Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Open Source Technology

‘Format Wars’: Computerworld – Politikere fristede af OpenDocument

Computerworld – Politikere fristede af OpenDocument

Rambøll er barslet med en rapport der forsøger at estimere omkostningerne ved at indføre Office Open XML og Open Document Format i centraladministrationen.

Link til rapporten: Estimering af omkostningerne ved indføre Office Open XML og Open Document Format i centraladministrationen

Citat fra Computerworlds artikel.

Flere partier ser positivt på mulighederne for at hente millioner i besparelser ved at fravælge Microsofts kontorpakke i det offentlige. Det sker dagen før regeringen præsenterer et forslag til finansloven for 2007.

Først vil jeg bemærke at det er en klassisk fejl at fokusere på økonomiske besparelser når der skal indføres åbne standarder, det er ikke kun derfor man skal indføre dem, selv om det da også er et godt argument – men “the beer isn’t free!” husk det nu!

Derudover er det underligt at det ikke fremgår hvem der er opdragsgiveren i selve rapporten, det er jo næppe noget Rambøll har lavet gratis (sådan plejer de ikke at arbejde). Men det fremgår af Computerworld at det er OSL (Foreningen af Open Source Leverandører) der står bag.

Som sådan fremstår rapporten desværre som bestillingsarbejde.

Personligt syntes jeg det er visionsløst kun at foretage en sammenligning mellem to stort set identiske teknologier, der fundamentalt er baseret på forældet teknologi, hvor man i alt for høj grad blander indhold og layout. Der burde skiftes til en centraliseret model, så vi kan slippe af med den latterlige anakronisme, desktop computeren, og begynde at anvende tynde klienter.

Der er rigeligt med open source software der kunne anvendes til formålet, f.eks. MediaWiki.

Den største udfordring er, i øvrigt, alle de egenudviklede Excel makroer, samt de indlejerede binære formater, der findes overalt.

Når det er sagt så håber jeg at politikerne, med denne rapport i hånden, kan se at de ihvertfald skal springe opgraderingen til Microsoft Office 2007 over.

Det skal ganske enkelt forbydes central administrationen at opgradere til Microsoft Office 2007, og der skal laves standarder for hvordan man undgår de kompatibilitets problemer der altid vil plage os.

Her er et par forslag til retningslinier, stjæl gerne ideerne kære politikere:

  • Der må ikke anvendes indlejrede dokumenter og/eller grafik, alt skal være henvisninger
  • Det skal sikres at henvisninger ikke bliver brudt gennem en PURL (persistent URL) system
  • Alt skal kunne nås gennem URLer og kunne vises i en standard browser uden behov for ekstra programmer (der skal altid findes en XHTML version af et dokument)
  • Programmering (læs Excel udvikling) skal “godkendes” af en central IT funktion, så man undgår “ad-hoceriet”
  • Der skal laves et centralt erfarings udvekslings fællesskab, så løsninger kan deles, dette for at undgå at den centrale godkendelse af “programmering” bliver for stiv
  • Så lidt layout som muligt
  • Dokumenter skal være struktureret ensartet, stærk brug af “outline” og “levels”

Har I flere ideer?

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Lektiehjælpen (Danish)

Sprog og Lektier – Netværksgruppen i Mjølnerparken » Vi søger frivillige til Lektiehjælpen i Mjølnerparken

Lektiehjælpen i Mjølnerparken søger frivilligeSprog og Lektier – Netværksgruppen i Mjølnerparken » Vi søger frivillige til Lektiehjælpen i Mjølnerparken

Netværksgruppen i Mjølnerparken søger frivillige til Lektiehjælpen i Mjølnerparken.

Lektiehjælpen i Mjølnerparken “leverer” bla. frivillige til to Lektiecaféer i Mjølnerparken, hvor vi hjælper børn der går i 2 til 8 klasse med deres lektier.

De fleste af børnene er af anden etnisk oprindelse end Dansk, og vi har flest Somaliske og Palæstinensiske brugere.

Så hvis du kan afse 2 timer om ugen så henvend dig til frivilligkoordinator Mikala Dømgaard eller undertegnede.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Lektiehjælpen (Danish)

Radikal Ungdom > Konference om frivilligt arbejde

Den Dynamsike DuoRadikal Ungdom > Konference om frivilligt arbejde

Jeg burde jo nok have skrevet om denne begivenhed før den fandt sted, det var nemlig i dag den 20-August-2006 kl. 10:00.

Hvorfor er det så interessant, jeg er da ikke medlem af Radikal Ungdom?

Næh det skyldes naturligvis emnet, og at jeg, sammen med Morten Jønsson, var inviteret til at holde et oplæg under titlen “Det at lave frivilligt arbejde”, hvor vi naturligvis skulle fortælle om Hjemmelektiehjælpen.

Det gik faktisk ret godt med vores præsentation, vi havde valgt at deles om at fremføre den, og det syntes jeg fungerede ret godt, men det er naturligvis op til publikum at vurdere. Jeg er ihvertfald frisk på at prøve noget lignende igen, og nu har vi en god baggrund for at forbedre vores intromøde.

Udover den dynamiske duo, så var der også repræsentanter fra Ungdommens Røde Kors (URK). Cecilie Dinensen talte levende om arbejdet i et asylcenter. Det lød virkelig som et godt projekt, og man kunne mærke følelserne fra Cecilie Dinesen, da hun talte om “hendes” børn. Jeg ville nok overveje at vælge at lave frivilligt arbejde i et asylcenter, hvis jeg ikke allerede var “lektiehjælper”.

Andreas Æbelø, næstformand i URK, fortalte bla. om hvordan URK er organiseret, det er noget anderledes end Dansk Flygtningehjælp (DFH). URK har en noget fladere struktur end den der er i DFH.

Et konkret eksempel på hvor det kan skabe problemer, var i forbindelse med “børneattester”, dvs. det faktum at alle der arbejder med børn skal underskrive en erklæring om at der kan indhentes en børneattest, altså en straffeattest der kun indeholder evt. pædofæli. URK havde talt og talt om det, men fik pludselig problemer da det skulle udføres i praksis. DFH valgte at håndtere det centralt, og at bede alle frivillige om at underskrive en samtykke erklæring, uanset om de arbejdede med børn eller ej.

Laust Kristensen, centerleder for Center for Frivilligt Socialt Arbejde, talte om hvordan den offentlige sektor prøver på at indtænke det frivillige sociale arbejde. Der var både plads til teori og praksis, men også en snak om den mytologiske “zapper”, altså en person der ofte skifter mellem forskellige frivliig sociale projekter.

En interessant kommentar var at den selvejende institution var under pres, og at det måske var en fremragende model for frivilligt socialt arbejde. Jeg er enig, skal vi starte en?

Herefter var der paneldebat med tre socialordførere Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre, Hans Andersen, Venstre og Pia Kristensen, Dansk Folkeparti.

Jeg var positivt overrasket over at socialordførene fra partierne Venstre, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre alle ønsker at opprioritere det frivillige sociale arbejde.

Specielt syntes jeg repræsentanten fra Dansk Folkeparti, Pia Kristensen, var yderst velstruktureret, og hun har selv lavet frivilligt socialt arbejde og har kendskab til værdien af det. Selv om hendes oplæg i starten blot var en opremsning af definitionen af frivilligt arbejde fra Social Ministeriets hjemmeside. Og den havde vi faktisk lige fået gennemgået af Laust Kristensen, så det var lidt hult, men bestemt professionelt!

Pia Kristensen kom også med et frisk pust (kunne ikke dy mig). Nemlig det noget anti-elitære og populistiske forslag at alle folketingsmedlemmer skulle udføre frivilligt socialt arbejde en måned om året. Det er ikke tit jeg er enig med Dansk Folkeparti, og de har muligvis visse indvendinger mod det arbejde vi f.eks. udfører i Hjemmelektiehjælpen, men der er ingen tvivl om at Pia Kristensen ved hvad hun taler om!

Et tilbagevendende spørgsmål var hvordan det offentlige kunne være katalysator for frivilligt arbejde, også uden om de eksisterende foreninger. I Tyskland har unge tilsyneladende mulighed for at vælge at udføre frivilligt arbejde i et år, lidt som en slags samfunds værnepligt, politikerne lød oprigtigt interesserede i det.

Et spørgsmål som jeg blev stillet, og ikke fik besvaret tilfredsstillende var:

“Hvorfor blev du frivillig?”

Jeg svarede at jeg længe havde været interesseret i at udføre frivilligt arbejde, men at det krævede at jeg så et opslag på Oranges Intranet før jeg fandt det rigtige…

Men jeg skulle også have svaret, at det der gjorde at Lektiehjælpen i Mjølnerparken blev mit projekt, var muligheden for at arbejde med etniske minoriteter, og at jeg dermed kunne få min “pladder-humanisme”, som jeg altid er blevet beskyldt for at have, sat i et praktisk perspektiv.

En vigtig ting jeg har fået ud af denne praktiske erfaring, er at jeg i diskussioner ikke kan beskyldes for ikke at vide hvad jeg taler om. Jeg kender faktisk efterhånden en del indvandrere, og jeg regner mange af dem for at være mine venner.

For at citere Laust Kristensens far: “Folk er jo ret normale når man lærer dem at kende”.

Tak for et godt og inspirerende arrangement.

ps…Billedet? Det kræver nok at man var der, men ellers kan I mine kære læsere nok gætte det.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Music Technology

Macnyt.dk på visitkortet?

Så sidder man i bussen på vej til Odsherred, og har lige udført en voldsom gang evangelisme.

Hurtigbussen til Vestsjælland kører fra Høje-Taastrup, problemet for Københavnerne er at de ikke er klar over et par ting vedr. bussen:

  • Den er relativt dyr
  • Man kan ikke bruge HT klippekort
  • De tager ikke Dankort

3 minutter før den skulle køre, var der en mand der ikke have kontanter, og han kunne bestemt ikke nå at hente nogle.

Hvad gør man så, jo låner manden penge – det er faktisk pænt grænseoverskridende, men jeg har gjort det før, og dengang fik jeg dem tilbage. Bortset fra det så har jeg afskrevet dem, det vil IKKE skade mit humør hvis jeg IKKE får pengene tilbage, bare få mig til at filosofere over menneskets ondskab 😉

Bortset fra det er der ikke nogen bedre måde at få en “single serving friend” på, end at låne ham/hende penge, så vi faldt i snak.

Det viste sig at han var musikker, og lige havde bestilt en MacBook Pro, for nu skulle han til at lave musik. Men hvad med det med hjemmesider, hvorfor er der ikke et program der gør det nemt? Ah det skal jeg vise dig! Nå du har computeren med! Ja det har jeg næsten altid.

Så vi lavede næsten en Podcast. iWeb og GarageBand gør det nemt, men også lækkert.

Og så regner jeg med at vi ser manden på Macnyt.dk, for det gjorde jeg også lidt reklame for.

Hmm…Får jeg brug for at få trykt nogle Macnyt.dk visitkort?

Kim Bach
Macnyt.dk Evangelist

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Design Mactopia Technology

:: macnyt :: danmark :: Sig goddag til Melinda

Melinda Size Matters Cropped:: macnyt :: danmark :: Sig goddag til Melinda

Melinda er en smækker CoreSolo sag, med et godt hjerte (Mac OS X).

Catwalken er den boks der nu bliver delegeret til kælderen, size does matter!

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Education/Undervisning Lektiehjælpen (Danish)

1000 flere – WiKim

Kim Bach logo1000 flere – WiKim

Klik på linket for at gå til koordinations wiki siden for indsatsen på Nørrebro i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps 1000 flere (http://www.1000flere.dk) kampagne “overskudskage”, der løber af stablen den 20-Juni-2006.

Jeg er koordinator for indsatsen på Nørrebro, mere præcist Nørreport Station den 20-Juni-2006. Vi står der fra kl. 15:30 til kl. 18:00.

Hvis du er interesseret i at hjælpe med at hverve frivillige, så kan du f.eks. udskrive denne flyer.

Kagebagende kampagnehænder søges – Hverveflyer 1000 flere(219K PDF)

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Lektiehjælpen (Danish)

Fup og fakta om flygtninge – 1000 Flere Kampagnen

480X60

Kære venner,

Dansk Flygtningehjælp har udfærdiget en test på viden om flygtninge, hvor mange rigtige får du?

Dansk Flygtningehjælp – Fup og fakta om flygtninge

Testen er lavet i forbindelse med “overskudskage” for 1000 flere flygtninge arrangementet, hvor jeg da kan nævne at jeg er koodinator for indsatsen på Nørrebro, eller rettere på Nørreport Station.

Så meld jer endelig som frivillige den 20-Juni, enten til undertegnede på 22 25 69 51 eller på mail, eller direkte til Tanja Skov Karlsen, Dansk Flygtningehjælp.

Send gerne et link til venner og bekendte der kunne være interesserede i at støtte denne sag.

Ses vi ? Det tror jeg nok vi gør!

———————– klip ——————————-
Giv “overskudskage” for 1000 flere flygtninge!

Kagebagende kampagnehænder søges!

Dansk Flygtningehjælp fyrer i anledning af FN’s Flygtningedag d. 20. juni en kampagne af, for at få DK til at tage imod 1000 flere FN-flygtninge årligt. Kampagnen går rigtig godt. Vi mærker stor opbakning på nettet, hvor vi samler underskrifter ind på www.1000flere.dk, og fik fin feedback, da vi gik på gaden d. 6.6. for at skyde kampagnen i gang. Super!

På Flygtningedagen kulminerer kampagnen med en landsdækkende kageuddelingsevent. I de største byer i landet giver frivillige “overskudskage” for at signalere, at vi har overskud til at hjælpe flere – OG for at indsamle underskrifter for, at DK skal hæve sit årlige FN-flygtningeantal.

Vil du være med til at bage kage og dele den ud sammen med andre frivillige, så skriv fluks tilbage!

Eventen foregår på Højbroplads, i Københavns brokvarterer og i landets 15 største byer d. 20. juni fra kl. 15:30 til ca.18:00.

Ser frem til at høre fra dig!

1000 flere hilsner!

KONTAKT:

Dansk Flygtningehjælps 1000 flere-kontaktperson:

Tanja Skov Carlsen

Kommunikationsafdelingen

Dansk Flygtningehjælp

Direkte: 3373 5177
———————– klip ——————————-

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Technology

Vig Foreningsprogram: Frit program til administration af foreninger

Vig Foreningsprogram
Vig Foreningsprogram

Hvad sker der når man Googler, lidt, og skriver “kasseklade excel skabelon gratis”, så finder man bla. Vig Foreningsprogram.

Dette program, oprindelig udviklet af en kasser fra en badmintonklub, syntes jeg ligner noget jeg har ledt længe efter, nemlig et gratis program til at administrere små foreninger.

Concorde er simpelthen overkill til vores Ejerforening, og jeg tror også det kunne være nyttigt til vores frivilliggruppe.

Skal evalueres, evt. også til at køre mit eget firma.

Der er tilsyneladende tale om en traditonel fed klient, skrevet i Delphi mod Paradox databasen, så der er næppe tænkt i n-tier løsninger, og det er derfor nok svært at koble en web eller Mac OS X klient på, men jeg overvejer alvorligt at kontakte udvikleren, mhp. et porterings projekt.

Jeg skal dog lige evaluere om det kan bruges til noget først. Det der tiltaler mig er at det er udviklet for at adresserer et konkret behov i en forening, og at det har været på markedet længe, og derfor må forventes at være stabilt.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Open Source Technology

Computerworld – Ingen udgifter ved åbne standarder hos Sander

Computerworld – Ingen udgifter ved åbne standarder hos Sander

Som skrevet tidligere, så har der været megen snakken frem og tilbage omkring “hvad det vil koste”, at vedtage de Radikales beslutningsforslag om at regeringen indfører åbne standarder.

Nu fastslår Helge Sander at der ikke vil være særlige omkostninger ved at indføre åbne standarder i f.eks. Videnskabsministeriet.

Tidligere har han ellers sagt at det ikke var muligt at fastslå de økonomiske konsekvenser.

Det får Dansk Folkepartis IT-ordfører, Jørn Dohrmann, til at kræve at Sander presses.

– Det vil være en syltekrukke helt at udskyde en beslutning om at indføre åbne standarder i det offentlige. Ministeren siger, at han støtter indførelsen af åbne standarder, og der er basis for at forsøge at presse ham mere i den retning, siger Jørn Dohrmann.

Det er relativt sjælden at jeg er enig med Dansk Folkeparti, men jeg syntes det lyder fornuftigt at gå igang hvor det er muligt. Baby steps.

I går kom det ligeledes frem (også ifølge Computerworld) at presset på Sander også har resulteret i, at Videnskabsministeriet fremover, dog først fra 1-september, vil gøre dokumenter til download tilgængelige i Open Document Format. Open Document Format, er en ratificeret ISO standard, og benyttes bla. af open source kontorpakken OpenOffice.org.

Categories
'i dag' (Danish) Blogs Bookmarks Mactopia Technology

.. :: PlayStadium :: .. :: gamers nyheder med mening :: .. :: Review: Logitech Cordless Desktop S530 Mac

.. :: PlayStadium :: .. :: gamers nyheder med mening :: .. :: PlayStation, PS2, PSP, Xbox360 :: .. :: nyheder, reviews, gossip :: .. » Arkiv » Review: Logitech Cordless Desktop S530 Mac

PlayStadium, Danmarks bedste hjemmeside for computer spil, har anmeldt Logitech Cordless Desktop S530 Mac.

Logitech Cordless Desktop S530 Mac er en version af Logitechs trådløse tastatur og mus, der er tilpasset Apple Macintosh computere.

Sætter anvender ikke Bluetooth, men Logitechs egen trådløse teknologi, og kræver derfor en ekstern USB RF enhed.

I øvrigt er det anmeldt af undertegnede…