsvirksomhed.

En s√•dan oml√¶gning vil ikke kun gavne borgere, men ogs√• erhvervsvirksomheder. For at sikre borgernes og erhvervsvirksomhedernes penge, skal Danmarks Nationalbank have ansvaret for, at forretningsbanker med stort indl√•nsunderskud holdes under ekstra opsyn. P√• samme m√•de skal Nationalbanken sikre, at underskudsramte banker betaler en strafrente, som det allerede er almindelig praksis i Sverige. Alternativet √łnsker samme fremgangsm√•de indf√łrt i Danmark.

Ved at lave en opsplitning mellem erhvervsbanker og √łvrige finansielle institutioner kan vi indf√łre en statsgaranti p√• alle indl√•n. G√•r en bank konkurs, skal det ikke v√¶re borgeres eller virksomheders penge, der mistes. Det synes Alternativet kun er rimeligt.

Desuden vil Alternativet p√• kort sigt indf√łre skat p√• finansielle transaktioner og forbyde spekulationsforetagender s√•som hedgefonde og kapitalfonde samt de finansielle instrumenter, der har v√¶ret √•rsag til finanskrisen. P√• l√¶ngere sigt vil Alternativet arbejde for at indf√łre st√¶rkere kapitalkontrol, s√• private investorer og spekulanter ikke har mulighed for at overtage kontrollen med national√łkonomier i de enkelte lande. P√• den m√•de kan vi forhindre en spekulation og sikre, at vi i h√łjere grad end i dag har demokratisk kontrol med √łkonomierne.

FORSLAG | 100 pct. reservekrav til banksystemet

I Alternativet foresl√•r vi at neds√¶tte en arbejdsgruppe der skal unders√łge mulighederne for at oml√¶gge pengesystemet til √Ę‚ā¨‚ĄĘfuld reserve√Ę‚ā¨‚ĄĘ banksystem. Under s√•dan et system kan bankerne kun udl√•ne penge ud, som de allerede har modtaget gennem kundernes indskud eller via l√•n fra nationalbanken. Det er s√•ledes et system i tr√•d med, hvordan de fleste personer allerede tror, at pengesystemet fungerer. Banker vil selvf√łlgelig stadigv√¶k have en rolle i samfundet, men vil nu skulle tilbyde et incitament for borgerne til at v√¶lge at placere deres penge i banken frem for neutralt hos nationalbanken.

Under det nuv√¶rende pengesystem skabes og styres pengem√¶ngden af de private banker. I praksis foreg√•r dette ved, at der hver gang en person modtager et l√•n, s√• inds√¶ttes et tilsvarende bel√łb p√• personens konto i den selv samme bank, hvormed nye penge er skabt ud af ingenting. Ud fra g√¶ldende jura er dette kontoindest√•ende et tilgodehavende et bevis p√• at personen som modtog l√•net p√• et senere tidspunkt kan h√¶ve √Ę‚ā¨‚ĄĘrigtige√Ę‚ā¨‚ĄĘ penge i form af kontanter skabt af nationalbanken. I praksis er det dog efterh√•nden udelukkende disse tilgodehavender, der benyttes som penge.

Udover de umiddelbare fordele som at man ikke l√¶ngere tvinges til at l√•ne sine penge til bankerne, hver gang man modtager en betaling, vil et betalingssystem direkte via Nationalbanken udenom normale banker ogs√• have en r√¶kke af afledte effekter: det vil blive lettere og hurtigere at overf√łre penge, da transaktioner vil ske udenom bankernes bureaukratiske og langsommelige afviklingssystemer, og dermed ogs√• meget billigere at overf√łre penge. Samtidig giver systemet den enkelte borger st√łrre ejerskab over sine egne penge, da man ville kunne frav√¶lge at v√¶re en del af bankernes kreditsystem.

Samfundsm√¶ssigt vil systemet medf√łre en mere stabil pengem√¶ngde, lavere boligpriser, st√łrre lighed og at gevinsten ved at skabe penge vil tilfalde f√¶llesskaber i stedet for en lille bankelite. Udfordringen ved overgangen til et pengesystem som ikke direkte er baseret p√• g√¶ld, er den delvise afvikling af den nuv√¶rende g√¶ld p√• en hensigtsm√¶ssig m√•de.

En m√•de at l√łse dette problem p√• kan v√¶re at underst√łtte en pengepolitik, hvor man langsomt spenderer nye penge fri af g√¶ld ind i √łkonomien. En beslutning der dog skal tages varsomt og med separation mellem dem der vedtager, hvor mange penge der skal spenderes ind i √łkonomien, og dem der vedtager, hvad disse nye penge skal spenderes p√•. I dag er det de store banker, der gennem deres kreditvurderinger b√•de beslutter hvor mange og hvor nye penge skal hen i √łkonomien.

Derudover er der en frygt for at der ikke vil v√¶re nok kreditter i systemet, da de fleste mennesker blot vil holde deres penge i nationalbanken. Her kan blot refereres til hvor d√•rligt bankerne i dag varetager denne opgave. Kun ca. 12 % af bankernes udl√•n g√•r i dag til virksomheder, hvoraf en stor del oveni k√łbet er betinget af garantier fra statens v√¶kstfond. Bankerne udl√•ner i dag i hel overvejende grad kun med pant i allerede eksisterende aktiver- prim√¶rt til boliger. Et fuld reserve system vil bedre kunne underbygge nye metoder at finansiere iv√¶rks√¶ttere og virksomheder p√• udenom det traditionelle banksystem, f.eks. crowdfunding.

√Į¬Ņ¬ľ FAKTA

En rapport fra Den Internationale Valutafond fra 2012 viser, at et forslag som The Chicago Plan kan mindske risikoen for konjunkturudsving, √łge v√¶ksten samt f√łre til en √łjeblikkelig og v√¶sentlig reduktion i b√•de den offentlige og private g√¶ld. Andre √łkonomer er dog mere skeptiske, og frygter at forslaget i praksis vil medf√łre en deflation√¶r katastrofe.

M√ÜRKESAG | Danmark som foregangsland for b√¶redygtig √łkonomisk politik

Globaliseringen og den internationale konkurrence betyder i dag, at det er meget sv√¶rt for et enkelt land som Danmark at gennemf√łre en seri√łs b√¶redygtig omstilling. Derfor vil Alternativet ogs√• i internationalt regi arbejde aktivt for, at b√¶redygtig omstilling f√•r langt h√łjere prioritet.

En af de globale udfordringer, der n√łdvendigvis skal h√•ndteres i internationalt regi, er, at virksomheder i dag kan producere billigere i lande med lave √łkologiske og sociale standarder. Verdens Handelsorganisation (WTO), EU-traktaten og en evt. kommende frihandelsaftale med USA giver multinationale selskaber uhindret frihed til at flytte penge over gr√¶nser. Derved undergraves nationalstaternes kontrol over deres √łkonomi og i forl√¶ngelse heraf ogs√• omstillingen til et b√¶redygtigt samfund. Det vil Alternativet arbejde intensivt for at √¶ndre.

Alternativet vil desuden arbejde for, at der globalt set er h√łje sociale og milj√łm√¶ssige standarder og for, at multinationale virksomheder tager ansvar for de samfund, de er en del af. Multinationale virksomheder skal ligesom andre virksomheder sikre ordentlige arbejdsvilk√•r, tage milj√łm√¶ssige hensyn og betale skat. Dette skal sikres gennem international lovgivning og samarbejdsaftaler, der sikrer finansiel gennemsigtighed, et opg√łr med skattely og en ordning, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler forholdsm√¶ssig skat af deres samlede overskud i forhold til deres oms√¶tning i de respektive lande.

FORSLAG | Internationale bæredygtighedsreformer

Alternativet vil arbejde for at ændre reglerne og prioriteringerne i Verdens Handelsorganisation (WTO) og i EU, så bæredygtighed bliver topprioritet.

Vi vil √¶ndre de nuv√¶rende internationale regler i WTO, s√• et land uden konsekvenser kan fortolde importerede produkter, der er produceret under lavere milj√łm√¶ssige eller sociale standarder end dem, der g√¶lder nationalt. En s√•dan √¶ndring vil have to vigtige konsekvenser; 1) Der vil blive skabt incitamenter til at stille h√łjere milj√łm√¶ssige og sociale standarder til landes virksomheder, fordi de er beskyttet mod uretf√¶rdig og ulige konkurrence udefra, og 2) Der vil blive skabt incitamenter til, at udenlandske producenter forbedrer deres milj√łm√¶ssige og sociale standarder, hvis de √łnsker adgang til √Ę‚ā¨¬Ěforegangslandes√Ę‚ā¨¬Ě markeder.

Danmark b√łr ligeledes indenfor EU-medlemskabet arbejde p√•, at b√¶redygtighed bliver prioriteret h√łjere end √łkonomisk v√¶kst. EU er muligvis den eneste organisation i verden, der har tilstr√¶kkelig gennemslagskraft til at f√łre an i forhold til s√•danne n√łdvendige globale reformer. Hvis EU tager f√łringen, er vi ikke i tvivl om, at andre lande vil f√łlge med. EU har en enest√•ende historisk mulighed for at lede menneskeheden, og det er vigtigt, at institutionen ikke svigter sine befolkninger i denne altafg√łrende stund.

Uddannelse og livslang nysgerrighed

God uddannelse for Alternativet starter og slutter med den studerende, uanset alder. Om det er i b√łrnehaven, folkeskolen, ungdomsuddannelsen, universitet eller p√• efter- og videreuddannelsen, s√• er eleven og den studerende i centrum for Alternativets uddannelsespolitik.

Alternativet vil g√łre op med industrisamfundets undervisnings- og uddannelsest√¶nkning, hvor alle skulle l√¶re det samme p√• samme tidspunkt og p√• samme m√•de. I det 21. √•rhundrede skal vi ikke l√¶ngere l√¶re i takt.

For l√¶ring, selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces. Vi l√¶rer forskelligt, p√• forskellige tidspunkter og i forskellige hastigheder. Alternativets ambition om uddannelse og livslang nysgerrighed er drevet af et √łnske om at kl√¶de vores b√łrn, unge og voksne fagligt som personligt p√•, s√• de er rustet og parate til at m√łde fremtiden. Den erkendelse skal vores uddannelsesinstitutioner og uddannelsesmilj√łer tage afs√¶t i. Det vil i sig selv v√¶re en stor udfordring. Vi har b√•de brug for en langt mere fleksibel undervisningst√¶nkning og -p√¶dagogik og for et langt mere nuanceret fagligt kvalifikations- og kompetencebegreb. Det er ikke l√¶ngere nok at have en bred faglig paratviden. Du skal ogs√• v√¶re i stand til at oms√¶tte din viden og indsigt, s√• den skaber v√¶rdi for andre. Derfor bliver evnen til at analysere og skabe mening, evnen til at arbejde sammen, evnen til at kommunikere klart og pr√¶cist, l√łse konflikter og omstille sig, hvis arbejdssituationen kr√¶ver det, helt afg√łrende. Det samme g√¶lder for evnen til at skabe synlige, konkrete resultater, som andre till√¶gger v√¶rdi.

Med de udfordringer, vi som samfund st√•r overfor, har vi brug for al den kreativitet, entreprenante energi, kritisk analytiske t√¶nkning, systemforst√•else, samarbejdsvilje og handlekraft som vi individuelt og i f√¶llesskab kan m√łnstre.

Alternativet √łnsker, at vores uddannelsesinstitutioner og milj√łer tager h√łjde for, at l√¶ring, selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces for den enkelte i relation til og i dynamik med andre. Vi √łnsker derfor et √łget fokus p√• trivsel, gl√¶de og tryghed for alle elever og studerende i vores uddannelsessystemer.

Vi √łnsker, at vores b√łrn og unge gennem deres skole og uddannelsesforl√łb tilegner sig b√•de dybe faglige kvalifikationer og brede personlige kompetencer.

Vi √łnsker, at de studerendes undervisningsmilj√ł er kendetegnet ved en h√łj motivationskultur, klare faglige tilbagemeldinger, god balance mellem teori og praksis samt dynamiske relationer med relevante eksterne, lokale og globale samarbejdspartnere.

Vi √łnsker at genskabe respekten for h√•ndv√¶rksfagene og samtidig g√łre op med, at det ikke er l√¶ngden p√• uddannelsen, der afg√łr dens kvalitet. Det betyder, at de enkelte m√¶rkesager i Alternativets uddannelsespolitik er som f√łlger:

  1. Fokus på den studerende
  2. Teori og praksis hånd i hånd i virkelighedsnær undervisning
  3. Iværksætteri, innovation og bæredygtighedstænkning på alle uddannelsestrin
  4. Revitalisering af håndværkstraditionen
  5. Sårbare unge skal styrkes

MÆRKESAG | Fokus på den studerende

Et godt fagligt undervisningsmilj√ł er blandt andet kendetegnet ved en h√łj motivationskultur, klare faglige tilbagemeldinger og en god balance mellem teori og praksis. Her bliver eleven og den studerende m√łdt og respekteret som den person, vedkommende er med en forventning om, at eleven eller den studerende g√łr sig umage i alt, hvad vedkommende arbejder med. Sidst men ikke mindst er det et undervisningsmilj√ł, hvor eleven eller den studerende f√łler gl√¶de ved at v√¶re og tryghed ved at deltage.

Kvaliteten af den faglige undervisning, vejledning og evaluering spiller selvf√łlgelig en afg√łrende rolle i forhold til at skabe et meningsfuldt og dynamisk undervisningsrum.

God undervisning er afh√¶ngig af gode undervisere. Alternativet √łnsker derfor at styrke l√¶rernes og undervisernes faglighed og deres f√¶rdigheder i styring og facilltering af l√¶ringsrum. Effektiv og hensynsfuld klasseundervisning kr√¶ver en helt s√¶rlig ledelsesm√¶ssig, p√¶dagogisk s√•vel som socialpsykologisk forst√•else.

FORSLAG | Forbedring af evalueringskulturen

Alternativet foreslår en reform af karaktersystemet, hvor 12-skalaen suppleres med en mere personlig evaluering og en faglig feedback. Både på folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne er udarbejdelsen af de nuværende elevplaner et skridt i den rigtige retning. Men også på de videregående uddannelser skal vi bevæge os mod et mere individuelt responssystem, hvor fokus er lige så meget på den studerendes faglige og personlige udviklingspotentiale som den konkrete faglige præstation.

FORSLAG | Styrkelse af lærernes lederskab

Alle l√¶rere og undervisere, der arbejder i folkeskolen, p√• ungdomsuddannelserne, p√• de videreg√•ende uddannelser og voksenuddannelserne skal via deres uddannelse undervises i ledelse, procesfacilitering, kommunikation, gruppedynamik, konfliktl√łsning og andre ledelsesredskaber. Herved skal de tilegne sig de n√łdvendige redskaber til at kunne optimere undervisningen og bruge holddynamikken til at f√• det bedste frem i den enkelte.

MÆRKESAG | Teori og praksis hånd i hånd i virkelighedsnær undervisning

Alternativet mener, det er på tide, at vi skaber en langt mere solid videns- og erfaringsbro mellem den enkelte uddannelse og den omkringliggende verden.

Alternativet √łnsker, at en del af de opgaver, som eleverne og de studerende arbejder med, skal involvere eksterne samarbejdspartnere. Det vil sige virksomheder, institutioner, milj√łer eller foreninger, som har relevans for det faglige tema, der arbejdes med.

Form√•let er, at eleven og den studerende oplever en direkte og naturlig kobling mellem teoriundervisning og de praktiske erfaringer, man f√•r ved at l√łse en given opgave i t√¶t samarbejde med eksterne opgavestillere. Samtidig vil det t√¶tte samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de eksterne samarbejdspartnere v√¶re med til at inspirere og ilte det faglige milj√ł p√• uddannelsesinstitutionerne.

Denne virkelighedsn√¶re undervisningsmetode vil √łge b√•de kreativiteten, id√©udviklingen og meningsniveauet for eleven og den studerende markant.

FAKTA

If√łlge forskere kan frafaldet p√• erhvervsskolerne nedbringes ved at bygge undervisningen op om praktisk gruppearbejde, sluse eleverne ud i praktikpladser, hvor l√¶rerne er velforberedte, t√¶t p√• eleverne, giver hurtig feedback p√• opgaver og giver tilbagemeldinger i undervisningen. Kilde: Psykologisk Institut p√• Aarhus Universitet

FORSLAG | Alle uddannelsesinstitutioner skal formulere en ekstern netværksstrategi

Alle uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videreg√•ende uddannelser skal formulere en egentlig netv√¶rksstrategi. Det vil sige, at institutionen skal tages stilling til, hvilke milj√łer, virksomheder, institutioner, forskningsmilj√łer, t√¶nketanke og enkeltpersoner der er relevante for fagligheden det givne sted. Ikke bare p√• lokalt plan men ogs√• nationalt og internationalt.

En s√•dan bevidst netv√¶rks- og samarbejdsstrategi skal v√¶re med til at sikre, at der bliver bygget den n√łdvendige videns- og erfaringsbro mellem den enkelte uddannelsesinstitution og den faglige, kulturelle, sociale og politiske omverden. Og sammen med disse identificerede n√łgleakt√łrer udvikle samarbejdsprojekter til gavn for de studerendes og institutionens medarbejderes faglige udvikling.

MÆRKESAG | Iværksætteri, innovation og bæredygtighedstænkning på alle uddannelsestrin

Alternativet mener, at det 21. √•rhundrede er iv√¶rks√¶tternes √•rhundrede. B√•de af lyst og af n√łdvendighed. Af lyst fordi vi till√¶gger en entreprenant selvst√¶ndighedskultur v√¶rdi i sig selv. Men ogs√• af n√łdvendighed, fordi s√• mange af de arbejdspladser, vi tog for givet i forrige √•rhundrede, enten helt forsvinder eller flytter ud af vores del af verden.

Fremtidens arbejdspladser kommer til at handle om at finde l√łsninger p√• sociale og milj√łm√¶ssige udfordringer, s√• vi alle i h√łjere grad arbejder for omstillingen af samfundet og samtidig skaber nye arbejdspladser og arbejdsformer, der kan favne de udfordringer, vores samfund st√•r overfor.

Hvis man √łnsker en mere entreprenant selvst√¶ndighedskultur i samfundet, som kan arbejde for en b√¶redygtig omstilling, kr√¶ver det en entreprenant uddannelseskultur med bredt fokus p√• sociale og milj√łm√¶ssige udfordringer. Alternativet √łnsker en uddannelseskultur, hvor man som studerende g√•r fra en holdning om, at man tager en uddannelse for at f√• et arbejde efter endt uddannelse, til at man tager en uddannelse, fordi man har lyst til at skabe et job.

FORSLAG | Iværksætteri, innovation og bæredygtighed som tværfagligt projektfag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne

Iv√¶rks√¶tteri, innovation og b√¶redygtighed er en kompleks st√łrrelse, der vedr√łrer b√•de h√•ndv√¶rk, t√¶nkevis og livsholdning. Derfor skal emnet ind som et gennemg√•ende og obligatorisk tv√¶rfagligt forl√łb i folkeskolen, der senere kan blive fulgt op p√• ungdomsuddannelserne og de videreg√•ende uddannelser.

Eksempelvis skal eleverne i folkeskolen og ungdomsuddannelserne på hvert klassetrin, enten individuelt eller i grupper, udvikle deres egen forretningsidé eller bæredygtige projekt, der gavner lokalsamfundet.

Forretningsid√©en eller det b√¶redygtige projekt skal f√łres hele vejen fra √Ę‚ā¨Ňďid√© til virkelighed√Ę‚ā¨¬Ě, og afslutningsvis skal resultatet pr√¶senteres for et eksternt fagligt panel af lokale professionelle. Alt efter emnevalg kan panelet best√• af iv√¶rks√¶ttere, forretningsfolk, organisationer eller offentlige institutioner, som vil vurdere projektet b√¶redygtighedspotentiale b√•de √łkonomisk, socialt og milj√łm√¶ssigt.

FORSLAG | Iværksætterrugekasser

Der skal v√¶re iv√¶rks√¶tterrugekasser p√• alle uddannelsesniveauer efter folkeskolen. Det vil sige gode fysiske arbejdsrammer, hvor studerende kan udvikle deres forretnings- og projektid√©er parallelt med den √łvrige undervisningsaktivitet.

Til disse iv√¶rks√¶tterrugekasser skal der v√¶re tilknyttet medarbejdere, der kan give de studerende den n√łdvendige faglige sparring, n√•r det g√¶lder id√©udvikling, forretningsplan, √łkonomi, organisations- og teamopbygning, netv√¶rksstrategi, kommunikation og salg.

Iv√¶rks√¶tterrugekassen skal v√¶re kendetegnet ved en konsekvent b√¶redygtighedst√¶nkning, s√• de studerendes forretningsid√©er lever op til den tredobbelte bundlinje: √łkonomisk, socialt og milj√łm√¶ssigt.

MÆRKESAG | Revitalisering af håndværkstraditionen

Det er en selvstændig mærkesag for Alternativet at få den faglige stolthed og samfundsmæssige status tilbage i håndværksfagene.

Vi oplever desværre et udpræget uddannelsessnobberi i forhold til de lange videregående akademiske uddannelser, hvor tendensen er, at jo længere en uddannelse er, jo bedre er den.

Sagen er imidlertid, at et samfund hverken kan undv√¶re kloge hoveder eller kloge h√¶nder. Specielt ikke nu, hvor fremtiden i endnu h√łjre grad vil eftersp√łrge kvalitetsprodukter, h√•ndv√¶rksm√¶ssig snilde og milj√łrigtig genbrugst√¶nkning. Alt sammen noget man tidligere forbandt med dansk h√•ndv√¶rk og design: solide h√•ndv√¶rksm√¶ssig kundskaber, forst√•else for bearbejdning af materialer og evnen til at skabe byggeri, m√łbler og design p√• h√łjeste niveau. Disse traditioner, kompetencer og viden skal ikke g√• tabt, men tv√¶rtimod videreudvikles, s√• de ogs√• f√•r en berigende indflydelse p√• de forskellige fagomr√•ders tekniske udvikling, hvor robotteknologi, 3D-print m.v. i st√łrre omfang vil g√łre sig g√¶ldende Danmark skal igen v√¶re en stolt h√•ndv√¶rks- og designnation √•ben for fremtidens muligheder og udfordringer..

Alternativet vil derfor revitalisere og synligg√łre det gode h√•ndv√¶rk. Vi skal have fokus p√• de faglige muligheder, der ligger i at tage en h√•ndv√¶rksuddannelse, ligesom vi skal v√¶re bedre til at understrege h√•ndv√¶rkets helt essentielle betydning i samfundet.

De unge skal kunne både se og mærke, at de træder ind i en dynamisk branche med en stærk faglig identitet, stor samfundsbetydning og gode karrieremuligheder. For at dette kan blive virkelighed, er der behov for en bevidst kulturændring hos mange af erhvervs- og håndværksuddannelserne.

FAKTA

I 2011 viste en unders√łgelse, at undervisning i iv√¶rks√¶tteri i folkeskolen og p√• ungdomsuddannelserne har en positiv indflydelse p√• antallet af unge, der f√•r lyst til at starte egen virksomhed. Kilde: folkeskolen.dk

FAKTA

Frafaldet p√• de erhvervsfaglige uddannelser l√• i 2012 p√• 48 %. Elevernes sociale baggrund er en afg√łrende faktor i forhold til risikoen for, at de falder fra. Kilde: Undervisningsministeriet og EVA

FORSLAG | overbygningsuddannelser med fokus på bæredygtighed for alle håndværksfag

Det skal indenfor alle h√•ndv√¶rksfag v√¶re muligt at videreuddanne sig i retning mod b√¶redygtigt byggeri, produktion, design og produktudvikling. Efteruddannelsen kan f.eks. udvikles i samarbejde mellem h√•ndv√¶rksuddannelserne, design- og arkitektskolerne, DTU og IT-universitetet med det form√•l at opn√• et nationalt uddannelses- og kompetencel√łft for alle h√•ndv√¶rksfag m√•lrettet en b√¶redygtig omstilling af samfundet.

FORSLAG | Landsdækkende kampagne for det gode håndværk og håndværkerliv

Alternativet √łnsker en landsd√¶kkende informations- og holdningskampagne i samarbejde med h√•ndv√¶rksuddannelserne, branchernes fagpresse og Danmarks Radio. Der skal v√¶re tale om en kampagne, hvor kendte s√•vel som ukendte h√•ndv√¶rkere gennem deres egen livshistorie og de virksomheder, de har arbejdet p√• eller har v√¶ret med til at skabe, showcaser det gode h√•ndv√¶rk og dets betydning for samfundet. Holdningskampagnen skal i f√łrste omgang m√•lrettes folkeskolens afgangselever.

MÆRKESAG | Sårbare unge skal styrkes

Alt for mange unge har i dag sv√¶rt ved at forts√¶tte i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Nogle bliver erkl√¶ret √Ę‚ā¨Ňďikke uddannelsesparate√Ę‚ā¨¬Ě, andre kommer ind p√• en ungdomsuddannelse, men form√•r ikke at gennemf√łre studieforl√łbet.

P√• erhvervsskolerne for eksempel, er frafaldsprocenten over 45%. Det er n√¶sten hver anden, der bliver optaget p√• denne uddannelse, som ikke magter at gennemf√łre. Skolerne mener, at √•rsagerne til frafaldet langt overvejende handler om mangel p√• personlige og sociale f√¶rdigheder.

Når så mange unge frafalder en ungdomsuddannelse på grund af manglende personlige og sociale færdigheder, giver det anledning til at se på det skolesystem, der skal kvalificere de unge til at finde og fastholde arbejde eller uddannelse. Folkeskolen må blive bedre til at supplere den faglige læring med social og personlig læring, der kan bidrage til at danne eleverne.

FORSLAG | Dannelsesv√¶rkt√łjskassen

Folkeskolen skal tidligt identificere de elever, der ikke har de sociale og personlige f√¶rdigheder, som er n√łdvendige for at gennemf√łre en uddannelse. Et afbrudt uddannelsesforl√łb senere i livet kan undg√•s, hvis for eksempel studievejledningen identificerer elever med s√¶rlige behov p√• tv√¶rs af skole√•rgangen. Det vil s√•ledes v√¶re muligt at s√¶tte tidligt ind med undervisning og vejledning evt. i samarbejde med lokale ungdomsskoler, hvor eleverne kan deltage i forbindelse med deres almindelige skolegang. Dette kan ogs√• ske gennem projektarbejde eller praktik, hvor eleverne m√łder og udvikler de personlige og sociale f√¶rdigheder, der er brug for i arbejdslivet, under uddannelse og i samfundet.

FORSLAG | Bedre pædagogik i folkeskolen på erhvervsskolerne og håndværksuddannelserne

Alternativet mener, at alle l√¶rere og undervisere, der skal arbejde i folkeskolen, p√• ungdomsuddannelserne og p√• de videreg√•ende uddannelser via uddannelse skal have styrket deres kompetencer inden for ledelse, procesfacilitering, kommunikation, gruppedynamik og konfliktl√łsning. Dermed vil de f√• n√łdvendige redskaber til at optimere individuel og gruppel√¶ring, s√• elever og studerende opn√•r en mere aktiv og involverende hverdag og skolegang.

Overfor erhvervsskolerne og h√•ndv√¶rksuddannelser vil vi desuden stille krav om, at der arbejdes systematisk og m√•lrettet p√• at udvikle p√¶dagogiske redskaber, der nedbringer det alt for h√łje frafald.

FORSLAG | Styrkelse af det uformelle uddannelsesmarked

N√•r danske unge forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen, ender de ofte p√• det uformelle uddannelsesmarked. Det kan v√¶re p√• produktionsskoler, dagh√łjskoler, hos private akt√łrer, i kommunal jobtr√¶ning eller hos ungdomsskolens heltidsundervisning. I alt op mod 300 uformelle l√¶ringsorganisationer danner i Danmark ramme for over 20.000 unges hverdag. F√¶lles for disse l√¶ringsorganisationer er, at de skal kvalificere de unge til at komme tilbage i uddannelse og arbejde.

Alternativet vil arbejde for en opkvalificering af det uformelle uddannelsesmarked, hvor de kommer i t√¶ttere kontakt med lokale uddannelser og virksomheder, der skal varetage de unges videre forl√łb. De lokale uddannelser og virksomheder skal v√¶re med til at formulere, hvad de unge skal l√¶re for at fastholde uddannelse og arbejde. De uformelle l√¶ringsorganisationer skal p√• den m√•de blive eksperter i at fremelske netop de kvalifikationer hos de unge. De relevante f√¶rdigheder skal tr√¶nes gennem praktikker, projektsamarbejder og andre initiativer, hvor unge kan m√łde de faglige og personlige krav, der er p√• ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne.

Den læring, som unge modtager på de uformelle læringsorganisationer, dokumenteres, således at de unge altid har dokumentation på det, de har lært. Dermed styrkes de unges ejerskab til læringen, og den unge får mulighed for at vise, hvad han eller hun kan.

Kunst og kultur

For Alternativet er et mangfoldigt, levende kunstog kulturliv helt afg√łrende for, at vi som enkeltindivider og samfund kan udvikle vores menneskelige selvindsigt, intellektuelle udsyn og historiske hukommelse. Selvindsigt, intellektuelt udsyn og historisk hukommelse er grundl√¶ggende byggesten til det, vi noget uklart definerer som vores f√¶lles kulturelle identitet. Det kulturelle st√•sted hvorfra vi m√łder verden i al dens komplekse kulturelle mangfoldighed.

Ikke mindst n√•r vi som i disse √•r st√•r midt i en forandringstid, hvor v√¶rdier, holdninger og traditioner er i skred, har vi brug for et kunst- og kulturliv, der kan udfordre os, stille sp√łrgsm√•ltegn ved det etablerede, og som kan v√¶re med til at s√¶tte ord og billeder p√• andre v√¶rdier end materiel og √łkonomisk v√¶kst. For det er ikke et sp√łrgsm√•l om mere eller mindre v√¶kst. Det er et sp√łrgsm√•l om at definere helt andre former for v√¶kst: personlig v√¶kst, intellektuel v√¶kst, emotionel v√¶kst.

Alternativet vil prioritere den kunstneriske og kulturelle dimension indenfor alle samfundsomr√•der. Kulturpolitikken skal v√¶k fra at v√¶re et marginalt politisk interesseomr√•de og l√łftes ind i centrum for al politikudvikling.

Vi √łnsker en ikke-hierarkisk kulturpolitik, hvor der er plads til og respekt for b√•de den smalle kunst og popul√¶rkulturen. Begge dele har v√¶rdi for vores samfund.

Vi √łnsker et kulturliv og en kunstscene med et st√¶rkt, levende og talentfuldt v√¶kstlag, hvor der er plads til at eksperimentere og beg√• fejl. Men hvor der ogs√• er en solid bro mellem v√¶kstlaget og de professionelle kulturinstitutioner. En bro mellem fornyelse og erfaring.

Vi √łnsker et samfund, hvor vi ikke kun m√łder kunsten og kulturen p√• vores kulturinstitutioner men ogs√• i det offentlige rum, p√• vores arbejdspladser, i b√łrnehaven, folkeskolen og p√• ungdomsuddannelsen. Og selvf√łlgelig ogs√• p√• sygehuset og plejehjemmet.

Vi √łnsker, at danske kunstnere og dansk kultur skal ud i verden, og at verdenskunsten skal ind i Danmark. Den form for udveksling g√łr os bedre til at h√•ndtere kulturm√łdet og styrker evnen til at udnytte de muligheder, som globaliseringen √•bner for os b√•de √łkonomisk, socialt, vidensm√¶ssigt og kulturelt.

Vi √łnsker, at kulturpolitikken afspejler, at Danmark i dag rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle f√¶llesskaber og virkeligheder. Denne kulturelle og sociale mangfoldighed skal kunne ses p√• de kunstneriske produktioner p√• vores teatre, i biografen, p√• museerne, p√• tv og radio, og det er vigtigt, at den kommer tydeligt til udtryk i kulturministeriets st√łtteordninger s√•vel som i de kunstneriske uddannelser. Ikke mindst dr√łmmer vi om, at et samfunds rigdom ikke defineres af materiel og √łkonomisk v√¶kst, men i langt h√łjere grad af kulturel, intellektuel og personlig v√¶kst. Det er ikke mindst gennem kulturen og kunsten, at vi kan f√• modet og inspirationen til at forestille os en radikal anden b√¶redygtig fremtid.

Alternativets to mærkesager inden for kunst og kultur tager afsæt i ovenstående visioner og holdninger og lyder:

  1. Mere kunst, færre mursten og flere frizoner
  2. Kunst og kultur skal i centrum for politikudvikling

MÆRKESAG | Mere kunst, færre mursten og flere frizoner

Det er helt afg√łrende for kunst og kulturlivet, at der er gode muligheder for at blive og v√¶re ud√łvende, skabende kunstner. Kunst og kultur skabes ikke af mursten men af mennesker. Derfor vil vi have en kulturpolitik, som bringer fokus tilbage p√• de mennesker, der skaber, ud√łver og formidler kunsten og kulturen, hvad enten det er p√• professionelt niveau eller som lovende kunstnerisk talent.

FORSLAG | Flere kreative frizoner

Der skal v√¶re nemmere adgang til gode fysiske rammer for kunstnerisk udfoldelse og bedre muligheder for at blive og v√¶re ud√łvende kunstner. Der findes allerede flere private og offentlige initiativer, som arbejder for at skabe bedre rammer, og dem vil Alternativet √łge st√łtten til.

I mange byer i Danmark bliver der lige nu eksperimenteret med at inddrage midlertidige offentlige rum til kulturelle √Ę‚ā¨¬Ělegepladser√Ę‚ā¨¬Ě. Inspirerende initiativer som GivRum.NU i K√łbenhavn og Detours i √Örhus har allerede vist vejen herhjemme, og i Canada har projektet Artscape p√• fornemste vis vist, hvordan man skaber gode rammer for kreativ og kunstnerisk udfoldelse gennem en ambiti√łs byudviklingspolitik.

Alternativet mener, at vi skal √łge st√łtten til denne udvikling gennem skabelsen af flere kreative frizoner med plads og rum til kunst- og kulturproduktion.

Vi vil st√łtte frizonetanken ved at skabe bedre muligheder for, at kunstnere kan anvende tomme bygninger til projektarbejde og kunstnerisk udfoldelse. Desuden vil Alternativet arbejde for, at kunst og kultur i langt h√łjere grad end det er tilf√¶ldet i dag bliver t√¶nkt ind i planl√¶gningen af nybyggeri.

FORSLAG | Omfordeling af midler fra mursten til kunstnerisk produktion

Alt for meget af det statslige, regionale og kommunale kulturbudget er bundet til bygninger og drift. Selvom flere af de store byggeprojekter indenfor kulturlivet ofte er delvist finansieret af private fonde, er driftsomkostningerne alene til de nye bygninger så markante, at mange af de penge, der kunne gå til kunstnerisk produktion, i stedet ender i mursten og administration.

Det vil vi √¶ndre p√•. Derfor foresl√•r Alternativet en omfordeling af midler, s√• en st√łrre del af statens kulturbudget g√•r til egentlig kunstnerisk produktion og kulturelt udviklingsarbejde. Dette kan dels ske gennem et generelt loft for, hvor meget af det statslige kulturbudget, der m√• bruges p√• drift i forhold til produktion, og dels gennem en kritisk vurdering af den nuv√¶rende institutionsstruktur p√• kulturomr√•det. B√•de i forhold til fordelingen af midler mellem hovedstaden og resten af landet men ogs√• i forhold til antallet af statsligt st√łttede teatre, museer, orkestre osv.

MÆRKESAG | Kunst & kultur skal i centrum for politikudvikling

Alternativet √łnsker, at kulturpolitikken i langt h√łjere grad t√¶nkes sammen med √łvrige politiske omr√•der. Det vil sige, at det kulturelle perspektiv ikke bare skal inspirere men ogs√• udfordre de √łvrige politikomr√•der og dermed den m√•de, vi t√¶nker blandt andet byudvikling, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik, milj√łpolitik og udenrigspolitik p√•. Med andre ord: Det kulturelle perspektiv skal gennemsyre hele den m√•de, hvorp√• vi forst√•r vores samfund.

Nedenfor giver vi fire forslag til, hvordan man i langt h√łjere grad kan koble kulturomr√•det med andre v√¶sentlige samfundsomr√•der, nemlig uddannelsesverdenen, udenrigspolitikken/public diplomacy og sundhedsomr√•det.

FORSLAG | Kunst skal være et fag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne

N√•r b√łrn starter i f√łrste klasse, vil de fleste gerne synge, danse, tegne, lave teater og spille p√• instrumenter. Meget af denne lyst g√•r til grunde i musiktimerne eller billedkunst, n√•r hele klassen skal besk√¶ftige sig med noget, som kun interesserer et f√•tal af eleverne.

De kreative fag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal oml√¶gges til et bredt og generelt kunstfag, hvor den enkelte elev kan l√¶re om og afpr√łve de forskellige kunstneriske dicipliner. Ved at afpr√łve og eksperimentere med forskellige kunstneriske udtryk allerede fra f√łrste klasse, vil elever i folkeskolen og ungdomsuddannelserne opleve den frihed og lystf√łlelse, der er nogle af hj√łrnestenene i kunstnerisk udfoldelse. I forbindelse med kunst m√• og skal det v√¶re lysten, der driver v√¶rket. Kun n√•r det forholder sig s√•dan, vil b√łrnene opleve, at de kan blive rigtig dygtige til det, de besk√¶ftiger sig med.

Form√•let her er ikke at g√łre alle b√łrn til kunstnere. Sigtet er at lade alle elever f√• mulighed for at vedligeholde den kreative √•re, som langt de fleste b√łrn g√łr flittigt brug af, f√łr de starter i skolen.

Et s√•dant fokusskifte i uddannelsessystemet vil helt grundl√¶ggende give b√łrnene en st√¶rkere tilknytning til kunsten, hvilket vil udvide deres horisont som fremtidige kunst- og kulturbrugere i det danske samfund. Den slags oplyste og kreative mennesker har vi brug for.

FORSLAG | Uddannelserne ud i kulturen og kulturen ind på uddannelserne

Kulturministeriet skal sammen med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet formulere en f√¶lles strategi for, hvordan alle uddannelsesinstitutioner i Danmark fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videreg√•ende uddannelser kan formulere en netv√¶rksstrategi for deres samarbejde med relevante lokale kulturinstitutioner og milj√łer.

Relevante lokale kulturinstitutioner og milj√łer d√¶kker her over b√•de etablerede kulturinstitutioner som teatre, spillesteder, museer, kunstbiografer og biblioteker som over kulturhuse og ungdomskulturmilj√łer. Og endelig ogs√• idr√¶tslivet – b√•de det organiserede og det uorganiserede som for eksempel gadeidr√¶t.

En s√•dan kulturel netv√¶rksstrategi skal underst√łttes med udviklingsmidler fra de tre ber√łrte ministerier, der reelt g√łr det muligt for uddannelsesinstitutionerne at ops√łge kunsten p√• kunstens egen institutionelle hjemmebane. Men ogs√• at invitere kunsten og kulturen ind p√• uddannelsesinstitutionerne. Ikke bare p√• g√¶stevisit, men i egentlige forpligtende samarbejdsprojekter.

Der findes allerede flere inspirerende eksempler, vi kan l√¶re af. I samarbejde med VUC Odense har kunstnerkollektivet Sister√Ę‚ā¨‚ĄĘs Academy k√łrt et eksperiment, hvor man sammen med den faste medarbejderstab arbejdede med at udvikle nye l√¶ringsrum for de studerende. Projektet gik ud p√• at integrere kunstneriske arbejdsprocesser og metoder i den normale fagundervisning. I Vejle har man indf√łrt, at alle b√łrn i kommunens folkeskoler skal ud og opleve professionel kunst og kultur som en del af projektet Kulturrygs√¶kken. Begge projekter er gode eksempler p√• den form for velfungerende samarbejde p√• tv√¶rs af samfundsinstitutioner og akt√łrer, som Alternativet √łnsker at fremme.

FORSLAG | Danmark ud i verden, verden ind i Danmark

Kulturministeriet og Udenrigsministeriet skal formulere en ny ambiti√łs internationaliseringsstrategi for dansk kunst og kultur.

Alternativet √łnsker en strategi og en handlingsplan, der st√•r p√• skuldrene af den nuv√¶rende internationaliseringsstrategi, men som er i stand til at tage arbejdet til det n√¶ste niveau. Det er vigtigt, at strategien indeb√¶rer et reelt, og p√• sigt ogs√• √łkonomisk, samarbejde mellem ministerierne, de danske ambassader og kulturlivet i Danmark.

Internationaliseringsstrategien skal v√¶re b√•ret af et √łnske om at bygge bro mellem relevante kulturmilj√łer i de p√•g√¶ldende lande og deres sammenlignelige kulturmilj√łer i Danmark.

Det vil sige, at der er tale om et samarbejdsprojekt, som bygger p√• en reel kunstnerisk eller kulturel samproduktion mellem danske kunstnere og deres internationale kolleger. Form√•let er b√•de faglig kunstnerisk udveksling men ogs√• opbygningen af mellemfolkelige relationer p√• gr√¶srodsniveau. Det sidste er s√¶rligt vigtigt for Udenrigsministeriet, der gennem et s√•dant initiativ vil kunne opbygge lokale relationer, der ikke er b√•ret af de officielle diplomatiske kanaler eller lokale institutionelle strukturer. Der vil i stedet v√¶re tale om frugtbare tillidsrelationer mellem mennesker, der har arbejdet t√¶t sammen om konkrete kulturelle og kunstneriske produktioner, og det er pr√¶cis den form for forbindelser, Danmark har brug for langt flere af ude i verden. En ny internationaliseringsstrategi vil kr√¶ve udviklingspenge til de konkrete kunstneriske og kulturelle samarbejdsprojekter. P√• samme m√•de vil der ogs√• skulle investeres i en opgradering af personalet p√• de danske ambassader, s√•ledes at staben kommer til at inkludere flere medarbejdere med kunstnerisk og kulturel baggrund. Her b√łr Danmark og Det Danske Kulturinstitut lade sig inspirere af erfaringerne fra blandt andet British Council, Goethe Institutterne samt Kinas markante globale kultursatsning gennem deres Confucius Institutter.

FORSLAG | Kultur på recept

Alternativet √łnsker at eksperimentere med at give kultur p√• recept til mennesker, der befinder sig i en s√¶rlig s√•rbar livssituation. Forskellige steder i Danmark og Sverige har man allerede med stor succes pr√łvek√łrt projekter med kultur p√• recept, og Alternativet vil st√łtte flere lignende tiltag, s√• man p√• l√¶ngere sigt kan udfolde f√¶nomenet til hele landet, hvis de positive effekter fortsat kan p√•vises. Kulturministeriet skal sammen med Sundhedsministeriet gennemf√łre et pilotprojekt i tre udvalgte kommuner i Danmark. Henholdsvis i en stor, en mellemstor og en lille kommune. Form√•let er at afpr√łve eksperimentets potentiale i et mere m√•lrettet samarbejde mellem kulturlivet og sundhedssektoren. Inspirationen kommer fra projektet √Ę‚ā¨¬Ěkultur p√• recept√Ę‚ā¨¬Ě, der tidligere er blevet gennemf√łrt med gode resultater i bl.a. Helsingborg Kommune, Sk√•ne og p√• Bornholm. Pilotprojektet skal unders√łge effekten af at ordinere kunst og kultur til mennesker, der f.eks. er ramt af livstruende sygdom, ensomhed, depression eller demens. Tesen er, at kultur p√• recept √łger livskvaliteten markant, og alle hidtidige resultater peger p√•, at det virker.

FAKTA

Studier af Kultur p√• Recept i Sk√•ne har vist, at deltagere i en ti ugers pr√łveperiode fik en signifikant forbedret sundhedsrelateret livskvalitet. Kilde: G√∂teborgs Universitet

Iværksætteri og social opfindsomhed

Slip de b√¶redygtige iv√¶rks√¶ttere l√łs i det 21. √•rhundrede.

Der er brug for en langt st√¶rkere samfundsnyttig iv√¶rks√¶tter- og selvst√¶ndighedskultur i Danmark. Det g√¶lder i skolen, p√• uddannelserne og i arbejdslivet. Vi skal blive langt bedre til at gribe de muligheder, vi har for at s√¶tte i v√¶rk. Uanset om det er alene eller sammen med andre. Derfor fokuserer Alternativet p√• f√¶llesskabets s√•vel som den enkeltes skaberkraft. Det er iv√¶rks√¶ttermangfoldighed, n√•r det er bedst. I Danmark har vi et arbejdsmarked og et socialt sikkerhedsnet, der kan v√¶re med til at underst√łtte en endnu mere dynamisk iv√¶rks√¶tterkultur, men ofte virker det som om, vi er bange for at slippe vores iv√¶rks√¶ttertalenter l√łs. Hvorfor skal studerende og arbejdsl√łse eksempelvis bruge mere tid p√• at s√łge jobs, der reelt ikke findes, i stedet for at f√• opbakning til at starte egen virksomhed? Sm√• virksomheder kan blive store virksomheder. Lad os derfor hylde de sm√•, gr√łnne pionerer, der hver dag udfordrer det eksisterende, og lad os give dem en reel chance for at vinde ordrer. Hvorfor er de etablerede virksomheder det offentliges fortrukne partnere? Lad os give h√•b for de mindre, nystartede iv√¶rks√¶ttere. Lad os vise, at der er plads til nyt√¶nkning.

Alternativets ambition er, at Danmark skal v√¶re foregangsland for b√¶redygtigt iv√¶rks√¶tteri og skabelsen af nye arbejdspladser. Den sociale opfindsomhed og iv√¶rks√¶tterkultur skal forankres i den danske mentalitet, kultur og dannelsesproces. Vi vil anerkende og fremme iv√¶rks√¶tteriet generelt, men vi √łnsker i s√¶rdeleshed at skabe bedre vilk√•r for de enterprenante kr√¶fter, der tager et seri√łst, b√¶redygtigt ansvar for Danmark og verden.

Alternativet har tre mærkesager:

  1. Ny bæredygtig iværksætterkultur
  2. Internationalisering af det danske iv√¶rks√¶ttermilj√ł
  3. Mangfoldighed, kreativitet og den fjerde sektor

MÆRKESAG | Ny bæredygtig iværksætterkultur i Danmark

Alternativet vil arbejde for at udvikle en st√¶rk og b√¶redygtig iv√¶rks√¶tterkultur i Danmark. Her tror vi, at det offentlige system, der er konstrueret til et mere fastl√•st og traditionelt arbejdsmarked, i langt h√łjere grad skal v√¶re i stand til at underst√łtte iv√¶rks√¶ttere og nye virksomheder. Det skal simpelthen v√¶re muligt for arbejdsl√łse at blive iv√¶rks√¶ttere. Uddannelsesinstitutionerne skal v√¶re med til at give kommende iv√¶rks√¶ttere de bedste foruds√¶tninger for at t√¶nke iv√¶rks√¶tteri og b√¶redygtighed sammen. Vi tror ogs√•, at der p√• vores uddannelsesinstitutioner skal ske en holdnings√¶ndring fra, at man tager en uddannelse for at f√• et job efter endt uddannelse, til at man tager en uddannelse for at skabe et job ude i samfundet.

FORSLAG | 2-årig målrettet iværksætterydelse

Ledige i dagpengesystemet med iv√¶rks√¶tterambitioner har vanskeligt ved at starte egen virksomhed, da de skal st√• til r√•dighed for arbejdsmarkedet. Desuden afholder mange danskere sig fra at etablere sig som iv√¶rks√¶ttere pga. frygten for at g√• konkurs. P√• denne baggrund foresl√•r Alternativet en mere m√•lrettet iv√¶rks√¶tterydelse (80% af normal dagpengesats) og en s√¶rlig r√•dgivningsindsats til personer med de rette foruds√¶tninger. Ydelsen tildeles personer i dagpengesystemet, der har evnerne og viljen til en tilv√¶relse som iv√¶rks√¶ttere. Ydelsens nedsatte st√łrrelse sikrer staten en provenue og sikrer, at kun motiverede personer benytter sig at muligheden.

Efter h√łjst to √•r skal iv√¶rks√¶tteren v√¶re i stand til at oppeb√¶re egen l√łn gennem den nyetablerede virksomhed. Det er afg√łrende, at iv√¶rks√¶tterydelsen m√•lrettes ledige personer, der √łnsker at udvikle en b√¶redygtig forretningsid√© og har mod p√• og vilje til en tilv√¶relse som selvst√¶ndige. Derfor tilbydes et skr√¶ddersyet uddannelses- og mentorforl√łb med en eller flere kompetente forretningsr√•dgivere, erhvervscoaches og personlige coaches, der l√łbende skal vurdere forretningsplan, √łkonomi, lederskab m.m. Der meldes l√łbende tilbage til A-kasserne, der evaluerer virksomheden hvert kvartal. Det er derfor afg√łrende, at iv√¶rks√¶tterydelsen m√•lrettes, s√• mindst 50 pct af virksomhederne overlever.

FORSLAG | √ėget undervisning, tr√¶ning og fokus p√• b√¶redygtigt iv√¶rks√¶tteri

Alternativet foresl√•r, at folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videreg√•ende uddannelser √łger iv√¶rks√¶tterundervisningen under titlen √Ę‚ā¨‚ĄĘfra jobtager til jobskaber√Ę‚ā¨‚ĄĘ. I unders√łgelser fra Fonden for Entrepren√łrskab (tal fra 2012/13) har kun 10,6 procent af folkeskolens 700.000 elever, 31,5 procent af de 270.000 elever p√• ungdomsuddannelserne og 10,9 procent af de 258.000 studerende p√• videreg√•ende uddannelser deltaget i undervisning og s√¶rlige aktiviteter inden for entrepren√łrskab og iv√¶rks√¶tteri. I Alternativet har vi en ambition om, at alle danske studerende i l√łbet af deres uddannelsesforl√łb oplever stimulerende og kreativ undervisning i opstart af virksomheder, projekter og andre initiativer. I Alternativet tror vi p√•, at en entreprenant kultur skal indarbejdes og v√¶re en naturlig del af undervisningen eller indstillingen i alle fag og ikke kun optr√¶de som et s√¶rskilt iv√¶rks√¶tterfag. Undervisningen skal sikre, at elever og studerende b√•de bliver beriget med indsigt og viden, opn√•r modet til at handle og tilegner sig f√¶rdigheder, der s√¶tter dem i stand til at omdanne potentiale til konkrete b√¶redygtige l√łsninger og frugtbare forretningsid√©er.

FAKTA

Erfaringer fra USA viser, at m√•lrettet iv√¶rks√¶tterr√•dgivning kan h√¶ve overlevelseschancerne for nystartede virksomheder fra ca. 50 % til 80 %. Kilde: SBA Minnesota

FAKTA

Erfaringerne med iv√¶rks√¶tterydelsen, der blev afskaffet i 1998, var at mange modtagere ikke havde de n√łdvendige kompetencer og derfor m√•tte lukke eller gik konkurs, n√•r ydelsesperioden oph√łrte. Hovedparten af dem, der modtog iv√¶rks√¶tterydelsen, blev efterf√łlgende atter ledige og stod tilbage med g√¶ld, herunder moms- og skatteg√¶ld Kilde: Erhvervs- og V√¶kstministeriet

FORSLAG | Green-Lab

Fremtidens model for samarbejde mellem virksomheder, kommuner og stat skal hvile p√• nye sociale samarbejdsaftaler og kontrakter. Et tilbud om bedre rammevilk√•r til geng√¶ld for at virksomheder p√•tager sig at skabe et b√¶redygtigt samfund. Eksempelvis ved at skabe job, oprette praktikpladser, forske, investere i milj√ł og √łge deres fokus p√• socialt ansvar. Der er behov for forskning, oplysning og udvikling af id√©er til, hvordan vi i Danmark skaber bedre rammevilk√•r for b√¶redygtige iv√¶rks√¶ttere og virksomheder. Nogle af de problemstillinger, der skal unders√łges er:

  • Hvordan kan den offentlige sektor i h√łjere grad samarbejde med sm√• nystartede virksomheder, der konkurrerer p√• kvalitet og ikke kun p√• pris? Hvordan kan den offentlige sektor skabe bedre vilk√•r for gr√łnne iv√¶rks√¶ttere? Hvordan kan staten inddrage sm√• virksomheder og iv√¶rks√¶ttere som leverand√łrer?
  • Green-Lab skal v√¶re en tv√¶roffentlig udviklingsenhed, som involverer b√•de borgere og virksomheder i at skabe nye b√¶redygtige l√łsninger og projekter, der giver √łget v√¶rdi for samfundet.
  • Endvidere skal medarbejderne i den offentlige sektor kunne samles om at lave en ny type virksomhed, der sikrer medarbejdernes ejerskab i de offentlige virksomheder indenfor en √Ę‚ā¨Ňďnot for profit√Ę‚ā¨¬Ě ramme. Det kan eksempelvis v√¶re en selvejende institution og g√¶lde for skoler, plejehjem eller b√łrnehaver s√•vel som for genbrugsstationer og andre offentligt ejede virksomheder.
  • Derfor skal der udvikles nye virksomhedstyper og konstruktioner i stil med selvejende institutioner, der tilgodeser ovenst√•ende.
  • Green-Lab skal v√¶re en offentlig iv√¶rks√¶tterzone, der skal inspirere til kreativitet, nyt√¶nkning og samarbejde p√• tv√¶rs af ministerierne og i den offentlige sektor.

M√ÜRKESAG | Internationalisering af det danske iv√¶rks√¶ttermilj√ł

En af den danske iv√¶rks√¶tterkulturs mentale udfordringer er, at forretningsid√©er, der ser dagens lys i Danmark, ofte er for lokalt orienterede. Denne tendens er h√¶mmende for udfoldelsen af forretningspotentialet og den faglige udvikling af den p√•g√¶ldende branche, hvor iv√¶rks√¶tteren opererer. Vi vil derfor arbejde for at udvikle en international tilgang i den b√¶redygtige iv√¶rks√¶tterkultur, hvor internationalt samarbejde og partnerskaber st√łttes, hyldes og p√•sk√łnnes. Vi tror nemlig p√•, at en fremtidig dansk b√¶redygtig iv√¶rks√¶tterkultur har potentiale til at blive en succes verden over. Og vi tror p√•, at en st√¶rk b√¶redygtighedskultur kan skabe iv√¶rks√¶tteri, der ikke bare er godt for Danmark, men for hele verden.

FORSLAG | Danske iværksættere ud i verden

Alternativet √łnsker at motivere den nye generation af iv√¶rks√¶ttere til at se de √łkonomiske s√•vel som faglige muligheder ved at indg√• i internationale samarbejdsprojekter.

Derfor skal der udbydes 100 internationale arbejds- og rejselegater (svarende til 3 m√•neders researchophold) om √•ret til s√¶rligt lovende unge danske iv√¶rks√¶ttertalenter. 50 af disse arbejds- og rejselegater er √łrem√¶rket til ophold i de nordiske lande.

Kriterierne for at opn√• disse arbejdsog rejselegater er en kombination af iv√¶rks√¶tterens tidligere resultater, forretningsid√©ens potentiale m√•lt p√• b√•de √łkonomi, social betydning og milj√łm√¶ssig b√¶redygtighed samt den internationale samarbejdspartners faglige omd√łmme.

De internationale iværksætterlegater skal administreres af Erhvervsfremmestyrelsen, men ansvaret for selve udvælgelsen af de 100 legatmodtagere skal ligge i et uafhængigt fagligt udvalg bestående af erfarne iværksættere og erhvervsfolk.

Offentligg√łrelsen af √•rets legatmodtagere skal have karakter af en prisuddeling, der har til form√•l at hylde den n√¶ste generation af s√¶rligt talentfulde iv√¶rks√¶ttere i Danmark.

FORSLAG | Tiltrækning af internationale iværksættere til Danmark

Lige s√• vigtigt det er at f√• vores egne iv√¶rks√¶ttere til at f√• √łje p√• de muligheder, der ligger uden for Danmarks gr√¶nser, er det at udenlandske iv√¶rks√¶ttere f√•r √łje p√• mulighederne i Danmark.

Derfor skal det g√łres lettere for s√¶rligt talentfulde udenlandske iv√¶rks√¶ttere at f√• arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, hvis de kan dokumentere et samarbejde med en dansk virksomhed.

Der skal derfor udloves 100 arbejds- og opholdstilladelser om året til særligt lovende internationale iværksættere. Arbejds- og opholdstilladelserne er på to år og afhænger af et reelt samarbejde med en lokal forankret dansk virksomhed.

De etablerede danske virksomheder skal opfordres til at give plads til en eller flere internationale iv√¶rks√¶ttere, som √łnsker at starte op indenfor virksomhedens branche.

Det internationale iværksætterprogram bygger på tilsvarende erfaringer fra udlandet. I Chile har man gennem en årrække satset på at tiltrække internationale iværksættertalenter ved både at give dem arbejds- og opholdstilladelse, arbejdslokaler og startkapital.

Ordningen skal tilknyttes samme afdeling i Erhvervsfremmestyrelsen der administrerer arbejds- og rejselegaterne for særligt lovende iværksættertalenter. En gang om året vil der blive afviklet en konference, hvor både de danske legatmodtagere og de udenlandske iværksættere deltager. Konferencen har som formål at styrke erfaringsudvekslingen og forretningspotentialet mellem danske og udenlandske iværksættere.

MÆRKESAG | Mangfoldighed, kreativitet og den fjerde sektor

B√•de i og uden for Danmark ser vi i disse √•r en lang r√¶kke social√łkonomiske initiativer og nye andels- og kooperative virksomheder dukke op som svar p√• lokale, sociale, milj√łm√¶ssige og √łkonomiske udfordringer. Disse initiativer minder om en tilsvarende periode i slutningen af det 19. √•rhundrede, hvor social opfindsomhed ogs√• var i h√łjs√¶det.

Det var en periode, hvor vi i Danmark og Norden blandt andet opfandt h√łjskolerne, andels- og kooperationsbev√¶gelsen samt den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Det var tiltag, der var med til at danne grundlaget for det velf√¶rdssamfund, vi tager for givet i dag. M√•ske er vi nu vidner til andels- og kooperationsbev√¶gelsens genf√łdsel? Det h√•ber Alternativet, og det vil vi arbejde for.

Alternativet √łnsker, at vores sociale iv√¶rks√¶ttere, nydanskere og kulturelle ildsj√¶le f√•r den opm√¶rksomhed, de har fortjent. Derfor vil Alternativet arbejde for, at man b√•de p√• lokalt, nationalt og europ√¶isk plan skaber lovgivningsm√¶ssige rammer, der underst√łtter social innovation og styrker de partnerskaber, som opst√•r i sp√¶ndingsfeltet mellem det offentlige, det private og NGO√Ę‚ā¨‚ĄĘer.

FORSLAG | Lokalt iværksætteri skal værdsættes

Den offentlige debat og mediernes d√¶kning af iv√¶rks√¶tterkulturen i Danmark har en tendens til at fremh√¶ve de h√łjteknologiske iv√¶rks√¶ttere eller iv√¶rks√¶ttere indenfor den kreative industri.

Det kan der v√¶re mange gode grunde til, men Danmark skal ogs√• v√¶rds√¶tte iv√¶rks√¶ttere i traditionelle detail- og servicefag. Herunder de mange iv√¶rks√¶ttere, der i dag starter virksomheder indenfor s√• forskellige omr√•der som gr√łnthandel, kioskvirksomhed, k√łbmands- og grossistforretning, drift af cykelv√¶rksted, fris√łrvirksomhed og reng√łring.

Der er tale om en helt afg√łrende iv√¶rks√¶tterunderskov, som beriger det danske samfund b√•de i kraft af varer og serviceydelser, men ogs√• ved at fastholde vigtige arbejdspladser, der sikrer den n√łdvendige mangfoldighed p√• det danske arbejdsmarked.

Disse traditionelle arbejdspladser har dog ofte brug for et faglig og organisatorisk kompetencel√łft, hvis forretningen skal udvikle sig. Virksomhederne skal ikke n√łdvendigvis vokse, men kvaliteten forbedres, s√• kundegrundlaget kan fastholdes og udvides.

Alternativet foresl√•r, at der bliver etableret en s√¶rlig indsats, som er m√•lrettet de traditionelle servicevirksomheder. R√•dgivningen skal placeres hos de regionale v√¶kstcentre og skal rumme b√•de ops√łgende virksomhed og sparring p√• h√łjt niveau, s√• denne s√¶rlige gruppe af iv√¶rks√¶ttere f√łler sig set og respekteret.

FORSLAG | Den kreative industri skal styrkes

De kreative erhverv i Danmark best√•r af minimum 11 brancher: arkitektur, b√łger, presse, design, film og video, spilproduktion og computere, kunst og kunsth√•ndv√¶rk, musik, mode og bekl√¶dning, m√łbler og interi√łr, radio og tv samt reklame.

De kreative erhverv besidder et √•benlyst potentiale og udg√łr en v√¶sentlig del af den danske √łkonomi. En rapport fra Dansk Design Center ansl√•r, at den kreative industri i 2010 besk√¶ftigede ca. 85.000 personer (√•rsv√¶rk) i s√•vel service som produktion og omsatte for ca. 200 mia. kr. De kreative erhverv udg√łr derved 6-7 procent af den samlede oms√¶tning i dansk erhvervsliv.

Vidensdeling mellem de kreative erhverv og andre erhverv kan styrkes f.eks. gennem regionale centre, m√•lrettet kreative iv√¶rks√¶ttere, samt ved at st√łtte ligev√¶rdige samarbejder mellem kreative og traditionelle virksomheder.

Samtidig er det vigtigt at forstå, at den kreative industri ofte har en anden organisationskultur end de mere traditionelle industrier. Der er andre rekrutteringskanaler, der er andre udviklingsprocesser, og der findes grundlæggende andre spilleregler på markederne.

Derfor kan man ikke blot overf√łrer erfaringerne fra de nuv√¶rende v√¶ksthuse til de kreative iv√¶rks√¶ttere. Man skal i stedet l√¶re af iv√¶rks√¶ttermilj√łer som K√łbenhavns Projektkontor, Republikken og The Hub i K√łbenhavn, Spinderierne i Vejle, Frontl√łberne og Lynfabrikken i Aarhus. Med afs√¶t i erfaringer fra disse milj√łer samt erfaringer fra Center for Kultur og Oplevelses√łkonomi og Dansk Design Center skal der udarbejdes en ny national satsning for den kreative industri i Danmark.

Fremst√łdet skal b√•de rumme etableringen af regionale kreative v√¶ksthuse, forskningsprojekter med afs√¶t i erfaringerne fra CKO og CBS, m√•lrettet eksportst√łtte samt internationalt orienterede efteruddannelsesprogrammer for s√¶rligt talentfulde ledere fra den kreative industri.

FORSLAG | Den fjerde sektor skal fremmes

Alternativet vil p√• lokalt, nationalt og europ√¶isk plan arbejde for lovgivningsm√¶ssige rammer, der underst√łtter social innovation og styrker de partnerskaber, der opst√•r i sp√¶ndingsfeltet mellem det offentlige, det private og NGO√Ę‚ā¨‚ĄĘer. Herved underst√łttes dannelsen af en egentlig ny samfundssektor. Den s√•kaldte fjerde sektor er kendetegnet ved virksomheder, institutioner og milj√łer, der kombinerer det bedste fra de tre gamle sektorer: Den private, den offentlige og den frivillige.

Der er allerede gjort gode erfaringer med Center for Social√łkonomi i K√łbenhavn, og flere kommuner har gennemf√łrt tiltag for at underst√łtte deres social√łkonomiske virksomheder. Hvis man som Alternativet √łnsker en egentlig genopfindelse af andels- og kooperationsbev√¶gelsen i Danmark, er det dog n√łdvendigt med en ambiti√łs national satsning i t√¶t samarbejde med nationale akt√łrer s√•vel som relevante, internationale forskningsmilj√łer og t√¶nketanke som eksempelvis The Urban Institute i Washington DC eller Demos i London.

Der er ikke bare brug for at udvikle de rette rammebetingelser og lovgrundlag for disse nye hybridvirksomheder. Der er også brug for yderligere at præcisere, hvad der definerer en fjerdesektor-virksomhed i forhold til en ren privat eller ren offentlig virksomhed.

Alternativet √łnsker derfor at etablere et nationalt videns- og r√•dgivningscenter for fjerdesektor-virksomheder. Herunder etableringen af en national vidensdatabase over de mest inspirerende og lovende eksempler p√• nye danske og internationale hybridvirksomheder. Databasen skal best√• af virksomheder, der ikke bare arbejder p√• tv√¶rs af de tre klassiske sektorer, men som ogs√• har udviklet deres egen sektorm√¶ssige identitet. Databasen skal desuden rumme relevante forskningsartikler, nyeste statistik, forretningsmodeller og faglige netv√¶rkstiltag.